Den uforbederlige bibliotekar
Niels Jensen
Wisbech's illustrerede Almanak
Udkom fra 1852-1939 med indhold gældende for det kommende år.
Om almanakken på: https://danskforfatterleksikon.dk/1850p/p104813.htm
Udarbejdet af Niels Jensen
"JENS HANSEN,
Kjøbenhavn K. 15, Vestergade 15. Kjøbenhavn K.
eee EET
PRESSEJERNSOVN |
SJENS”HANSEN.VESTERGÅDENA 5 Rg!
Forlang Prisliste.
Bedste og billigste % 2
Aile- Skræder Presseovne 17 Kr.
Kjæde-Pumper,
8 Kr.
med 21/, Tom. Brik-
kergiver1Td. Vand
(& nemlig 4 Kubikfod
& lig 128 Pot i Minut-
"tet, solid Konstruk-
& tiom, altid. i Orden,
EF fuldstændig frostfri,
fk let og bekvem at an-
vende, giver større
Vandmængde end
nogen anden Pum-
pe. Flere Tusinde i
Brug, og der kan
hervises til Brugere
ovér hele Danmark.
ri Gaardpumpe 16 Kr.
Fj
Fros
Frostfri Pumpe med Rør 16 Kr.
Brønde af ikke over 25 Fods Dybde.
" Ailespredere, lige ; LE
2,50, krumme 300. Prisliste
Forlang over
illustreret Prisliste. Pris L Kr. i Øre Staldvinduer.
i — med Opluk. Rg a
Hakkelsemaskinen ȁgrarenf, Nr ar Pr Meters
Er i
e REBIESEE RR ALARMER ARDE ene eN ESREDRENRERR
Wisbechs
Almanak
for det Aar efter Kristi Fødsel
1904
som er Skudaar
beregnet til Kjøbenhavns Observatorium
af
C. F. Pechiile.
—0jfo—
Provinsboghandlernes Almanakforlag.
Trykt i Milo'ske Bogtrykkeri, Odense
Nærværende Aar regnes efter Kristi Fødsel 1904.
Efter Verdens Skabelse . 2.000 4… SS ERR DELT DDM:
Sider ReformstTonen se Ses RES eN SN FEAR 387.
Siden den Oldenborgske Stammes Regerings Begyndelse
isdette ride Va ENE "eo UEE SENDES TREE Fa VRE ENDE
Siden vor allernaadigste Konge, Kong (Christian den Niendes
Fødsels eder ES ar BES ve NMN TRES ERE ET ET URNE ;
Fra Kong Christian den Femtes danske Lov ...…. 221.
Fra Danmarks Grundlov ....….… SERIER ER SERGE HE DORA bb.
Mellem Jul og Fastelavn er 7 Uger og 2 Dage. |
Aaret 1904 er det 6617de i den julianske Periode.
Mosaiske Festdage i 1904,
Purimfest 1 Marts. ” lste Paaskedag 31 Marts. ” 2den
Paaskedag 1 April. " 7de Paaskedag 6 April. —= Paaskens
Ende 7 April. ” Ugefest (Pinse) 20 Maj. " Sammes 2den Fest-
dag 21 Maj. Fastedag, Templets Ødelæggelse 21 Juli. % Nyt
aarsfest (3665) 10 Sept. ” Sammes 2den Dag 11 Sept. " Store
Forsoningsfest 19 Sept. + Løvsalsfest 24 Sept. ” Sammes
2den Festdag 25 Sept. " Sammes Slutningsfest 1 Okt.
« Thorah-Glædesfest 2 Okt. "Templets Indvielsesfest (Jul),
som fejres i 8 Dage, 3 Dec.
Enhver Festdag begynder den foregaaende Aften, og de
med ” betegnede fejres strengt.
Det danske Kongehus.
Kong (hristian IX. til Danmark, de Venders og Goters, Hertug
til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, født 8. April 1818, succederede 15. November
1863, formælet 26. Maj 1842 med : 3
Dronning louise Vilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie,
Prinsesse af Hessen-Cassel, født 7. September 1817, død
29. Sept. 1898. å
Børn: ; i p
1) Kronprins Christian Frederik Vilhelm Carl, født 3. Juni
1843, formælet 28. Juli 1869 med Kronprinsesse Louise Jose
phine Eugenie, Prinsesse af Sverig og Norge, født 31. Ok-
tobér 1851..— Børn: 1) Christian Carl Frederik Albert
Alexander Vilhelm,,født 26 September 1870, formælet 26.
April 1898 med Aléxandrine Augusta, Hertuginde af Mecklen-
burg-Schwerin, født 24. December 1879. Sønner: a) Christian
Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg, f. 11. Marts
1899. b) Knud Christian Frederik Michael, f. 27. Juli 1900.
2) Christian Frederik (ar! Georg Valdemar Axel, født 3. Aug.
1872, formælet 22. Juli 1896 med Maud Charlotte Marie Vic-
toria, Datter af Kong Edward VIL af England, f. 26. Novbr.
1869. 3) louise Caroline Josephine Sophie Thyra Olga, født
17. Februar 1875, formælet 5. Maj 1896 med Friedrich Georg
Wilhelm Bruno, Prins af Schaumburg Lippe, født 30. Ja-
nuar 1868. 4) Harald Christian Frederik, født 8. Oktober
1876. 5) Ingeborg Charlotte Caroline Frederikke Louise,
født 2. Augus 1878, formælet 27. August 1897 med Oscar
(Carl Vilhelm, Prins af Sverige og Norge, Hertug af Vest-
gotland, født 27. Februar 1861. 6) Thyra Louise Caroline
Amalie Augusta Elisabeth, født 14. Marts 1880. 7) Chri-
stian Frederik Vilhelm Valdemar fustav, født 4. Marts 1887
8) Dagmar Louise Elisabeth, født 23. Maj 1890.
2
sa
Decbr. 1844, formælet 10. Marts 1863 med nuværende Edward
Vil, Konge af Storbritanien og Irland, Kejser af Indien,
født 9. Novbr. 1841.
3) feorg 1., Hellenernes Konge (Christian Vilhelm Ferdinand
Adolph Georg), født 24. Decbr. 1845, formælet 27. Oktober
1867 med flgå Constantinowna, Storfyrstinde af Rusland,
født 3. September 1851.
4) Maria Feodorowna (Maria Sophie Frederikke Dagmar), født
26. Novbr. 1847, formælet 9. Novbr. 1866. med senere Kej-
ser Ålexander III. af Rusland, Enke 1. Novbr. 1894.
5) Thyra Amalie Caroline Charlotte Anna, født 29. Septbr.
1853, formælet 21. Decbr. 1878 med Ernst August Vilhelm
Adolf Georg Frederik, Hertug af Cumberland og Brunsvig-
Lineborg, født 21. Septbr. 1845.
6) Valdemar, født 27. Oktbr. 1858, formælet 22. Oktbr. 1885 med
Marie Amélie Francoise Héléne, Prinsesse af Orléans, født
13. Januar 1865. — Børn: 1) Ååge Christian Alexander Ro-
bert, født 10. Juni 1887. 2) åxel Christian Georg, født 12.
August 1888. 3) Erik Frederik Christian Alexander, født
8. Novbr. 1890. 4) Viggo Christian Adolph Georg, født 25
Decbr. 1893. 6) llargrethe Francoise Louise Marie Helene.
født 17. Septbr. 1895.
,
Landet bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15:-Længde-
grad øst for Greenwich. AlleKlokkeslætidenneAlma-
nak ere derfor angivne i denne (saakaldte mellemeuro-
pæiske) Tid og ere 10 Minutter (nøjagtigere 9% Min. 41 Sek.)
større end efter Kjøbenhavns Middelsoltid, der tidligere har
været benyttet som fælles Tid for hele Landet. Al
ø Dagen antages Ore Eenest er BRS med almindelig Vedtægt
at begynde ved Midnat og regnes indtil næste Midnat, saa at de 12
Timer, der gaa foran den ERE AE Middag, benævnes For-
middagstimer, de 12 efterfølgende derimod Eftermiddagstimer.
Den tredie Række paa enhver Side indeholder Angivel-
sen af Klokkeslættet for Maanens Op- eller Nedgang, for saa
vidt som Kundskab, derom kan have Vigtighed i det daglige
Liv. Maanens Opgang er betegnet med O.F. eller O. E., efter
som den indtræffer paåten Formiddags- eller Eftermiddagstime.
Ligeledes betegnes: Nedgången med N. F. eller N. EF.
Den sidste Række paa enhver Side med Overskrift Højv.
tjener til Beregning af Flod og Ebbe, jvfr. tredie følgende Side.
Ez
+
Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise Julie, født 1.
Ifølge Lov af 29. Marts 1893 skal Tiden for alle Delé af
Klokkeslættene for Solens og Maanens Op-
og Nedgang, som angivne i denne Almanak, gjælde for
Kjøbenhavn. For af disse at finde vedkommende Klokkeslæt
for andre Steder, maa man først lægge 4' til for hver Længde-
grad, Stedet ligger vestligere end Kjøbenhavn, eller trække 4
; fra for hver Længdegrad, Stedet ligger østligere end Kjøbenhavn.
Eksempelvis anføres, hvor mange Minutter der skal lægges til for følgende
vestligere Steder: Hillerød 1', Roskilde 2%, Ringsted 3", Sorø 4', Slagelse 5",
» Kallundborg 6', Nyborg 7', Skagen 8', Odense 88/4, Aarhus 91/3; "Horsens 11',
Kolding 127/3, Skive 14/4, Ribe 151/4', Holstebro 16', Hjerting 17', Ringkøbing
17/4, Blaavandshuk 18', og hvor mange Minutter der skal trækkes fra for føl-
gende østligere Steder: Rønne 81/2, Neksø 101/4'. For Steder, der ligge lige nord
eller syd for disse, gjælde samme Tal.
Foruden denne Rettelse for Stedets Længde maa der
dernæst ogsaa anbringes en Rettelse for Stedets Bredde. Denne
bliver ens for Steder, der ligge lige øst og vest for hinanden.
Betegnes følgende Rækker Steder med omtrent ens Bredde
ved følgende Bogstaver:
0. Kjøbenhavn... Roskilde, Holbæk, Kallundborg, Vejle, Varde,
Helsingør.…. Hillerød, Nykjøbing p. S., Skanderborg,
B. Randers... Viborg, Grenaa,
G. Aalborg Nibe, Løgstør, Thisted,
kagen,
BRIDE SELE Odense, Nyborg, Korsør, Storeheddinge, Kristiansø,
F. Nakskov ,.... Maribo, Sakskjøbing, Stubbekjøbing, Nykjøbing p. F.,
saa er Rettelsen for Bredden altid Nul for Stederne 0. Hvor stor den for de øv-
rige Steder er for Solens Op- og Nedgang, ses af følgende "Tabel, udtrykt i Minutter:
-
ÆSGmDÆEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE
mm rr
Læg til Opg. Træk fra Opgangen. Læg til Opg.
TrækfraNedg. Læg til NERE Træk fra Nedz.
SME s8E FAN ar AR BRSTSS BESS: Br 79reS pege a BE er 75 Een
= kr zl = t= s = E FN & CJ E=;
TE AN NE] ESS
6|20|3/17|2 16[30/13|27/11|25] 8|22] 6|20| 3[17|31[14]28 12] 26/9|23 7|21
Er FONTEN 1/1) 11 21 2 2 2 21147 Ol op 11 1/1] 2] 2] 2
BES GES så 6|.5|4/'211| 0/1! 21 8! 4| 5! 6) 6| 6| 54 4! 3) 21.1) 0! 1! 2/4| 5| 61.6
EN ELE Hak 9; 8/6 då) 1/4/ 3] 5] 6 810120) 9] 876 4! 3) 1/| 1! 2! 416| 8| 9/10
i Rø Nb 14/12/9| 6/3) 1/| 2| 3| 7/10|13|15|16/15/13|10 7! 4| 2|| 1| 4| 6|7|12/15/16
Træk fra Opg. Læg til Opgangen. Træk fra Opg.
Læg til Nedg. Træk fra Nedgangen. Læg til Nedg.
enn PIR NET SB] ker ST PS ER NSE BA aa
ER KO FREE BES KOR Kr:0 es Fk 58 RR KRÆ
REDE SER SEE få
FR 6|20/3/17|2/16/3013|27|11[25] 8|22| 6|20| 3[17[31 [142812] 26 9[23] 7/21
See FEE REE "HHEFEFEEEREEEEE
BEES eg 6! Slå] 2/1) Of 1! 2| 3| 4| 5| 6 6| 6] 5| 4|.3| 2| 1/1 o| 1| 2|2| 51 6! 6
L
For Maanens Op- eller Nedgang blive de største Rettel-
ser, som Bredden medfører: 2” for Stederne AA For BE
for C, 11' for D, 2' for E og 4' for F. Disse skulle for Ste-
derne A, B, C og D trækkes fra Opgangen eller lægges til
Nedgangen, naar Maanen staar nordligst, lægges til Opgangen
eller trækkes fra Nedgangen, naar Maanen staar sydligst:. Om-
vendt for Stederne E og F. Hosstaaende Tabel viser, paa
hvilke Dage Maanen staar nordligst (N) og sydligst (8):
SER vo
ER Eee
sner 72.
—:
Iunterunie SE SSSSSETE SES SEGS SEE SEER
1
31 S
En Uge før og efter hver af disse Dage er Rettelsen Nul, og det
skjønnes da, hvor stor den er for de mellemliggende Dage.
Eksempel for Skagen 13. Januar:
Kbhvn. . .. Sol op 8.36, Sol ned 4.1, Maane op 4.26" Form.
Rettelse for Længde + 8 FÆS RES
Rettelse for Bredde + 13 BE 3] 49
Skagen ... Sol op 8.57, Sol ned 3.56, Maane op 4.43' Form.
Tabel, som viser, hvad Klokken er, naar det er
sand Middag") i Kjøbenhavn.
- Januar 1/12 13''Marts 30/12 14 August 13/12 14''Oktbr. 29/11 53:
3/1214'April — 2/1213' . > 18/12 13/Novbr. 81154
5/12 15) > 6/12 12' >, 23/12 129 >».… 16/1155'
7|1216) > 9/12 11' >» 2611211; >» 21!1156'
1011217) > 13/12 10' » … 30/12 10" > 2511157
1211218) > 17/12 9''Septbr. 2/12 9« >» 28/11 58'
15/12 19% . > 21/12 8' > 5/12 8"Decbr. 1'/1159«
1711220 > 26/12 7: 8/12 7: > 4/12 0
11/12 6:
14/12 5
. 17/12 4
20/12 3
612 1'
8/12 pe
11/12 3'
2011221 lyn: Bld ge
CET V9050 red ER ET rd
28/12 23' fr Å
Februar 3/12 24 Juni 312 8
ve WING MM TI
vo VV V VV
2923/1223? 912 9 2212 2 H i2 d
å: SLS 1412 10: Øg B 2 i
» 29/12 92 12 10' 95/12 1 17/12 6
Marts 5/1221| 7. 191211
BT leo eN; 281813] 5 SHE SD 21112 8
g SN DST S AB RO DET TED
å 12 19:
lle dui set >
> 20/1217). "> 911215). ,- "1911156
» 2811916: 1712167 "fe 4 BB
»… 27|/1215| August 612151 > 21/1154/
> 5/11 58"
8/11 57:
23/12 9
25/12 10:
27/12 11'
29/12 12:
31/12 13
] ") Sand Middag er det Tidspunkt af Dagen, der ligger
midt imellem Tidspunkterne for Solens Op- og Nedgang. So-
len ses da lige mod Syd og staar højst paa Himlen, og Sol
skiven viser 12. Qvenstaaende Tabel angiver, hvad et Uhr
paa de forskjellige Dage af Aaret bør vise, naar det er sand
Middag i Kjøbenhavn. For andre Steder af Landet maa der
lægges 4' til eller trækkes 4' fra Tallene i denne Tabel- for
hver Længdegrad, Stedet ligger henholdsvis vestligere eller
østligere end Kjøbenhavn (se næstforrige Side), hvorimod Ste-
dets Bredde her ikke kommer i Betragtning. |
7. +
>
>
28/12" 0" RENEE 9710 Sr ed
>
>
>
Æ
Tabel til Beregning aft Høj- og Lavvande.
lælmeærl li 1+-8l| 24 |
Agger. . ....:| 4111519 1) Cuxhaven . .../1 81653112
ANONB LSE VAR s 514/7 45! 8| Dagebøl. .... 2 19/654/10
AR Umm SIS IS 122/6 49! 9! Dicksander Gat,
Blaavandshuk . .|!147/6 8 6 ved Sydenden af
Blankenese ...|440/736—| … Flakstrømmen . (1 1/650/—
Blauort Sand . ...038/631—)| Esbjerg ..... 2586 3!—
Bongsiel. . . . ...213/6 38/12! Fanø, N. O. Pynt . (2 43| —- |—
Bordelum Siel. .| 2 41/8 37'— >». N.V. Pynt. (2 23| —!—
Brunsbiittel . . .1157/714/11 >». Midten af
Biusum, uden for Vestkysten, . . |1,32) —
Havnen . ...|121/615|—| Frederikshavn . .|/5556 0
Frederiksstad . .|236/734/11| Pin Aue. .... 3 44/7 34
Glickstadt . . .|3 6/713/12) Rendsborg . . . ./739/718
FLS SL ger eg 8441457! 1) Schuau. .... 431!/7 32
Hamborg . ...|524/748'—)! Seesand . . .../052/6 54
Helgoland ...'..:11214/651/10 Skagen . .... 5556 6
Hirtshals . …. . .| 4231614! 1! Skallingende. . ./218| —
Hori" SER SEN 24716- 5|— Støren ' Tizehoe - (357! —
. Husum Havn . . | 235/725'— UStørort . |2 46/7 17
"Højer Kanal . . .| 3201633! 7| Suderoog . . . ./110|6 44
. Kruick Aue .. .|322/'—I— | Sydvesthorn . . .|2 43736
FS TAS 200157 | BøØDderho: 273, DD GAD
Meldorf Havn . .|131/745/12" Teufelsbricke . ./5 0741
NOTER RRE 3 3/6 4! 6)! Thorsminde Gab. |337535
Norderpiep . ..|051/618/13" Tvilenfleth. . . . (3541727
Nymindegab . . .| 243548 2) Tønning. .... 2 1/711/11
Ording .…. .:. .| 046/723/11) Vollervik . . .:.1114/6 45/12
PAAVO ASE SES OLDER HADE 222621/10
Ved Beregningen af Klokkeslættetfor Højvande og
Lavvande tager man først de Tal, der findes i den sidste Række
i hver Maaned, og lægger dertil de Tal, der findes i foranstaaende
Tabels første Talrække. Den anden angiver Tidsforløbet fra
HøjvandetilLavvandeogdentredieMiddelspringflodhøjden i Fod.
Exempel: at finde Klokkeslættet for Højvande og Lav-
vande den 4. Januar ved Agger:
Af Pillen for Højvande i Januar . . 0 Tim, 14 Min.
Hertil lægges for Agger ...... ASSR SEE?
4 Tim. 25 Min.
Det udkomne er Klokkeslættet for Højvande om Fo r-
ymiddagen. Er det fundne Klokkeslæt større end 12 Timer,
da trækkes 12 Timer fra, og det udkomne er nu Klokkeslættet
for Højvande om Eftermiddagen. — Klokkeslætiet for det paa-
følgende Lavvande faas ved til Klokkeslættet for Højvande at
lægge 'Tidsforløbet fra Højvande til Lavvande. Da denne
Mellemtid for Agger er 5 Tim. 19 Min., saa indtræffer Lav-
vande Kl. 9.44' om Formiddagen. Blev Lavvandsklokkeslættet
større end 12 Tim., da trækkes 12 Tim. fra, og det udkomne
ENDEFIEBERERE GE 2 san
mgPer SETE RR reSE
er nu Klokkeslættet for Lavvande om Eftermiddagen. — Træk-
kes fra de fundne Klokkeslæt 25 Min., erholdes derved Klokke-
slættene for de næstforegaaende Højvande og Lavvande; lægges
derimod 25 Min. til, saa har man Klokkeslættene for de næst.
følgende Højvande og Lavvande. — De fundne Klokkeslæt ere
ved denne Beregning stedse udtrykte i mellemeuropæisk Tid.
I Kirkeaaret 1903—1904, der ender med den 25de Søndag
efter Trinitatis (20de November), vil der ordentligvis blive
prædiket over den anden Række af Evangelietekster.
I Kirkeaaret 1904—1905, der begynder med I1ste Søndag
i Advent (27de November), vil der ordentligvis blive prædiket
over den første Tekstrække.
Bestemmelse af Middagslinien.
Paa en vandret plan Flade, som er opstillet saaledes, at
den kan beskinnes af Solen, tegnes flere koncentriske Cirkler.
I Centret oprejses en Stift lodret paa Fladen. Naar om For-
middagen mellem Kl. 9 og 11 Stiftens Skygge efterhaanden
bliver kortere, mærker man sig paa Cirklerne de Punkter,
hvor Skyggens Ende befinder sig. Om Eftermiddagen mellem
Kl. 1 og 3 forlænger Skyggen sig, og nu mærker man sig
atter Skyggens Ende i Cirklerne. Middagslinien er da den rette
Linie, som, dragen ud fra Stiftens Fod, halverer de paa Cirk-
lerne afskåarne Buer. — Konstruktionen giver det bedste Re-
sultat, naar den udføres i Dagene imellem den 18. og 25. Juni
eller imellem den 18. og 25. December.
Hver Gang Stiftens Skygge falder i Middagslinien, er det sand Middag
(jfr. næstforegaaende Side).
Formørkelser i Aaret 1904.
I Aaret 1904 finder der ingen Maaneformørkelse Sted.
Derimod forékommer der to Solformørkelser, af hvilke dog
ingen bliver synlige hos os. De ere:
1) Solformørkelse den 17de Marts. Den ses i det
østlige Afrika og det sydlige Asien og bliver ringformet for en
smal Zone, der Eged ek østlige Afrika gaar hen over det indiske
Ocean, over Bagindien-og ind i det stille Hav. Å BSN
2) Solformørkelse den %de September. Den ses i det
stille Hav og i det vestlige og sydlige Sydamerika og bliver
total for en smal Zone, der fra Carolinerne strækker sig til
det nordlige Chili. :: å 5
ER CSPERRET SN SÅRS
NA
eller Glugmaaned.
Kristi Omskærelse, Luk. 2, 21.
RRAAR AKA RAN NANA NNE
Januar
31 Dage. 1904.
2" Række, Matth. 6, 5—13.
NE: Højv.
F. 1 |Nytaar 6 0! Merkur st. østl. Elong. 10 13
IL. 2 | Abel ARS 1155
Da Herodes var død, Matth. 2, 19 til Enden.
2' Række, Matth. 2, 13—18.
Enoch
8. 3 |S. e. Nytaar 0. E.. [0 f. M, 6. 47 Form 11 51
SolennærmestJorden
Em å | Methusalem 6 8! C nærmest Jorden 0 14
i. 5 | Simeon 7 30 s; 0357
O: 6" Hellig 3 Konger | 8 53 HER ns EL BEBE DON egg
T. 7 |Knud Hertug (10 15 SE ae SNERRE 2.21
F. 8 "Erhardt 11 35 i 33
L. 9 | Julianus O. F.| C s. Kv. 10. 10: Eftm.| 3 48
Da Jesus var 12 Aar gammel, Luk. 2, 42 til Enden.”
2' Række, Mark. 10, 13—16.
BOSS DOES SKE] 12 52| Paul Eremit 4 42
M. 11 |Hyginus . 27 5 47
Ti. 12 | Reinhold 3 18| (Hilarius (376
O. 13 | Prinsesse Marie | 4 26|2S0l. op 8. 36" n. 4. 1' | 8 23
T. 14 | Felix 5 28! (Tusmørket varer 51'| 9 29
F, 15 | Maurus 6 22 10 22
L. 16 | Marcellus (23.9 hh ler
: Brylluppet i Kana, Joh. 2,.1—11. 2' Række,. Luk. 19, 1—10.
Antonius
8S.17|2 8. e. H.3 K. N.E. lø SMED re LD
M. 18 | Vilh. Marie 5 32! Prisca 0372
'Ti. 19 | Pontianus 6 35| C fjernest Jorden 0 36
g Sol. op 8. 28' n. 4. 14
O:. 20 Fab. og Sebast. 7 40 BR
m:21' Agnes 8 46 Mere varer 49 1 38
F. 22 | Vincentius 9 52 29
L. 23 | Emerentius 10:59 2 41
Jesus gik ned af Bjerget, Matth. 8, 1—13, 2' Række, Luk. 17,5—10
S.…24 13. 8. 6. 3 KN. F. Timotheus 3715
M. 25 | Pauli OG 12 ke I f.Kv. 9. 41' Efm. 3 54
Ti. 26 | Polycarpus 1 16 Sol op 8 17 «| 4 44
ø . op 8. 17' n. 4, 29
O. 27 | Chrysostomus ED VENG RLGE Sa ER 47 5 46
T. 28 | Frederik 6 Føds. 3 37| Carolus Magnus S fro)
F. 29 | Chr. 7 Fødsel 4 44 | Valerius 8 34
L. 30 | Lovise 5 46 | Adelgunde 9 48
S. 31 | Septuagesima >
6 39
14—30.
Vigilius
Arbejderne i Vingaarden, Matth. 20, 1—16. 2' Række,
Matth. 25,
10 49
REDEN ERR, re FE TT ere
rer mv samen mme, >= -
SORA ARN AAR RAR RR AK RR RKR
Februar
eller Blidemaaned. 29 Dage. 1904.
OF: Højv.
M. 1 | Brigida 4 56 | 0 f. M. 5, 33' Eftm. |11 39
Ti. 2 | Kyndelmisse 6 22 = nærmest Jorden 0 2
i; l. op 8. 5' mn. 4, 43
O. 3 | Blasius 7 48 Sk sOD «1 045
ANS Re Bree 9 12 UTERDELEGE varer 46 1 25
F. 5 | Agathe 10 33 ; 2 4
L. 6 | Dorothea 111 51 2 44
De fire Slags Sædejord, Luk. 8, 4—15. 2: Række,
Mark. 4, 26—32,
i 12 | Eulalia 5-7 8 58
”
S. 7 |Sexagesima |O. F. | Richard 3.25
M. 8 | Corintha 1 6] Cs. Kv. 10.56'Form.| 4 13
Ti. 9 | Apollonia 2 16| (Sol. 0p7.51'n. 4.58! 510
O. 10 | Scholastica 3 20! Tusmørket varer 45' | 6 23
'T. 11 | Euphrosyne 4 17| (Merkurst.vestl.Elong.| 7 44
L. 13 |Benignus 5.49 9 56
31 til Enden. i
vinquages. Esto mihi
S. 14 | Fastelavn 6 24 | |Qvinquage 10 43
M. 15 | Faustinus | 6 54| (Juliane 11 292
Ti.16 | Hvide Tirsdag |N. E.|/& n. M. 12. 5: Eftm. | 11 56 i
C fjernest Jorden i
(Findanus å
O. 17 | Aske Onsdag 6 36! Sol. op 7. 35' n. 5.14 0 13 É
( Tusmørket varer åd" j
T. 18 | Jul. Sophie 7-42 | Concordia 0 45
F. 19 | Ammon 8 49 1 14 É
L. 20 | Eucharias 9 56 1.44 |
Jesus fristes af Djævelen, Matth. 4, 1—11. 2: Række.
Luk: 2294—392.
å | Qvad.gesim.Invocavit
21118 i Fasten. |11 4 US MERLÅ
. 22 | Peders Stol NE Skuddag.
.28 | Papias SER lee op 7. 19: n. 5,29;
Tamperdag I 21 Tusmørket varer 42:
25 | Matthias ENS RS 1990 Efter.
26 | Victorinus 3 29
27 | Inger 4 24
EFHOKRE
DO
re
0003 OR 00 00-09
Gore DO EN
SIN SO 0
Den kananæiske Kvinde, Matth. 15, 21—28. 2' Række,
Mark. 9, 17—29.
. 28|/2Si Fasten 512! Reminiscere. Leander| 9 28
| Øllegaard 5 52 10 al
BN
|
|
9
;
Kristi Daab, Matth. 3, 13 til Enden. 2' Række, Luk. 18,
|
"i
2
RR REN rr STEEN
|
|
Marts
eller Tordmaaned. 31 Dage. 1904
NE Højv.
Ti. 1 | Albinus 6 26] C nærmest Jorden |11 22
Sol: 0p 7.2 1,5. 48341
O. 2 | Simplicius O. E. (Bump varer 42 1.12. 6
T. 3 | Kunigunde 83119 f. M. 3. 48' Form. | 026
F. 4 | Adrianus 9 26 1-5
L. 5 | Theophilus 10 45 1 43
Jesus drev en Djævel ud, Luk. 11, 14—28. 2" Række,
Joh. 8, 42—51.
S. 6/38. i Fasten |11 59| Oculi. Gotfred 2: 22
M. 7.|Perpetua OS 3%%3
Ti. 8 | Beata 1. 8! (Sol. op 6. 44' n, 5. 58. 3 47
O. 9 140 Riddere 2 10! ;'Tusmørket varer 42 | 4 42
T. 10 | Ædel 33/(C 5. Kv. 2.1' Form. | 5-47
F. 11. | Thala 3 48 7 4
T. 12 | Gregorius 4 25 8 20
Jesus bespiser 5000 Mand, Joh: 6, 1—15. 2' Række,
Joh. 6, 35—51.
S. 13 | Midfaste 4 56| Lætare. Macedonius | 9 23
M. lå | Eutychius å i, C fjernest Jorden | 10 14
Ti. 15 | Zacharias 7 aq 10 53
Sol. op 6. 26' n. 6. 12'
O. 16 | Gudmund 6 8 KRAER STAR be | ML ØR
'T. 17 | Gertrud N. E.| & n. M. 6. 39' Form. 12 2
F. 18 | Alexander 7 47 0 17
L. 19 | Joseph 8 55 0 47
Gabriel Engel udsendes, Luk. 1, 26-—38. 2' Række,
Luk. 1, 46—56.
S. 20 |5 S. i Fasten 110. 4|-Judica. Gordius 1519
M. 21 | Benedictus, S ES ;Jævndøgn, Foraarbeg.| 1 52
Ti.22 | Paulus så me 226
afg vs Sol. op 6. 8' n. 6. 26'
O. 23 | Fidelis 12 18 ln rn Es BANE TE:
T. 24 "Ulrica 121|-D f. Kv. 10:37" Eftm.| 3 53
F. 25 | Mariæ Bebud. 2.17 4 52
L. 26 | Gabriel 36 6 14
Kristi Indtog i Jerusalem, Matth. 21, 1—9. 2' Række,
Å Mark. 14, 3—9.
S. 27. | Palmesøndag 3 47 | Kastor 7 47
M. 28 | Eustachius 4 22 | 9 10
Ti, 29 | Jonas Å 53 |" a nærmest Aerle« 10 12
Ste ra | (Sol. op 5. 49' n, 6. 40'
O. 30 | Qvirinus Øg mn |Tusmørket varer 43' 52
Edp red. 5 Føds. Balbina
T. 31 Skærtorsdag — | 5 47 le Eee Al 44
SARA RANA NANA AAA NANA AAR ANNA SR RR RRSSAR ASER SSD PLESSIS SSD PRISERNE RLSSSSESLSSNNEEDDDENES
LERENDE REEL REE ER
eller Faaremaaned. 30 Dage.
April .
1904.
sø
| O. E.
| F.. 1 | Langfredag 8 16| Hugo 0 4
| L. 2 | Theodosius 9 35 0 42
Kristi Opstandelse, Mark. 16, 1—7. 2' Række, Matth. 28, 1—8.
|| S. 3 | Paaskedag 10 49| Nicætas 1F94
M. 4 |2 Paaskedag 11 56! Ambrosius 159
Ti. 5 |Irene O. F. is 239
S Sol. op 5. 31' n. 6. 54" s
0. 6 | Sixtus 12 54 DEL nes Set 3599
T. 7 |Egesippus 1 44! 3 s. Kv. 6. 53" Eftm. |" 4 10
F. 8 | Chr. 9 Fødsel 2 25| Janus BEN]
% L. 9 | Procopius 2 58 6 19
Jesus kom ind ad lukte Døre, Joh. 20, 19 til Enden.
2” Række, Joh. 21, 15—19.
8.110: 11 8: "0: Paaske 1390 | INGOS EMO TO. EzOS hel Sag
M. 11 | Leo 3 51 læ Hjernesty Jorden 36 gg
Ti. 12 , Julius 4 13 9 35
3 Sol. op 5. 13'n. 7. 8'
O. 13 | Justinus 4 34 Fa eErkot SE Se 10780
T. 14 | Tiburtius 4 b4 Olympia 10:58
F. 15 | Chr. 5 Føds. |N.-E. le EGE PERR INR SS
L. 16 | Mariane 7 54 12 6
Jesus er en god SEN, Fa Pr SR, 2: Række,
oh. 10, 22— 30.
S: 17 |2 8. e. Paaske | 9 3 re anne 0 22
M. 18 | Eleutherius 10 12 0 56
Ti. 19 | Flyttedag 11 16 Hg gå: Gå; 193%
GR ol. op 4. 137:
O. 20 | Sulpicius N.F. BRS vårer 46' 2859
T. 21 | Florentius la 14! Merkur st. østl. Elong. 3 Eg
F. 22 | Cajus 5
L. 23 | Georgius 1 48 | 3 f. Kv. 5. 55' Form. | 4 40
Kristi Bortgang til JE SM TOR el 16—22. 2' Række,
' oh. 14, 1—11.
S. 24 |3 S. e. Paaske | 2 24| Jubilate. Albertus 5495
M. 25 | Mark. Evang. 2 55 ; 7-25
Ti. 26 |.Cletus 3 22 Å nærmest Jorden 8 46
nanias
O. 27 | Charl. Amalie 3 47 | Sol. op 4. 39' n. 7. 36" 9 50
T, 28 | Vitalis & 12 |(Tusmørket varer 48' | 10 39
Peter Martyr
F. 29 | Bededag 0. Rn j 11 22
L. 30 | Severus 8 28 le FM. 11,536 Fit 49 3
SNEEN EK, Pr Re
SOS RAR REESE RRS REED
REE ESS ESS FF
aller Majmaaned. 31 Dage.
Maj
1904,
Den Helligaands Sendelse, Joh. 16, 5—15. 2' Række,
Joh. 8, 28—36. i:
z O. E, i ØJv:
S. 1148. e. Paaske | 9 38 ned cuba hee sa 0 22
M. 2 |! Athanasius 10 41 i 68
Ti. 3 | Korsmisse 11 36 É: 7
; Sol. op 4. 24" n. 7,507 3 få
O:. 4 | Florian OFF RER Lat SAFER 570] 216
T. -5 | Gothard 12 22! De lyse Nætter beg. 2 56
F. 6 | Joh. a. Port. 12759 3:90
L. 7 | Flavia 129! Cs: Kv.12.:50' Eftm.| 4 30
Beder i desu Navn, Joh. 16, 23—98, 2: Række, Joh. 17, 1—11
Rogate. Stanislaus <
SÆR e: 1 56 å 5 30
& 9 GEDE Paaske 3 >: lg fjernest Jorden 6-38
'Ti. 10! | Gordianus. 2-39 7 48
Sol. op 4. 10' n: 8.7
0. 11 | Mamertus SR Ureannkel varer h4' HOT
T. 12 | Kristi Himmelfart| 3 19 |. Pancratius 9 42
F. 13 | Ingenuus 3 41 10 25
L. 14 | Kristian 4 5 115
Naar Trøsteren kommer, Joh. 15, 26— 16, 4. 2' Række,
Joh. 17, 20 til Enden.
' - | JExaudi. Sophie
S. 15 |6 8. e. Paaske [N.E z 1142
M. jø SEE 9 7 lø n. M. 11. 58' Form. 0 1
GK g Bee 34 Hf ERE op 3.57''n. 8. 17 2 re
T. 19 |Potentiana — |11 50| |Tusmørket varer 57'| + 57
F. 20 | Angelica NE: 2 41
L. 21 | Helene 12 28 3 28
Hvo mig-elsker, Joh. 14, 23 til Enden. 2 Række,
Joh. 14, 15—21
(Oetad
S. 22 | Pinsedag 1 0/73 f. Kv. 11.19' Form. 4 24
i (c nærmest Jorden
3 M. 23 |2. Pinsedag 127! Desiderius 5 34
i Ti. 24 Esther N SE DØ f(Urbanus 6 57
0. 25 | Tamperdag 2 16! Sol. op 3.46' n. 8. 28| 8 18
) T. 26 | Beda 2 41 "rain arket varer 61' | 9 24
F. 27 | Lucian REN, 10 19
L. 28 | Vilhelm 93138 1154
Kristus og Nikodemus, Joh. 3; 1—15. 2 Række,
Matth. 28, 18 til Enden. E:
| 8. 29 Trinitatis DE RER AE Ar RÅ 11 45
i Vigand 9 95 LO f£. M. 9. 55 Born OT
En Ti, 3! 31 Petronella HER ed 16 0 ca
PR TRONE 273 9 Sov. tdl ERNE EN
VOM MAAA AAA ANA AMNAMAAKAA AA
KAL.
uni
eller Skærsommer.
30 Dage. 1904.
(eee op 3. 3% n. 8. 38'
Tusmørket varer 65'
Erasmus
NHBOKHK BR
DOC SIG
reen
Den rige Mand, Luk. 16, 19 til Enden. 2' Række
O. E.
Nikomedes 10 58
Marcellinus 11:31
Krpr. Frederik |11 59
|Optatus (OBH nå
Luk. 12,
1 S. e. Trin. 12:93
Norbertus 1245
Jeremias i RAR 3)
Medardus 1. 24
Primus 1 45
Onuphrius PE, sl
Barnab. Apost. | 2 33
13—21.
forink org Bonifac.
C fjernest Jorden
C s. Kv. 6. 53' Form.
Sol. op 3. 31' n. 8. 46"
'Tusmørket varer 68
Merkur st. vestl.Elong
>
3 50
4 39
5.35
6 43
7 b54
8 59
9 53
store Nadvere, Luk. 14, 16—24,
25 til Enden.
2 S. e. Trin. 3 5|" Basilius
Cyrillus N. E.| & n. M. 10. 10' Eftm.
fi bang Bag (go op 3. 28' n. 8. 52
Tycho 10 30 Tusmørket varer 69
Botolphus 11 4| C nærmest Jorden
Leontius 1135;
2' Række, Luk. 14,
10 40
11 23
12. 6
0 26
3 asp
1 48 5
2 30
Det fortabte Faar,
Luk. 15, 1—10. 2' Række,
Luk. 15, 11 til Enden.
. Gervasius
38. 6. Trin. 11 59 Va ranans Op lned Sol. 3:15
Sylverius NER HEDERNE SR desmever« 4 5
Solhverv, længsteDag
Albanus 12 24 isen RR ED E
Sol. op 3. 28' n. 8. 55'
10000 Martyrer | 12 48 SÅ SER SHOP
DS KERAE 1 12 rnarnsrkat varer 70 7 45
St. Hansdag 1 40 8 59
Prosper 2 12 959
Værer barmhjertige, Luk.
Matt
ASBer Trin 2 730
7 Sovere 0. E
Car. Amalie 8. 55
Petr. og Paulus
9 32
Lucina 10:52
6, 36—42. 2' Række,
h. 5, 43 til eden
Pelagi
9 f. NT ng 23' Eftm.
Eleonora
Sol. op 3. 31' n. 8. 54'
DLEDR varer 69'
RENEE 2)
ESS SR SEER RIE DETTE ERE TR NREN DR TEE
BEETLE SES ETS SEE TESTE EET ERE ES EET EET SEEEEEEESLEEEEEEEESEEEEEEEEEE
uli
eller Ormemaaned. 31 Dage. 1904.
O. E Højv.
F. 1 | Theobaldus 10 28 1 34
2 | Mariæ Besøg. |10 50 ktr;
desus lærer af Skibet, Luk. 5, 1—11. 2' Række,
Matth. 16, 13—26.
hd > Cornelius
S. 31/58. e. Trin. |1111 lg fjernest Jorden 241
M. 4 | Ulricus 11 30 y; 3-15
Ti. 5'|Anshelmus | 11 50 be 8; HV. 115794: BH. Us sd
Y Solen fjernest Jorden
; = | JSol. op 3. 37' n. 8. 51'
0. 6 |Dion O.F. Umleninket varer 67' 4:42
T. 7 | Lov. Aug. 12 11! Villebaldus 5 40
F. 8 |Kjeld 112 35 6 50
I. 9 | Sostrata — 1 FENG NER S 8
Farisæernes” Retfærdighed, Matth. 5, 20 —26. 2' Række,
Matth. 19, 16—26.
. Knud Konge
S. 10 |6 $S. e. Trin. 1787 2 ; år 9:18
M-41 "| Josva 2 90 UVilhelmine Caroline 10 17
Ti, 12 "Henrik 3 15 | (Sol. op 3. 45" n. 8. 44111 7
O. 13 |Margarethe N. E. | |Tusmørket varer 64' |11 53
T. 14 | Bonaventura 9 4|(0 n. M. 6. 27' Form.| 0 15
F. 15 | Apostl. Deling | 9 36| C nærmest Jorden 0 57
L. 16 | Susanne 10 4 kr37
desus bespiser 4000 Mand, Mark. 8, 1—9. 2' Række,
Matth. 10, 24—31.
[SåRes ØS Bra SY AN I st 10 30| Alexius 2 17
M. 18 |! Arnolphus 10 54 3150
Ti. 19 | Justa 1119! 2 f. Kv. 9. 49' Eftm.| 3 44
i Sol. -op 3. 56' n. 8. 35'
ra: Så rad PR æg R ERNA varer 60' i na
F. 22 | Mar. Magd. 12 16 gg VENS)
L. 23 | Apollinaris 1% 51|Hundedagene beg. 8 29
De falske Profeter, Matth. 7, 15—21. 2' Række,
Matth. 7, 22 til Enden.
S. 24 |8 S. e. Trin. | 1 32| Christina 9 35
M. 25 | Jacobus 2 21 10 29
Ti. 26 | Anna 3 16 (Sol. op 4. 7' n. 8.23' |11 12
O. 27 | Martha O. E. | " Tusmørket varer 57'|11 49
T. 28 | Aurelius 8 32 |(9-f. M. 10. 42 Form.| 0 7
F. 29 | Oluf 8 56 0 40
L. 30 | Abdon 9 17| C fjernest Jorden 1 12
S. 31
-87| Germanus
Den utro Husfoged, Luk. vi 1—9. 2' Række, Luk. 12, ir
ag 8. Pir] 559
| 14
SEES ES SETS LEES TES LESS EEER
ESSEN TTT NEE FE
|
|
g
SEERE SES EEE
AAA
August
eller Høstmaaned. 31 Dage. , 1904.
0. E.! Højv.
KR 1 |Peders Fængsel! 9 56 213
i. 2 |.Hannibal 10 17 2 45
Fe ! Sol. op 4. 20' n.8. 10'
0. 3 | Nikodemus — 10 39 bey Ka: Sae 3190
T. 4 "Dominicus 11 4|C s. Ky. 3. 3' Eftm. (gt k
F. 5 | Osvaldus 11 34 4 bl
L. 6 |Kr. Forklar. OZ: 5 58
Jesus græder over Jerusalem, Luk. 19, 41 til Enden.
2" Række, Matth. 11, 16—24.
8:77 1108. 'e. Trin. |12. 12 | Donatus 7 23
M. 8 Ruth 12 59| DelyseNætterophøre| 8 45
Ti. 9 | Romanus 158; (Sol. op 4. 33' n. 7. 56" 9 56
O. 10 | Laurentius 3 8|/'Tusmørket varer 50' | 10 50
| Saturn i Opp. med Sol.
T. 11 | Herman N. E.| & 1. M. 1. 58" Eftm. (11 37
F. 12 | Clara 8 4| C nærmest Jorden O0
IL. 13 |"Hippolytus 8 32 0 43
Farisæeren og Tolderen, Luk. 18, 9—14. 2' Række,
Luk. 7, 36 til Enden.
S. 14 1118. e. Trin. 8 58 Eusebius 122
M. 15 | Mariæ Himf. 3 R 2 1
Ti. 16 | Rochus 2 41
få Sol. op 4. 46' n, 7. 40' É
O. 17 | Anastatius 10 20 in eg ns SES To Per SÅS 3 24
'T. 18 | Agapetus 10 53! 2 f. Kv. 5. 27' Form.| 4 14
F. 19 | Sebaldus 1133 5519
L. 20 | Bernhard N. F.| Merkur st. østl. Elong| 6 38
Den Døve og FREAK HEE 7, 31 til Enden. 2' Række,
Matth. 12, 31—42.
S. 21 (128: e. Trin... |12 19| Salomon (Æ825k
M. 22 | Symphorian 111 ; 1911
'Ti. 23 | Zachæus 2 9! Hundedagene ende /10 6
| Bartholomæus
0. 24 | Soph. Fred. 3 11| 7801. op 5. 0' n. 7. 23' | 10 48
T. 25 | Ludvig 4 15 | (Tusmørket varer 46' | 11 25
F, 26 | Irenæus 0. E. 9 f. M. 2.2' Form, 111 58
L. SE Gebhardus 7 43| C fjernest Jorden 0:15
Samaritaneren og Leviten, Luk. 10, 23—37. 2' Række,
Matth. 20, %0—98.
S. 28 [13 S. e. Trin. 8 3| Augustinus. Lovise | 0 45
M. 29 | Joh. Halsh. Å SS. i ra
Ti. 30 Benjamin Sol. op 5. 13' n. 7. 5'
O. 31 | Bertha SEE HSA NES E varer 45: | 2 16
SANS AAA AAR AAR AAR AAA AAR AKA RANA NRA NANNA
|
|
|
|
|
|
KAANRRA
September
eller Fiskemaaned. 30 Dage. 1904.
O. E. Højv.
T. 1 | Ægidius 9:35 2 50
F. 2 | Elisa 10:59 3 30
L. 3 | Seraphia 10 51| € s. Kv. 3. 58" Form.| 4 20
De 10 Spedalske, Luk. 17, 11—19. 2' Række, Joh. 5, SEE FA
S. 4 |14 8. e. Trin. |11 42| Theodosia. Jul. Maria| 5 26
M. 5 | Regina OF: 6 51
s Ti. 6 | Magnus 12 44 | (Robert 8 20
0. 7 |Dr. Louise (f) 1 57 | Sol. op 5.27' n. 6. 477 9 33
| T. 8 |Mariæ Fødsel 3 17|(Tusmørket varer 43' |10 33
i & n. M. 9. 43" Eftm
F. 9 | Gorgonius N.E. i : 11 19
| L. 10 |Burchhardt — | 6.57| (| nærmest Jorden |49 3
Ingen kan tjene to Herrer, Matth. 6, 24 til Enden.
2' Række, SS 10, 38 til Enden.
8. 11 (15 8. e. Trin, | 7 23| Hillebert 0 22
M. 12 Guido 7 50 SBU
"1:13 Cyprianus 8 19 Sol. op 5: 40' n. 6. 29: 1 41
O. 14 | + Ophøjelse 8 53 m go 49 2 20
T. 15 | Eskild OBL NERO EGN VAT GT 3 3
F. 16 | Euphemia 10 16| I f. Kv. 4.13'Eftm. | 3 52
$ I. 17 | Lambertus FIS 4 51
Enkens Søn af Nain, Luk. 7, 11—17. 2 Række, Joh. 11,19—45.
S. 18 116 S. e. Trin. |N. F.| Titus Chr. 8 Fødsel| 6 7
M. 19 | Constantia 123 7 28
Ti. 20 | Tobias 1 4 (Matthæus 8 39
0. 21 |'Tamperdag 2 7:58ol op: 5.541. 6.11). :9 35
T. 22 | Mauritius 3 11 | Tusmørket varer 42' |10 20
Z C fjernest Jorden
F. 23 | Linus 417 or Efteraar beg. 10 57
L. 24 | Tecla O. E. | 0 f. M. 6. 50'Eftm. |11 29
Den Vatersottige, Luk. 14, 1—11. 2' Række, Mark. 2, 14—22.
8: 25 117 S. e. Trin. 6 29| Cleophas 1251
M. 26 | Prins Christian 6.49| Adolph 0 18
Ti.27 | Cosmus i Åge IV £: «| 047
O. 28. | Venceslaus 7 38 OR REED ED Sag
T. 29 |St. Michael BUG AE MES ORK OSS NAR OR, 151
F. 30 Hieronymus 8 47 2 26
DGS KI S0ie F3
EST TE SENG
RR ARAN NAS
RANA NARN ARN
Oktober
eller Sædemaaned. 31 Dage. 1904.
(0-E. g Højv
I. 1 |Remigius 9 34| Merkur st.vestl.Elong.| 3 7
Hvis Søn er Kristus, Matth. 22, 34 til Enden. ”
2' Række, Joh. 15, 1—11.
å i: Ditlev
8. 218 8: 6. Trin. |1030|4 SER. 3 56
M. 3 | Mette 11 36 C s. Kv. 2. 52" Eftm. 5 2
Ti. 4 | Franciscus O. F. Å 6 28
i Sol. op 6. 21' n. 5. 34'
0. 5 | Placidus 12 50 REE E DES BE BE
T. 6 |Fred. 7 Føds. 2 11! Broderus LENE 6
F. 7 | Amalia 3.35 10 10
L. 8 |Ingeborg 5 1| C nærmest Jorden |1058
Den Værkbrudne, Matth. 9, 1—8. 2' Række, Joh. 1, 35. til Enden. %
- Dionysius
BIN RENE ENS: sg 11 40
M. 10 | Gereon 6 15 len M 6. 25 Form. 9 9
Ti, 11 | Fred. 4. Føds. 6 48 (Maximilian 0 40
O. 12 | Pr. Frederik 7 24 | Sol. op 6. 35' n. 5. 16 1 19
T. 13 | Angelus 8 8 (| Tusmørket varer 42'| 2 0
F. 14 | Calixtus 8 58 2 49
IL. 15 | Hedevig 9 53 38 28
Bryllupsklæderne, Matth. 22, 1—1 BG ry: Matth. 21, 28—44
g ; xallus p
BE Te AD HE s0 SETE RDS 15 f. Kv. 6. 54Form.| å 34
Ti 18 | Fl bb EEN NE bs Evangelist 6 46
I YEtedag gg Jupiteri Opp.m.Solen
Sol. op 6.50'n. 4. 59'
O. 19 | Balthasar id narko BE Br 71068
T. 20 | Felicianus 2 6| C fjernest Jorden 8 57
F. 21 |11000 Jomfr. 312 9 46
L. 22 | Cordula 4 18 we 10 25
Den kongelige Mand, TOR 4, 46—53. 2” Række, Joh. 4, SE: 42,
Sat kaksse Trin. 5 24| Søren His RÅ.
M. 24 | Proclus X RE 9 f. M. 11, 56' Form. "B ig
DL rØD. Crispinus M Sol. op 7. 4' €
2 . op 7. 4' n. 4, 42
O. 26 | Amandus $11 |RDAEGE varer 44 | 0 22
T, 27 | Prins Valdemar | 6 47 pen Så 0 55
F. 28 | Caroline 7 30 i OGS EU GASS: 1 30
L. 29 | Narcissus 8 33 | Mar Sopk. Frederikke 5:
De 10,000 Pund, i Farreg Me i enden:
2 Række, al —
S. 30 122 S. e. Trin. 9 25| Absalon. LouiseCharl.| 2 50
M. 31 | Kronprs. Louise | 10 34| Reformat. Beg. 3 40
SUN ASS SE SES
3g Rg
ESTER TS 7 ALT
Fe Er SER SEDSE mol ens sas mes SE SÅN
Re GE raser ER Anne aen elg
=
i
| En:
November
eller Slagtemaaned. 30 Dage. 1904.
O. E. Højv.
Ti. 1 | Alle Helgen 11 50| C s. Kv. 12. 13' Form.| 4 42
| ; |JSel. op 7. 19' n. 4. 27:
O. 2 | Alle Sjæle OFRE? bg JES]
3) Hmbertas 110. |Tasmørket varer 45 731
F. 4 | Otto 2-32! 8 49
L. 5 "Malachias 3 56| C nærmest Jorden 9 48
desus prædiker om Salighed, Matth. 5, 1—12.
! 2' Række, Matth. 5, 13—16.
SYET SED ES BASE ME rad 5 20| Leonhardus 10 37
M. 7 | Engelbrecht N. E.| & n. M. 4. 37' Eftm.| 11 20
i gj i 512 |
Re Gitadias No Sol. op 7. 34'n, 4. 13' 12 1
O. 9 | Theodor 5 56 lm SER øre DO
T. 10 | Luther ERE re NDS 10
F. 11 | Morten Bisp 7. 39 140
L. 12 | Torkild | 838| 221
Den blodsottige Kvinde, Matth. 9, 183—26. 2' Række,
Joh,5;.17—929'
S. 13 |24 S. e. Trin. | 9 42| Arcadius Hr SØRG]
M. 14 | Frederik 10 47 3 49
Ti. 15 | Leopold (11 53| I f. Kv. 1. 36' Form.| 4 43
- Sol. op 7. 48' n. 4, 0'
O. 16 |Othenius N.F. UR Ernedt SS
T. 17 | Anianus 12 38, C fjernest Jorden 6 59
F. 18 | Hesychius PÆRE) 8 6
L. 19 | Elisabeth 30 5 MR g (58553
Ødelæggelsens Vederstyggelighed, Matth. 24, 15—28, 2' Række.
Luk. 17, 20—33. ;
S. 20 |25 8. e. Trin. 4 18' Volkmarus 9 50
M.21 | Mariæ Ofr. 5 26 10 30 ;
Ti. 22 | Fred. Ferdin. 6 35) Cecilia. 13594.
(Sol. op 8. 2' n. 3. 49'
O. 23 | Clemens O. E. | Tusmørket varer 49 11 44
T. 24 |Chrysogonus | 5 26|(0 f. M. 4. 12 Form. 0 2
F, 25 | Catharina 6 16 0 39
L. 26 | Conradus BAN SB ER HE SB7,
desu Indtog i Jerusalem, Matth. 21, 1—9. 2 Række,
Luk. 4, 16—30,
S. 27 |1 8. i Advent | 8 24| Facundus 504
M.28 | Soph. Magdl 9:38 i: 2-39
Ti. 29 | Saturninus 10 56 | (Andreas. 3 26
O. 30 | Chr. 6 Føds. — |JSol. op 8. 15' n. 3. 41" % 93
Tusmørket varer 51 |
C s. Ky. 8. 38' Form.
weesssnnnesneRnenenesE
NS EPE SEERE EESE SP OSPES SE RESDERES SST SSER FEER EET cor SSR ETERN er GES
RR RANA
rv:
December
eller Kristmaaned. 31 Dage. 1904.
O.F
T. 1 | Arnold 12 16
F.- 2 | Bibiana 1236
L. 3 |Svend 2 57| C nærmest Jorden
Tegn i Sol og Maane, Luk. 21, 25—36. 2' Række,
Matth. 25, 1—13.
S. 4 |2 S. i Advent 4 19; Barbara Charl. Fred.
M. 5 | Sabina 5:39 3
Ti. 6 | Nikolaus 6 56 (Sol. op 8. 26' n. 3. 36"
O. 7 | Agathon N. E | ;Tusmørket varer 52'
IT. 8 | Mariæ Undfang.| 5 22|(Ø n. M. 4. 46' Form.
F. 9 | Rudolph 6 20
L. 10 | Judith 7 24 |
dohannes i Fængsel, Matth. 11, 2—10. 2' Række,
Luk. 1, 67 til Enden.
8. 11 |3 8. i Advent 8.30| Damasus
M. 12 | Epimachus 9 36 | Crispus
Ti. 13 | Lucia 10 42 | |Sol. op 8. 34" n. 3. 34
O. 14 | Tamperdag 11 49 | < Tusmørket varer 53'
3 f. Kv. 11.7' Eftm.
Merkur st. østl. Elong.
T. 15 | Nikatius N. F.| C fjernest Jorden
F. 16 | Lazarus 12 55 i:
L. 17 | Albina gud:
dohannis Vidnesbyrd, Joh. 1, 19—28, 2' Række,
Joh. 3, 25 til Enden.
8. 18-|4 8. i Advent 3 8| Lovise
ne. 19 |Nemesius FE: SL
i. 20. | Abraham 5
Sol. op 8. 40' n. 3. 35”
O. 21 | Thomas 6 32 En brket varer 53"
f (e f. M. 7. 1' Eftm.
T. 22 | Japetus O. E. | ;Solhverv, kortesteDag
F. 23 | Torlacus 5 4| (Vinter begynder
Prinsesse f
L. 24 Alexandrine 6 11| Adam
Kristi Fødsel, Luk. 2, 1—14. 2' Række, Joh. 1, 1—14.
S. 25 | Juledag 1:25
M. 26 | St. Stephan 8 43
Ti.27 | Joh. Evang: 10 3| C nærmest Jorden
(eee op 8. 42' n. 3. 41'
O. 28 | Børnedag 11 24! Tusmørket varer 53'
Neptuni Opp.m.Solen
T. 29 | Noah O. F.| Cs. Kv. 4. 46' Eftm.
F, 30 | David 12 44
IL. 31 | Sylvester 2 4
|
-=
SE SSR SSR BREST SE HESS DEER STEDS SS EEEE ERE ET EEEEEEEZEESPE LEDES LEES FS] PE LEE SEES ESS SS SEEST ES E
Planeterne i Aaret 1904.
Merkur. er 1 Almindelighed Solen saa nær, at den ikke kan ses med blotte
Øjne. Den 10de Februar, 8de Juni, og iste Oktober er den længst vest for So-
len og staar omkring disse Dage op henholdsvis 1, 2/4 og 13/4 Time før Solen. Den
iste Januar, 21de April, 20de August og ilåde December er den længst. øst for
SPÆDEDE gaar omkring disse Dage ned henholdsvis 11/2, 21/4 1/2 og 11/4 Time
efter Solen.
Venus er ved Aarets Begyndelse Morgenstjerne og staar op 4 Timer før Solen,
I Begyndelsen af Februar staar den op 2 Timer før Solen, i Begyndelsen af Marts
1 Time før Solen, og nu forsvinder den. helt i Dagskæret, Den 8de Juli passerer
den bag om Solen over til Aftenhimlen, hvor den dog først bliver synlig mod
Slutningen af Aaret. I Begyndelsen af November gaar den ned 1 Time efter So-
len, i Slutningen af November 2 Timer efter Solen, ved Aarets Slutning 4 Timer
efter Solen. Den 28de December ses den meget nær Saturn.
Mars gaar ved Aarets Begyndelse ned 31/9 Time efter Solen, derpaa stadig
tidligere. Den 25de Februar ses den nær Jupiter og gaar sammen med denne
ned 2 Timer efter Solen. Derpaa bliver den snart helt usynlig. Den 30te Maj
passerer den bag om Solen over til Morgenhimlen, hvor den i Aarets sidste fire
Maaneder staar op omtrent Kl. 2 Morgen. Mars er ved Aarets Begyndelse 41
Mill. Mile fra Jorden og fjerner sig derpaa yderligere, . indtil den i Begyndelsen
af Juli er længst borte, 51 Mill. Mile. Derpaa nærmer den sig Jorden, fra hvilken
den ved Aarets Slutning er 32 Mill. Mile borte. Paa Grund af disse store Af-
stande bliver den i dette Aar ikke videre lys, men vil dog i Aarets sidste Tredie-
del falde i Øjnene, let kendelig, som den er ved sit røde Skær. Mars vandrer
hele Aaret østpaa mellem Stjernerne, idet den gennemløber Stjernebillederne
Stenbukken,. Vandmanden, Fiskene, Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen,
Løven og Jomfruen. Paa denne Vandring passerer den den 28de September tæt
nord forbi Løvens Hovedstjerne Regulus eller Løvehjertet, den 25de November
tæt nord forbi Jomfruens Stjerne Eta, den 5te December syd forbi Jomfruens
Stjerne Gamma og den 29de December nord forbi Jomfruens Hovedstjerne Spica.
Jupiter gaar ved Aarets Begyndelse ned Kl. 10 Aften, mod Slutningen af
Februar Kl. 71/2 Aften, og nu forsvinder den snart i Aftendæmringen. Den 27de
Marts vandrer den bag om Solen over til Morgenhimlen, hvor den dog længe hol-
der sig skjult i Dæmringen. Først i Juli staar den op ved Midnat, sidst i August
Kl. -9 Aften. Den 18de Oktober er den modsat Solen og ses ved Midnat i Syd
42 Gr. over Kjøbenhavns Horizont. Den ses derefter stadig tidligere i Syd, sidst
i November Kl. 9 Aften, ved Aarets Slutning Kl. 7 Aften, idet den stadig gaar
ned i Vest henad 7 Timer efter at have været i Syd, Jupiter opholder sig i Be-
gyndelsen af Aaret i Stjernebilledet Vandmanden. Herfra vandrer den ind i
Fiskene og Vædderen, mellem hvis Stjerner den fra midt i August til midt i De-
cember vandrer vestpaa, ellers østpaa. Den 25de Februar ses Jupiter meget nær
Mars; de gaa da begge ned Kl. 77/2 Aften. 2
Saturn gaar ved Aarets Begyndelse ned 21/2 Time efter Solen og forsvinder
snart i Aftendæmringen. Den 1. Februar vandrer ;den bag om Solen over til
Morgenhimlen, hvor den dog længe holder sig skjult i Dæmringen. Midt i Juni
staar den op ved Midnat midt i Juli Kl. 10 Aften. Den 10de August er den mod-
sat Solen og staar ved Midnat i Syd 18 Gr. over Kjøbenhavns Horizont. Den
ses derefter stadig tidligere i Syd; mod Midten af September Kl. 10 Aften, mod
Slutningen af Oktober Kl. 7 Aften, idet den stadig gaar ned 4 Timer efter at
have været i Syd. Ved Aarets Slutning gaar den ned Kl. 7 Aften. Saturn op-
holder sig hele Aaret i Stjernebilledet Stenbukken, mellem hvis Stjerner den fra
først i Juni til midt i Oktober vandrer vestpaa, ellers østpaa. Den 28de Decem-
ber ses Saturn meget nær Venus; de gaa da begge ned 33/4 Time efter Solen.
Planetsystemet.
reg Solens Diameter - oe
… | Ø3E2 | — 186500 Mil. |28.;
Siderisk | $= ER Solens Omdrejning | S2=
Omløbs- | ZåGE 25: Dage: SE 2
Syge M. H ord
tid. ES SaRE; Jes
” s88 Dia- |(Sol. Masse| Om- | 53
ZAR | meter. Anaket som) drej | ØE
sg — Dage. ”T mil. T. M.| Mill.
Merkur . 87.97 0.387 650 |1:5500000| 24 5! — 7.7
Venus... 224.70 0.723. | 1700 | :400000 (23217! 145
Jorden . 365.26 1.000 |! 1719 1:350000 |23 56! 20.0
1
1
ab
Mars 686.98 1.524 900 /1:3000000 24 37| 30.5
Jupiter . 4332.58 5.203 | 19000 /1:1050 9 55 | 104,1
Saturn ./ 10759.22 9.539 |16000 (1:3500 10 14! 190,8
Uranus .| 30688.51 | 19.183 | 8000 1:22000 —
Neptun . | 60186.64 | 30.057 | 7500/1
oa Q 014040
:19000 SK 6OFT
” Efter Schiaparellis nyeste Iagttagelser skulle Merkurs
og Venus Omdrejningstider dog være lig deres Omløbstider,
nemlig henholdsvis 88 Dage og 225 Dage, saa at de altid vende
samme Side mod Solen.
Planeternes Drabanter.
Maanen bevæger sig i 27 Dage 8 Timer omkring Jorden
i en Middelafstand fra denne af 51800 Mil. Dens Diameter
beløber sig til 469 Mil. Mars ledsages af 2, Jupiter af 5, Saturn
af 8, maaske 9, Uranus af 4 Drabanter og Neptun i det mindste af 1
Drabant.
Asteroiderne.
Imellem Mars og Jupiter befinder sig en Mængde smaa
Planeter, som kaldes Asteroider, og som ikke ere synlige uden
Kikkert. De opdagedes Antal var ved Slutningen af 1902 naaet
op til 487, hvis Middelafstande fra Solen ligge imellem 39 og
85 Millioner Mil, og hvis Omløbstider om Solen ere mellem
3 og 9 Aar. En lille Planet, Eros, opdaget i 1898, har dog
en Middelafstand fra Solen af 29 Mill. Mil og en Omløbstid
om Solen af 1/4 Aar., Den er altsaa lidt nærmere ved Solen,
end Mars er.
1. Kronologisk Markedsfortegnelse for 1904.
(Sluttet 24. Juni 1903).
Januar.
2. Thisted.
4. Odense,
Holstebro.
. Aalborg,
-… Skive,
- Kolding.
6. Hjørring,
- Viborg,
- Ny Løgten,
- Esbjerg.
7. Bjerringb.
"
- Randers(2).
"8, Vordingb.,
9. Aarhus,
Kolding.
11. Odense,
- V.Brøndersl.
-" Skanderb,
12. Præstø,
- Aalborg,
- Horsens,
-. Kolding.
13. Helsinge,
-" Hjørring,
- Ulstrup(Hor-
num St.),
- Kolind,
-… Vejle,
- Esbjerg.
14. Skjørping,
- Fredericia.
15. Hobro,
- Holsted.
18, Odense,
19. Aalborg,
- Kolding.
20. Næstved,
- Hjørring,
- Aarhus,
Esbjerg.
25. Odense,
=Frederikshv.
"26. Aarup,
- Hjørring,
- Aalborg,
-” Kolding,
27.Frederikss.
Hjørring,
N. Sundby,
Aarhus,
Esbjerg.
28: Aalborg,
Hammel.
29. Hurup,
- Grenada.
30. Thisted.
Februar.
1. Odense,
- Nykj. (p. M.)
2. Aalborg,
= Skive,
- Ebeltoft,
- Kolding.
3. Hjørring,
- Viborg,
- Ny Løgten,
- Esbjerg.
4.Frederiksv.,
- Faaborg,
- Bjerringbro,
- Ryom St.
5. Vordingb.,
-" Randers,(2)
6. Lemvig,
- "Skjern.
8. Bogense,
Odense,
- V.Brøndersl.
- Aarhus,
- Holstebro.
9. Præstø,
- Aalborg,
- Skanderb.,
- Kolding,
- Ringkjøb.
10. Middelfart,
- Hjørring,
- Kolind,
-… Horsens,
- Esbjerg,
-… Varde.
11. Assens,
- Vejle,
11. Ribe.
12.Allingaabro
- Kolding,
- Herning.
13. Skjelskør,
- Silkeborg.
15. Odense,
- Aarhus.
16. Rødby,
-" Aalborg,
- Aars,
- Skanderb.,
-… Kolding.
17. Næstved,
-= Hjørring,
- Aarhus,
- Horsens,
- Esbjerg.
18. Nakskov,
- Skjørping,
- Odder,
-… Vejle.
19. Hobro,
- Laasby,
- Kolding.
20. Randers.
22. Odense,
- Aarhus,
- Tørring.
23. Maribo,
- Aalborg,
- Skanderb.,
- Kolding.
24. Helsingør,
- Nykj. (p- F.)
- Svendborg,
Hjørring,
- Mariager,
-- Aarhus,
- Ilorsens,
- "Esbjerg.
25. Vejle.
26.Kjerteminde
- Sjelbro,
- Kolding.
27. Randers.
29.Frederikss.,
29. Odense,
- Thisted,
-… Videbæk.
Marts.
1. Frederiksb.
- Storehedd.,
- Sakskjøb.,
- Faaborg,
- Aalborg,
- Nykj. (p. M.)
-… Kolding.
2. Hvalsø,
- Skjelskør,
- Nyborg,
- Hjørring,
- Skive,
- Ny Løgten,
- Esbjerg.
3. Korsør,
- Nakskov,
> Bogense,
- Bjerringbro,
Holstebro.
4. Roskilde,
Vordingb.,
- Middelfart
- Varde.
. Hjørring,
- Fredericia,
- Herning,
- Ribe.
7. Odense,
- N.-Sundby,
Aarhus.
8. Præstø,
- Ringsted,
-… Maribo,
- Aalborg,
- (rrenad,
- Skanderb.,
- Kolding.
9. Holbæk,
- Kjøge,
- Svendborg,
- Hjørring,
- Kolind,
- Horsens,
BRET SER.
Sai
——
9. Esbjerg.
10. Slagelse,
- Glamsbjerg,
= Ebeltoft,
Vejles
11. Skibby,
-” Sorø,
- Ærøskjøb.,
-Nibe,
Rønde,
Kolding,
Skjern.
12 2 Kjerteminde
- Randers,
- Silkeborg.
14. Stege,
Odense,
- V.Brøndersl.
- Aarhus,
- Haderup.
15.Storekhedd.,
Sakskjøb.,
Bogense,
Aalborg,
- Ulstrup(Hor-
num St),
- Skanderb.,
- Kolding.
16. Næstved,
- Ejby,
Hjørring,
Bælum,
Aarhus,
- Horsens,
- Esbjerg.
;17. Haarlev,
- Nakskov,
- Assens,
"-… Skjørping,
vejle:
18. Roskilde,
. Nyborg,
- N. Saltum,
- Hobro.
- Hadsten,
- Kolding.
19. Kjøbenhv.,
- Faaborg,
- Randers.
21. Odense,
= Brobyværk,
- Aarhus.
22. Ringsted,
- Maribo,
-= Aarup,
- Aalborg,
- Skanderb.,
- Kolding.
23. Gjørlev,
- Holbæk,
- Kjøge,
- Svendborg,
- Hjørring,
- Aalestrup,
- Aarhus,
- Horsens.
- Esbjerg.
24. Haslev,
- Slagelse,
-… Nysted,
- Rudkjøbing,
- Hjallerup,
Viborg,
Odder,
Vejle.
25. Sorø,
- Ringe,
-Ø.Svendstrup,
(Skovsgrd.St.)
- Allingaabro,
- Høver Kro,
Kolding.
26. Middelfart,
-" Hjørring,
Fredericia.
28. Odense,
- Gudumholm
Give.
29. Fakse,
Skjelskør,
- Slangerup,
- Rødby,
- Ø. Vraa,
-… Aalborg,
Bjerget,
- Kolding,
Varde.
30. Frederikss.,
- Tranebjerg,
- Hjørring,
- V. Hassing,
- Aarhus,
-… Struer,
- Esbjerg.
'
April.
5.Frederiksv.,
- Fuglebjerg,
- Storehedd.,
-… Assens,
- Aalborg,
- Aarhus,
- Kolding,
6.Ruds-Vedby
- Middelfart,
- Odense,
- Hjørring,
- Fjerritslev,
- Kjellerup,
- Ny Løgten,
-… Horsens,
Esbjerg.
. Roskilde,
Skamby,
- Aabybro.
- Bjerringbro,
-… Vejle,
S. Aakirkeby,
- Farum,
- Sorø,
-… Vordingb,
- Hesselager,
- Løkken,
- Aars,
9. Læsø,"
- Løgstør,
-… Silkeborg,
Vorbasse.
(vB
| 11. Jyderup,
- Odense,
- V.Brøndersl.
12. Præstø,
- Ringsted,
- Flauenskj.,
- Aalborg,
- Vilsund,
- Skive,
- Kolding,
-" Herning.
13. Helsinge,
- Holbæk,
3 Kjøge,
- Skjelskør,
- Hjørring,
- Skjørping,
13. Thisted,
Trustrup,
"… Dalager,
- Esbjerg.
14. Slagelse,
- Nysted,
- ES AADGS
Hobro,
> Holsted.
15. Skals,
-N. Snede.
16. Helsingør,
-… Thiese,
-= Viborg.
18. Hørsholm,
- Odense,
19. Græsted,
- Aalborg,
- Hvidbjerg,
- Glæsborg,
- Kolding,
- Lemvig,
- Ribe.
20. Næstved,
- Hjørring,
- Aalestrup,
Aarhus;
FREI TRSD 60
- Bramminge,
- Esbjerg,
21. Hørdum,
- Selde,
- Sjelbro,
- Foldingbro.
22 Dronningl.,
- N. Nebel.
23. N.-Sundby,
-… Holstebro,
- Ølgod.
25.Frederikss…
- Odense,
- Nykj.(p.M.),
- Ans,
- NySoelbjerg
Kro,
- Hornsyld,
-" Varde.
26. Uggerløse,
- Aalborg,
- Hadsten,
- Kolding,
- Uldum,
26. Ribe.
27, Veksø,
- Hjørring,
- Nibe,
- Aarhus,
- Hammel,
- S. Omme,
Ulfkjær,
- Esbjerg,
-… Vejen.
28. Nykjøbing
Ø. F.),
- Hjallerup,
-= Havndal,
- Odder,
-. Kolding,
- Ringkjøb.
30, Viborg,
-= Give.
Maj.
2. Odense,
- Sindal,
- Gjerlev,
-» Horsens,
Høver Kro,
-" Egtved,
Tarm.
3,Glamsbjerg,
- Aalborg,:
- Allingaabro,
- Kolding,
-… Vejle,
-… Vinderup,
Ribe.
DL Hjørring,
-… Ny Løgten,
-” Fredericia,
= Esbjerg. ,
5. Bjerringbro,
Vamdrup.
GESRETIKAES
Vordingb.,
- Skjørping,
7. Randers,
- Brædstrup,
- Kolding,
- Holstebro,
- Ansager.
9. Hvalsø,
- Odense,
- V.Brøndersl.
-… Hadsund,
i Thisted,
- Kjellerup,
- Aarhus,
- Varde.
10. Præstø,
- Slagelse,
- Bogense,
- Aalborg,
Silkeborg,
Tørring,
- Kolding,
- Ribe.
11. Haslev,
- Aarup,
- Hjørring,
- Hvalpsund,
- Kolind,
- Bryrup,
- Truust,
- Kibæk,
- Esbjerg.
13. Roskilde,
- Hobro,
- Mørke,
-- Jellinge.
14. Stangerup,
- Storehedd.,
-" Skive,
- Torup Pakh.
- Herning.
16. Sorø,
- Odense.
17. Asnæs,
- Ringsted.
Aalborg,
Stoholm,
- Sjelbro,
- Ry St.,
- Kolding,
- Ribe.
18. Næstved,
- Svendborg,
- Hjørring,
Ulstrup St.,
- Aarhus,
-=. Skanderb.,
- Esbjerg,
- Foldingbro.
19. Kjøge,
- Aabybro.
20. Skjelskør,
-… Hammel.
24. Aalborg,
Kolding.
25. Stubbekjøb.,
- Odense.
- "Hjørring,
- Aarhus,
- Esbjerg.
27. Marstal,
- Aars,
=… Vandel.
28. Hjørring,
- Viborg.
30. Odense.
31. Ringe.
- Aalborg,
-" Kolding,
Juni.
. Hjallerup?)
- Hjørring,
-= Ny Løgten,
Esbjerg.
2. Bjerringbro.
3. Vordingb.,
- Hurup,
4. Thisted.
6. bkjertehinde
Odense,
Nykj.(p.M.)
. Nykj. (p.S.),
- Aalborg,
- Skive,
- "Give,
- Kolding.
8. Helsinge,
-. Hjørring,
-" Kolind,
- Silkeborg,
- Lemvig,
- Esbjerg.
9..Skjørping,
-. Skanderb.,
- Holstebro.
10. Hobro,
- Horsens (2),
- Ringkjøb.
11. Varde.
13. Maribo,
Odense,
-V.Brøndersl.,
Vejle,
- Ribe.
i
gr
B"
14, Korsør,
- Præstø,
- Aalborg,
-… Kolding.
15. Kallund5(3)
Næstved,
-" Hjørring,
- Aarhus,
- Esbjerg.
16. Slangerup,
17. Holbæk.
- Rudkjøb.
18. Kjøbenhv.,
- Faaborg,
20. Odense,
- Randers(2),
217, Aalborg,
- - Kolding.
22. Hjørring,
- Aarhus,
- Esbjerg,
- Grindsted.
23. Skjelskør(2)
- Hjørring,
- Knudstrup,
= Ebeltoft.
24. Assens,
- Ø.Svendstr.
(Skovsgrd.St).
- Herning,
-… Vejen
25. Frederiksb,
-. Ringsted,
- Øsløs,
Viborg,
-… Videbæk.
27. Odense,
- Ulstrup(Hor-
num St.)
28. Aalborg,
- Skjørping,
-… Thisted,
- Kolding.
29. Sorø,
- Nyborg,
-… Hjørring,
- Hobro,
- Aarhus,
- Esbjerg.
30. Bogense,
- Grenaa,
- Laasby.
Juli.
Vordingb.,
Randers (2).
Rødby.
. Odense,
Aarhus.
Frederiksv.
Middelfart,
- Aalborg,
- Salten,
- Kolding.
6. Hjørring,
- Ny Løgten,
- Silkeborg,
- Esbjerg.
7.Bjerringbro,
- Skanderb.
8. Slagelse (2),
- Sakskjøb.,
-= ThorupPak-
hus,
- Fredericia.
11. Odense,
- V.Brøndersl.
12. Præstø,
- Aalborg,
-= Mariager,
- Kolding.
13 Hjørring,
- Kolind,
-. Esbjerg.
15.Frederikss.,
18. Odense,
- Svendborg.
19. Nykj. (p.F.).
- Ærøskjøb.
- Aalborg,
- Kolding.
20. Næstved,
-" Hjørring,
- Løgstør,
- Aarhus,
- Kolding,
- Esbjerg.
21. Fjerritslev.
- Tørring.
22. Helsingør,
-… Vilsund,
- Allingaabro.
23. Nykj.(p.M.),
- Brædstrup.
25. Odense.
BEROR
ove
25. Skive.
26. Roskilde,
- Aalborg,
-… Viborg,
- Kolding.
27. Hjørring.
-” Havndal,
-= Aarhus,
- Holstebro,
- Esbjerg.
28. Odder,
- Ringkjøb.
29. Hammel,
- Brande.
30. Kjøge,
- Skjern,
August.
1. Odense,
-… Varde.
2. Aalborg,
- Kolding,
- Ribe.
3. Hjørring,
- Ny Løgten,
- Esbjerg,
-… Vorbasse.
4.Bjerringbro
5. Vordingb.,
8. Odense,
- V.Brøndersl.
9. Præstø,
- Aalborg,
Kolding.
10. Hjørring,
- Trustrup,
- Esbjerg.
12. Hobro.
15. Odense.
16. Aalborg,
- Kolding.
17. Næstved,
-" Hjørring,
- Aarhus,
- Esbjerg.
22. Odense.
23. Aalborg,
- Kolding,
24. Hjørring,
- Aarhus,
- Esbjerg.
29. Odense,
- Lemvig,
29. Holsted.
30. Aalborg,
- Kolding,
- Ramme,
- Ringkjøbg.
31. Hjørring,
- Aarhus,
-» Ulfkjær,
Esbjerg.
September.
1.Frederikst..
- Bjerringbro
- Dalager.
2. Vordingb.,
- Herning).
3. Kjøbenhv.,
- Ribe.
5. Hvalsø,
- Odense,
- V.Brøndersl.
- Hurup,
- Hadsten.
6. Aalborg,
- Aars,
- Allingaabro,
- Kolding…
7. Hjørring,
-= Hadsund,
Thisted,
- Ny Løgten,
Esbjerg.
8, Skræm,
Grindsted.
9. Randers(2),
Give,
- Struer.
10. Læsø,
Skive.
12. Odense,
"Flauenskjold
-" Nibe,
- Holstebro.
13. Præstø,
- Aarup,
- Aalborg,
- Skanderbg.,
- Kolding,
- N. Nebel.
14. Sorø,
- Egeskov,
- Hjørring,
- V. Hassing.
14. Kolind,
Tarm,
- Esbjerg,
Vejen.
15. Kjøge,
- Aabybro,
- Aalestrup,
Varde.
16. Haslev,
- Roskilde,
- Odder,
- Bække.
17.Tversted,
- Løgstør,
z- Kolding,
19.0dense,
- Sæby;
-Ulstrup(Hor
num St.),
- Thorup Pak-
hus,
3 Haderup.
20, Asnæs,
- Tudse,
-= Nysted,
- Aalborg,
Ulstrup St.
- Rønde,
Kolding.
21. Næstved,
- Skjelskør,
Assens,
Hjørring,
-, Skjørping,
- Stoholm,
- Aarhus,
- Bryrup,
- Esbjerg.
22. Ringsted,
- Middelfart,
- Løkkensvej
Kro,
- Selde,
- Ebeltoft,
- Hobro (2),
Vamdrup.
23. Sindal,
Ans.
24. Mer eag 7;
- Skals.
26. Sorø.
9
26. Odense,
-Gudumholm,
- Hals,
-… Viborg (2),
-. Høver Kro,
- Brande.
27. Bogense,
- Frederikshv.
- Aalborg,
- Jellinge,
Kolding.
. Ejby,
- Agersted,
- Hjørring,
- Bjerget,
- Kjellerup,
- Hyllested,
- Aarhus,
-. Hornsyld,
Esbjerg.
. Jetsmark,
-… Hørdum,
- Glæsborg,
- Silkeborg,
- Uldum,
. Marstal,
- Aars,
Thisted,
- Grenaa.
-»… Havndal,
-= Horsens.
Oktober.
1. Sakskjøbg.,
- Hvidbjerg,
- Randers,
- Vejle.
3. Gjørlev,
- Odense,
- Dronningl.,
- Skive.
4. Slagelse,
- Nakskov,
- Faaborg,
- Aalbæk,
=… Aalborg,
- Nibe,
- Kolding,
- Lemvig,
- Ribe.
-5. Skibby,
- Hjørring,
5. Hadsund,
- Ny Løgten,
- Tørring,
-Bækmarksbro
Vinderup,
- Esbjerg.
6.Ruds-Vedby
- Tranebjerg,
- Nykj. (pF.),
- Ærøskjøbg.,
- Hjallerup,
- Bjerringbro,
- Mariager,
- Egtved,
- Holstebro.
7. Aakirkeby.
- Fuglebjerg,
- Vordingbg.,
- Løkken,
- N.-Sundby,
- Gjerlev,
- Fredericia.
8. Hvalpsund,
- Fjerritslev,
- Herning,
-. Ansager.
. Jyderup,
- Odense,
- V.Brøndersl.
- Ringkjøbg.,
- Bramminge.
11. Nykj.(p.S.),
- Præstø,
- Glamsbjerg,
-” Sæby,
- Aalborg,
- Kolding,
- Tarm,
- Ribe.
12. Helsinge,
-” Sorø,
- Stege (2),
- Svendborg,
- Hjørring,
- Thisted,
- Trustrup,
- Esbjerg,
-… Varde.
13. Græsted,
-Kappendrup,
- Frederiksh.,
-" Hadsten.
14. Farum,
- Nyborg,
-Halvrimmen,
- Nykj.(p.M.)
- Allingaabro,
- Kolding.
15 Storehedd.,
- Kjertemde.
- Bælum.
17. Odense,
- Ø. Vraa,
- Løgstør,
Mørke,
-… Vandel.
18. Holbæk,
- Rødby,
- Aalborg,
N.-Sundby,
- Aarhus,
- Kolding,
- Ribe.
19. Næstved,
- Brobyværk,
-= Hjørring,
- Aalborg,
- Ryom St.,
- Aarhus,
- Ry Sl.,
- Esbjerg.
.Frederikss.,
- Haarlev,
Skjørping,
Kjellerup,
Ulfkjær,
Foldingbro.
. Ringsted,
- Sindal,
-… Hobro,
- Brædstrup,
Hammel.
. Helsingør,
Hjørring,
- Viborg,
Videbæk.
24. Odense,
-" Hesselager,
- NySoelbjerg
Kro,
- Silkeborg,
- S. Omme.
: Skjelskør,
Nakskov
.
'
25. Aalborg.
Skander bg,
- Kolding,
- Ribe.
26. Hjørring,
- Aarhus,
- Horsens,
- Esbjerg.
- Ølgod.
- Fakse,
-= Hjallerup,
- Sjelbro,
- Give.
28. Stubbekjøb.
-… Vejle.
29. Hørsholm,
-= Maribo,
- Randers.
. Kjøge,
- Odense,
- Bording St.
November.
1. Roskilde,
- Aalborg,
- Kolding,
-” Ribe.
2.Frederiksb.
- Nysted,
- "Hjørring,
Ny Løgten,
- N. Snede,
- Esbjerg.
3. Korsør,
- Middelfart.
- Bjerringbro.
4. Veksø,
- Vordingbg.
- Svendborg,
Flauenskjold,
5, Kjøbenhv.,
- Sorø,
- Faaborg,
- Aars.
7. Haslev,
- Sakskjøbg.,
- Åssens,
- Odense,
- Nibe.
8. Præstø,
-= Nakskov,
-… Bogense,
8& Aalborg,
- Grenaa,
- Kolding,
-… Kibæk,
= "Ribe.
9. Slagelse (2).
-. Sorø,
AdPUPpP,
Hjørring.
Kolind,
- Mariager,
- Esbjerg,
70. Uggerløse,
-— Ringe,
-= Skjørping.
11 Nykj. (p-F.,),
-= Nyborg,
-= Hobro.
12. Rudkjøbg.,
- Randers.
14. Hvalsø,
- Odense,
- V.Brøndersl.
- Thim.
15. Skjelskør,
- Rødby,
- Aalborg,
- Odder,
- Kolding.
| 176. Næstved, 3
Hjørring,
- Aarhus,
- Esbjerg,
-… Holsted.
17. Hjallerup,
- Skive,
- Høver Kro.
18. Fredericia,
- Lemvig,
79. Ringsted,
-… Holstebro.
21. Odense;
- Løgstør.
-… Give.
22. Aalborg,
- Aalestrup,
- Rønde,
- Kolding.
23.Kjertemind.
-" Hjørring,
- Aarhus,
- Esbjerg,
-… Varde.
24. Svendborg,
-. Havndal,
- Silkeborg
25. Truust,
26. Holbæk,
26. Viborg.
28. Odense.
29, Slangerup,
-… Aalborg,
- Kolding.
30. Hjørring,
AUT. RUS;
- Esbjerg.
December.
1.Bjerringbro
2. Vordingbg.,
3.Frederiksv ,
5 Odense,
-= Hammel.
6.Frederikss.,
Aalborg,
- Kolding.
7. Hjørring,
- Ulstrup(Hor
num, St.),
- Ny Løgten,
Esbjerg.
8. Skjørping,
Tørring.
9. Hobro.
12. Odense.
- V.Brønders
lev.
13. Præstø,
- Aalborg,
- Kolding.
14, Sorø,
- Hjørring,
- Aalborg,
Kolind,
- Herning,
-- Esbjerg.
16. Skjelskør,
= Randers.
17. Viborg.
-. Aarhus,
19. Odense,
20. Bogense,
- Aalborg,
- Kolding.
21. Næstved,
Hjørring,
= Aarhus,
Esbjerg,
23. Silkeborg
27, Aalborg,
- Kolding.
28. Odense.
-… Hjørring,
Aarhus,
- Esbjerg.
2. Alfabetisk Markedsfortegnelse for 1904
med Tilføjelse af Torvedage.
(Sluttet 24. Juni 1903).
Sjælland, Møen, Samsø og Bornholm.
Aakirkeby, 8 April og 7 Okt. Heste
Asnæs, 17 Maj og 20 Sept. Kreaturer, Avlsredskaber og
hvad Bonden behøver til sin Aylings Drift.
Farum, 8 April og 14 Okt
turer.
27 Okt. Kreaturer.
Kvæg. Frederiksborg eller Hillerød,
ug Torsdag; første og tredie Onsdag i
med levende og slagtede Kreaturer.
Heste og Kvæg; 25 Juni og 2 Nov. Kreaturer. Frederiks
Torvedag hver Mandag og Torsdag; anden Onsdag i hver
Torvedag med levende Kreaturer. 27
Heste og Kvæg; 25 April Heste;
Heste og Kvæg. Fre
Fakse,
» Kvæg og andre Krea-
29 Marts og
. Heste og
Torvedag hver Mandag
hver Maaned Torvedag
1 Marts Heste; 6 Maj
sund,
Maaned
Jan., 29 Febr. og 30 Marts
15 Juli, 20 Okt. og 6 Dec.
eriksværk, 4 Febr., 5 April, 5 Juli, 1
Sept. og 3 Dec. Heste og Kvæg. Fuglebjerg, 5 April og 7 Okt.
|
'
i
i
Kreaturer, Landprodukter, landlige Fabrikata og Avlsredskaber.
Gjørlev Jernbanest., 23 Marts og 3 Okt. Heste og Kreaturer.
Græsted, 19 April: og 13 Okt. Heste, Kvæg, Landbrugsgen-
stande og Husflidsprodukter. Haarlev Jernbanest., 17 Marts
og 20 Okt. Heste og Kreaturer. Haslev Jernbanest., 24 Marts,
11 Maj, 16 Sept. og 7 Nov. Kreaturer. Helsinge, 13 Jan., 13
April, 8 Juni og 12 Okt. Kreaturer, og Landbrugsgenstande.
Helsingør, Torvedag hver Onsdag og Lørdag. 24 Febr., 16
April, 22 Juli og 22 Okt. Kreaturer. Hillerød, se Frederiks-
borg. Holbæk, Torvedag hver Onsdag og Lørdag; første Tirs-
dag i hver Maaned Torvedag med lev. Kreaturer. 9 og 23
Marts samt 13 April Heste og Kvæg; 17 Juni Heste, Kvæg og
Skovbov.; 18 Okt. Kvæg; 26 Nov. Kreaturer. Hvalsø Jern-
banest., 2 Marts, 9 Maj, 5 Sept. og 14 Nov. Kreaturer. Hørs-
holm, 18 April og 29 Okt. Heste, Kvæg, Landbrugs- og Husflids-
produkter. Jyderup Jernbanestation, 11 April og 10 Okt. Heste
og Kvæg. Kallundborg, Torvedag hver Tirsdag og Lørdag.
Anden 'Tirsdag i hver Maaned med Kreaturer, i Marts og Juni
særlig Heste. 15 til 17 Juni Uld. Kjøbenhavn, Torvedage
Mandag og Torsdag med Slagtekvæg, samt Onsdag og Lørdag
med Heste og Levekvæg. 19 Marts, 18 Juni, 3 Sept. og 5 Nov.
Heste. Kjøge, Torvedag hver Onsdag og Lørdag, første Ons-
dag i hver Maaned med lev. Kreaturer. 9 og 23 Marts samt
13 April Heste og Kvæg; 19 Maj Heste, Kreaturer og Land-
produkter; 30 Juli, 15 Sept. og 31 Okt. Kreaturer. Korsør,
'Torvedag hver Onsdag og Lørdag. 3 Marts, 14 Juni og 3 Nov.
Heste og Kvæg. Nykjøbing, anden Onsdag i hver Maaned
med Kreaturer; 7 Juni Heste; 11 Okt. Heste og Kvæg. Næst-
ved, Torvedag hver Onsdag og Lørdag. Tredie Onsdag i hver
Maaned Heste, Kvæg og Kreaturer. Præstø, anden Tirsdag
i hver Maaned Heste, Kvæg, Faar og Svin. Ringsted, Torve-
dag hver Onsdag og Lørdag; første Tirsdag i hver Maaned
Torvedag med levende Kreaturer. 8 og 22 Marts, 12 April og
17 Maj Heste og Kvæg; 25 Juni og 22 Sept. Kreaturer; 21
Okt. Heste og Kvæg; 19 Nov. Kvæg. Roskilde, Torved. hver
Onsd. og Lørd., første Mand. i hver Maaned (hvis Helligdag,
den følgende Mandag) Torvedag med levende Kreaturer. 4
; og 18 Marts og 7 April Heste og Kvæg; 13 Maj Kreaturer;
26 Juli Heste og Kvæg; 16 Sept. og 1 Nov. Kreaturer.
Ruds-Vedby, 6 April og 6 Okt. Kreaturer. Rønne, Torvedag
hver Onsdag og Lørdag. Skibby, 11 Marts og 5 Okt. Krea-
turer. Skjelskør, Torvedag hver Fredag. 13 Febr., 2 og 29
Marts samt 13 April Heste og Kvæg; 20 Maj Heste, Kvæg
og Landmandens Husflidsprodukter; 23 og 24 Juni Kreaturer;
21 Sept. Heste, Kvæg og Frugt; 25 Okt., 15 Nov. og 16 Dec.
Heste og Kvæg. Slagelse, første Onsd. i hver Maaned Torve-
dag med lev. Kreaturer. 10 og 24 Marts, 14 April, 10 Maj, 8 og 9
Juli, 4 Okt. samt 9 og 10 Nov. Heste og Kvæg. Slangerup,
29 Marts, 14 Maj og 16 Juni Kreaturer; 29 Nov. Heste og Kvæg.
Sorø, 14 Sept., 12 Okt., 9 Nov. og 14 Dec. Torvedag med
Heste, Kvæg og Kreaturer. 11 og 25 Marts, 8 April og 16
Maj Heste og Kvæg; 29 Juni Kreaturer; 26 Sept. Heste og
Kvæg; 5 Nov. Kreaturer. Stege, Torvedag hver Onsdag og
Lørdag. 14 Marts, 12 og 13 Okt. Heste og Kvæg. Storehed-
dinge, 1 og 15 Marts samt 5 April Heste og Kvæg; 14 Maj
og 15 Okt. Heste. Tranebjerg p. Samsø, 30 Marts og 6 Okt,
Kreaturer. Tudse, 20 Sept. Gaasemarked. Uggerløse Kro,
26 April og 10 Nov. Heste og Kvæg. Veksø, 27 April og 4
Nov. Heste og Kvæg. Vordingborg, Torvedag hver Onsdag
og Lørdag. Første Fredag i hver Maaned eller, hvis Helligdag,
Fredag derefter, Marked med Heste, Kvæg og Kreaturer. Ved
Markedet i Maj :Afkomsmarked for etaarige og ved Markedet
i September Afkomsmarked for Føl.
Lolland og Falster.
Maribo, Torvedag hver Onsdag og Lørdag. 23, Febr. 8 og 22
Marts og 13 Juni Heste og Kvæg; 29 Okt. Heste. Nak-
skov, Torvedag hver Lørdag; hver Tirsdag Torvedag med
levende Kreaturer. 18 Febr., 3 og 17 Marts, £ og 25 Okt.
og 8 Nov. Heste, Kvæg, Svin, Gæs og andet Fjerkræ samt Fede-
varer. Nykjøbing, Torvedag hver Onsdag og Lørdag. 24 Febr.
Heste;28 April, 19 Juli, 6 Okt. og11 Nov. Heste og Kvæg. Nysted,
24 Marts, 14 April og 20 Sept. Heste og Kvæg; 2 Nov. Heste.
Rødby, hver Torsdag Torvedag med, alle Slags Landbrugs-
produkter undtagen Heste og Hornkvæg. 16 Febr. og 29 Marts
Heste og Kvæg; 2 Juli og 18 Okt. Kreaturer; 15 Nov. Heste
og Kvæg. Sakskjøbing, Torvedag. hver Lørdag. 1 og 15
Marts Heste og Kvæg; 78 Juli og 1 Okt. Kreaturer; 7
Nov. Heste og Kvæg. Stubbekjøbing, Torvedag hver Tirsdag
og Fredag. 25 Maj og 28 Okt, Heste og Kvæg.
Fyen, Langeland og Ærø.
Odense Amt.
Aarup, 26 Jan., 22 Marts, 11 Maj, 13 Sept. og 9 Nov. Heste
og Kreaturer. Assens, Torvedag hver Onsdag og Lørdag,
første Lørdag i hver Maaned med levende Kreaturer. 11 Febr.,
17 Marts. 5 April, 24 Juni, 21 Sept. og 7 Nov. Heste og Krea-
"furer. Bogense, Torvedag hver Torsdag, første Torsdag i
hver Maaned med lev. Kreaturer. 8 Febr. Heste; 3 og 15
Marts og10 Maj Heste og Kreaturer; 30 Juni Heste; 27 Sept., 8
Nov. og 20 Dec. Heste og Kreaturer. Ejby Jernbanestation,
16 Marts og 28 Sept. Heste og Kreaturer. Glamsbjerg, 10
Marts, 3 MajYog 11 Okt. Heste og Kreaturer. Kappendrup,
13 Okt. Heste og Kreaturer. Kjerteminde, Torvedag hver Ons-
dag og Lørdag, første Fredag i hver Maaned med lev. Krea-
turer. 26 Febr. Heste; 12 Marts, 6 Juni, 15 Okt. og 23 Nov.
Heste og Kreaturer. Middelfart, Torvedag hver Tirsdag og
Fredag, første Tirsdag i hver Maaned med lev. Kreaturer.
10 Febr., 4 og 26 Marts, 6 April, 5 Juli, 22 Sept. og 3 Nov.
Heste og Kreaturer. Odense, Torvedag hver Mandag, Onsdag
og Lørdag. Hver Mandag Marked med Kreaturer (eller, hvig
Helligdag, den paafølgende Onsdag). 18 Jan. 15 Febr., 7 Marts,
11 April, 16 Maj, 13 Juni, 11 Juli (St. Knud), 15 Aug, 12 Sept.,
98
as > HEN RES KE Sr 1 ORG
(
10 Okt., 14 Nov. og 19 Dec. Heste. Skamby, 7 April Heste og
Kreaturer.
Svendborg Amt.
Brobyværk, 21. Marts og 19. Okt. Heste og Kreaturer.
Egeskov, 14 Sept. Heste og Kreaturer. Faaborg, Torvedag
hver Tirsdag, Torsdag og Lørdag; anden Tirsdag i hver Maa-
ned, undtagen Juni, Juli og Aug., med lev. Kreaturer. 4
Febr. Heste; 1 og 19 Marts Heste og Kreaturer; 18 Juni
Heste; 4 Okt. og 5 Nov. Heste og Kreaturer. Hesselager,
8 April og 24 Okt. Heste og Kreaturer. Marstal, Torvedag
hver Tirsdag og Fredag. 27 Maj og 30 Sept. Heste og Krea-
turer. Nyborg, Torvedag hver Onsdag og Lørdag; første,
tredie og i indtræffende Tilfælde tillige femte Lørdag i hver
Maaned fra 1 Okt. til 1 Maj med levende Kreaturer. - 2
og 18 Marts Heste og Kreaturer; 29 Juni Heste; 14 Okt. og 11
Nov. Heste og Kreaturer. Ringe, 25 Marts, 31 Maj og 10 Nov.
Heste og Kreaturer. Rudkjøbing, Torvedag hver Tirsdag og
Lørdag. 24 Marts, 17 Juni og 12 Nov. Heste og Kreaturer.
Svendborg, Torvedag hver Onsdag og Lørdag, anden og
fjerde Onsdag i hver Maaned med lev. Kreaturer. 24 Febr.
Heste; 9 og 23 Marts, 18 Maj, 18 Juli, 12 Okt., 4 og 24 Nov.
. Heste og Kreaturer. Ærøskjøbing, 'Torvedag hver Onsdag og
Lørdag; anden Tirsdag i hver Maaned Torvedag med lev. Krea-
turer. 11 Marts, 19 Juli og 6 Okt. Heste og Kreaturer.
Jylland.
Hjørring Amt.
Aalbæk, 4 Okt. Heste og Kreaturer. Agersted Jernbane-
station, 28 Sept. Heste og Kreaturer. Dronninglund Jernbanest.,
22 Aprilog 3 Okt. Heste og Kreat. Flauenskjold, 12 April, 12
Sept. og & Nov. Heste og Kreaturer. Frederikshavn, Torvedag
hver Onsdag og Lørdag, fra Okt. til Jul hver Lørdag med lev.
Kreaturer. 25 Jan., 14 April, 27 Sept. og 13 Okt. Heste og
Kreaturer. Halvrimmen Jernbanest., 14 Okt. Heste og Krea-
turer. Hjallerup, 24 Marts og 28 April Heste og Kreaturer;
1 og 2 Juni Heste; 6 og 27 Okt. og 17 Nov. Heste og Krea-
turer. Hjørring, Torved. hver Lørdag, i Nov. og Dec. tillige ,
hver Onsdag. Hver Onsdag hele Aaret Marked med lev. Krea-
turer. 26 Jan. og 5 Marts Heste; 26 Marts Heste og Krea-
turer; 28 Maj og 23 Juni Heste. 24. Septbr. og 22 Oktb.
Heste og Kreaturer. Jetsmark, 29 Sept. Heste og Krea-
turer. Læsø, 9 April og 10 Sept. Heste og . Kreaturer.
Løkken, 8 April og,7 Okt. Heste og Kreaturer. Løkkens-
vej Kro, 22 Sept. Heste og Kreaturer. N. Saltum (forh.
Blokhus) 18 Marts Heste og Kreaturer. Sindal, 2 Maj, 23
Sept, og 21 Okt. Heste og Kreaturer. Skræm, 38 Sept.
Heste og Kreaturer. Sæby, Torvedag hver Lørdag. 6 April,
19 Sept. og 11 Okt. Heste og Kreaturer. Thiese, 16 April
Heste og Kreaturer. Tversted, 17 Sept. Heste og Kreaturer.
Vester Brønderslev, 11 Jan., 8 Febr., 14 Marts, 11 April, 9
Maj, 13 Juni, 11 Juli, 8 Aug., 5. Sept., 10 Okt., 14 Nov. og 12
Dec. Heste og kreaturer. Øster Svendstrup, (Skovsgaard St)
25. Marts Heste og Krenturer; 24 Juni Heste' Øster Vraa, 29
Marts og 17 Okt. Heste og Kreaturer.
Aalborg Amt.
Aabybro, 7 April, 19 Maj og 15 Sept. Heste og Kreaturer.
Aalborg, Torved. hver Onsd. og Lørd. Hver Tirsd. Marked
med lev. Kreaturer (Hornkvæg, Faar og Svin). 28 Jan. og 8 Marts
Heste; 20 Sept., 19 Okt. og 14 Dec. Heste og Kreaturer. Aars,
16 Febr., 8 April, 27 Maj, 6 og 30 Sept. og 5 Nov. Heste
og Kreaturer. Bælum, 16 Marts, 15 Okt. Heste og Kreaturer.
Gudumholm Jernbanest., 28 Marts og 26 Sept. Heste og Krea-
turer. Hadsund, 6 April, 9 Maj, 7 Sept. og 5 Okt. Heste og
Kreaturer. Hals, 26 Sept. Heste og Kreaturer. Hvalpsund,
11 Maj og 8 Okt. Heste og Kreaturer. Løgstør, Torvedag hver
Lørdag; sidste Tirsdag i hver Maaned Torvedag med levende
Kreaturer. 9 April, 20 Juli, 17 Sept., 17 Okt. og 21 Nov. Heste
og Kreaturer. Nibe, Torvedag hver Mandag og Fredag, anden
og tredie Mandag i hver Maaned med lev. Kreaturer. 11 Marts,.
27 April, 12 Sept., 4 Okt. og 7 Nov. Heste og Kreaturer. Nørre
Sundby, Torvedag hver Onsdag og Lørdag; hver Tirsdag fra
Oktober til Fastelavn Torvedag med Kreaturer. 27 Jan., 7
Marts, 23 April, 7 og 18 Okt. Heste og Kreaturer. Skjørping,
14 Jan., 18 Febr., 17 Marts, 13 April, 6 Maj, 9 og 28 Juni,
21 Sept., 20 Okt., 10 Nov. og 8Dec. Heste og Kreaturer. UL
strup (Hornum Jernbanestation), 13 Jan., 15 Marts, 27 Juni,
19 Sept. og 7 Dec. Heste og Kreaturer. Vester Hassing, 30
Marts og 14 Sept. Heste og Kreaturer.
Thisted Amt.
Bjerget, 29 Marts og 28 Sept. Heste og Kreaturer;
Fjerritslev, 6 April, 21 Juli og 8 Okt. Heste og Kreaturer.
Hurup, 29 Jan. Heste og Kreaturer; 3 Juni Heste; 5 Sept.
Heste og Kreaturer. Hvidbjerg, 19 April og 1 Okt. Heste
og Kreaturer. Hørdum Jernbanest. (før Koldby), 21 April og
29 Sept. Heste og Kreaturer. Nykjøbing, Torvedag hver Lør-
dag, hver anden Lørd. mellem Mikkelsd. og Jul med levende
Kreaturer. 1 Febr. Heste og Kreaturer; 1 Marts Heste; 25
April Heste og Kreaturer; 6 Juni Heste; 23 Juli, 24 Sept. og
14 Okt. Heste og Kreaturer. Thisted, Torvedag hver Onsdag
og Lørdag. 2 Jan. Heste og Kreaturer; 30 Jan., 29 Febr.
Heste; 13 April og 9 Maj Heste og Kreaturer; 4 Juni Heste
og Uld; 28 Juni, 7 og 30 Sept. Heste og Kreaturer; 12 Okt.
Heste, Kreaturer og Uld (Store Onsdag). Vilsund, 12 April og
22 Juli Heste og Kreaturer. Øsløs, 25 Juni Heste.
Viborg Amt.
Aalestrup, 23 Marts, 20 April, 15 Sept. og 22 Nov. Heste
og Kreaturer. Ans, 25 April og 23 Sept. Heste og Kreaturer.
Bjerringbro, første Torsdag i hver Maaned Marked med Heste
og Kreaturer. Kjellerup, 6 April, 9 Maj, 28 Sept. og 20
Okt. Heste og Kreaturer. Knudstrup, 23 Juni Heste og
Kreaturer. Selde, 21 April og 22 Sept. Heste og Kreaturer.
Skals, 15 April og 24 Sept. Heste og Kreaturer. Skive,
Torvedag hver Tirsdag og Fredag. 5 Jan., 2 Febr., 2 Marts, 12
April og 14 Maj Heste og Kreaturer; 7 Juni Heste; 25 Juli, 10
Sept., 3 Okt. og 17 Nov. Heste og Kreaturer. Stoholm, 17 Maj
og 21 Sept. Heste og Kreaturer. Ulstrup Jernbanestation, 18
Maj og 20 Sept. Heste og Kreaturer. Viborg, Torvedag hver
Onsdag og Lørdag, sidste Lørdag i hver Maaned og fra Mikkels-
dag til Jul hver Lørdag med lev. Kreaturer. 6 Jan. Heste; 3
Febr., 24 Marts, 16 og 30. April, 28 Maj, 25 Juni (Snapsthings-
marked), 26 Juli, 26 og 27 Sept. (Toftemarked), 22 Okt., 26 Nov,
og 17 Dec. Heste og Kreaturer.
Randers. Amt.
Allingaabro, 12 Febr., 25 Marts, 3 Maj, 22 Juli, 6 Sept.
og 14 Okt. Heste og Kreaturer. Ebeltoft, 2 Febr., 10 Marts,
23. Juni og 22 Sept. Heste og Kreaturer. Gjerlev, 2 Maj
og 7 Okt. Heste og Kreaturer. Glæsborg, 19 April og 29
Sept. Heste og Kreaturer. Grenaa, Torvedag hver Lørdag.
29 Jan., 8 Marts, 30 Juni, 30 Sept. og 8 Nov. Heste og Krea-
turer. Havndal, 28 April, 27 Juli, 30 Sept. og 24 Nov. Heste
og Kreaturer. Hobro, Torvedag hver Fredag. 15 Jan., 19
Febr., 18 Marts, 14 April, 13 Maj, 10 og 29 Juni, 12 Aug., 22 og
23 Sept., 21 Okt., 11 Nov. og 9 Dec. Heste og Kreaturer.
Hyllested. St., 28 Sept. Heste og Kreaturer. Kolind, anden
. Onsdag i Maanederne Januar, Februar, Marts, Maj, Juni, Juli,
September, November og December Marked med Heste og
Kreaturer. Mariager, Torvedag første og tredie Torsdag i
hver Maaned med Kreaturer. 24 Febr., 12 Juli, 6 Okt. og 9
Nov. Heste og Kreaturer. Mørke, 13 Maj og 17 Okt. Heste og
Kreaturer. Ny Løgten, første Onsdag i hver Maaned Marked
med Heste og Kreaturer Randers, Torvedag hver Onsdag og
Lørdag, sidste Dag med Kreaturer. 7 og 8 Jan., 5, 6,20 og 27
Febr., 12 og 19 Marts Heste; 7 Maj Heste og Kreaturer; 20
og 21 Juni Uld; 1 og 2 Juli Heste; 9 og 10 Sept. og 1
Okt. Heste og Kreaturer; 29 Okt. Heste, Kreaturer og Uld;
12 Nov. og 16 Dec. Heste og Kreaturer. Ryom Jernbanest.
(før Nimtofte), 4 Febr. og 19. Okt. Heste og Kreaturer. Rønde,
11 Marts, 20 Sept. og 22 Nov. Heste og Kreaturer. Sjelbro,
26 Febr. 21 April, 17 Maj og 27 Okt. Heste og Kreaturer.
Thorup Pakhus, 14 Maj, 8 Juli og 19 Sept. Heste og Krea-
turer. Trustrup, anden Onsdag i Maanederne April, August
og Oktober Heste og Kreaturer.
Aarhus Amt.
Aarhus, Torvedag hver Onsdag og Lørdag, den sidste Dag
med lev. Kreaturer. 3, 4 og i indtræffende Tilfælde tillige 5
Onsdag i hver Maaned Marked med Kreaturer (Slagtekvæg).
9 Jan., 8, 15 og 22 Febr., 7, 14 og 21 Marts Heste; 5 April,
9 Maj, 4 Juli, 18 Okt. og 17 Dec. Heste og Kreaturer. Bry-
rup Jernbanest. (før Vrads), 11 Maj og 21 Sept. Heste og
Kreaturer. Brædstrup, 7 Maj, 23 Juli og 21 Okt. Heste og
Kreaturer. Hadsten, 183 Marts, 26 April, 5 Sept. .og 13 Okt.
i
Heste og Kreat. Hammel, 28 Jan.,27. April, 20 Maj, 29Juli, 21 Okt.
og då Dec. Heste og Kreaturer. Horsens, Torvedag hver Torsdag
(i Fasten dog Onsdag) og hver Lørdag; første og tredie Torsdag
i hver Maaned samt hver Torsdag i Okt., Nov. og Dec. indtil
Jul med lev. Kreaturer. 12 Jan., 10, 17 og 24 Febr., 9, 16 og
25 Marts Heste; 6 April, 2 Maj, 10 og 11 Juni, 30 Septbr.
og 26 Okt. Heste og Kreaturer. Høver Kro, 25 Marts, 2
Maj, 26 Sept. og 17 Nov. Heste og Kreaturer. Laasby, 19
Febr. og 30 Juni Heste og Kreaturer. Ny Soelbjerg Kro, 25
April og 24 Okt. Heste og Kreaturer. Nørre Snede, 15 April
og 2 Nov. Heste og Kreaturer. Odder, 18 Febr., 24 Marts, 28April,
28 Juli, 16 Sept. og 15 Nov. Heste og Kreaturer. Ry Jern-
banestation, 17 Maj og 19 Okt. Heste og Kreaturer. Salten,
5 Juli Heste og Kreaturer. Silkeborg, Torvedag hver Lørdag.
13 Febr., 12 Marts, 9 April, 10 Maj, 8 Juni, 6 Juli, 29 Sept. og 24
Okt., 24 Nåy. og 23 Dec. Heste og Kreaturer. Skanderborg,
Torvedag hver Fredag, første Fredag i-hver Maaned samt alle
Fredage i Fasten og fra 1. Nov. til Jul med lev. Kreaturer.
11 Jan., 9, 16 og 23 Febr., 8, 15, og 22 Marts Heste; 18 Maj,
9 Juni, 7 Juli, 13 Sept. og 25 Okt. Heste og Kreaturer.
Truust, 11 Maj og 25 Nov. Heste og Kreaturer. Tørring, 22
Febr., 10 Maj, 21 Juli, 5 Okt. og 8 Dec. Heste og Kreaturer.
Vejle Amt.
Brande, 29 Juli og 26 Sept. Heste og Kreaturer. Egtved,
2 Maj og 6 Okt. Heste og Kreaturer. Fredericia, Torved.
hver Mandag og Torsdag. 14 Jan. Heste; 5 og 26 Marts, 4
Maj, 8 Juli, 7 Okt. og 18 Nov. Heste og Kreaturer. Give,
28 Marts, 30 April, 7 Juni, 9 Sept., 27 Okt. og 21 Nov. Heste og
Kreaturer. Hornsyld, 25 April og 28 Sept. Heste og Krea-
turer. Jellinge, 13 Maj og 27 Sept. Heste og Kreaturer. Kol-
ding, Torvedag hver Tirsdag og Fredag. Hver Tirsdag Mar-
ked med Kreaturer. 9 Jan., 12, 19 og 26 Febr., 11, 18 og +25
Marts Heste; 28 April, 7 Maj, 20 Juli, 17 Sept. og 14 Okt.
Heste og Kreaturer. Sønder Omme, 27 April og 24 Okt.
Heste og Kreaturer. Uldum, 26 April og 29 Sept. Heste og
Kreaturer. Vandel Jernbanest., 27 Maj og 17 Okt. Heste og
Kreaturer. Vejle, Torvedag hver Onsdag og Lørdag, hver
Onsdag fra 1 Nov. indtil Jul samt anden Onsdag i hver Maaned
med lev. Kreaturer. 13 Jan., 11,18 og 25 Febr., 10, 17 og 24
Marts Heste; 7 April, 3 Maj, 13 Juni, 1 og 28 Okt. Heste
og Kreaturer.
Ringkjøbing Amt.
Bording Jernbanest., 31 Okt. Heste og Kreaturer. Bæk-
marksbro, 20 April og 5 Okt. Heste og Kreaturer. Dalager,
13 April og 1 Sept. Heste og Kreaturer. Haderup, 14 Marts
og 19 Sept. Heste og Kreaturer. Herning, 12 Febr., 5 Marts,
12 April, 14 Maj, 24 Juni, 2 og 3 Sept., 8 Okt. og 14 Dec.
Heste og Kreaturer. Holstebro, Torvedag hver Tirsdag og
Lørdag, hver anden Tirsdag fra anden Tirsdag efter Oktober-
markedet indtil Jul med Kreaturer. 4 Jan. Heste og Krea-
turer; 8 Febr. Heste; 3 Marts, 23 April, 7 Maj, 9 Juni, 27
Juli, 12 Sept., 6 Okt. og 19 Nov. Heste og Kreaturer. Kibæk
Jernbanest., 11 Maj og 8 Nov. Heste og Kreaturer. Lemvig,
Torvedag hver Lørdag. 6 Febr. Heste; 19 April, 8 Juni,
29 Aug., 4 Okt. og 18 Nov. Heste og Kreaturer. Ramme,
30 Aug. Heste og Kreaturer. Ringkjøbing, Torvedag fra Paaske
til Mikkelsdag Lørdag, ellers Onsdag. 9 Febr. Heste; 28 April,
10 Juni, 28 Juli, 30 Aug. og 10 Okt. Heste og Kreaturer. Skjern,
6 Febr. Heste og Kreaturer; 11 Marts og 30 Juli Heste. Struer,
30 Marts og 9 Sept. Heste og Kreaturer. Tarm Jernbanest.,
2 Maj, 14 Sept. og 11 Okt. Heste og Kreaturer. Thim, 14
Nov. Heste og Kreaturer. Ulfkjær, 27 April, 31 Aug. og 20
Okt. Heste og Kreaturer. Videbæk, 29. Febr, 253 Juni og 22
Okt. Heste og Kreaturer. Vinderup, 3 Maj og 5 Okt. Heste
og Kreaturer.
Ribe Amt.
Ansager, 7 Maj og 8 Okt. Heste og Kreaturer. Bram-
minge (før Aalbæk Mølle), 20 April og 10 Okt. Heste og Krea-
turer. Bække, 16 Sept. Heste og Kreaturer Esbjerg, Torve-
dag hver Lørdag. Hver Onsdag hele Aaret Marked med Krea-
turer. Foldingbro, 21 April, 18 Maj og 20 Okt. Heste og Krea-
turer. Grindsted, 22 Juni og 8 Sept. Heste og Kreaturer.
Holsted, 15 Jan., 14 April, 29 Aug. og 16 Nov. Heste og Krea-
turer. Nørre Nebel, 22 April og 13 Sept. Heste og Kreaturer.
Ribe, 'Torvedag hver Lørdag. 11 Febr., 5 Marts, 19 og 26
April, 3, 10 og 17 Maj, 13 Juni, 2 Aug. og 3 Sept. Heste og
Kreaturer ; og 4 Okt. tillige Føl; 11, 18 og 25 .Okt., 1 og 8 Nov.
Heste og Kreaturer. Vamdrup, 5 Maj og 22 Sept. Heste og
Kreaturer. Varde, Torvedag hver Torsdag. 10 Febr., 4 og
29 Marts, 25 April, 9 Maj, 11 Juni, 1 Aug., 15 Sept., 12 Okt.
og 23 Nov. Heste og Kreaturer. Vejen, 27 April, 24 Juni og
14 Sept. Heste og Kreaturer. Vorbasse, 9 April og 3 Aug.
Heste og Kreaturer. Ølgod, 23 April og 26 Okt. Heste og
Kreaturer.
Følgende Fortegnelse over en Del Markeder i Hertugdømmerne tjener til
- Underretning for de Beboere i Kongeriget, for hvem disse Markeder kunne have
Interesse. Km. betyder Kram. Markeder i den stille Uge bortfalde som oftest .
Hertugdømmet Slesvig.
(Paa Kvægmarkederne maa falholdes Heste og andre Husdyr.)
Aabenraa, 16 Febr., 1 Marts 26 April, 3 og 10 Maj, 26 Juli, 4
18 og 25 Okt. og 16 Dec. K; 15 Juli og 20 Okt. Km (2). H. og K.
Bollerslev, 27 April og 5 Okt. K. Km. Broager, 10 Majog3 Nov. K
og (2) Km. Flensborg, 3 Febr., 2 og 28 Marts hver Fred.i April og
Maj, 13 April, 14 Juli, 12 Sept., 21 (2) og 27 Okt.,3 og 10 Nov. K;
13 Marts og 9 Okt. Km (4). Frederiksstad, 21 Juli og 4 Okt
K., 6 Okt. H. Gram, 11 Maj og 21 Okt. KTræv. Haderslev,
8 Jan. og hver Mandag fra 15 Febr. til 20 Juni (hvis Helligdag
Tirsdag) og fra 19 Sept. til 14 Nov. K; 10 April (3) Km; 24
Juli (2) Km Fisk; 25 Sept. (3) Km. Hanved, 3 Maj og 29 Sept.
K. Km. Husum, hver Torsdag fra 1 Jan. til Hansdag og fra
Mikkelsdag til 31 Dec. samt 6 Jan., 21 Marts, 27 Juni og 19 Sept.
K.; fra 24 Juni til 2 Adv. hver Tirsdag F og hver Onsdag K.
(hvis Helligd., Dagen forud); 2 Juni (4) Km Uld; 22 Sept. (4
Km. Kliplev, 8 April og 9 Sept. K. Langhorn, 30 April
og 17 Aug. K. Læk, hver Tirsd. fra 16 Febr. til 19 Juli, 9
Maj, 29 Aug., 5, 12,.19 og 26 Sept., 3, 10, 18, "24 og 31
Okt., 8, 14, 21 og 28 Nov. K; 9 Maj og 3 Okt. Km (2). Løgum-
kloster, 1 og 15 Marts, 14 April, 5 Maj, 15 Juni, 19 Juli,
16 Aug. og 6 Okt. K; 13 April (3)'og 16 Aug. (2) Km. Skjær-
bæk, 27 April og 19 Okt. KTræv. Skovby (Sønderborg) 24
Sept. K. 1 og 3 Tirsdag i hver Maaned Grise. Slesvig, 9-Jan.,
2 Marts, 5,.12 og 26 April, 3 og 10 Maj, 5 Sept. (2), 21 og 28
Okt. og 4 Nov. K; 12 Febr. (3) og 1 Sept. (8) Km. Sønder-
brarup, 28 April, 1 Aug. (2) og 14 Okt.K. Toftlund, 26 April
og 28 Sept. KTræv. osv. Tønder, 8 Jan., 19 Febr. hver
Fredag fra 4 Marts til 27 Maj og fra 1 Juli ti 9 Dec. K; 25
Maj (47 Uld; 26 Maj (2) Km. 29 Sept. (3) Humle (2) Km. Tønning,
hver Onsd. fra 29 Juni til 9 Nov., 19 Aug.,.3. Sept., 17, 24,
31 Okt. og 7 Nov. K; 15 Maj (2), 19 Aug. og 30 Okt. (2) K.
Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.
— Altona, 21 Marts (3), 20 Juni (3), 12 Sept. (3), 12 Dec. (18)
Km; hver Mandag og Onsdag K. Elmshorn, 26 April og
1 Nov. K 30 Sept. H.; Heide, 8 Marts H; 27 April og 4 Maj
K; 6 Juli H; 29 Sept. K; 29 Dec. H. Itzehoe, 3 Marts og 1
Sept. H; 16 April, 7 Sept. og 28 Okt. K. Kiel, 21 Febr. 3 Juli
og 9 Okt. Km (4); 22 Febr., 4 Juli og 10 Okt. H; 26. April K; hver
Mandag. og Torsdag K. Neumiinster, 28 April, 19 Aug. og 20
Okt. HK. Oldesloe, 25 Marts, 17 Juni og 23 Sept. HK.
Wandsbeck, 11 April, 30 Maj, 29 Aug. og 10 Okt. HK; hver
Torsdag HK (hvis Helligdag, Hverdagen forud).
117de Fortsættelse :
af økonomiske Anmærkninger fra det kongelige danske Landhus-
holdningsselskab, Landbefolkningen især til Tjeneste.
Svinets Røgt og Pleje.
Af Assistent, Landbrugskandidat P. Gommesen.
Svineholdet, som er Mejeribrugets. Følgesvend, spiller i vor
Tid en stor Rolle, saavel i større som i mindre Landmænds
Bedrift, og med gode Priser paa Flæsk er det en af de mest
lønnende Grene i Landbrugets Erhverv, vel at mærke naar
man lægger sig efter at faa Produktionsomkostningerne bragt
(Ul
hed til det mindst mulige, hvilket opnads ved en fornuftig Avl,
god Pleje og økonomisk Fodring.
Ved Udvalg af Avlsdyr bør der tages Hensyn til, at disse
udtages af et stort, ensartet og kraftigt Læg Grise, og. .at man
vælger de bedste Individer inden for Læget, af saadanne Mødre,
som Slægtled efter Slægtled have vist sig at være frugtbare,
mælkerige, leveret godt og levedygtigt Afkom, som kan vokse
rask fra Haanden; og da disse Egenskaber findes sikrest hos
Landracen, gør man for Søernes Vedkommende rettest i at
holde sig til denne; men da Landracen påa nuværende Tids-
punkt ikke er i Stand til at levere en saadan Kvalitet af Flæsk,
at det betinger højeste Pris paa Englands Marked, maa der
foreløbig i den almindelige Avl benyttes Orner af Yorkskbire-
racen til Krydsning, hvilket iøvrigt ogsaa er en Fordring i de
gældende Vedtægter for Avlsforeningerne, naar disse agte at
faa Del i det dertil til Raadighed stillede Beløb fra Staten.
De unge Søer, der ere bestemte til Avlsdyr, bør have mindst
12 Patter.
Avlsdyrene maa under Opvæksten ikke Jedes, men ved jævn
Ernæring, og med betydeligt Tilskud af saftigt Foder — Roer
og Grøntfoder — og med rigelig Bevægelse, ville de i en Alder
af 6 å 8 Maaneder være tjenlige til at parres første Gang. Det
er et Fejlgreb at benytte de unge Dyr, saavel Søer som Orner
for tidlig til Avl — ofte kun 4 Maaneder gamle — da man
ikke kan gøre Regning paa, at saadanne nogensinde ville kunne
udvikle sig "harmonisk og blive kraftige og store Avlsdyr, og
mange gode unge Dyr, der ellers havde Betingelser i sig til
at blive gode Avlsdyr, ere ved dette Misgreb blevne ødelagte.
For at bevare Sundheden og Levedygtigheden maa man have
det indrettet saaledes, at Aylsdyrene, Grisene og de mindre
Polte kunne komme ud at bevæge sig i en rummelig, skygge-
fuld og i Læ beliggende Løbe; rd, hvor der er noget at
rode i.
Stierne maa være passende store lyse, lune og vel ventilerede.
Gulvet bør være tæt, saa at Ajlen ikke gaar til Spilde, men
den maa være vel afledet, saa den ikke kommer til at staa
i Stien.
For at undgaa Kulde og Fugtighed fra Undergrunden bør
Gulvet i Stalden være hævet ca. 12" over det omgivende Jords-
mon. Har man ikke tilstrækkelig med Strøelse, kan der hjælpes
noget derpaa ved i Stiens ene Side at anbringe en Brædde-
briks, hvilket afgiver et tørt og lunt Leje, og hvis Forholdene
æ
tillade det, maa denne helst lægges paa den Plads i Stien,
hvor Lyset falder ind, da Dyrene helst ville lægge sig der.
Er man i Besiddelse af gode Avlsdyr, gælder det om at be-
vare disse for Avlen saa længe som muligt, og derfor maa de
aldrig fedes. Har Ornen meget at bestille, skal den vel er
næres godt, men maa ikke blive fed, thi dette i Forbindelse
med for lidt Bevægelse gør den tidlig ubrugelig til Avil.
Søen bør i Goldtiden væsentlig ernæres med Roer om Vinte-
ren og Grøntfoder om Sommeren, indtil den kommer en Maaneds-
tid nær Faringen, da gives Tilskud af Korn, og i den Tid, den
ligger med Grise, et stærkt Foder af Mælk, Blandsæd, Klid
samt ufordærvede Roer; men Foderet maa ikke være surt, saa-
længe Grisene er smaa.
Naturligt, ikke fedende Foder og rigelig Bevægelse giver
gode Mødre, der ere opmærksomme og gode mod Afkommet,
Fede Søer, der aldrig faa Bevægelse, ere meget ofte pirrelige,
dovne og tunge Mødre, der ere tilbøjelige til at smide sig hvor
som helst uden at tage Vare paa Grisene.
Sygdom ved Faringen er ofte en Følge af, at Soen har For-
stoppelse, hvilket forhindres. ved at give den let fordøjelig
Føde samt god Motion, og vil man være sikker paa at holde
Afføringen i Orden, begynder man, et Par Dage før Soen
skal fare, til hvert Foder at give den en lille Haandfuld
Glaubersalt.
Naar de smaa Grise ere 10—14 Dage, kan man i et lille Af-
lukke ved Siden af Soen begynde at give dem lidt hel Kærne,
Byg eller Blandsæd og nogle Dage senere tillige et Tilskud af
Mælk. Om Sommeren kunne de samtidig begynde at løbe lidt
ud, men til andre Tider, og naar Vejret er daarligt, gives i
samme Aflukke noget at rode i, f. Eks. Græstøry, Grus o. lign.
Da blaasur Mælk er ødelæggende for Smaagrise, maa man
vel vogte sig for at give Dyrene Mælken i denne Tilstand.
Ødelæggende er ogsaa Ajlen, som særlig mindre sunde Smaagrise
have Tilbøjelighed til at drikke; for at forbyde dette og sam-
tidig hindre, at Dyrene færdes paa det kolde og fugtige Guly, .
kan man nøjes med daglig at borttage Soens Gødning og ellerg
lægge kort, frisk Strøelse oven paa den gamle. Drikkelsen hol-
des fri for at blive sur ved at give Grisene lidt ad Gangen i
rene Trug.
Naar Grisene faa Lov at blive ved Soen, til de ere 5 Uger
gamle, ville de være godt vænnede til at æde og drikke, og jeg
betragter det som et Gode at de blive ved Moderen saa længe.
idet de derved faa mere Modstandskraft til at overvinde den
vanskelige Periode, som smaa Grise håve, naar de blive tagne
fra Soen.… Skulle Grisene benyttes til Avl, f. Eks. i Avls-
centrene, er det meget almindeligt, at de faa Lov at blive hos
Moderen, til de er 8 Uger gamle; men under saadanne For-
hold er det ikke nogen Sjældenhed, at Grisene da have en
Vægt af 40 Pund og derover.
Naar Grisene tages fra Soen, max man være meget om
hyggelig for, at de ikke skulle staa i Stampe; de bør sættes
i et lunt, tørt og lyst Rum; om Sommeren saaledes at de
kunne faa Lejlighed til at bevæge sig ude, men om Vinteren
helst i et Rum ved Kostalden, saa den lune Luft derfra kan
ledes ind til dem.
I den første Tid efter Fravænningen maa Grisene helst fod-
res 5 Gange daglig, men med smaa Portioner ad Gangen, og
stedse i rene, i Kalkvand skruppede Trug. Praktisk er det,
om der haves to saadanne smaa Trætrug, saa det ene kan be-
nyttes, medens det andet udluftes. Der fodres med Skraa af
Byg eller Blandsæd, frisk skummet Mælk eller Kærnemælk,
og i de: allerførste Dage efter Fravænningen vil et Tilskud af
1 å 2. Pd. sød Mælk daglig pr. Gris være vel anvendt. Selv-
følgelig maa Mælken i denne Periode gives i lunken ”lilstand.
Grisene sætte Pris paa rigelig og tør Strøelse, som de kunne
bore sig ind under, og kunne de ikke komme ud i Løbegaar-
. den, maa der tilføres dem noget, de kunne rode i, helst kalk-
.
agtige Bestanddele.
I Poltlealderen, som omfatter Voksetiden fra ca. 30 til ca.
100 Pd., maa Opmærksomheden være henvendt paa åt holde
Dyrene sunde og fri for Stivosyge. De maa vokse jævnt og er-
næres billigt.
Ligesom Diarré kan være ødelæggende for de smaa Grise,
saaledes kan Stivsygen være det; for Poltene, hvorfor der maa
tages alvorlige Forholdsregler mod denne, og som saadanne
maa et velstrøet Leje, rigelig Bevægelse i Løbegaarden med
Adgang til kalkholdige og andre mineralske Stoffer, -f. Eks.
Græstørv o. lign., anbefales. Nogle benytte Trækul, men ogsaa
Tilskud af Roer i Foderet er et godt Hjælpemiddel.
Skulde Stivsygen trods disse Forholdsregler melde sig, maa
der i Tide anvendes Levertran, Foderbenmel eller Fosfor-Emul-
sion, hvilket sidste kun kan faas efter Recept.
Foruden at bidrage til Sundhedens Vedligeholdelse har me-
gen Bevægelse i denne Periode tillige den Fordel, at den be-
fordrer Muskeldannelsen, og det har jo sin store Betydning for
Kvaliteten, at Flæsket er godt underlejret med Kød.
Da det synes, som om det Foder, man giver Dyrene i Polte-
tiden, ikke øver nogen Indflydelse paa Flæskets Beskaffenhed,
har man ved de benyttede Foderstoffer kun at tage Hensyn
til, at disse ere billige. Og da Roer og Grøntfoder ere billige,
bør en væsentlig Del af Foderet bestaa heraf, og man maa
her erindre, at det ved Forsøg er paavist, at 1 Pd. Tørstof i
Roerne har samme Foderværdi som 1 Pd. almindelig, godt Byg.
Svinene æde hellere Runkelroer og Gulerødder end Kaal-
Toer og hellere disse end Turnips. Man kan faa dem til at
æde flest Roer ved, at disse hakkes og blandes med Mælkeri-
affald og Skraa af Korn eller Majs o.s.v. Der er intet i Vejen
for, at Roerne kunne udgøre 2d å 30 pCt. af den samlede
Fodermængde, dog næppe saa meget, hvis Turnips benyttes.
Antallet af Polte maa rette sig efter Sliernes Størrelse, dog
er det ikke heldigt at gøre Flokkene altfor store, ikke gerne
»over 10 Stkr. Ved at holde Stierne lune og sørge for, at
Temperaturen i Foderet ikke gaar for langt ned, befordres
Dyrenes Velvære.
Naar Dyrene ved den angivne Poltealders Afslutning er sunde,
kan man gaa ud fra, at Sundheden kan bibeholdes Fednings-
perioden ud, uden at der i den Tid behøves at tages særlig
Hensyn dertil. I den Periode, hvor Dyrene hele Tiden maa
holdes inde, bør der ikke gerne være mere end 4 å 5 Stkr. i
-hver Sti, og man maa, for at faa dem til at optage et stort
Foder, sørge for at vedligeholde deres Appetit, hvilket sker
ved at Foderet gives til bestemte Tider og med netop saa store
Portioner, at Trugene er tomme, naar Dyrene er mætte. Det
er uøkonomisk Fodring at lade Trugene staa halvt fyldte med
gamle Foderrester.
Medens nogle blande Kornskraa og Mælkeriaffald sammen
og lade Blandingen syrne, se andre deres Fordel ved at give
Grutningen tør og Mælkeriaffaldet ved Siden af; det er et
Misgreb at blande en Mængde Vand i Foderet blot for at-faa
dette mere flydende; haves der kun lidt Mælkeriaffald til Raa-
dighed, kan Foderet godt gives i grødagtig Tilstand.
Hvis Forholdene tillade det, er det heldigt at fodre Fede-
svinene 4 Gange daglig og navnlig om Vinteren at give dem
Foderet i tempereret 'TFPilstand.
Naar Svinene er af et godt og triveligt Slags og i den unge
Alder have faaet forannævnte. Behandling. ville de i Fednings-
,. EH g ?
(|
iv
(1
perioden, i en lun og rolig Stald, hvor der fodres regeln :vs-
sigt, kunne taale et stort Foder og gennemgaaende have'en
daglig Tilvækst af 1+ å 11 Pd. uden derved at blive for fede.
For at følge de enkelte Dyrs Udvikling baade som Polte og
Fedesvin, er det rigtigst at veje dem med visse Mellemrum,
f. Eks. hver 14de Dag.
Hvad angaar de forskellige Foderstoffers Værdi som Fede-
foder, er det ved talrige Forsøg godtgjort, at 1 Pd. skummet
Mælk og 2 Pd. Valle erstatte hinanden, og det hvad enten det
faste Foder har bestaaet udelukkende af Korn, eller en Del af
dette har været ombyttet med Oliekager, Kartofler o. s. v.
6 Pd. skummet Mælk er — 1 Pd. Korn, og man kan inden
for meget vide Grænser ombytte Korn med Mælk eller om-
vendt efter dette Forhold og endda faa samme Tilvækst.
Oliekager have ikke nær saa stor en Foderværdi til Svin, som
de have til Køer; i smaa Mængder ville Svinene nok æde dem,
og de give da samme Tilvækst Pd. for Pd. som Korn, men
gives de i størrre Mængde, ere Svinene tilbøjelige til at vrage
Kagerne. i:
Naar Kvaliteten iøvrigt er ens, er 1 Pd. Hvede — 1 Pd.
Rug — 1 Pd. Byg == 1 Pd. Majs — 4 Pd. kogte Kartofler —
1 På. Roetørstof. £
Roerne høre dog væsentlig hjemme til Avlsdyrene og Poltene,
thi naar Fedesvinene skulle gaa rask fra Haanden, er Roe-
foderet for voluminøst at give i større Mængde.
Blødt Flæsk anses af. Slagterierne for at være en daarlig
Vare, af hvilken Grund Laboratoriet har ladet dette Forhold
nøjere undersøge ved Kontrolslagtning, og det har da vist sig,
at Hvede- og Rugklid, Hampe- og Solsikkekager samt Majs gav
Flæsk med større eller mindre Tendens til Blødhed, hvorimod
de øvrige Foderstoffer intet Udslag gav i saa Henseende, dog
bør det bemærkes, at Palmekager gav særlig fast Flæsk.
Imidlertid er Forholdet jo dette, at der i visse Aar alligevel
benyttes store Mængder af Majs, og Laboratoriet har ved andre
Forsøg konstateret, at, naar man-i Fedningsperioden giver 1
Majs, i Byg eller 3 Majs og + Palmekager, faar Majsen ingen
skadelig Indflydelse paa Flæskets Beskaffenhed. :
Naar der fodres med de Foderstoffer, der have Tilbøjelighed
til at give blødt Flæsk, bliver dette værre, hvis det gives til
Dyr, der opholde sig i en kold Stald,. derimod bliver Flæsket
ikke saa blødt, naar Dyrene er i cn Stald med højere Tem
peratur.
Jo mere man fremskynder Fodringen i Fedningstiden, desto
hurtigere Omsætning faar man i Fedestalden, og desto større
bliver derved ogsaa Fordelen; men Forbruget af Foderenheder
pr. Pd. Flæsk er ikke mindre ved stærk end ved mere jævn
Fodring. å
Det er dyrere at producere Flæsk om Vinteren end om
Sommeren, hvilket formentlig dog vilde udjævnegs, hvis Tem-
peraturforholdene i Stalden og Foderet bleve regulerede til at
være ens.
Jo større Svinene blive, desto flere Foderenheder gaar der
med til Produktionen af hvert Pd. Flæsk.”
Har man gode Lokaliteter, hurtigvoksende og trivelige
Dyr, og gives der disse en god Pleje og et i Forhold til
Størrelsen vel afpasset Foder, er der intet i Vejen for at
producere hvert Pd. Flæsk for 4 Foderenheder i Gennem-
snit. Daarlige Lokaliteter, utrivelige Dyr, slet Pleje og
Uefterrettelighed med Foder og Pasning giver derimod
mange ,,Uheld og en meget dyr Produktion.
Om Brug og Misbrug af stærke Drikke.
Menneskene have aldrig kunnet undvære, kunstige Nydelses-
og Pirringsmidler. Og maaske naa de- aldrig.saa vidt, atude
helt kunne det. Des mere gælder .det da' at undgaa den
vanemæssige og overdrevne Brug deraf. Har mån vænnet sig
til et Middel, maa man have det i beståndig større Mængde
for at opnaa samme Virkning som oprindelig. Derfor er ”Til-
vænning ensbetydende med Overdrivelse. Og den overdrevne
Brug er altid skadelig. ; ;
Mere end om noget andct Middel gælder dette om A/koholen,
Spiritusen, som udgør den vigtigste Bestanddel af alle beru-
sende Drikke. I de sydlige Lande har man fra de første Ti-
der kendt Vinen som et Nydelsesmiddel; hos os er det navnlig
den langt stærkere og farligere Brændevin, der er kommen i
Brug. Oprindelig udleveredes den kun som Medicin fra Apo-
teket; nu til Dags hører den jo desværre næsten med til det
daglige Brød i Hjemmene. Og ved Siden deraf drikkes der
her til Lands store Mængder af det ganske vist svagere, men
dog ogsaa meget spritholdige bajerske Øl.
Naar de stærke Drikke saaledes have tiltvunget sig en Plads
mellem Fødemidlerne, saa er Grunden for det første den, at
Alkohølen med Urette har faaet Ord for at være nærende. Det
hedder om Brændevinen, at den er »Kraften af Kornet«. Men
dette er saa usandt som muligt. Det er noksom godtgjort, at
Spiritus kun i ganske forsvindende Grad formaar at erstatte de Be-
standdele, der tjene til Legemets Opretholdelse og Fornyelse,
og at den derfor ikke fortjener Navn af Næringsmiddel.
Heller ikke den opstrammende Indflydelse har dén Værdi,
man i Almindelighed tillægger den. Snapsen virker nærmest
ligesom Piskeslaget paa en Hest. Man kan vel for et Øjeblik
hidse sine Kræfter op og døve sin Træthedsfølelse: men nogen
varig Forøgelse af Legemets og Leæmmernes Styrke kan ikke
opnaas paa denne Maade. Den kunstige Oplivelse efterfølges
tværtimod hurtig af Slappelse og Afkræftelse.
I disse Eflerveer ligger Faren ved Brugen af stærke Drikke. |
Jo mere der drikkes, jo heftigere Eftervirkning. Og jo hyppigere'
et Menneske er paavirket af Spiritus, des mere nedbrydes hans
Arbejdsevne. Hvad der oprindelig var forbigaaende »Tømmer-
mænd«, bliver ved vanemæssigt Misbrug til en varig Svækkelses-
tilstand. I Længden virker Alkoholen som en Gift i Legemet,
fremkalder sygelige Tilstande i alle dets Organer og Væv og
røber sig i sygelige Forandringer baade af de legemlige og
sjælelige' Livsytringer.
I hvilken Udstrækning Alkoholen saaledes anretter Øde-
læggelser, faar Lægmanden vanskelig Øje for. Men Lægerne
have paavist, at ikke mindre end hver 7de Mand i den arbejds:
kraftige Alder dør af Sygdomme, der skyldes Misbrug af. stærke
Drikke.
Man har da ogsaa begyndt at forstaa, hvilken Ulykke Drikke-
riet er for vort Land. Man hår lært at se, hvorledes det avler
ikke blot Sygdom og Død, men ogsaa Armod og Forbrydelse.
Man har faaet Øje for, at ogsaa de kommende. Slægtled trues
af dette Onde, fordi Fædrenes Synd nedarves paa Børnene i
forskellig Skikkelse.
Og man har begyndt at ruste sig til Kamp mod denne saa
fordærvelige og indgroede Uvane. Det gælder da, at enhver
for sit personlige Vekommende tager Standpunkt til Alkohol-
Spørgsmaalet. Navnlig maa. man være klar over. om det er
nødvendigt for at undgaa Misbrugen at sky ogsaa Brugen af
stærke Drikke. Med andre Ord: Skal man være maadeholden
eller helt afholdende?
Her staar Mening over for Mening indenfor de Kredse, hvor
Bevægelsen mod Alkoholismen er rejst. En almengyldig Rette-
snor er det vel ikke muligt at give; den Enkeltes særlige For-
hold maa tages med i Betragtning. Der skal derfor hér kun
fremhæves nogle almindelige Synspunkter.
Det kan da for det første ikke nægtes, at det klare, følge-
strenge Standpunkt her som altid baade er det sikreste og det
letteste. Det lader ingen Tvivl aaben om, hvad der er tilladt,
og hvad forbudt, medens de Maadeholdne hver for sig for-
beholde sig at drage Grænsen mellem Brug og Misbrug.
Dernæst er der ingen Tvivl om, at den fuldstændige Afhol-
denhed er det rette Middel for dem, der er for svage til at
staa ene i Kampen og trænge til den Støtte, det giver at slutte
sig sammen Skulder ved Skulder. For det Menneske, der alle-
rede har lært Faren at-kende og Gang efter Gang er falden
tilbage til Vanedrikkeriet, er der kun én Redning, nemlig at
afskære sig fra enhver Fristelse ved Løftet om åt undgaa
stærke Drikke i hvilken som helst Form. At/ stole paa sit
Maadehold er her at skuffe sig selv. Er et saadant Menneske
først paa Skraaplanet, kan hån ikke holde igen.
Det kan ogsaa stille sig saaledes, at man føler sig forpligtet
til Totalafholdenhed for Andres Skyld. Den, der i Kraft af
sin Livsstilling faar vid Adgang til at virke ved Eksemplets
Magt, har et stort Ansvar, og han vil kunne udrette langt
mere, naar han selv holder Fanen højt og kan pege paa den.
Koster det ham end et lille personligt Offer, vil det dog lønne
sig for ham at være Fanebærer.
Endvidere maa fuldstændig Afholdenhed være den selvfølge-
lige Lov for Børn. Intet Misbrug af stærke Drikke er ufor-
svarligere end det, man tillader de smaa og umyndige. Og det
bør her erindres, at man ikke er voksen, fordi man bliver kon-
firmeret. Først langt senere naar man den modne Mands Mod-
standskraft.
Tigeledes burde Keinderne holde sig for gode til at drikke
Spiritus. At de paw mange Omraader søger' at naa op paa
Siden af Mændene er naturligt. Men der er ingen Ære ved
at efterligne deres Unoder.
Det kan ogsaa nævnes, at det har sine praktiske og økono-
miske Fordele at være Afholdsmand. Ikke blot sparer man en
unødig Udgift; men det kan stille sig saa, at man som Af-
holdsmand faar fortrinsvis Adgang til saadanne Stillinger, "der
ere forbundne med et stort personligt Ansvar (f. Eks. Spor-
skifte ved Jernbanen), og hvor det kan koste mange Menne-
sker Livet, at Vedkommende blot én eneste Gang er under Ind-
flydelse af berusende Drikke.
I denne Sammenhæng skal mindes om, at Afholdsmænd
kunne, opnaa gunstigere Betingelser ved Liosforsikring, fordi
det har vist sig, at deres Levesandsynlighed ér større end Gen-
nemsnittet. For et halvt Aarhundrede siden saa man- ander-
ledes paa Sagen; saaledes hændte det en bekendt engelsk Af-
holdsmand, der fremstillede sig til Livsforsikring, at man af-
krævede ham en højere Præmie end den sædvanlige, idet man
lod ham forstaa, at der klæbede uoget uregelret ved hans
Livsførelse. Nu til Dags vide Selskaberne, at Risikoen er
mindre for den, der ikke nyder Spiritus.
Den, der mener ikke at behøve at være totulafholdende, og
som ikke vil binde sig ved noget Løfte, har, den utvivlsomme
Forpligtelse at vise Maadehold, Og her maa det ikke glemmes,
lat de alkoholiske Drikke ved stadigt Brug virke skadeligt 1
langt mindre Mængde, end man almindeligt tror. En maade-
holden Nydelse af Spiritus ved sjeldne Lejligheder kan man
mulig ustraffet tillade sig; men et dagligt Brug af stærke
Drikke ud over en enkelt Snaps eller en enkelt halv Bajer er
sandsynligvis altid skadelig, i alt Fald unyttig, aldrig gavnlig.
Kampen for Ædruelighedens Fremme er vi alle pligtige at
ENT ERR NET
SEERE Ed - K " SEE
deltage i, Mænd og Kvinder, gamle og unge. Det maa ikke
taales i godt Selskab, at Folk vise sig i beruset Tilstand, hvad
enten de er vrøvlende og uappetitlige eller voldsomme og
støjende. Og det skal brændemærkes som en Raahed, naar
man forleder Folk til at drikke mere, end de kunne taale, for
bagefter at more sig over dem i deres Nedværdigelse.
De unge maa bort fra den falske Undseelse, der bringer dem
"til at følge Trop, hvor der drikkes, blot fordi de anse det for
»flovt« at sige Nej. De maa vise det Mod og den Selvstæn-
dighed at sætte sig ud over Fordommen og bryde med den
å Skik og Brug, der kun er en Uvane.
I alle Folkets Lag maa vi enes om at rense Landet for den
Skam og Ulykke, Drikkeriet har ført over det. P:
Se Kvægets Klove efter en Gang imellem.
j Af Dyrlæge O. P. Pyndt.
Det er almindeligt, at .Kvægets Klove ikke skænkes megen
Plejé eller Behandling, og dog er det hyppigt, at Dyrene lide
"meget ved at staa med forlange Klove. Under hele Vinter-
opholdet paa Stald slides Klovene ikke, og mange Dyr, saa-
ledes Tyre og en Del Køer, staa tillige en Del af Sommeren,
ja undertiden hele Sommeren paa Stald. Ved at Klovene paa
denne Maade blive for lange, faar Dyret en unaturlig Stilling
paa Benene, Koderne trædes for dybt igennem, Leddene an-
strænges, og Sener og Seneskeder strammes stærkt Følgen
vil jævnligt blive, at der fremkommer Betændelser i Led eller
Sener, ligesom Knusninger af Hudsaalen med efterfølgende Be-
i ”" tændelse let vil opstaa, som Følge af det indtørrede, sammen-
snørende Horns Tryk og den for stærke Heldning af Klovene.
Men selv om det i de fleste Tilfælde ikke gaar slet saa galt,
ville de lange Klove dog altid medføre, at Dyret trættes og har
en daarlig og usikker Gang. Og det er ogsaa aldel2s utvivl-
somt, at saadanne Dyr stadigi mere eller mindre Grad ere lidende
fÉ og i Pine. Ike faa Tilfælde af tabt Ædelyst og ringe Mælke-
É ydelse "hos' <væget, kan alene tilskrives forsømte Klove, og
i Tyre kunne blive træge eller helt uvillige til at bedække paa
' Grund af for lange Klove, der gøre Dyret utilpas.
) Em rettidig og fornuftig udført Beskæring af Kvægets Klove
nm er derfor af aller største Betydning, og burde udføres overalt,
; naar Kvæget ikke gives Lejlighed til naturligt Slid af Hornet.
i 2 å 3 Gange aarlig — alt efter Hornets Vækst — bør Klovene
efterses.
Ved Beskæringen betjener. man sig af de samme Redskaber;
som bruges hos Hesten, og desuden maa man haveen Stiksav.
Af Dyrlæge Andersen, Gimlinge, er konstrueret en Slags Knib-
tang med skarpe Kæber, og med den er man i Stand til ret
|
hurtigt at. kunne fjerne Hornet. Denne Tang faas hos C.:S.
Werner,. Slagelse, og koster 12 Kr. Dyrlæge Jacobsen, Rolykke,
har senere konstrueret en lignende Tang, der faas ved Hen-
vendelse til Smed Jørgensen, Rolykke, Lolland, Pris 12 Kr.
Naar en Tyr, Stud eller Ko skal beskæres, bindes den først
forsvarlig og kort med et stærkt Reb om Hornene, og Plad-
sen vælges saaledes, at der er rigelig Plads. og tilstrækkeligt
Lys. Hvis Dyrets vante Plads i Stalden er tilstrækkelig lys
og rummelig, bør man blive her. En lys og bred Hestebaas
kan ogsaa bruges, men ofte er - det nødvendigt at vælge en
Plads i det frie, og det maa da anbefales at binde Dyret op
mod en solid Mur, z
En Mand stilles ved Dyrets Hoved, og er det nødvendigt,
bremser man. Forbenene holdes op paa samme Maade som hos
Hesten. Man kan dog ogsaa anvende den Maade, at der om
Forbenets Kode slaas et tykt, blødt Reb, der kastes over Dy-
rets Ryg, hvor det fastholdes af en Medhjælper.
Det er ikke vanskeligt at holde Forbenene op hos Kvæg;
anderledes med Baghbenene. Selv for den stærkeste og dyg-
tigste Karl vil det som Regel være umuligt paa samme Maade
som hos Hesten at holde et Bagben op paa et Stykke Kvæg, me-
dens Beskæringen foregaar.
Der er her forskellige Fremgangsmaader, men den bedste og
hensigtsmæssigste synes at være den, at Bagbenet holdes op af
to Mand ved Hjælp af en tyk, rund Stok eller f. Eks. en Vogn-
svingel. Dyret skydes over mod Væggen eller Spilbommen, og
der stilles en Mand paa hver Side af Benet. Staven stikkes
ind foran Hasebøjningen, og ved at de to Mand nu tage i
hver sin Ende af den og stemme Ryggen mod Dyret, kan
Benet løftes op. Dyret gør straks lidt Modstand, men naar
de to Mand holde fast og støtte Staven. mod deres Laar, vil de
sagtens kunne holde Benet. For at forhindre Knusninger eller
Tryk af Dyrets Hud, kan man omvikle Staven eller Svingelen
méd blødt Tøj." Paa større Gaarde, eller hvor man skal be-
skære mange Dyr, kan det være rigtigt at lave en saakaldet
Tvangsbaas, hvor Dyret anbringes under Beskæringen.
En saadan Tvangsbaas.kan laves af 5 Par stærke Stolper, der
graves 1'/> Alen i Jorden og tjæres eller svides paa dén un-
der Jorden værende Del. Stolperne bør rage henved 3 Alen i
Vejret, og de anbringes saaledes, at Baasen faar en Længde
af ca. 4 Alen og en Bredde af 1'/2 Alen. Der antrvinges Tvær-
liggere langs Baasens Sider og ved Forenden. Naar »fret;er ans
bragt i Baasen, bindes Hovedet fast til Tværliggeren, og Be-
net holdes op paa den foran beskrevne Maade.
At binde Bagbenet fast under Beskæringen — saaledes. til
den bagerste Stolpe i Tyangsbaasen eller til en Tværligger —
kan i Almindelighed ikke anbefales, da Dyret derved næsten
altid bliver meget uroligt, og ved at falde eller kaste sig ned
let kan forvride eller brække Benet.
Vil man fastbinde Benet, bør Dyret enten have en Hængesele
under sig, eller der stikkes et Par Fjæle ind under Bugen.
Fjælene skulle hvile paa Bærere, der ere fastgjorte paa Stol-
rer
perne i Højde med Bugens Underflade, og Hængeselen, der let
kan laves af Sække, kan ved stærke Reb være ophængt i de
øverste Tværliggere.
Selve Beskæringen udføres paa den Maade, at man med
Hovklinge eller skarpkæbet Knivtang, Hovkniv og Rasp, fjær-
ner det overflødige Horn. Er Klovene meget lange, er det til
raadeligt først at save et Stykke af Spidsen med Stiksaven, da
det saa gaar betydeligt lettere med Beskæringen, men denne Af-
savning bør finde Sted, forinden Benet tages op, og den udføres
lettest ved at holde Benet fast paa en lav Træblok.
Det er selvfølgelig aldrig tilstrækkeligt at afsave eller afhugge
Spidserne af for lange Klove. Der skal altid tillige foretages
Beskæring åf Klovvæggen og Saalen, da det først er herved,
at opstaaede Fejl og Svagheder hos Dyret kunne ændres. Ved
kun at save en Ende af Klovene lettes Gangen vel noget, idet
Dyret"ikke behøver at løfte Benet saa højt, men Stillingen af
Klov og Kode vedbliver at være lige fejlagtig, og Dyret trættes,.
Led og Sener strammes, og Hudsaalen knuses let. Beskærin-
gen skal ligesom hos Hesten foretages fra neden af, og der vil,
ligesom hos den beslaaede Hest, i Reglen være mere, ja meget
mere, at tage af fortil end bag til. Det er kun. for Nemheds
Skyld, at man begynder med at save en Ende af. Det er vig-
tigt at fjærne det Horn, der er for meget, men fuldt saa vig-
tigt at give Klov og Kode den rette Stilling eller Heldning.
De Zinfodtes Øjenbetændelfe.
Fra lfte til 4de eller dte Dag efter Fødfelen angribes Nyfødtes
Øjne iffe fjældent af en meget fmitiom, for Synet Jærdeles farlig
Sygdom. "Den viljer fig ved, at Øjenlaagene — ifær det øverfte —
blive røde, [vulme, ofte i høj Grad. Der udflyder af Øjnene en Vædfte,
ver i Begyndeljen er blaftet, flimet, men huriig kommer til at fe ud
fom flødelignende Platerie.
Det er abfolut nødvendigt, at Lægen ftrafs
tilfaldes, faa fnart de mindfte Tegn til Sygdommen vijer fig, da
ven hurtigt fan tiltage og bringe Synet i Fare.
Yndtil Lægen fan fomme til Stede, bør Behandlingen beftaa
i den fuldftændigfte og hyppigft mulige Fjernelie af Materie fra Øjnene,
Vertil udfordres: 1; Renfet Vat”) (Sygevat;, der altid bør findes
i Qufet, naar en Fødjel forejtaar. 2) Kogt rent Band.
Bandet foges godt og hældes derefter paa en vel udffyllet 3
Bægle-Flafte, der tilproppes med en Tot Sygevat. 3 a 4 Gange dag:
lig maa en faadan Flafte fyldes med frift, fogt Band.
Øjnene renfes faaledes: Den, der foretager Rensningen, breder
et Styfie rent, gammelt Lærred, Haandflæde over fit Sfød, lægger
Barnets Hoved i Sfødet,- imellem Laarene, for ved et let Tryk med
disfe at funne holde Hovedet ftille. Gn anden BVerfon finder lige
overfor og holder Barnets Nederfrop. I en Suppetallerfen, der faar
S) Købes paa ethvert Anotef i Maffer. a 25 Dre.
paa ét Bord ved Siden, er der ophælbt c. x Væg! af det fogfe, men
uf ølede Bard I dette har man forud — med vel renfede Gænder
og før end al Berøring af Barnet — dyppet og vel gennemfugtet 6—8
Totter Bat faa ftore jom en Valnød, der lægges op paa Tallerfenens
Rand, hvorfra den ene efter den anden fan tages, uden atman
behøver at dyppe fine Fingre, derhaveværet i Be-
røring med Barnets Øjne, i Bandet.
Med venftre Haands PVege- og Tommelfinger fjerner man nu Bar-
netg Øjenlaag ganfte let fra hinanden — uden attryttepaafjet.
Den materieagtige Bædjte fommer da frem, og den opjuges ved at
trytte Battotten let imod Øjenfpalten… Den fajtes derpaa i en ved
Siden af ftaaende tom Tallerfen, over hvilfen er lagt et gammelt Lær:
redsityffe, der rager un over Tallerfenranden. Wed ben ene BVattot
efter nen anden vedbliver man nu at opjuge Bæbifen idet man ven
fmaa Træf og Bevægelfer af Øjenlaagene med Vege- oa Tommelfinger
faa vidt muligt faar al Materien til at flyde ud. De brugte Battotter
famles i Lærredet over den ene Tallerfen. Lærredet og Totterne laftes
i Jlben og brændes, ligefom Tallerfenen med Bandet renfes og afvad-s
eg. Blejerffen vadfter fine Hænder omhyggeligt i Sæbevand og renfer
bøg Negle, Helft med Neglebørfte.
Dette gentages hvert 10de Minut, hver Gang med
frift fogt Band og nye Vattotter. For iffe at forftyrre Barnet for
DA fan Rensgningen af og til foretages, medens Barnet ligger i
uggen.
rå Er fun det ene Øje angrebet, maa det undgaas at berøre det
andet Øje, og Barnet maa i Vuggen lægges paa Siden, med det fyge -
Øje nedad, for at Vædifen fra dette Øje iffe ftal flyde over i Dect
rajfe. Man maa forhindre Garnet fra med fine Gænder at funne
berøre fine Øjne.
Barmit maa ilte ligge hos Moderen, men for fig felv. Cftev
Diegivningen, under hvilfen et rent Styfte Lærred lægges om Barnets
Loved, maa Bryftvorter og deres Omgivelie omhyggeligt afvadfles
med fogt Band. Moderen maa med fine Hænder iffe berøre Barnets Anfigt.
Under Barnets Hoved " Buggen lægges et rent Lærredsftyfle, der
jævnlig borttages, renjes og fornyes.
Sygdommen, der i Regelen opftaar ved Smiite under Fødjfe-
len, fan dog ogfaa bibringes Warnet jenere ved Omgivelfernes Berg-
ring af Barnets Øjne med fmitteførende Ting (Fingre — Svampe —
Lærred etc.).
Yg Stuen bør førges for friff Luft og en noget dæmpet Bely8-
ning. Barnet maa ligge med fit Anfigt bortvendt fra Lyfet. G.
issues
BVejripaadontute.
Januar begynder med forholdsvis mildt Vejr, der bliver ftorm-
fuldt henimod Maancdens Midte og gaar: over til Sne og Froft,
fom varer Maaneden ud.
hg Februar. ZF den førfte Halvdel af Maaneden holder Tempe-
raturen fig omfring Fryfepunftet; der falder endel Sne. Peften
af Maaneden mildt Vejrlig med Regn og Slud.
Marts giver forandret Vejrlig med Kulbe og Blæft. Førft ved
Maanedens' Slutning aftager Kulden, og der falder endel Sue;
fenere megen Regn.
April: Den førfte Halvdel [varer til Maanedens Iunefulde
Karafter, Blæft, Regn og Sagt vefslende med Soljtin. Den fidfte Del
af Maaneden har varmt og jmuft Vejr.
Maj bliver for Størftedelen fold. Mod Slutningen af Maaneden
megen Regn.
Juni: For de flefte Dages Vedfommende Varme og tørt Vejr,
fun enfelte ftærfe Regnbyger.
Juli meget vefslende Vejrlig; cm Del Regn med fydlig og fyd-
vejtlig Bind.
Auguft gennemgaaende regnfuld, med gentagne ftærfe Torden:
byger.
September: Den førfte Trediedel af Maaneden følig og
regnfuld, derefter tørt og flart Vejr. å
Oftober: Endnu i den førfte Halvdel af Maaneden fmuft
Vejrlig; derefter megen Regn og Blæft.
November: Uroligt, regnfuldt Vejr. "Tidlig Sne. Mod Slut
ningen heftige Storme. SE
. December: Blæft, Regn og Sne indtil Jul, da det bliver
foldt og fart Bejrlig.
EN Pr
Kongsgqaarden i Lejre.
Sagnhiftorifk Sortælling af Anna Cåsberg.
Med Tegninger af Louis Moe.
3 AE var [y3 og fval.
Y Kongsgaarden ved Lejre herjfede dyb Stilfed.
Regnar Lodbrogs Kæmper tømte tavje deres Bæger,
medens de mørkt grublende faa hen til det tomme Høj
fæde, hvor de unge Kongejønner fade, mod i Hu, ved Tro:
neng ob.
Kunde Kongen da aldrig forvinde Tabet af fin Dron:
ning — ffulde en Kvindes Død for ftedje fnuje Kong
Regnars Kraft og Livsmod — vilde han ingenfinde mere
faa til Lyd paa fit Sfjold og falde fine Mænd til Kamp
og Sejr? Hvor var deres mægtige Konge — ja — hvor
var han? :
Dybt inde i Sfoven, mellem høje Fyrreftammer, Ege:
og Bøgetræer gif Regnar Lodbrog, tung i Sind, og min-
dedes fin Thora Hjort.
Maanens Straaler faldt hen over den mudrede Sti.
Kongen hævede fit Blif mod den flare, tindrende Stjerne,
der tittede frem mellem Træernes Kroner. Det var fiffert
Freja, der blinfede ham i Møde. eg ør
Han aandede tungt og bad til Kærlighedens Gudinde,
at hun vilde Iyje op for ham i hans Møre.
Yo. 1904, A
Saa lod han atter Bliffet dale og vilde fortfætte fin
Gang — men — ftandjede med et Udraab af Beundring.
Foran ham ftod en Kvinde — ftøn jom Freja felv.
Hendes herlige Sfabning dæffedes fun af det Tange,
fyldige Haar, der bølgede frit ned mod hendes Fod. Und:
Jelig bøjede hun Hovedet. ; ,
Kongen tog hendes Haand: ,, Hvad er dit Navn?”
&rata,” — lød Svaret ffælvende.
Han drog hende ind imod fig: ,Nu fører jeg dig til min
K&onsgaard — iflæder dig den pragtfulde Dragt, fom
Thora Hjort fømmede med hviden Haand, før hendes
Hjerte braft.”
Krafa frigjorde fig for Kongens Tag: ,,dffe tør jeg
bære den Klædning, der var beftemt for Song Regnarg
Thora — Danmarfs Dronning —.” Hun jmilede gennem
Taarer: ,,Jlde ffulde den pasje mig, til hvem den ej-er
Hfaaren.”
Kongen bøjede fig faa dybt, at hans lyje, frujede Sfæg
berørte hendes Bande.
Hun fendte ham et bønfaldende Øjefaft: ,,Staan mig
— mægtige Høvding — i Frejag Navn — Tad mig fare
bort ,i red.
Regnars Øjne funflede, idet han atter greb Krafa3
Haand: ,,3a, ffaane dig vil jeg — Dronningfronen ffal
pryde dit fagre Haar — mine Sæmper ital bøje fig for
dig — herffe ftal du fra denne Stund over Regnar Lod:
brogå Hjerte.” å
Ved Kongens Indtræden i Salen hilfteg han af hele
-» Forfamlinger med høje Velfomftraab.
Ved fin milde, floge Optræden vandt Dronning Krafa
… hurtig Folfets- Kærlighed.
Sin Hnsbond fødte hun fraftige Sønner, der fra deres
tidligfte Aar driftig drog paa Langfart med Stedbrødrene.
Om Vinteren, naar Vifingefærden var tilende, og Sfibene
lan vel fortøjede, famledes Krafa med Kvinderne i den
granduftende Hal, hvor Kæmperne i Sfæret af Baalets
Flammer talte højrøftet om dereg blodige Dyfter i fjerne
fremmede Lande. i, , :
i
'
|
|
|
Krafa løftede Hovedet og fan med Stolthed op til fin
fongelige Husbond, hver Gang Kæmpernes dybe Stemmer
rungede gennem Hallen: — ,,&ong Regnar taffer vi for
Sejren! — Hæderen tilfommer ham! — Regnar Lodbrogs
Navn vil aldrig gaa af Minde!”
Vinteren var for Dronningen og de øvrige Kvinder den
Ivffeligfte Tid.
Naar Mændene efter den forte Dags Fraværelje mødte
i Kongsgaarden med det fældede Bildt over Afslerne, blev
der Liv og Røre i Gaarden. De Hjemvendtejbæntede fig
med Kvinderne omfring Arnens Ild og huggede lø3 paa den
dampende Vildbrad, medens Trællene fyldte Driffehornene,
der ftrafg tømtes til Gudernes, Kong Regnars og hanå
Dronning re.
Og fan det ftore Offertog i de maanelyje Mætter, hvor
Dronning Krafa ved fin Husbonds Side — ledjaget af
den talrige "Sfare Mænd og Kvinder, anførte af Offer:
goden — vandrede over den haardt frosne Sne til Hertha-
dalen, hvor de høje Guder, hugne i Sten, dannede en
Rundfreds, fra hvis Midte-Offerbaalets Røg hævede fig
jom en flanf, graalig Søjle op mod den natlige Simmel.
Næppe havde Foraarsfolen fmeltet Jjen og gjort Havet
Jejlbart, før Kongen atter drog bort med hele fir Hirb.
Saa blev der tyft i Lejregaarden.
"Ensformig fneg Baar og Sommer fig hen for de Til
…bageblevne.. Førit naar Træernes gulnede Løv faldt dødt
til Jorden, og Cfteraarsdijen bredte fin flamme Taage
over Land og Hav, blev Ensformigheden brudt.
Mjøden bryggedeg — Sulefadet fyldtes, og lægende
Urter tilberedtes under Kvindernes foglende Sang.
Natten rugede bælgmørf over Kongégaarden i Lejre.
Hylende pijfede Stormen Isjefjordens Bølger til Stam.
Ulle.— undtagen Bagten — vare gangne til Hvile, fun
Dronning Krafa fandt ingen Ro; frem og tilbage gif hun
i fit Sovefammer.
Sønnerne vare hver dragne ad egne Veie. Hun vidfte,
at hende Husbond i vild Berjærfergang foer frem mod
Northumberlands. Drot og Folk.
Krafa traadte hen til det lille Glughul og ftirrede ud
i Den mørfe Nat: ,,BVBe Kong Ella! Ve hver en Britte,
fanger Danmarfs Konge Sejren!”
Dronningeng Læber ffælvede. ,,Dog, — tifold Ve, om
Regnar Lodbrog ffulde falde i fin Fjendes Vold!”
Hun fnugede Hænderne og bad til Guderne; men —
det var, jom om BValhals Borte nigennemtrængelig vare
ftængte til. Intet Lysglimt var at ffue paa den mørfe
Himmel. :
Dronningen mindedes uvilfaarlig fit Bejøg for Aar og
Dag fiden hos den gamle Herfefvinde Aslaug. Det var,
fom om den Gamles frumbøjede Stilfelje ftod foran hende
med de fnoglede Hænder løftede befværgende ud for fig,
medens hun dæmpet fremmumlede Vølvens Spaadom ont det
tilftundende Ragnarok. Herjefvindens før jaa matte Øjne
fif Glans, idet hun med hæs Røft ffildrede Gudernes
Kamp med Fenrisulven, Midgardsornten og alle Helheims
onde Jætter.
Krafa tænfte med Gru paa de trende Vintre uden'Som:
mer imellem — Fimbulgvinteren, da Sneen føg med Froft
og voldjomme Storme. Hun fyntes at høre Aften Yg:
drafil fuje og ffælve, jaa Hejmdal ftaa paa Gjallerbroen,
hørte ham ftøde i fin Lur og falde Guderne med alle
Cinherjerne op til Kamp. Forgæves — Guderne ftyrtes,
Baalet fnitrer, Flammerne hæve fig højt imod Himlen,
og Jorden fynfer i Havet.
Dronningen jegnede træt om paa fit Leje. Hvor var
der Trøft at finde? ;
Den følgende Dag vendte Sønnerne hjem. De havde
haft Lyffen med fig — bragte Guld og foftbare Sfatte,
lænfebundne Mænd og Kvinder, der for Fremtiden fulde
trælle under Erobrernes Aag.
Dronning Krafas Yndlingsjøn, den ftærfe Jvar, flæbte
med fig en ung forthaaret Kvinde.
Fangen hævede de fænfede Øjenlaag, hvis lange forte
Vipper vare duggede af Taarer, og jaa fig angftfuld om
i den ftore, dunfle Hal, opfyldt af barffe Mænd og haard:
føre Kvinder. I intet Aafyn læftes Medlidenhed; dog —
Rødmen fteg op i hendes Kinder — fra Højfædet funflede
hende et deltagende Blik i Møde.
Med et heftigt Ryf rev hun fig løg og faftede fig for
Dronningens Fødder.
å rate bredte fin Haand ffærmende ud over den hulfende
vinde.
Jvar for opbragt frem, greb Fangen faft om Haand:
leddet og raabte rajende: ,,Rebeffa er min! Ud for Fan:
derng lave Strand tilfæmpede jeg mig hende, da jeg over:
mandede et af Orientens Røveritibe. Hun tilhører mig —
jfal bøje fig for min Vilie — med det Gode eller med
det Onde,” '
Dronningen faa bebrejdende paa fin ubændige Søn.
Han undveg Moderens Blif og førte fin ulytfelige Fange
ind i Krigernes og Kvindernes fluttede Kreds.
Rebeffa opfattede intet af den ftøjende Tale i det frem:
mede Tungemaal. Juarg Cljfovsord glede uforftaaede forbi
hendes Øren. Kun et forftod hun og gø3 derved — Konge:
jønnens Blif fyldte hendes Hjerte med Gru. z
Hammerflag drønede paa den Iuffede Dør. Sæmperne
jbrang op og greb deres Vaaben.
Jvar |vang overmodig Driffehornet: ,, Hvad om det er
vor fongelige Herre og Fader!”
Døren aabnedeg; dog, det var iffe Regnar Lodbrogs
mægtige Sfiffelje, man 1aa.
»Sigvard hin Fromme!” brummede Sæmperne ffuffede,
idet en flanf, lyshaaret Yngling vifte fig 1 Døraabningen.
Den unge Kriger ændjede iffe Tilraabet. Med fafte Sfridt
nærmede han fig Tronen og bøjede &næ for Dronningen:
Æt Sorgens Budffab bringer jeg Danmarfs Dronning
og det danffe Folk: Cfter en haard Kamp har Northumber-
lands Konge overmandet vor ftolte Herffer.”
Sigvard løftede fine ærlige blaa Øjne mod Dronningen :
Den onde Kong Ca har gjort Dronning Krafa til Cnfe.”
Regnar Lodbrogs Sønner og hele Hirden jprang frem
imod ham med hævede Køller:
1Du farer med Løgn, ung Sigvard, og ffal bøde haardt
derfor. Uovervindelig jom Thor, den mægtige Krigsgud,
har vor Konge ftedje faret frem.”
Sigvard mødte uforfærdet de Fremftormendes rajende
Udraab:
Jeg Iyver iffe. Baftet og bunden paa Gænder og Fød-
der har jeg været Vidne til, at de faftede Kong Regnar,
tynget af Lænfer, ned i den mørfe Ormegaard. Mit Øre
har opfanget hans Jammerffrig. — Da Ormene gnavede
fig ind i Kongens Hjerte, hørte jeg hans Smertengraab:
»Grynte vilde Grijene, fendte de Galtens Kaar!”
SKæmperne udftødte hævntørftige Hyl, Fraaden fiod Jvar
og hans. Brødre om Munden, idet de med gniftrende Øjne
loge paa Sfjoldene:
,Ja — grynte vil Grijene! Med Tand og med Tryne
vil vi udrive Hjerte og Lever pan vor yaders Morder!”
Heftigt omfavnede Sønnerne deres Wioder. Ivar greb
Rebeffa, der frygtjomt havde nærmet fig Dronningen,
haardt i Armen og ftødte hende barff hen til Tronen:
Denne opfætfige Kvinde, der har vovet at byde mig
Trods, overlader jeg til din Baretægt. Lær hende vort
Sprog, optugt hende til at blive mig huld og underdanig !”
— Han vendte fig mod Sigvard, der ftod lænet til fin
Køle: ,,Du bliver her jom Høvding over den Del af
Hirden, der ffal værne om Kongsgaarden i Lejre!”
Med Hjertet fuldt af Sad og Hævnlyft ftævnede Regnar
Lodbrogs gæve Sønner over det vildene Hav mod England. -
Dronning Krafa fad tilbage med fin Sorg og fit Savn;
dog, i Sigvard og Rebeffas Omhfu og Kærlighed fandt
hun [indrende Hujfvalelje. — Sigvards fromme, trøftende
Ord, udtalte med . blød, melodiff Stemme, fandt Vej til
Dronningens jorgbetyngede Hjerte. Rebeffa, der hurtig
havde lært at udtryffe fig i det danffe Zungemaal, mægtede
at iprede Dronning Krafas mørke Tanfer. Med glødende
Veltalenhed fremftillede hun fit Fødelands folbeffinnede
Balmefjfove, der genløde af Fugles Kvidder — de umaale-
flige Ørfener, hvor Sjafalen udftødte vilde Hyl, medenåg
den gule, tyfmanfede Løve piffede med fin ftærfe Hale i
det brændende Sand.
Dronningen og Sigvard fulgte opmærffomt Rebeffa,
naar hun. ifildrede Jødefolfets patriarfalffe Liv i lænaft
henrundne Tider. De friffe, grønne Dale, hvor Hjorderne
græsjede ved Kildens Bred, værnede af Batriarfen, der
med Huftruer, Børn og Børnebørn havde opflaaet fine
Telte i Læ-af Balmer-og Cedre. Her drog man iffe paa
Bifingetog, her meldtes iffe om Berjærfer og blodig Holm:
gang. Vel funde Kampen ogfaa rafe der, men — Folkets
enefte Gud holdt retfærdig Dom over det — for Jehovas
ftrenge Bud maatte til fidft hver en af Jødelandet3 Søn-
ner bøje fig. Naar Dagens Gerning var tilende, og den
nedgaaende Sol luede purpurrød over Sfove og Sletter,
fad Batriarfen, omgiven af fit talrige Affom, og lyttede til
den ærværdige Sanger, der fvad varålende om den ftore
gredens Fyrlte, fom 1 Tidernes Løb fiulde fremftaa i hans
Land og bringe Freljens Bud over hele Verden.
Baa Dronning Krafas Spørgsmaal, om. Barslerne
var gaaet i Opfyldelje, ryftede Hebeffa benægtende paa
Hovedet:
»Ændnu iffe — de faafaldte Kriftne paaftaar vel for
vift, at den ftore Konge er fommen for mange Hundrede
Aar fiden — men” — hendes Øjne flød Flammer — ,jeg
og mit Folf tror iffe derpaa.”
Hun laa et Øjeblif tav3 hen for fig:
1&omme vil han, den Fredens Fyrfte — det er vor Tro
og vort Haab.” Hun løftede Hovedet ftolt: ,,Da ffal hans
Lære forfyndes for alle Folfellag — og de ffal. bøje fig
for ham og følge hans Kærlighedsbud.”
Dronning Krafas Hjerte betoges af ængftelig Tvivl.
Sfulde Balhal3 Guder efter det ftore Ragnarof fvinde
magtløje bort — den vije Odin engang ophøre at |fue fra
Hlidfkjalf ned paa de fommende Slægter. — Thor iffe
længer age paa fin buldrende Kærre henover Bifroft, —
Nordens Kæmper ftiffe Sværdet i Balgen og nedlægge
deres Baaben for Foden af den nye Herjfer — Fredsfyrften ?
æredens og orfonlighedens Budifab — hvo funde vel
prænte det ind i Nordens barjfe Mænd og Kvinder?
Dronningen tænfte med et Suf paa Sønnen Jvar —
den Æt, der fom til at nedftamme fra ham, blev. fiffert
Stamfaderen lig.
Bel var Krafa forvisjet om, at under den haarde Sfal
gemtes en blød Kærne, dog nærede hun en lønlig Frygt
for, at Sfallen var faa haard, at ingen dødelig Magt for:
maaede at trænge ind til Kærnen.
Dronning Krafas Indbildningsfraft |attes i Bevægeljfe
ved Sfildringen af fordums Dage i det fjærne Øfterland.
Hvor herligt at fidde med fin Hus$bond udenfor det
fredelige Bavlun, naar Dagen hældede, og Sljernerne be-
gyndte at tindre henover de grønne Sletter, hvor Hyrderne
vogtede den tafrige Hjord.
Hendes Sind grebes af en hidtil ufendt ftille Andagt,
hver Gang hun hørte om Stammens ldfte, der Taftede
liq i Støvet, løftede fit qulblege, rynfede Xåfyn, omgivet
af det kraftige, jølvhvide Haar og Sfæg, op mod den flare
Aftenhimmel, idet han med udftrafte Arme nedbad Jehovas
Velfignelje over det udvalgte Folf.
Uvilfaarlig jammenlignede hun jaadanne Aftener med dem,
der tilbragtes i Lejreborgen, naar Kæmperne, blodbeftænfte
fra Offerlunden, trængte farmende ind i Hallen for under
|tøjende Haab at tømme den ftærfe, frydrede Drif.
Fra Øfteng Cedre og Balmelunde, tonede der hende i
Mtøde jom en mægtig Højjang, medens der fra Nordens
havomjfyllede Lande udjendtes et Kæmpefvad, brummende
og vildt, jom var det hentet fra Havets mørfe Dyb
Hvor ftorartet Højfangen end lød, foretraf Krafa dog
SKæmpefvadet; fra det tonede der ud til hende rige Minder
om egne Glæder og Sorger.
Hvor trygt der end monne have været. i Patriarfen3 af
Balmer og Cedre overffyggede Pavlun — hvilfe Angftens
Kvaler hun end havde gennemgaaet, naar hendes fongelige
Husbond var dragen i Ledingsfærd — ingen Fryd, jelv
blandt Balhals Guder og Gudinder, funde overgaa den, hun
følte, naar hendes Regnar vendte hjem og bredte fine Arme .
: favnende ud imod hende.
Én folflar Dag fjent paa Cfteraaret vandrede Dron-
ningen, Febeffa og Sigvard lang3 ISjefjorden. Ingen af
dem mælede et Ord. SKrafa lyttede til Fjordens vemodige
Stvulpen og tænkte paa Sønnerne. ? Bar det lytffedes dem
SN Hævn? Intet Bud var fommet fra Bretlands
yt.
Rebeffa og Sigvard gif ved hinandens Side — betagne
af en og |amme |fønne Drøm. ij
==z
===
Hver Gang de troede fig nbemærfede, faa de paa hinan-
den. med ftraalende Øjne og et Iytfeligt Smil.
Af og til formørfede en Sfygge deres Mafyn — de
vidfte jo, at Drømmen aldrig funde gaa i Opfyldelfe; dog
— hvor |mertelig Opvaagningen end vilde blive — Drøm ”
mens Indhold havde givet deres Liv en forhøjet Betydning.
Da Dronningen med fine Ledjagere var naaet til Hertha:
dalen, tog ,hun med dem Blads paa en mosbegroet Tue
ved Indgangen.
Krafa ftøttede Haanden mod Kinden og gennemgif i
Tanferne, hvad hun jaa ofte havde grublet over i de lange,
enjomme Nætier : Hvad ventede der, naar Dødsnornen over-
jfar hendes Livstraad? — Havde Regnar i det ftraalende
Valhalla ved Genfynet af den driftige Sfjoldmø Lagerda
og hans Thora Hjort forglemt hende? — Bilde hendeg
elifede Husbond, naar han efter endt Kamp med de øvrige
Einferjer traadte ind i Frejas Sal og faa fin Krafa,
atter futte hende i fine ftærfe Arme?
Dronningen hævede Hovedet og jaa op mod de høje
Stenguder, over hvilfe det visne Løv drysjede ned, hver
Gang et Bindpuft berørte Træerne Grene.
For Foden af Odins, Thors og Tyrs fæmpemæsfige
Sfitfeljer faa det rødgule Løv og ffinnede i Solen3 Straa-
fer med gylden Glans.
Krafa vendte fig mod Rebeffa: ,,Lyffelig de Kvinder,
der elffes af villieftærfe, modige Mænd, der trodjer Faren
og fnujer hver en Modftander!”
Rebefta3g Stemme lød dæmpet: ,,Stærfeft er dog den
Mand, der har Mod til at lide og taale.”
Dronningen ftudjede or-rraffet. ;
Fortabt 1 Bejfuelfen af den ffønne Øfterlænderinde ænd:
fede Sigvard iffe Dronningens ffarpe, iagttagende BE
Krafa ryntede Brynene, drog Kaaben om fig og gif,
fulgt af det unge Par, tavs tilbage til Kongsgaarden.
Fra denne Stund drog hun Omjforg for at ffille de Tvende.
Da Vinteren meldte fig, og man hver Dag funde vente
Jvar og hans Brødre, faldte hun Sigvard til fig og jagde
mildt, men dog beftemt: É
Saar mine Sønner er vendte tilbage, bliver Opholdet
i Lejre tryffende for Sigvard hin Fromme; derfor byder
og befaler jeg dig, at du drager langvejs bort for aldrig
mere at jætte din Fod i Lejrefongernes Borg.”
Dronningen fæftede fit BliÉ- paa Sigvard, hvis Kind É
"var bleven hvid jom Sneen paa den frosne Jord.
Af dit Samvær med Jvar fan intet godt fomme —
han — Kongejønnen — er den ftærfefte, du vil; buffe
under i Kampen; derfor — drag med Fred herfra.”
Søg
(i
Å
Sigvard fnælede for Dronningen og fysjede hendes frem:
ftrafte. Haand. ,,geg adlyder. Før Morgenen gryer, ffal
jeg følge dit Bud.”
Dronning Krafa bøjede fig bevæget over ham og berørte
hans Bande med fine Læber.
Da Aftenen fom, og Dronningen havde taget Sæde i
Jin Kreds, føgte Sigvard iffe Jom vanlig fin Vrads i
hendes og Rebetfas MWærhed. I en fjærn Krog af Hallen
Fe han over Fremtiden — øde og mørk laa den foran
am. j
Dronningen var ved at bryde op, da der hørtes Aare:
flag og Støj nede ved Fjorden.
Svendene, der holdt Vagt ved Stranden, raabte højlydt:
1Sejlere i Sigtel” :
Kæmperne jatte Driffehornene fra fig og ftormede ud.
Sigvard fulgte dem.
Krafa og Kvinderne ventede i angftfuld Spænding.
Længe varede det iffe, før Sfaren vendte tilbage.
Forreft i Ræffen gif den meft frygtede af ale Regnar
Lodbrogs Mænd — den ftærfe Torfil.
Haftigt gif han hen til Dronningen og bøjede fig dybt:
Din Husbond, vor mægtige Konge, er hævnet — Kong
Ea har lidt Døden under frygtelige Vinsler — North:
umberland ev erobret.”
Paa et Vinf af Dronningen rejfte Torfil fig af fin halvt
Tnælende Stilling.
J det famme faldt hans Øje paa Rebeffa, hvis forte,
funklende Øjne tindrede med en fæljom Glan3s.
wortabt i Bejffueljen af hendeg herlige Sfabning ftand-
jede han i fin Beretning, indtil Dronningen utaalmobig
udbrød: ,,Videre — fortæl!”
Torlfil gemte fine Øjne under de buftede Øjenbryn og
fortjatte:
»Reguar Lodbrogs Sønner have delt Faderens Lande
imellem fig. — Siqurd Snogøje faar Sjælland med de
andre Øer, Sfaane, Halland og det jydlige Norge, — Hvit:
" Jærf Jylland og Vender, — Bjørn Jernfide Sverrig, og
Jvar, den af dine Sønner, der er dig færeft, har faaet
Northumberland: — Her har han valgt fig en Oronning
af engelff Byrd.”
ra mane RT RE nå
Rebeffa aandede jom befriet.
. Torfil fortjatte: ,,Næft færlig Hilfen lader han big
vide, at Kvinden fra Øfterland,” han pegede paa Rebefta,
ner din. Du maa — faa lød Kong Jvars Bud — handle
med hende, jom du vil — bortgive hende til den ringefte
Træl eller til den mægtigfte Høvding, alt jom dig lyfter.”
Torfil ftrøg fin feneftærfe Haand gennem det tætte,
rødlige Sfæg: ,Kafte hende hen til en Træl, dertil fynes
hun mig for god.” Et Smil fortraf fig om hang fyldige!
Læber: ,,Vil Oronning Krafa ffænfe mig hende, tager jeg
med Taf mod Gaven.”
Rebeffa følte fig en Afmagt nær. Hun foldede æn:
derne og bad til Abrahams, Jjafs og Jafobs Gud, at han
vilde befri hende fra Trældommens og Forjmæbdeljens Aag.
Der opftod en dyb Stilhed. Hele Forjamlingen fluttede
Kreds om Tronen — hvad vilde Dronningen |vare?
Svaret lod bente paa fig. Krafa var raadvild. Turde
hun med et Afflag frænfe Torfil — den mørfe Kæmpe
med det ffumle BUE — Kæmper, der viden om var frygtet
jom en af Regnar Lodbrog vildefte Berjærfer? — Sitfert
vilde han med Magt tiltvinge fig den forlangte Gave, hvis
hun nægtede ham den. Dronningen gø3; Stridsføllerne
vilde falde tungt, Blodet flyde hen over det lerftampede
Gulv, medens de fæmpendes truende Tilvaab blandede fig
med Kvindernes angftfulde Sfrig. AM den Jammer funde
undgaag, naar hun gav efter for Torfilg Forlangende.
Hun turde iffe drage jaa meget Blod over fit Hoved.
Stulde Regnar Lodbrogs Huftru jætte danffe Mænds Liv
i Fare, for at frede om en fremmed Kvinde? Nej, det
var Kvindens Lod ydmygt at bøje fig under Mandens
Billie, — Rebeffa maatte finde fig i fin Sfæbne, blive et
Offer for at bevare Freden.
Krafa tog Kebeffas Haand, der var fold jom 38, og
førte hende. hen mod Torfil, der var traadt tilbage mel:
lem SKæmperne og ftod overmodig lænet til fin tunge
Stridstølle. ;
Med bøjet Hoved, uden Bøn og Klage lod Rebeffa fig
lede af fin Herjferinde. ; Å
Dronningen gif tøvende, hendes Hjerte vaandede fig,
hun vidfte fuldt vel, at Hebeffa var fønderfnuft. Og Sig:
vard, der altid bragte Fred og Glæde med lig — —
Krafas Øjne føgte ængftelig efter ham; der — Tængft
borte i Hallen — belyft af Baalets Flammer ftod han
pe løftet Bande og en Strænghed i de ellerg jaa milde
jne.
Dronningen ftandjede og ftirrede ufravendt paa den tavje
Stiffelje med det alvorsfuldt manende BliL. Var det Gig:
vard hin Fromme? Nej, det var jo felve Fromhedeng
Gud, Baldur hin Gode, der var fteget ned fra Balhal for
at afholde hende fra at frænfe Kærlighedens Lov.
Krafa fred forbi de ftærfe Høvdingers Rætfe hen til
Jjørnet af allen, hvor Sigvard ftod. Hun lagde Rebeffas
aand i han3.
Torfilz Aafyn glødede af Harme. En urolig Mumlen
gif gennem Hallen.
Dronningen flogeop med Haanden og paabød Stilfed:
Det jmærter mig at maatte afflaa den tapre Torfilg
Bøn; men —”—-hun vendte fig mod Sigvard og Rebeffa,
maar tvende Hjerter mødes jom her, taaler Yreja ingen
Modftand… Kærlighedens Gudinde vil jffærme hvert trofaft
eljfende Par.” :
Dronning Krafa bøjede fig næften fom til et Krnæfald
for Torfil: , Regnar Lodbrogå Enfe bønfalder om, a7
du, hang drabeligite Kæmpe, underfafter dig Gudindens
Magt og lader de Cljfende i Fred.”
Et dæmpet Bifald lød fra Forjamlingen.
Torfil opflog en Haanfatter: ,,Bær uden Frygt, Dron-
ning Krafa. Ingen af Kong Regnarg Mænd vil yppe
Strid i Lejreborgen for en Trælfvindeg Sfyld”
Uden at hilje forlod han Hallen og ilede ned til iorden.
Bed det førjte Glimt af den fommende Dag hejjede
Torfil Sejl.
Himlen var ffydæffet, Luften raafold, og Sneen begyndte
at talde. — Dog, Slud og Kulde trængte iffe ind i &ongs-
gaarden. Her var lunt og "godt. i 3
Efter endt Dagværf bænfede Mænd og Kvinder fig om-
fring Baalet. Haand i Haand iftemte Rebetta og Sig:
vard Sæmperneg Kvad til re for Regnar Lodbrog og
hans Sønner
Krafa niffede med et tanfefuldt Smil til de tvende Lytfe-
lige, Sfulde det Fredens Budffab, hvorom Øfterlænder-
inden havde talt, finde Indpas i det folde Nord, maatte
det blive ved Sigvard hin Jrommes og Rebetfas Cfter-
fommere. -
Da Natten brød frem med Fred og Hvile, var Sneen
hørt op at falde. Maanen gled rolig hen over Himlen.
I Herthadalen ftode Gudeftøtterne jom indhyllede i hvide
Liglagener; men fom en prægtig Hermelinsfaabe bredte
Sneen fig over Taget paa Kongågaarden i Lejre.
Julestormen.
Til Tegning af Thorv. Møller.
For hvert Minut den steg i Styrke,
den stærke Storm. Fra Havet kom den,
dér havde den uhindret vokset
sig vældig, pisket Vover hvide,
indaandet med sin Kæmpelunge
den salte Strøm til nye Kræfter.
Den lo saa grumt, saa overmodigt,
den stærke Storm, thi vel den vidste,
at, intet Baand den kunde binde,
og ingen Kraft den kunde knægte.
Men i dens kaade Latter klang der
en bitter Klage og en Hulken,
som Havets Brænding bar ind over
det lave Land. Og mangt et Øje
af Angest fyldt, af Graad tilsløret,
sig sænked' modløst, naar det stirred
ind-i en Fremtid mørk og øde.
Thi Stormens Styrke kunde maales
ej blot med hvad den havde øvet
af Hærværk over Vang og Vove —
dens Vej var mærket af de mange
forpinte Suk og salte Taarer.
Men Fredens Ord, som nys blev sjunget
med Malmets Røst fra tusind Taarne
i Julekvæld udodver Landet —
og Takkesangen; tusindtunget,
som loved Gud for hans enbaarne — —
kan det da enes med det andet?
Den Gud, som med sin Engleskare
i Julenattens dybe Stilhed
lod lyse Fred i Verden vide,
hvi lod han over Landet fare
den stærke Storm i al sin Vildhed,
saa mangt et Hjem til bitter Kvide?
Saa spørges der. Ak, hvor vort Øje
er dunklet dog af Jordlivsstøvet,
saa vi ej skimter Herrens Veje!
For Fred at naa vi tit maa bøje
vor Sjæl i Stormens Kast; kun prøvet
i Tro vi faar hans Fred i Eje.
Peder R. Møller.
mere at fige end nu. Der var ikke
den Ting, jom jhulde afgøres i Landet,
uden at Jongen fhulde have en Singer ;
med i Spillet, og fagde han, at faadan]
og faadan fhulde det være, ja, faa blev
det faadan! E:
Det hjalp ikke det allerbitterfte, om Solk faa nok faa furt til
det; hvad Jongen havde jagt, det var velfagt, og hvad kongen
havde gjort, det var velgjort!
Øg det var ikke alene i JÅriq og faadanne ftørre Sager, at
Kongen havde Jkommandoen, mej, som det faa bare var, at der
Jkulde en nn Præft paa Stolen, ftraks var Kongen der, og inntes
han ikke om Præften, ja, faa kunde Præften kigge langt baade
efter Kjole og rave!
Den Gang ligejom nu boede Songen i København, jom de jo
da ogfaa kalder Kongens. København, og naar nogen jkulde være
Præft, faa maatte han til København for at ftille til ØOverhøring
hos Majeftæten. 7 i
Øg der var nok ellers mange, der kom galt fra det; for Kon-
gen han var fvært fhrap! Mu lærer faadan Præfter jo en farlig
>
e, det var den Gang, at Kongen "ind
oven, baade af det ene og det andet, baade af Katekismen og
Skriften, ja, i den Tid var der nok endda noget, fom de kaldte
for den forte Skole, og der lærte de, efter hvad man figer, baade
at figne og Mane og vife igen.
Øg alt dette her maatte de da op med, naar de ftillede hos
Kongen, og det var nok gærne, naar han faadan lige havde faaet
fig et godt Maaltid Mad, og han fad og fik fig en Pibe Tobak,
at han lod de her Studentere komme for at høre, hvad de duede til.
Eg at det lige nøjagtig jkulde være paa den Tid, det tænker
jeg da ellers var, fordi at han faadan vilde drive en Kende
Spas med dem; for naar han kunde faa fig et godt Grin, faa
jatte Maden fig jo bedre, og det kunde jo da være helt godt for
Sordøjeljen.
Sor der er jo det ved det, at, efter hvad de figer, faa lever jo
de her Øonger fvært fedt, baade med Suppe, Steg og Kage flere
Gange om Dagen, og hvad Drikkevarerne angaar, jaa fkal der
nok heller ikke blive fparet paa de Dele, faa det kunde da være
helt godt, at tage fig et bitte Grin oven paa Maden for at faa
den rnjtet fjfammen.
Øg naar Kongen lo, ja, jaa lo Meniftrene jo med, og faa lo
JRammerraaderne og Kanfelliraaderne og Lakajerne og Gaards:
karlene og hele kompagniet, for den Gang var de jo bare til
det famme!
Men imellem faa var der dog ligegodt en og anden af de her
Studentere, fom havde JÆrammet paa dem, og det er da ellers
herom, jeg fhal fortælle en fandfærdig Kiftorie, fom de har for:
talt mig der nede, hvor jeg er fra.
Se, der var da en grumme fattig Stnmper af en Studenter,
jom faa grumme gærne vil have Kjole og rave; men efterfom
han nu var faa fattig, faa havde han da heller ikke haft Raad
til at lære faa farlig meget; for det er jo nok, efter hvad de
figer, med Disdommen fom med andet Kram, at den kofter Penge.
Sor et godt Koved, det er jo godt, det er der ingen, der kan
fige andet; men en Klat Penge maa der til, for at det rigtig kan
faa Skik med at blive lærd.
Skønt alligevel, naar jeg Jaadan tænker efter, faa kan det dog
gærne være, at det gode Koved alligevel er nok faa godt fom
enge.
z Den fattige Stnmper han klarede fig da i hvert Sald godt,
hvad Kiftorien udvifer.
Mu var han jo flunken og mager, det Skind, og det enefte
Sedt, der var paa ham, det fad paa hans gamle Studenterkjole,
der baade var lappet og bejkidt! Kan var da heller ikke rigtig
glad ved at jkulle op paa det højfornemme Slot; men det ftod
jo nu i Loven, og faa maatte han da til det! É
Studenterkjolen fik den fidfte Omgang med Polervand og Børfte,
og Pibekraven fik han ftablet op, jaa godt han kunde; for den
Gang gik de her Studentere jo med Pibekrave, og jaa jtavrede
har da hen til Slottet. Paa Vejen kom han forbi Kongens -
Køkken, og det kan jo nok være, det fugede i ham; for han
fornam jo den herlige Duft. — Maa, han flap da forbi Skild-
vagterne, der glanede paa ham og fagde paa deres Tnik: ,Gerade
Kaus!" fom betyder paa danfk: højre om! Sor der fkulde
han da op ad en Trappe,.og den var af bare Marmorften. Øg
paa hvert enefte Trin ftod der en af de her Lakajere, der var
broderet baade for og bag med Guld og Silke, cg fom havde
Rokkelorer og Plamafer, og hvad det nu hedder altfammen. Øg
faa havde de da hver en Kæp i Kaanden, og med den pegede
de hen paa en Dør og fagde paa deres Tnfk: ,,Gerade Kaus!"
Og det betød jo: højre om!
Saa kom han da nen til en Dør, og han bankede paa, da
han havde betænkt fig. lidt, ag faa flap han ind, mens alle
Klklene de grinede og trak paa Akslerne og fagde: ,,Befkidter
arl —.”
Maa, men imellem god Tid var han, Studenteren, da kommet
ind i Salen; men han kom da rigtignok heller ikke længere end
lige indenfor Døren; for Dejret det gik helt fra ham!” Saa
megen. Werlighed havde han da aldrig fet: Gulvet var blank-
poleret fom en Kakkelovn, men det var nu alligevel det mindfte
ved det; for henne paa en Crone med Sløjl og Guld og Gør:
lander og Kvafter fad jelve Kans Majeftæten og dampede paa
en Merfkumspibe, der var faa ftor, at en Lakajer maatte holde
den ved Kovedet. i
Og faa var der Trappetrin fra Gulvet af og op til Majeftæten;
for faadan en Kans Majeftæt han fkal altid jidde højere end
andre Solk; for det ftaar i Loven! ,
Maa, ned ad de her Trappetrin der ftod jo alle Kammerraaderne
og Sancelliraaderne, og det var da nogle fære Stabejfere og meget
finere end dem, man nu har, for de havde baade Stjærner og
Kors og faadan noget Rolorium, og faa havde de allefammen
Glarøjne, fom de fatte paa Mæfen, og faa fnoede de Øverfkæget,
og vrikkede med den bagerfte og gloede paa ham, Studenteren. Men
han gloede ikke igen; for han var jo helt ilde ved det. Men
jaa med et, faa figer /ongen da: P
»ITa, der haben vi den Studentere, fom vil den Paftoren væren —
Sor den Gang talte jo alle fine Solk Tnfk eller Sranfk!
Da Studenteren hørte dette her, faa tog han da Mod til fig,
bukkede tre Gange lige til Gulvet og fagde, at han havde den
[5 Søe
»Ma, konnen han fo meket Latin?" fpurgte JØongen. .
Og faa difkede da Studenteren op med en hel Kovn af dette
her Latinfke; men det kan jo ikke nntte, at jeg figer jer, hvad
det var, for J forftaar det jo ligegodt ikke! Maa, men dette her
gik da ellers meget godt, og Kongen var da tilfreds nok, efter
hvad man kunde forftaa; men til fidft faa figer han for faadan
at fe, hvordan han, Studenteren, kunde klare det:
»Ma, men haben du nogle gufe Vender?”
n»llej, Deres Majeftæt,” fvarede Studenteren, njeg ev kuns en
arm og fåttig Stymper, og jeg ftaar ganfke ene udi denne Verden.”
r»AR, ak," fagde Kongen, ,det var ftor Skade for den Karl,
for haben man ingen mægtige Dender in diefen Verden, jo kom-
men man aldrig frem."
Mej, det kunde jo nok være, mente Studenteren og faa helt bes
drøvet ud.
»ITa, na," fagde JØongen og flog ham paa Akslen med Dibe:
fpidfen, ,ikke ferlore den MTutte — har han den virkelig flets
ingen Dender?"
Ét Øjeblik betænkte Studenten lig, og faa rettede han fig med
et og genmælede: Z
»Jo, Deres Majeftæt, een Ven har jeg."
ma, fer man das," fagde Kongen, ,0cd hvem er fo das?"
»Det er Vorherre i Pimlen," fagde Studenteren. -
Ded dette her-blev Såongen helt underlig, og lidt efter nikkede
han og. fa'e: , Godt fvaret, min Søn!” Øg denne Gang talte han
Danfk!
Saa nikkede han igen, og faa nikkede alle Kkammerherrerne med.
Derpaa faa gav Kongen et Dink, og faa kom en af Lakajerne
fpringende med en ftor Skrivelfe med Seal baade for og bag,
og den fatte Jongen fit Mavn paa og flnede den til Studenteren.
Øg hvem der var glad, var jo ham; men det varede da ellers
ikke faa farlig længe, for fe, han havde jo troet, at det hele nu
var overftaaet, og han var Præft med det famme; men je, det
Dar nu ligegodt en Sejler, for Skrivelfen den gav ham bare
allernaadeligft Lov til næfte Dag at holde Prøveprædiken i ans
Majeftæts Slotskirke. ;
Maa, han maatte jo endda fætte et glad Anfigt op, og han
takkede faa mange Gange for den ftore JEre, og næfte Dag jaa
ftilede han da i Slotskirken for at forføge fin ÉEnkke.
Dette her var nu ligegodt ikke-faadan at løbe til, for havde
han endda haft faadan en Lektie, han kunde læfe over paa liges -
fom andre Præfter, ja, faa havde det jo gaaet gelinde nok; men
det var jo det prikne ved det, at han førft fkulde have "Teksten
lige med det famme, fom han fkulde op paa Stolen.
Maa, kort at fortælle, han kommer da hen i Sirken, og der
fidder jo Kongen og alle Meniftrene og Jkammerraaderne, og
faa var der jo ogfaa nogle Bifkopper og Degne og Profesferer,
Jom de falder dem, for der fkulde jo da være nogle belæfte Solk,
jom kunde føle ham paa Cænderne, fom man figer.
Hu var det indrettet faadan, at Studenteren fik ftukket en
Seddel ud, og paa den ftod Teksten, og den maatte han da ikke
aabne, før han ftod oppe paa Stolen.
Saa faar han Sedlen, og han gaar op paa Stolen, og han
bukker da for Kerfkaberne, og faa lukker han op for Sedlen;
og han vender den, og han drejer den, men lige meget hjalp
det; for der ftod ikke faa meget fom bag paa min Kaand, hverken
paa den ene eller den anden Side.
Saa kiggede han baade angft og bange med til kongen, og
SKiongen kiggede igen med eet Øje, der kunde fige jaa meget fom:
"Ma, knæk nu den, min Den."
Men fe, Studenteren knækkede nu ligegodt den Mød; for lige
med et, faa løftede han Røften og raabte, faa det rungede i
Kirken, mens han løftede Papiret i Dejret og vendte det førft
til den ene Side og faa til den anden Side:
Ser jeg her, da jer jeg intet; fer jeg der, da jer jeg heller
intet; af intet kommer intet, men af intet jkabte Gud den
ganfke Derden!" g
Øg faa præked han over den Tekft, og det faa baade Jkongen og
Kammerraaderne og Bijkopperne og Skolelærerne de græd ved det.
Øg hvem der blev Præft, var Studenteren, og han fik nok -
endda et af de allerbedfte Kald i hele Landet!
Fotjee=
— Gamle Mundheld.
Cen Brand fan iffe brændes,
og een Kælling fan iffe jfændes.
Man finder tit i Cnfeng Bo,
hvad ej man finder i Vigens Sto.
War iffe Bug og Bugfylde,
faa funde man fig Bag forgylde.
Svig og Sfvalber
har lang Alder.
Eus og Dus
gør tomt pus.
Jo rigere, jo fargere,
jo ældre, jo argere.
Hvem der gaar i By at bage,
mifter baade Brændjel og Kage.
Hvor der er re, er Tugt,
hvor der er Fred, er Frugt.
Ve S. P. 3.
En Misforstaaelse.
Tezning af Niels Wiwel.
Læ gen: Hvad De end ellers gør, saa maa De endelig ikke
sove paa en tom Mave «
Den syge: »Nej — jeg sover altid paa Ryggen.«
Kransebindersken.
Af Karin Michaélis.
Med Tegning af Paul Fischer.
E" det Lyset, er det Morgenskyerne eller Morgen-
vinden, der vækker den gamle Kone — vækker
hende hver Morgen paa en Tid, da hele Byen sover?
Eller er det hendes Legeme, der ikke trænger til
mere Søvn? Eller er det tunge Drømme — tunge
Tanker?
Hun ligger for aabent Vindu, om det er Sommer,
éller om dét er Vinter. Gardinerne fyger til og fra,
Sne staar ind, Hagl staar ind, Blæst og Regn staar
ind — og Sol staar ind og Fuglesang og al den friske
Lugt, som hører Morgenstunden til.
"Hun vaagner, Ja, der er Træthed i Tankerne og
Træthed i Legemet, hun mærker Vægten: af "de tre
Snese Aar og .Tyngden af mangehaande Minder.
Men hun maa op: Hun reder sit Haar — det
dejlige Haar, som engang var den Dronningekaabe,
hvori hun kunde hylle sit Legeme, det Haar, der var
blånkt, saa Solen spejlede sig deri, og sort som det
tætte Mulm, det Haar, der engang var blødt og flam-
met som selve Ungdommens Sind.
Nu ér det graat. Ikke hvidt som Silke og med
Fred i Farven, men stribet og falmet, for hvert sort
Haar toltre visne .hvide. Som inde i Hjertet for. hvert
godt Minde tyve visnede Haab. åg
Hun flettede sit rige Haar og faldt i Tanker der-
ved — og hun maatte det ikke, hun skulde jo afsted.
Huset sov, Gaderne sov. Hun løb saa let gennem
Stuerne — »nu. flyver Mor,« sagde Børnene altid, da
de var i Hjemmet. Hun smilede, glemte sad et, saa
et andet, undrede sig over, hvordan Stuerne igrunden
stod og sov — og hele Tiden passede hun paa for
ikke at vække det, der sov, og den, der sov.
vr, 1904. Cc
I Spisekamret skar hun to tynde. Skiver Rugbrød
og en tommetyk Skive, fandt de store Spaankurve
frem og Nøglen til Haven. Nu var der ikke mere
— jo, Hunden.
Ude paa Gaden satte den i Spring omkring hende.
Den gamle Kone gik rask til med det gladeste
Smil i de Øjne, som Børnene kaldte: De to Kærlig-
hedsbrønde. Hun såa op mod Himlen. Idag som
igaar og som Dagen før var Skyerne lette og lyse
— de lignede Rosenblade. Hun vidste Rosens Navn,
men Navnet flød bort — det var den, som ifjor kun
bar fem spæde Blomster og nu blev ved at give uden
al trættes, den ene Rosenskare efter den anden. Hvert
Blad af den Rose var en lille Skat af Yndighed.
Hun vidste ogsaa, at Vorherre sendte hende de
Blomster for at styrke hende, naar hun var nærved
at segne. .
Hun stod foran Havelaagen. Ikke havde hun
ænset Bakkens stejle Stigning eller Støvet, "der føg
fra den hvide Vej. Endnu højere laa Møllen. Den
sov nok endnu — men siden, snart, skulde hun høre
Vingerne klapre.
Stille stod Skræntens høje gamle Træer. At ikke
alle Mennesker elskede dem — men de stod og saa
forsømte ud. De smaa Huse og Menneskene inde re
dem var vrede paa Træerne, fordi de tog Udsigten.
Hun saa til Husene, de lave, røde Huse med hvide
Fortræk for Vinduerne. I hvert Hus sov en Flok
Børn, hun kendte dem ved Navn, og deres Navne
glemte hun ikke. Hun havde Raad til af Hjertet at
elske hvert Barn, der førtes påa hendes Vej.
Posten derovre med Trægitter om stod ogsaa og
sov. Pumpestangen strittede langt bagud, som - om
en lille stærk-Dreng havde sat Kræfter til paa at
- løfte den, men ikke magtet at faa den ned igen.
Det lø i hendes Øjne, det lo om hendes Mund.
Hele Træværket rundt hang smaabitte 'skrævende
Bukser og smaabitte stumpede Skjorter og Strømper
og Pigesærke — det elskelige. ru Barnetøj. Den Mor
havde nok vadsket efter Fyraften — for iaftes ved
Solnedgang hang Tøjet der ikke. - Men det var tørt.
Natten forstod, at smaa Børn volder stort Arbejde.
Hun maatte dog ind i sin Have. Og hun gik
derind, — med samme Andagt som den, hvormed hun
hver Søndag traadte over Kirkens Tærskel, gik hun
nu ind under den Bue, der af Rosenranker var slyn-
get sammen højt over Laagens Siolper.
Den Æreport havde Barnet rejst sin Mor, Barnet
i det fjerne, fjerne Land.
To smaa ivrige Hænder havde gravet et-Hul og
stukket en blomstrende Kvist deri og vandet den og
kysset den og bedt den om at gro. Den havde adlydt.
Men Barnet selv — Hjertebarnet gik i det frem-
mede, fjerne Land, med Længsel til Sjæleroden, med
"Sorg til Bunden af Tankernes Dyb, med Vaande i
hver Drøm. En Moders Kærlighed er stærk, og intet
mægter den dog, slet intet.
Stille gik hun frem over de muldsorte Gange.
Hver af de vuggende'Fingerbøller og hver af de duf-
tende Liljer kimede for hende. . Lige ind i den lyse
Himmel sang Fuglene. Hun hørte det ikke. Hun
saa det ikke.
Ak, var det dog saadan, at Barnets bedrøvede Sjæl
hver hvileløs Nat kunde flyve over Oceanet som. en
vinget Drøm og slumre ind ved Moderhjertet! Eller
" var det saadan, at Moderen paa sig kunde tage
den Sorg, der tyngede Barnet, om den skulde knuge
hende i Knæ! Uden Kny skulde hun bære den og
takke, takke sin Gud derfor.
Men selv en Moders Kærlighed mægter intet.
Der, hvor Taarerne falde, ser hun to hvide Sommer-
fugle, de sidder saa stille, at hendes- Fod er nærved
at træde dem ned, men hun gaar til Side, og Sommer-
fuglene fiyver op og kappes i Flugt om de tindrende
røde Roser
Nej ses — Underet er jo sket! Valmurosen sprang
ud i en eneste Nat. Henrykt staar hun, Taårerne
hvirvles bort i Smil. Ingen Rose er rød som den,
3
RENSES ON SETE REE Er ERNE MEE SEIN,
ingen Rose [bøjer sig påa sin Stængel som den. Helst
blev hun foran den Rose længe, længe.
Men hun fornemmer mellem de myldrende Dufte
én, der kalder og kalder, en lille spæd, paatrængende
Duft. Det er den gule Myrrharose, som vil vise, at
ogsaa den har skyndt sig.
Hun mindes i et Nu det gamle Sagn om Slottet,
der blev bygget paa en Nat, fordi Myrerne hjalp til
og Himlens Fugle og Havets Fiske. Her har intet
levende Væsen hjulpet til, og det, som Natten selv
har fuldbragt, er for hendes Tanke vidunderligt som
selve Barnets Tilblivelse, som selve Sjælens Skabelse.
Nej men -— tre store Muldvarpeskud! Den springske
Hund tumler hen og roder i dem, Hun smiler blot.
De blinde Dyr skal nok hytte sig.
Bierne var sandelig paa Færde idag. De snurrede
og snusede, de satte sig paa Kind og Næse og jog
afsted i spillende Fryd ind over de straalende Bede,
Hun fulgte efter og begyndte at plukke Morgenfruer,
Jomfruen i det Grønne, Studenternelliker, Verbena —
den hvide Verbena mindede hende om Hjertebarnet,
derfor brød hun den nænsomt og tog om den som
med Kærtegn. Hun havde snart Favnen fuld.
De blanke Ørentviste sprang fra Blomsterkalkene,
Edderkopperne spandt fra hendes Hat over Haandled
og Kjole, smaa Biller rendte om i. Nakken og ned
under Halslinningen.
Paa Bordet i Lysthuset blev Blomsterne lagt. Med
det samme saa hun til Druerne, der krøb op om
Taget. Iaar var Klaserne uden Tal. Hun knejste
ved det Syn, skønt hun kendte det saa godt.
Det var Kærlighedsgaven fra hendes store, elskede
Dreng. Der laa Have mellem ham og hende, men
for ham var hun tryg, som sov han endnu derhjemme
i Tremmesengen under Boghylderne. Forgangen Aar
sendte hun ham en Druekærne fra hans egen Vin-
ranke, og den slog,Rod i det fremmede Land, den
blev endnu. et usynligt,. velsignet Baand, foruden de
mange, som Brevene bandt og Tankerne.
Det kvidrede, saa hun knap kunde skelne Insek-
ternes Jubel fra Fuglenes Kvidder. Der - kaglede
Høns, der kurrede Duer — der jog en Maar tværs-
over Haven. '
Hun 'kiltrede Kjolen godt højt op, den var helt
tung af Dug — at hun dog kunde glemme det! Og
hun gik ud af Haven over Vejen med sin Vandkedel
og fyldte den ved Posten. Men da Pumpestangen var
godt i Gang, blev hun ved at poste for at se Vandet
sprudle frem i armtyk glimtende Straale.
Kedlen blev sat paa det lille Petroleumsapparat i
det lille Køkkenskab bagved Lysthuset, og medens
Vandet kogte, begyndte hun at plukke Roser.
Hver Rose var hende kær som hendes Øjenstene.
Hvad skadede det, at Tornene stak? Dem kunde
hun pille ud siden med en lang Synaal. Huden
påa hendes Hænder var bleven saa tyk og læderagtig
af meget Vand og mange Torne og rusten Staaltraad
og. Splinter.
Hun kom til at se paa dem, den ene Finger var
skæv, den anden kroget. Ikke en Vadskekone i Byen
havde Hænder saa stygge — det var nemt at se.
Og hun lo midt i den vemodige Tanke, at engang
havde de været saa pæne, at de stod mod Haaret
som hvide Kamelier. Det havde han sagt —
Og ingen Handsker var smaa nok til de Hænder.
Veninderne havde kaldt dem Adelshænder. Men en-
gang havde Hjertebarnet kysset dem og sagt: Var de
adelige før, Mor, er de kongelige nu.
Men hun skød det bort. Hende tilkom visselig
ikke Æren for, at hun havde arbejdet Nat og Dag
for sine Børn og sin Kærlighed.
Den. dejlige, dejlige Have. Meget var taget fra
hende, men meget var hende ogsaa givet.
Den Have var en Rigdom — hun vidste kun en,
der var større: Paradisets Have. Men søgte hun i
Hjertets Enfold at forestille sig Himmelhaven, blev
den i Lignelse med denne. Dybest inde levede det
Haab, at hun, i Tidernes Morgen, naar Evigheden
Cc"
rejste sig over alle faldne Verdener, maatte mødes
med sine Kære just i 'denne Have, med Æreporten |
af Roser, med Vinrankerne om Lysthuset, med det!
:amle Æbletræ.
Æbletræet midt i Haven var jo som selve Kærlig-
hedens og Fredens aabne Favn. Under Træets vidt-
udspændte Grene, der, støttet af mange høje Stave,
rakte til alle Sider og hvælvede en Hal; under de
Grene blev Hængekøjen sat op, under de Grene blev
Bordene duget, og Lamper tændt, under de Grene
sang Børnenes Stemmer. i de lune Sommeraftner,
medens Maanen stod op,”og' Stjernerne gik ud af
Himlen.
Og naar Efteraaret kom, trillede de smaa runde,
sure, kære Æbler i Tusindvis langt ud over Haven.
Det Æbletræ var hendes, det vilde leve, saalænge
hun levede, for det vidste nok, at hun havde det
behov.
Hun drømte at lukke sine Øjne for bestandigt en
Aften under Æbietræet — naar begge Børnene var
kommen hjem. Og Børnene skulde ikke græde. Den
- ene skulde sige til den anden: Nu er Mor lykkelig. .
De vilde nok blive hos hende hele den Nat til Ende
og tale om hende og sige, at hun havde været dem
en trofast Moder.
Nej, hvor hun blev doven med Aarene! Vandet
spilkogte.…. Hunden logrede for at fortælle det. Hun
lavede sin Morgenthe, smurte de tynde Skiver Rug-
brød med Smør, saa skrabt, at det var som en gen-
”nemsigtig Hinde. Hunden, fik sin grove Bam pel
endda med lidt mere rigeligt Smør — saa satte hun
sig ud midt i Solen og drak sin The.
Nu ringede Kirkeklokkerne sex. Havde hun alle-
rede været her halvanden Time?
Det hastede, meget ventede. - Blomsterne lokkede
rundt om. De var ikke bange for at plukkes af, de
vilde gerne følge med hende og bindes i Kranse til
døde Mennesker eller sælges til Buketter og Vaser i.
glade Hjem.
Hun plukkede og plukkede. Hver Blomst fik et
Smil.
Og alle Blomsterne takkede hende med Skønhed
og Duft, for hvad hun Aften efter Aften havde gjort
dem af Godt. Hun syntes selv, det. var kuns lidt,
Hun havde slæbt over Hundrede tunge Kander Vand
fra Tønderne rundt til de mange Bede. Under Stjerne-
himlen havde hun vandet og følt Velsignelsen ved
sin Gerning. Men da havde hun ogsaa tænkt: Blom-
ster er nemmere at passe end Børn. Blot man
ønsker godt over en Plante, trives den, men det, man
synes er bedst for 'Barnet, er ofte dets Fordærv.
»Hjertebarn — Smertebarn —« hviskede hun.
Sorg havde drevet hendes Barn af Land, end ikke
Kærlighed kunde drage det tilbage.
>»Vær rolig for mig, lille Mor, jeg kommer engang,
naar jeg bliver glad igen.«
Men Åar var gaaet, og han var ikke kommen, han
var ikke bleven glad igen.
Den unge Kvinde, som havde sveget håm, var død,
han var dog ikke bleven glad igen.
Hjertebarn — Smertebarn !
Nu var hun jo igen ved at glemme noget. — Hun
plukkede et Gedeblad og dannede det som Kræmmer-
hus. Saa lagde hun sig paa Knæ inde i Jordbær-
stykket og plukkede alle de største og rødeste Bær.
Hun spiste ingen selv. Ham vår de tiltænkt, den
gamle Mand, som laa derhjemme og sov.
Hun tænkte mildt paa hans Formøjethed, naar han
vaagnede og saa Bærrene ved sin Seng.
Hun fyldte Kurvene, saa Blomsterne næsten skjulte
hende — inden Middag skulde hun have fire Kranse
bundet. Udad Haven fløj hun, over Vejen, gennem
"den vaagnende By, ned til det slumrende Hjem.
Sagte lindede hun Døren op.
— — »Mor, lille, elskede Mor, her har du mig
igen, nu er jeg glad, nu bliver jeg hos dig alle Dage.«
Hun favnede sin Dreng uden at kunne sige el
Ord. Hendes Øjne vår som to Kærlighedsbrønde,
der flød over.
Og alle, Byens Klokker ringede syv.
ar e
EN -LIDEN-KRONIKE:OM
'EN'HERREMAND'OG'EN' HEKS
mag = CD
AF PALLE JUEL: geram>
Med Tegninger af Niels Wimwel.
de i den ftore Moje laa Maren Spalts
Hytte, lille og lav, fjom duffede den. fig
for Beftenvinden, der faa gærne vilde
rive Flænger i det gamle Lyngtag og faa
de revnede Bægge til at hælde. Vinter efter Vinter havde
Stormen flemt den gamle Hytte i fin ftærfe Favn og ryftet
den3 gamle Krop, jaa den dirrede fra øverft til nederft,
men Hytten ffød Ryg og ftemte Foden faftere mod Jorden.
Langt ude i den ftore Wioje Iaa den, paa en lille Ler:
banfe, der underligt nof ffød fig op fra den fløje fugtige
Bund, hvor Ellebuffene trivedes tætte og tylfe, hvor Him:
len fejlede fig i de jmaa Vandhuller, der franjedes af
høje Siv, fom niffede for Vinden med deres Silfeaf2, hvor
Hængejætfen ftrafte fig Tufinder af Alen fom et Imaragd-
grønt Fløjlstæppe med højrøde Tranebær og fnefhvid Kær-
uld jom Wønfter; derude, hvor Rørjangeren ag Sivjpurven
fmuttede fløjtende om den lange ffønne Sommerdag, hvor
Novemberftormene pijfede det visne Stargræs og de |uajende
Siv, derude havde altjaa Miaren Spalt fundet for godt at
fæfte Bo. Det var dog iffe, fordi hendes BLÉ i nogen
færlig Grad var aabnet for et udyrfet Landffabs .Ynde,
men af jamme Grund jom Herremændene byggede deres
Gaarde i Søer og Moradjer, Sifferhed paa Liv og God3
maatte gaa forud for HYyggen.
Naa, Wtaren Spalt havde juft iffe Gods at værge, men
Livet var da ogjaa noget værd, tyftes hun, fær i |aa flemme
Tider, hvor en næppelig funde figne en Kærne eller maale
en Unge, uden at fomme ud for Lov og Met og fom en
led Troldfvind Hjemfalde til den evige Varme, der altid
begyndte hernede paa Jorden i et fnitrende Baal. Og
Maren Spalt funde baade figne, maale og mane, hjælpe
for Kolden og BVærf og de fyv Slags Sfjæver, derfor
tyede Folf til hende; men man fagde ogfaa, at hun funde
laa et Øje ud næften bedre end den floge Smed i Sfelby,
og at hun funde fidde hjemme 1 fin Hytte og malfe Køerne
paa Marlen, og det tyftes Folk ilde om.
Mere end en Gang havde hun været Hundehullet paa
Særgaard nærmere, end hun |føttede om, men endnu var
hun paa fri Fod, og derfor funde hun taffe Mojen, hvor
hun fendte hvert Smuthul og hver Sti jaa nøje, at hun
ved Nat funde færdes fiffert der, hvor andre næppelig ved
højlys Dag turde gaa. DOver fynfende Hængejæf og gyn:
gende Græstuer, forbi Huller, hvor Vandet ftod fort og
dybt, gennem mandshøjt Siv fnoede den lønlige Sti fig
ud til Lerbanfen. Ct godt Sfjulefted havde Knurreby
Mioje været i Svenjfefrigens Tid, da Retten jad i Spyd"
ftagen, og den, der flog førft, flog bedft; men de Knurre:
by-Mænd holdt nu iffe af at (laa, hverfen førft eller fidft,
derfor havde de gemt fig derude baade for Svenjten og
den grumme Bolaf. ;
Siden da havde Tiderne været rolige, Kendffabet til de
jfjulte Stier og fifre Smuthuller var gaaet i Glemme, nu
var der fun en, Jom fendte dem, og det var fom jagt Ma:
ren Spalt. Ofte havde Folk pasjet paa hende, naar hun
ved ftenstid vendte hjem over Mojen, for at lære Stien
at fende, men mere end een Gang havde da en Taage plud:
jelig jænfet fig, jaa Maren Spalts, højet Stifelfe |porløft
forjvandt; ja, vift og jandt er det, den Onde Hytter fine.
Ret mange var det iffe, fjom havde figget indenfor i
Maren Spalts Hytte, hun felv derimod var fendt af alle,
thi hver Dag ftrejfede hun om i Cgnen i fin Virfjomhed
jom:flog Kone, hvordan Vejret var, færdedes hun paa
Landevejene, høj og jvær fom et" Karlfolk, ffridtede hun af:
fted i et Par fvære Rytterftøvler med Knortéfæppen i
Haanden og Bojen bunden paarRyggen. Højt bar huu
Hovedet paa de brede,Sfuldre, og det BlÉ hun finde
fjende fra fine forte Øjne, maatte vel bringe den driftigfte
"Karl til at je andetftens hen, om han overhovedet turde
fe pan hende; ofteft vendte man (fy Hovedet bort, og et barff
Smil jpillede da om hendes (malle Læber, Hun |fulde vel
vide at tømme og tøjle dem, jaa længe hun var ved Liv
og Heljen.
Biftet af Stormen drev Regnen i tætte ftride Byger
hen over de nøgne Marfer; af og til fom et Bar ftore
føje Snefnug hHvirvlende, men de forfvandt ftrafs,- jaa nart
de berørte den |ortbrume fugtige Bløjemarf. Det var midt
i Cfteraaret i det Herrens Aar 1687. Henad der bund-
føje Landevej, hvor Stormen hvinede og peb i de bladløfe
Cilmetræer, ftred Maren Spalt fig frem med lange fafte
Sfridt; Vinden ruffede i hendes forte Badmels|ført og rev
i de graajorte Haartjavjer, der ftaf frem mellem Kyjen og
SKinderne, engang imellem tog den et forfvarligt Tag i
hendes høje Sfiffelje, men hun fatte blot Kæppen haardere
i Jorden, bøjede Hovedet og vandrede videre:
Da hun drejede om ad Vejen til Stultofte By, hvor
hun fulde læfe over Nis Grimmenjens Kvinde, Boel, der
"Ted faa jvart af den. faldende Sot, fif hun Vinden paa
Siden, derfor faa hun ftrafs, at der ftod en Mand og
duftede fig nede ved Stenfiften bag den gamle Ajf. Maaffe
han fun frøb i Ly for Vejret; alligevel tog hun ham |farpt
i Øjen, hun havde begyndt at blive forligtigere, thi Ryg:
terne om Baalene, Jom nu atter blusjede med høje Luer
over det ganjfe Land, var ogjaa naaet til hende. Saa
fnngede hun fin Tjørnefæp faftere i Haanden og vandrede
hurtig videre.
Det var ej andre end Ladefogden Lauft Poveljens Søn,
Jens. Med. et fort ,,Goddag og Guds Fred” vilde hun
gaa forbi, men han traadte hurtig ud paa Vejen. ,, øv
en Kende, Maren Spalt, vi fan vel vandre en Bitte Bej
tiljammen, jeg har et lidet at prate med jer om.” |
Hun jendte den tyveaarige Ovend et underløgende Blif
fra fine ffarpe jorte Øjne. ,,deg gaar ellers helft min Vej
alene,” brummede hun. ,»Raa, fig faa frem, hvad du ha
paa Hjærte, jeg har intet Stunder at bie her Dagen igen-
ne
m.
,Da har jeg dog ventet jer, fiden det gryede ad Dag,”
fvarede han; ,, om JF finde give mig et Haab, jeg vilde
vigjelig vedergøre jer det til min fidfte Stund. 3 ffal
vide, det gælder min ganife Velfærd og Livs-Lyffe.”
… Ma, haal jer Taf er vift ftaffet jom en Harerumpe, og
Livjens Lyffe hænger intet af en Kællings Mund,” mum:
fede hun. ,,Naa, fig faa frem, hvad du har paa Hjærte.”
430, vord mu ej fruå, Maren; men jeg har for vift
fadet mig fige, at Y fan ffaffe Mænd og Karlfolf Kvinder
og Piger, om I da ellers vil.”
,&r han galen!” raabte hun vredt. ,Tænfer han, jeg
giver mig af med flige Trolddomsfunfter |”
,Saa, jaa, Wtaren, vord nu ej haftig,”- undffyldte han
fig, jeg. mente ganffe intet ondt dermed, maa ros
»Raa ja, em maa vel tro dig,” fvarede hun formildet.
Hvad hedder ellerg Pigen?”
Det rører jo intet jer, naar JF ej vil ftaa mig bi.”
,Ja ja, bitte Jena, det maa du jo jelv om. Kan hænde,
jeg dog funde give dig en Haandsræfning,. faft det intet
bliver Trolddom og arg Djæveljfab. Hvad lønlig Kunft,
jeg ved, har vift intet med den Onde at ikaffe. aa, hvad
"hedder hun Jaa?”
,Det-er Morten Sfals Datter i Knurreby.”
Se je, den bitte Marie! Ja, hans Far vil nof blive
fvært glad ved jan godt Gifte for fin Søn. Men du
tænfer fan hænde ej heller paa Trolovelje og Bilager ?”
Hvad tænfer I om mig!” fvarede han vredt. ,, Jeg er
intet flig Kumpan, der narrer en ærlig Pige.”
,Du flægter intet din Før paa,” Io hun fort. ,, Jeg
fan vel hjælpe dig en Smule, — men du tier, gør DU,”
- lagde hun barft til. — Dør da vel efter, thi forgætter
du den bittejte Smule af, hvad jom jeg nu figer, befom-
mer du intet Vigen, jaavift jeg hedder Maren Spalt. I
Aften, naar Solen er ved at gaa i Bjærge, jfal du gaa
ud paa Boldffrænten; men det maa vorde lønligt, og der
ffaf du i den hellige Treenigheds Navn med venftre Haand
pluffe de trende Slag3 Urter, navnlig Sfvalderfaal, Malurt
og Fantdens Kæritemælf, men Mafynet titan dii vende bort,
medens du tager dem, fom det i Su. Saa [kal du tænde
en SID, hvorudi er Flyverøn, og foge Urterne. Forvar
jaa Bandet godt, thi det er af en jær og lønlig Kraft.
gørfte Gang du træffer Vigen, maa du forborgent ftænfe
hende dermed trende Gange paa Ryggen, da har du vis:
jelig vundet hendes Kærlighed.”
»S faar have Taf, Maren Spalt, jeg ffal visfelig intet
forgætte af hvad, fom I har jagt. I tager vel ej til Mi3-
SR, jeg byder jer dette?” Han rafte hende en Sølv:
illing.
nTag han fine enge,” fvarede hun og ffød hans Haand
tilbage, ,,flig Drif maa ej betaleg med Sølv. Du fan jo
lægge et Faarelaar eller to under Stenfiften, jeg fan faa
tage dem, naar jeg drager hjem i Aften.”
fo Eg
ag i
Den forte Novemberdag fvandt. BVaa Særgaard hvilede
Mørfet tæt og tyft i alle Krinfelfroge, fom bundløje forte
Svælg ffimtedes Boldgravene med de ftejle Strænter, hvor
Sivene hvislede og hviffede med Stormen, der i fejende
Fart for videre, ftødte mod Krogene ved Trappetaarnet,
jaa den fuffende og ftønnende maatte vende om, for faa
at lage Hævn over Vejrfløjene, der baade peb og jamrede.
Oppe i Vinterftuen fad Herremanden, velbaarne fr. Ejler
Stygge til Kærgaard, og fvægede fig ved et Bæger god
Prysling, medens han ventede paa Wadveren, der, han
havde haft i Hu den ganffe Dag. Mad og Driffe er jo
gemenlig af jaare ftor Betydning, men ijær en højhellig.
Ptortensaften. Adffillige Gange havde han da ogjaa været
nede i Stegerfet, hvor Graffenbraden og Gæsgjene brajede
lyftig tillige med en mægtig fed Svineflyffe, medens Sur:
kaalen og Kabudsfaalen duftede baade furt og godt. Nu
Jad han Jom fagt deropye i Binterftuen og var glad ved
Tanfen om al den rare Wad; det var iffun viderværdigt, :
at Jørgen Sfeel ej funde fomme, jom han forvift havde
fovet, han var en'Syges lyftig Kumpan, der havde mange
herlige Indfald og tømte fit Krus jom en Mand.
Naa, maatte en tære fin Mortensnadver ene, den fulde
dog intet fmage værre for det. Ejler Stygge ftrafte vel
behagelig fine forte Ven i de violbrune, foldede Hojer ud
fra fig, bøjede Hovedet tilbage, jaa den tyffe Lals lagde
fig i Folder ud over den hvide Linfrave, vendte Krujets
Bund i Vejret og draft ud til fidfte Draabe.
Saa henfaldt han atter i Tanfer om Livjens Lyft. og
god Mad, thi Manden paa Særgaard var en jaare for:
nøjelig og tilfred3 Herre.
Længe havde han dog iffe fiddet, før der blev banfet
paa Døren, og LQadefogden, Lavjt Boveljen, treen under:
danigft ind.
Saa, ev det intet end min Nadver?” — fpurgte Herre:
manden øjenfynligt Jfuffet. Hvad vil har, min gode Lavft?
LQadefogden nærmede fig buffende, medens han føgte at
fan fine (maa rødrandede Øjne til at je lige jaa ydmyge
ud jom den bøjede Ryg. Jeg vilde visjelig intet volde
Naadigherren Uro,” begyndte han, ,,om det ej var derfor,
at jeg har noget af jær Betydelje at melde.”
,Ja ja, tal han fun, Lavft,” niffede Herremanden.
,Raadigherren fender jo Maren Spalt, hun, jom bor
udi Knurreby Moje?” ;
Bel mindes jeg hende, Ladefoged; fidftleden. Vinter
fæfte hun jo mit Bugvrid væf og de jvare Lændejmerter.
Hun er visfelig en Kvinde med ftor,Vidjfab udi Lægedom.”
»Raadigherren har immer Ret,” [varede Laujt og but
fede, ,men Folt figer og, hun er Troldfvind, der har ind-
fadt fig med Djævelen.” å
,Za, hvad rager det mig, min gode Qavit, naar hun
iffun intet volder mig og mit Mén —” ;
Men det er juftement det, hun gør, MNaadigherre,” af;
brød Ladefogden ham. ;
Hvad figer han! tal fort!” raabte Ejler Stygge og
rejlte fig halvt i Sædet. å
3 Morges Iovede hun min Dreng, Jens, allandjens
Ufyffer og Beftilents, om han intet vilde ftjæle tvende af
- Naadigherrens bedfte Taarelaar og lægge Dem ud under
Stenfijten ved Stultoftevejen ; hun vilde og æde Mortens:
nadver, jagde hun.
"Daa, haa, haa!” lo Serremanden, tvende -Faarélaar !
"Jeg tænfte,” hun. havde forgjort alle mine SHøveder! Var
det Mortensnadver, hun vilde æde? Aa haa,f faa!”
»Qun er visjelig em ledelig Kvind,” paaftod Ladefogden
ydmygt. ,,Har Naadigherren hørt, at Jørgen Arnfeldt paa
Ruggaard nysjens har givet en Hets den evige: Varme,
og at Lensmanden udi Ribe By har gjort ligejan ved
tvende Hefge og en Troldfarl ?” fpurgte han og ffelede til
Ejler Stygge, der endnu vår højrød 1 fit tytfe Anfigt efter
Latteren.
raa ja, hvad rører det mig, jeg vil intet Waren Spalts
Meén, faalænge hun iffun æjfer tvende Faarelaar.”
»Qavr Naadigherren hørt, at hver den, jom giver en Hefs
an, er faare vel anffreven hos fongelig Majeftæt og det
ganjfe Rigens Raad?”
»%Xaa, er de det, Lavft.”
Og at en visfelig fortjener fin Simmerigs Vart ved
flig from Færd.”
1Seg tykfes, det varer faa længe med den Nadver.”
Zadefogden ftod et Øjeblit favg; hans tynde Læber for:
traf fig til et arrigt Smil. »Xaadigherren er for vift en
god og mild Herre,” fagde han endelig ydmygt, , naar det
iffun ej vorder rygtbart, at Waadigherren har bemænget
lig med Waren Spalt fidftleden Vinter, anlangende det
Bugvrid, — fligt fan volde elv høje Herrer ftort Fordærv.”
Det gav et lilleSæt i den tyffe Herremand, han tyfies,
de Ord lød jaa underligt. Cfter at han en Stund havde
guedet fir Næje tanfefuldt og brummet, udbrød han højt:
»Sa, han har visfelig Net, Ladefoged, Maren Spalt er
uden al Tvivl en ledelig Hefs, der maa forvares til Lands
Lov og Løfte. Hun ftal nappes alt i Worgen.”
nXaabdigherren er en vig og from Herre,” Lavft Bovel:
jen buffede dybt, ,men fommer hun førftens ud i Wojen,
bliver hun vift intet let at tage, jfær om hun har fattet
Mistro.”
134, hvad tyffes han da?”
vQun er vift intet end vendt hjem fra Sfultofte. Om
Naadigherren med et Bar rajte Karle fjælede fig under
Stenfiften, hun vilde for vift tange andet end Faarelaar.”
neg! ev han galen!” raabte Herremanden; ,,en højhellig
Mortensaften! Og fan hungrig jeg er!”
Ø Bree
re
SR
Sa
,RNaadigherren maa tilgive mig, jeg tænfte, at Naadig-
herren alenefte finlde have den ftore Berømmelje og Hæder
… at nappe en flig Kvinde.”
"Hm, hm, far være, han har Pet, Ladefoged ; tag mig
faa trende rajfe Karle, jom intet hytter deres Sfind, jeg
ffal flufg fomme ned i Borgeftuen.”
LQavft forjvandt med et underdanigt Buf. Det var da
Syges godt, at han havde forrajfet Drengen, medens han
fejdede de Trylleurter, faa han i fin Beænaftelje havde
jagt alt, hvad fom tilgaaet var. "Morten Sfals Datter?
Nej, nej, det fulde ej vorde dennefinde.. Maren Spalt
fulde visjelig fange Løn for fine gode Raad
Det var med et Suk, Ejler Stygge begav fig ud i Stor:
men og %Negnen, en faframentilf Mortensaften var det,
men en maa jo biftaa Kriftendom og fongelig Majeftæt,
fom fig vedbør, mod den Ondes ganjfe Magt og Regimente.
% E-5
sk
Det var, [om Ladefogden havde bemærfet, iffe Faare:
faar, Maren Spalt fandt, da hun vendte tilbage, det havde
hun gode Stunder til at tænfe over, da hån |ad i Hunde:
hullet paa Kærgaard, hvor der var faa fugtigt og muggent,
at en næppeflig funde drage Buften; nu fujede Vinden fri
og frifi henover Miojen og Hytten, men nu fad hun her,
hvor en hverfen funde høre eller fe. Gom det fved i Den
fæle Sframme paa Armen og alle de Saar og Ribler, jo
jo, det var en |fønne Mortensaften, den ffulde vel vorde
dem alle gengældt, jær den visne Ladefoged og hans Dreng,
den forræderjfe Qumpan. Elffovsbrif? Jo vift, han jfulde
befomme Elffovsdrif, — i det dybejte Hul ude i. Mojen.
Oppe i Binterftuen jad Ejler Stygge og tog for fig af
Retterne med en god Samvittighed, men flig Dyjt fan vel
og gøre en Mand hungrig ; det var da ogjaa viderværdigt,
at Jørgen Sfeel ej var fommen ! Der havde været nof
at prate om; den Kælling var dog et jaframentiff Bæftie,
fom hun havde flaget fra fig med fin Kæp. Mitfel Stald:
dreng3 Hoved havde hun hugget fønder, jaa han næppelig
funde Åe at finde hjem; og brudt Urmen paa Jørgen havde
hun Om han intet havde flynget Xrmene om hende bag:
fra i |amme Moment, fom Ses gav hende det Slag i
Panden, jaa Vid og Sans forgif hende, hun havde vift
ej nu fiddet godt forvaret dernede i Hundehullet.
Men Forvaringen var dog iffe god nof; thi da Lade:
fogden næfte Worgen fulde hente Maren Spalt op til
Forhør hos Naadigherren, var Wuglen fløjet, fløjet ud
over Knurreby Miofe til den lille Hytte paa Lerbanfen.
1 &an Maadigherren nu fe, at hun har forivoret fin hel
lige Daab og givet fig den Onde i Vold?” jagde Lade-f
fogden — men jfelede famtidig mistroilt til Jena. i
En hel Uge holdt Ejler Stygges Sarle Bagt om Knurreby
Moje, men Maren Spalt havde iffe for ingenting hjulpet
for faldende Got. og de fyvu Slags Stæver, den lille Hytte
gemte et faa rigeligt Forraad af al Slags Fødevarer, baade
fede og magre, røgede og faltede, at hun vilde funde udholde
en Belejring, felv om den ftulde vare Maaneder igennem.
Og faa fad da Maren Spalt derude paa Lerbanken og
ftirrede med fine forte Øjne over mod Særgaard og Knur:
reby. Hun funde fende baade Herremanden, naar han af
og til fom derned, og LQadefogden, jom altid var fvært
ivrig. , Lad dem iffun jvanje om derovre, de Faarehoveder,
det bliver intet med Øjnene, de fanger Maren Spalt-”
Herremanden grundede, og Ladefogden grundede, den ene
Dag gif, ogTden anden fom, men fHadig jadlhun derude i
Stedet for i Gundehullet paa Særgaard. Ejler Stygge
begyndte jaa jmaat at blive fed af det hele; men jaa traadte
Lavit atter em Dag ærbødig ind.
»Raa, hvad vil fan nu, Ladefoged ?” fpurgte Herre-
manden. ,Har I faaet fat paa Hefsen derude?”
Ret, end iffe, Naadigherre.” ,
Da maa det intet vare for længe, hører han, det er
mart rygtbart i det ganife Herred, jaa naragtigt vi maa
ftrippe om derude ved Mofen.” ;
Jeg ved det vel, Naadigherre, og det er iffun, fordt
jeg ved, at det er Naadigherren3 fafte Vilje og Begær, at
hun ffal nappes, at jeg nu driftes at trine frem for Naa-
digherren, thi nu fan det vorde Slut med den ledelig Trold:
fvinds Frihed.”
,Øvad mener han, fig flis frem!” :
,I Morges traf jeg den gamle Sidjel Vind; hun var
af dem, der fjælede lig ilMojen, da Svenjfen var her;
faa tænfte jeg, at hun vel end maatte mindes Stien, men
hun jagde nej og bedyred, at hun intet mindedes den ;
fagde jeg jaa, at hun fiffert og vift var 1 Kompagni med
Paren Spalt og jelu en Hefs, og nu fulde hun i Hunde:
hullet fluks paa Stedet. Og gif hun faa retytil Befen:
delje, at hun fendte Vejen jaare vel.” |
,Dm, hm, maa, og hvad jaa?” :
Sa, faa tænfer jeg, det vel maa vorde forbi med Maren
Spaltz Frihed.” g k
»Tænfer han da, at en gammel Sælling jom Sidfel mæg:
» ter at tage hende derude? Hun flaar jo jom den Lede felv.”
Men om et Par valfe Foli fulgte med hende 5
Ejler Stygge fprang op. ,Ja, han figer Sanden, Lade:
foged! Det havde jeg intet tænft paa.”
”Naabdigherren er dog ellers jaadan en flog Herre.”
Lavft føgte at je ydmygt beundrende paa den tyffe Herre:
mand. å
”'&t Bar rajfe Karle, figer han; hvem tænfer han paa,
nu, da Miffel gaar med det fønderflagne Hoved og Jørgen
med den brudte Arm?” ;
134, det er juftement det, Naadigherre; der er paa det
ganffe Kærgaard ingen. Mand med fligt Mod og Kræfter,
af han orker at binde an med hende, — Naadigherren und:
fagen, forftaar fig vel,” lagde han til med et dybt BuÉ.
30, ja, Lavft, jeg, ffal nu vel Dverlægge Sagen.”
Ladefogden Tod, fonr vilde han gan; Herremanden gned
fin tyffe Næfe:
Hvad tænfer han eller3 jelv, Ladefoged ?”
»Cfterdi Naadigherren ipørger mig, faa tyffes jeg, at
aadigherren alenefte i det ganffe Herred mægter at tage
Maren Spalt og forhverve den ftore Berømmelje og Hæder.”
ȯan fender mig, Ladefoged, haa, haa, det er juftement
og min Vilje; i Morgen den Dag brager jeg derud. Men
fænfer han nu og, Sidfel har jagt Sanden? Han talede
hende jo haardt til.”
»Aa jo, Naadigherre, derom tviler jeg intet. Men Ma-
ren Spalt er et fær liftigt Kvindfolk, om hun nu havde
en anden fønlig Sti, faa hun undrendte, maar Maadig-
herren fom. En. maa vift forraffe hende.”
»Ja vel maa man forraffe hende. eg tænter 055
naa, hvad tyffes faa han, Ladefoged?”
»Ganjfe fom Naadigherren. En maa vel formumme fig,
jaa hun ej fender, hvo det er.”
»Suftement, Lavft, hvad jeg tytfes! Man fiimde jo
drage en anden Kofte paa, og hvad figer han jaa, om jeg
forbyttede min Hue? Ej jandt, det var et jubtiligt Baabit,
haa, haa, haal”
ga, visjelig, Naadigherre; men tænfer Naadigherren
alligevel intet, hun vil fende Waadigherren paa den ftærke
fvære Geftalt; der er faft ingen i det qanjfe Herred med
AÉsler faa brede fom Naadigherrens og flig ædelig Gang.”
139, ja, det fan vel være, han har Het Om man nu
ogjaa tog andre Hojer paa”
nrom Naadigherren, — nej, jeg tør vift intet fige det,
Raadigherren funde vorde haftig og vred —"
Sig fun frem, lille Lavft, og vord trøft,” opfordrede
Herremanden med et naadigt Smil. |
,Om Naabdigherren nit, — Naadigherren maa intet vorde
vred, — drog |alig Naadigfruen$ Sført paa og en gruelig
”ftor Kyje, Det vilde formumme Naadigherren3 ganjfe ffønne
Geftalt og ffjule det tapre barfte Aafyn.”
,Er han fra Vid og Sané, Ladefoged! Udi Kvindfolfe —"
Bf, nu bliver Naadigherren dog vred.”
,Slig Trævert og narrijt Paabit, det vilde vorde rygt:
bart over det ganjfe Rige!”
"— Raadigherren maa tilgive mig, — jaa bliver Maren
Spalt da fri, og Naadigherren$ Hæder og kongelig Maje-
ftæts Gunft — —"
Sa ja, Lavft, en maa tænfe derover; men hvad agter
han jaa jelv at drage paa? Sans Geftalt vil ogjaan være
jaare fendbar, jom han ligner en Humlejtof, øhø, høl”
»Raadigherren figer immer Sanden og "hvad ret er;
men var det intet bedre, om jeg blev og tog Bare paa
Han ffal med, lifle Ravft! Hun vorder jagte vild og
»3eg ffal visjelig herudi;jom i alt være Naadigherren
hørjom og følgagtig og værge Maadigherren med mit gane
,Za ja, Lavft, jaa i Wtorgen, naar Kloffen er flagen ti
flet, fommer han felv herop og tager Sidjel Vind med.
Men prater han det allerbitterfte om, at Ejler Stygge har
draget Kvindfolfejførter paa for at jfuffe Varen Spalt,
faa være Gud ham naadig, lille Ladefoged, thi jeg vorder
det visjelig ejl”
Med et dybt underdanigt Buf forjvandt Lavft Boveljen
ud af Døren.
x
Næfte Dag ftod Maren Spalt ved Lemmen i Jin Hytte
og grundede over, hvad det var for tre mærfelige Kvinde:
mennelfer, der jaaledes funde finde ud til hende Sær de
to fidite, tyftes hun, jaa mærfbare ud, jom var de intet
van at bære Sførter. En maatte næften tænfe paa for:
mummede Karle. Saa vendte hun fig om, tog fin Ljørne-
fæp og gif udenfor Hytten. , En maa dog tage mod, naar
en faar Bejøgelje,” mumlede hun. —
kol
EJ
»&an Naadigherren je, der ftaar hun, den arge Trold:
hes!" hviffede Ladefogden, da han nt Øje paa Maren.
Ba, han figer for Dyden Sanden! Ser jeg hende intet
grangivelig!” fvarede Cjler Stygge ivrig.
Om han havde jet grangivelig, hvor han fulde træde,
havde han næppe ftuffet det ene Ben udenfor der (malle
Sti, nu fulgte ftrafs det andet efter, medens han fæmpede
for at genvinde Ligevægten, ud i den fivende, fugende
Sængefæf, der med dragende Ptagt lagde fig om Herre:
mandens Støvler, hvori Herremandens Ben desværre ftaf.
Ladefogden udftødte et Vræl, næften. højere end Cjler
Stygges eget, og begyndte at jamre.
AT, Raabdigherre, hvilfen grujelig Ulytfe!”
»åly mig din Haand, Lavft!” brølede Herremanden og
borede Fingrene i Stien. neg gaar for vift til Bunds
udt dette faframentiffe Bludder!”
v%n fommer jeg, Maadigherre, jeg fommer flufs! AXE,
hvilfen grufelig Ulyffel” — blev Ladefogden ved at jamre,
men forhaftede fig iffe med at ræffe- Haanden ud til Cjler
Stygge, der nu fad faft til midt paa Læggente og felv for-
gæves fæmpede for at gøre fig fri. :
»Bisjelig, om jeg jan ffal give mit Liv fald") for at
me grab ber le hylede han og ftaf forfigtig Haan-
en ud.
»Stynd big, fiynd dig!” raabte Herremanden, han følte
han fant, (angfomt men fittert.
"vMaadigherren vil førge for min ftaffels Kvinde, og. for
«tin Dreng, bitte Jens, det er jeg vig paa?”
430, ja, tag fat, tag fat!”
rom RNMaadigherren vilde jfænfe Jens den lille Fæfte-
gaard ved Aaen og Delefogdens Datter ”
Saa hjælp mig dog, Menneffel” ffreg Herremanden angft,
han var nu funfen 1 til over Knæerne.
vOm jeg faa ffal give mit Liv fald for NWaadigherren!”
raabte Ladefogden og tog et alvorligt Tag.
Pen nu var det for filde, hvor meget Lavft faa fled og
halede, mægtede han ej at drage den tyffe Herremand en
Tomme op af Uføret. ;
ran er et Utufk og et Bæft!” lød i det jamme en dyb
F) Give fit Liv fald >: udfætte fit Liv.
Høft tæt ved, og Maren Spalts høje Sfitfelfe fod ved
Siden af Ladefogden. ,,Se- je, Ejler Stygael — fom
fommer paa Bejøgelje hos Maren. Spalt. Derfor havde
J dog ej nødig at drage Højtidstlæder paa. Jeg ffal vel
mindes at drage Hojer og BamS paa, om I atter ffulde
faa Bugvrid jom fidftleden Vinter.”
Herremanden var ligbleg af Angft, det forte, flæge Mud-
der fluttede fig nu tæt og faft om hans Hofter.
,Dg han, Kumpan, han giver paa en ffønne Maade
Livet fald for fin Herre. Læg jeres Arme om. min pal3,
Se Stygge, en faar vel hjælpe jer, faft I intet fortjener
et ELI
Hun lagde fig paa det ene Knæ paa Stien, bøjede Ho:
vedet frent, jaa Herremanden funde lægge Armene om hendes
Naffe, jelv greb hun ham om Livet med fine jeneftærke
Arme, langjomt, men fiffert rettede hun fig i Vejret,
Uarerne funlmede i hendes Bande, og det fnagede t Kyg:
gen; men iffe et Øjeblif glippede hendes fafte Tag. Straf
efter ftod Herremanden atter paa Stien, men Støvlerne
maatte han efterlade derude jom et Offer til det jugende,
graadige Dyb.
Ejler Stygge puftede;jomfen Ofse, men han tyftes ogjaa,
han havde taget et godt Tag — om Mtaren Spalts Hals.
Hun. faar have Lat,” ftønnede han, »faft hun noffom
har flemt Livet af mig.”
Den, der havde jer før, fulde visjelig flemt end haardere,
bitte Herremand; men nu er det vel bedft, han gør fin
Bejøgelje færdig og følger med til min Hytte,” fvarede.
hun og gif raff i Forvejen. ;
Ejler Stygge og endnu mere Lavft havde meft Lyft til
at vende tilbage; men Sidjfel Bind var højt |frigende rendt
fin Vej, da Herremanden faldt i, der var Derfor intet an-
det at gøre end at følge efter til Hytten.
, Erin jaa indenfor, naadige Herre! Det er vel intet de
høje Sale paa Kærgaard, men vi fan jo ej alle være
Herremænd.” Hun vendte fig til Ladefogden med et hvaft
Blik: Han der, Kumpan, fan jo vente udenfor og holde
fit Liv fald for Naadigherren, jom han plejer vant.”
SHerremanden og Maren forfvandt”i Hytten, hvis Dør
blev fmæffet i for Næjen af Lavft.
En godiStund var de to derinde, thi Ejler Stygge
trængte haardt til Hvile og Kvægelje.
Da det led mod Aften, |Éred atter tre Kvindfolt henover
Kmurreby Moje, Maren Spalt var den førfte, efter hende
fom Herremanden i Marens Støvler, tilfidft Lavft Lade:
foged, — der forreften iffe faa glad ud.
,&n maa følge Naadigherrerne til Dør3,” lagde Maren,
da de havde naaet det fajte Land, ,,jær efter Jana fføn en
Beføgelle.”
Og jaa vendte hun tilbage over den ftore Wiofe, hvor
Binden juffede og peb, tilbage til Hytten paa Lerbanfen.
Hvad Ejler Stygge og Maren Spalt havde talt jammen
om i Hytten, fortalte Gerremanden iffe til nogen; men
fiffert er det, at Maren Spalt til fine Dages Ende boede
fiffert og godt i den lille Hytte i Knurreby Mojfe.
Om Ejler Stygge gav Jens Fæjtegaarden ved Aaen for
Ladefogdens eller for Marens Sfyld, er iffe godt at vide,
men det var i al Fald for Marens Skyld, at han gav
Jens den, han holdt af. Ladefogden fif god Lejlighed til
at holde fit Liv fald for Naadigherren, førft paa Træ:
heften, fiden i Hundehullet paa Kærgaard, maaffe ffyldteg
ogjaa dette Maren Spalt.
KR GÆ
Rtimfprog
om Farefs BVeirlig.
Januar.
Naar meget det regner i Januar,
bli'er Dinftokken fattig, og Marken bar.
Sebruar.
J Sebruar man helft vil fe
hæftig Blæft og megen Sne.
10, 1904. D
KE XR Ls
Marts.
hvis Marts bringer Ploven til at gaa,
April faar den atter til at ftaa.
April.
Sor April er det et herligt Tegn,
Naar den gi'er Darme og dngtig Regn.
Maj.
fåvis det i Maj er køligt og vaadt,
fnlder Køet og Kornet i Laden godt.
Juni.
J Juni Regn og Darme dertil,
faaledes Landmanden det have vil.
Juli.
Haar Jakobus') vifer fig varm og klar,
Jom oftejt om Julen Kulde vi har.
Auguft.
Ér i Auguft den førfte Uge hed,
faa vårer Dinteren længe ved.
September.
Mange Tidsler med Koveder ftore,
og et fmukt Éfteraar man vil fpore.
Øktober.
Dil Træerne ej lade Løvet fare,
bli'er Dinteren ftræng — tag dig i Dare!
Hovember.
Ér Spaanen ved Allehelgen””) tør,
man paa en ftræng Vinter belave fig bør;
men derfom Spaanen man finder vaad,
da en mild Dinter vi tilvisie faar.
December.
Gi'er December megen Sne og Kulde,
af Korn bli'er Lofter og Lader fulde.
| ”) Den 25. Juli.
<=%7) Den 1. Hovember.
SEEST ENE
Ski;
Fa
PRES SEER BEVARE
SEERNE dr us er
Ulvehoved. Tegning af Prof. Ø. Bade.
Skaaret i Træ af K. D. Kanfen.
Suglenes Dom.
Én Kiftorie, fom de fmaa kan læfe og de ftore uden
Skade høre paa.
Af 5. Th. Rlibebed.
Med Tegning af Diggo Langer.
SSG mange Aar fiden, medens jeg endnu var: Dreng,
brændte Boelsmand Lavft Anderjens Gaard. Han var en
jolle, fordruffen Fyr og havde den Aften, da Branden
ffete, været til ,,Folfefejt” i Krattet. I de Dage gif
det vildt til med Dritferi ved Fefterne paa den Cgn;
mu er det langt bedre, thi mange af Bønderne er Total:
afholdsfolf,, og de har faaet gjort Ende pan de gamle
Drittejtitfe. — For Lavft Anderjen var det at holde Feft
imidlertid ensbetydende med at driffe fig fuld, og da han
hin Aften fom hjem og havde tumlet rundt fra Svinehus:
døren til Koftalden og tilbage igen uden at funne finde
Stuehusdøren, prøvede han tilfidft med at afftryge en hel
Wjte Tændftiffer paa een Gang. I Forftræffeljen over
fine forbrændte Fingre fylede han den brændende fle
fra lig hen i en Bunfe Kør, der Iaa op ad Muren, og
fem Minutter efter ftod Gaarden i lys Lue.
Karlen og Bigerne var til Feften, og Kreaturerne var
paa Marfen,- men de flefte af Smaafreaturerne indebrændte.
Der var en Storferede paa Taget, og alle Storfeungerne om:
fom; jeg hufter, at min Woder græd, da hun fortalte
mig derom.
Paa den Tid fom der ofte i Bejøg ho3 mine Jorælbre
en gammel Herre. At han havde ftalfet fig et fendt Navn
ved at ffrive mange fmuffe Bøger, det ved jeg nu; men
det brød jeg mig iffe om den Gang. Men jeg havde op:
daget, at han var god til at fortælle Hiftorier, og han
havde formodentlig opdaget, at jeg var glad ved at høre
paa dem; det var iffe en, men mange Gange, at jeg fravlede
Dp paa hang Knæ og pinte og plagede ham, til han gav
mig et Eventyr eller en Hiftorie. Mange af dem havde
han læft andre Steder, og jeg har ogjaa fiden jet dem paa
Tryf, men enfelte digtede han jelv paa ftaaende Fod, og
ortællinger om Lavft Anderjen og Fuglene blev til et
Bar Aftener efter Branden, da vi |ad |ammen inde i den
hyggelige røde Dagligftue, fra hvis Vinduer man funde
je den øde, forkullede Brandtomt. Min Moder hørte ogfaan
paa Hiftorien og fortalte mig den ofte igen, men hverfen
hun eller jeg fan fortælle faaledes, fom den gamle Herre
funde, og derfor er Hiftorien iffe nær jaa god nu, jom
den var den Gang.
Man havde talt om, hvor vidt Lavft vilde blive ftraffet
eller ej; han havde jo gjort det af Uforfigtighed, og der var
intet Mennejfe fommen til Sfade, faa han funde vel flippe
fra det, mente man. Bludjelig tog den gamle Herre mig
om Hagen, jaa ftift paa mig og jagde:
»RZavit Anderjen er allerede dømt, det ved jeg; Fuglene
dømte ham i Aftes. Vil du høre, hvordan det gif til?”
Det vilde jeg naturligvis gerne.
, Fo, mu ffal du bare høre. Jeg fom gaaende nede i
Haven, og da jeg fom hen i Hjørnet ud til Marken, hvor
det gamle Træ ftaar, funde jeg ftrafs fe, at der var noget
mærkeligt pan Færde. Der var en Flagren og Løben, en
Svirren og Sujen; der fad Fugle paa Træerne, der ftod
Fugle paa Jorden, og der ftrøg Fugle om mellem Grenene;
der var ftort Fuglemøde, det var tydeligt nof. Der var
ingen af dem fra Sfover, men alle de Fugle, der holder
til ved Landsbyen, var famlede der. Der var Duer, Svaler,
Stære og Spurve, — af de fidfte var der fleft; der var
ogjaa Gæg og WEnder og nogle faa -Høn3; det fneb jo
lidt for dem at fomme med til Mødet, for det var langt
over deres Sengetid. De ventede alle paa deres Gyormand ;
mit tror du vift, at det var Fuglenes Konge, den ftolte
Ørn, men det var det flet iffe; han er alt for ftor og
mægtig til at bryde fig om at herffe over en Landsbys
Fugle; — nej, det var faamænd Storfen, den fiftelige,
fangbenede Stork, jom alle de mindre Fugle fer op til,
fordi den er faa befindig og flog. : ;
Den fom jejlende nede fra Engen paa fine lange Binger;
et godt Styffe Vej holdt den”dem ganffe ftille; førft da
D
den fulde til at jætte fig ned, bajfede den lidt med dem
ø famlede med de fange, røde Ben for at faa fiffert, Fod:
æfte. : |
Alle Fuglene hilfte paa Storfen, da den fom, hver paa
fin Vis. Duerne nejede, og Hønjene ffrabede ud. Storfen
ftod lidt og tænfte fig om; pludjelig faa den i Vejret og
jagde:
1De Svaler der maa fætte fig ned, jeg fan iffe Holde
ud af have dem ftrygende om Hovedet paa mig uafbrudt,
jaa fan jeg iffe fjamle mine Tanfer.”
»Unjfyld, Deres Naade,” raabte en Svale i Forbifarten,
»dt har faa ondt ved at fidde ned.”
na "jaa maa I i det mindfte flyve udenom i. ftørre
Kredje, jaa at I iffe forftyrrer mig. — Før jaa Forbryderen
rem!”
Wuglene blev ganjfe ftille og faa allejammen til en be-
ftemt Side. Du fan iffe begribe, hvor jeg blev forbavjet,
da jeg jan Lavft Anderjen fomme op ad SHavegangen.
Han fan iffe videre glad ud. Førft troede jeg, at han
fom alene, men da jeg faa nøjere til, opdagede jeg, at der
fløj en Krage paa hver Side af ham og holdt ham faft
ved Ørene. - aa den Maade blev han ført helt frem for
Storken.
Der rejfte fig et Sfrig fra alle Fuglene, faa vildt og
forbitret; en hel Sværm fredjede om ham og haffede efter
ham. Han ryftede over hele Kroppen og faldt paa Knæ,
fordi han blev jaa angft.
Storfen gjorde Tegn med MNæbet, at alle fiulde være
ftille, — faa ftrengt paa ham og jagde:
nØvor har du gjort af alle mine Unger?”
Lavft ryftede blot paa Hovedet oa jan angergiven ud.
Øg hvor har du gjort af alle Svalerne og Spurvene,
der byggede ved dit Hu3, — hvor har du gjort af alle
Duerne og Hønjene, jom du fulde førge for? — Se big
om, alle vi, der er famlede her, fræver dig til Regnjfab, og
vi vil dømme dig, hvis du ifte fan flare for dig. ”
vDm Forladelje, Deres Højbenethed,” fvarede Lavft, -
neg funde jaa Sfam iffe gøre for det, for jeg var fuld.”
»Den Unbifyldning gælder iffe her. Hvad fuld' Mand
gør, |fal ædru Mand fvare til. Ved du iffe, hvad du gør,
naar du er fuld?”
»Skfe det mindfte, jeg ved flet ingenting af, hvad jeg |
gør.
,Za, det fan jeg iffe tage for gode Varer,” fvarede
Storfen, ,jeg fender heldigvis iffe til det. (Er der nogen
af Jer Fugle, der ved, hvad det er at være fuld?”
,Dp med dig, forte Hane!” fagde en Gang og puffede
til-en Hane, der ftod og fif fig et lille Blund. Den var
tær ved at tabe Ballancen af Forffræffelje, men da den
var bleven jan vaagen, at den forftod, hvorom Talen var,
traadte" den frem og fagde:
, Ja, det ev rigtignof en meget flov Hiftorie, men jeg
er vel nødt til at aflægge mit Vidnesbyrd ?”
, Det er du; — her gælder Bidnepligt for 03 alle.”
Saa maatte jo Hanen til det, og den fortalte:
Engang havde de inde hos vort været ved at lave Lifør
af Rib3 og Solbær, — ja, jeg tror da, at det var Lifør,
de faldte det, men jeg er ellers iffe meget ftiv i det Hus-
væjenr. Og vi ffal naturligvis fjom alle andre Høns gaa
og image i, hvad de levner i Husholdningen, og derfor
fom alle de Bær, fom de havde brygget Liføren paa, ud
til og. Saa gif vi og nappede lidt i det; men det fan
jeg forfifre Jer, at det gør jeg aldrig mere. Jeg blev faa
tummelumif i mit Hoved, at det iffe var mig muligt at
faa fat i et Bygforn, der laa lige for Næbet af mig, |fønt
jeg [nappede en tyve tredive Gange efter det. Og den lille
toppede Høne, jom I vift alle fender, hun, fom er et
Mtønfter paa en Hønemor og har faaet Præmie paa tre
Udftillinger, hun for op;imod mig og gav fig til at jfælde
mig ud fra en Kant af. — Wej, jeg tror rigtignok iffe,
at vi vidfte, hvad vi gjorde.” ;
Ale Spurvene begyndte at fnije, da de hørte den Hi
ftorie, men Storfen jagde meget alvorlig, at det var flet
iffe noget at le af.
”Kar De faa fe, at det var fandt, hvad jeg fagde,”
vovede Lavft at mumle.
,— Og det tror du, at du fan flippe med,” raabte
Storfen irriteret. ,,Du ved, at du iffe fan fvare til, hvad
du gør, naar du bliver fuld, og faa driffer du dig endda
bruffen hveranden Aften. Ja, det maa jeg nok fige, —
Mtenneftet har rigtignof Grund til at falde fig Sfabningens
Herre; du er nof en dejlig Herre over Sfabningen, du;
bare du var Herre over dine egne Ben. — Aa, nap ham
i Ørene, jeg Jer mig jaa gal paa ham!” ;
Saa nappede Kragerne ham i Ørene, jaa at han jireg
himmelbøjt. 2
»Der er jaamænd mange af famme Slags jom du,”
blev Storken ved. ,3 fkal ftyre og regere det hele, og
jaa fan IF iffe ftyre Jer jelv, naav man bare vinter ad
Jer med en Flaffe. I taler om, at et Mennefte gør fig
jelv til et Dyr, naar han driffer; — maa vi være her;
det ev alt for pænt et Navn at give en Drutfenbolt, for
Dyrene bærer fig flet iffe fjaandan ad. Se du paa den lille
Svale, der flyver ud og ind af fin Rede fra den lyfe
Morgen til Aftenen, og fjom næppe giver fig Tid til at
lpije og bdriffe blot for at førge for fine Unger. Har du
nogenfinde jet den bringe fig i en Tilftand, jaa den hverken
vidite, hvad den jagde eller gjorde og glemte alle fine
Bligter; har du nogenfinde jet den gøre fig til — et
Mennejfe, havde jeg nær jagt. Jeg fan faamænd ogjaa
nævne mig felv, har du nogenfinde jet mig i den Situation,
at jeg iffe funde ftaa paa eet Ben, faa længe det ffulde
være; det er vift noget, du iffe jaa let gør mig efter, du
har for det mefte ondt nof ved at ftaa paa dine to, jaadan
en — Sfabningens Herre! — Og faa morer I Jer med
at falde hinanden for ,,Natteraune” og figer om Jer jelv,
at F er fan fulde jom ,,Allifer”. Wiaa vi være fritagne
for disje Fornærmeljer mod -Fugleverdenen; vi Fugle ftaar
langt over Jer.”
,Dg jaa falder de Vand for ,,Gaafevin”, brummede
Gaajen. ,,Det ffal formodentlig være vittigt.”
,Za, bare F vilde holde Jer til den Slags Bin,” ved:
blev Storfen, ,, jaa blev I maaffe lidt flogere, end I er.
Hvis vi opførte 0% faaledes, fom I gør, jaa fulde vi nof
høre et Speftafel. Hvor fan I iffe fnaffe ondt om den
ftaffels Gøg, fom lader andre Fugle ruge fine ZXg ud,
fordi hele dens Liv er indrettet faaledes af Naturen, at
den. iffe felv har Tid til det, — aa, det lyder jaa fønt,
naar I -figer det, men hvor mange af Jer bruger iffe alt
det til Brændevin og ØL, fom jere3. ftaffels Børn ffulde
have at leve af; og hvor mange af Jeres Børn maatte iffe
være glade, om I funde gøre jom Gøgen og anbringe
dem hog andre Folk, hvor de funde have det godt og
iffe je Jeres daarlige Efsempel. — Hvad er der blevet af
dime egne fem Børn, min gode Lavft Anderjen, — hvorfor,
tror du mon, at de tre er døde for dig, og de to vofgede
op til lignende Subjefter jom du jelv!”
»Undifylb,” mumlede Lavft, ,,men jeg har rigtignof fun
haft fire.”
Rap: ham i Ørene!” raabte Storfen og ftampede, ,,han
er uforffammet! Tror du iffe, at jeg ved bedre Beffed
om det end du? Wen du er jaa omtaaget, at du iffe en
Gang ved Tallet paa dine Børn! — Hvad var det, jeg
vilde fige, da du afbrød mig? Nu ved jeg det. — I har
ogjaa altid jaa travlt med, at vi Fugle gør Spektakel, at
Raagerne ffriger om Aftenen, og at Spurvene begynder at
pippe fua tidligt om Worgenen. Jo, IF er de rette til at
tale med om det; det er rigtignof nydeligt at høre, naar
J fommer fra Kroen om Aftenen og hyler og brøler, jom
om I havde miftet yorftanden, jaa at alle imaa Fugle
farer op i Angeft. Fulde Menneffer ffal altid brøle op,
det har jeg lagt Mærfe til; det hører nof med til For:
nøjeljen. — Og hvis det jaa ffer, at I opdager, at vi om
Efteraaret faar en ftaffels fyg Storf ihjel, fordi den iffe
fan taale at rejje med og vilde lide de rædfomfte Kvaler,
hvis den blev her, faa figer IJ: Aa fy, de grufomme Dyr !
— ten naar JF driffer Jer fulde og flaag og flaar hin-
anden i Hovedet med Trepægleflajfer uden Svor af Grund,
jaadan fom jeg faa tidt har jet, faa figer I bare: ,,Vi
funde iffe gøre for det, for vi vidfte iffe, hvad vi gjorde.”
— Nej, GodtfolÉ, før I bliver helt anderledes paa det
Bunft, fan vi Fugle iffe regne jer for noget.”
Ale Fuglene raabte Hør og Bravo til det, jom Storfen
jagde, og nu gav de fig til at affige dereg Dom. Hønjene
jagde, at de aldrig vilde lægge et WÆg til ham mere, og
Gæsjene fovede, at de vilde julte fig Jelv, hvig de fom til
ham, faa at han aldrig mere ffulde faa en fed Gaas.
Stærene forfifrede ham om, at der iffe fÉulde blive et
Kirjebær paa hans Træer, og at de nof ffulde vænne fig
af med at være nervøje for det Styffe Blif, fjom han
plejede at hænge op i Toppen af Kirjebærtræet. Spurvene
vilde Jamle mange Tufinde af deres Venner og Befendte,
og de vilde ftaa jom en ftor, jort Sfy op fra hans Korn:
mark, hver Gang han fom forbi. Ingen vilde fpije de
itadelige Injefter eller Larver, der var paa hans Jord, og
alle havde de et eller andet at true ham med.
Tilfinft blev han Jaa bange, at han begyndte at græde;
men det var nu fun Storfens Mening at forffræffe ham
lidt; og da de alle havde talt ud, jaa tog den igen Ordet
og |agde:
",Ult, hvad du nu har hørt, vil ganjfe fiffert overgaa
dig, for vi Fugle drifter iffe vor Hufommelfe væl, og vi
fan nof huffe, hvad vi lover. Der er fun en eneftå Maade,
paa hvilfen du fan flippe for Straffen; hvis du lover, at
du fra 1 Dag af aldrig mere vil røre ved Spiritus, jaa
ffal vi bære over med dig lidt endnu, og vi ffal endda
[ove at hjælpe lidt til med at bringe dine forfaldne Sager
paa Fode. — Vil du jaa love 03 det?”
Lavft Anderjen betænkte fig iffe. et Øjeblik. Ravnen
fom med et Stytfe hvidt Papir, — den var maajfe iffe
fommen ganjfe ærlig til det, — Gaajen ryffede en Fjer
ud af fin Vinge, for at han funde have noget at ffrive
med, og Hanen haffede ham lidt i den ene Arm, faa at
der fom noget Blod. Det dyppede han, Pennen i, og
Storfen difterede ham, hvad han fulde fÉrive.. Da Lavft
havde lovet med fin Underfkrift, at han iffe vilde briffe
mere, blev han fluppen [ø2; og jaa jnart han var gaaet,
fløj Fuglene til alle Sider, og Storken tyede ud i Sfoven,
for den havde jo ingen Pede mere.
Se, det var Hiftorien.” —
— Da den gamle Herre var færdig med at fortælle,
fpurate jeg, jaaledes fjom Børn faa tidt plejer at jpørge:
,&rvr det nu ogjaa en rigtig Jand Hiftorie?”
Han Io hen til min Moder og fagde: ,,da, det vigtigfte
ved den er fandt. I hvert Tilfælde har Lavft Anderjen
i Gaar Aftes aflagt Løfte om, at han aldrig. mere vil
Image Spiritus, — og mu maa vi for hans egen Sfyld
haabe, at han holder det.” —
Yen oplevede at je Lavft Anderjen jum en pæn, gammel
hvidhaaret Mand, der levede Reften af fit Liv frille -og
arbejdjom. £an3 Gaard rejfte fig igen, net og hvidfalfet,
mén der blev iffe mere gjort Anftalter til at faa Storfe-
rede paa Taget, — og jeg mente, at jeg nof vidfte, hvorfor
han iffe turde det. Det var øjenjynligt, at den Tale,
fom Storfen havde holdt til ham, havde hjulpet, — og
faa fan det jo egentligt være det jamme, om Storfen
maafte iffe har været en rigtig Stork, men har haft Ben-
"klæder pan og høj Hat og Afholdsforeningens Zegn paa
ffefraven.
Fraffefraven FE GR,
Slugten fra Dvnæs.
Ét Sagn fra Kimmelbjergegnen, fortalt af DSV. I.
Med Tegning af Paul Steffensen.
y Julføens fpejlblanke Dande finder den lille Kalvø Dynæs
fig trodfigt men fmukt frem. Midt paa Øen ligger en ftor
Kæmpehøj, og der fes endnu Ruinerne af Song Laves Slot.
Kongens Havn og Bedrifter er ikke omtalt i Kiftorien, men
Sagnet derom gaar hos Egnens'Befolkning fra Slægt til Slægt.
Kong Lave havde en Datter, Ingrella, hun var overMmaade
jmuk, og Bejlere fandtes til enhver Tid paa Dnnæs Slot. Men
Jngrella vifte dem alle bort, kun een ftod hendes Sind og Ku til,
og det var Defterkongens Søn, Thorbjørn, Men da Song Lave
fik dette at vide, fagde han: , Den Stodderprins fhal aldrig blive
min Svigerjøn!" Da disfe Ørd kom til Chorbjørns Kundikab,
ikrev han i Smug til Ingrella og bad hende om at holde fig
rejfefærdig en beftemt Aften, da vilde han hente hende hjem til
Slottet, hvor faa alt fkhulde ftaa rede til Bryllup; og naar det var
ovre, mente han, at Kong Lave nok vilde omfinde fig, da Dattes
se are. Sa] RE: FSR
ren var hans Øjeften. vis hun indvilgede, fkulde et Éns i det
veftre Caarn være Tegnet.
Den nævnte Aften red Thorbjørn paa fin fnrige hvide Ganger
ad Dejen til Dynæs. Længe fpejdede han efter Cegnet, da vifte
Énjet fig, og med glade Sorhaabninger fporedé han Keften. Ded
en Pil i Søkanten bandt han Keften og liftede fig frem over
Vindebroen, Caarnvinduet blev fagte aabnet, og jnart laa de
elfkende ved hinandens Binft. Paa Keftens Ryg foer de derefter
affted efter , kongehus", Thorbjørns Saders Slot. 5
Men fnart naaede et Jagthorns dnbe Toner de to Singtninges
Øren, og da de naaede Égefkoven mellem- Sejs og Silkeborg,
jom den Dag i Dag kaldes ,Maa Ege", fer de til deres ftore
Rædfel, at Kong Lave med fine Mænd er dem paa nært hold.
ÉEnnjnart fatter Chorbjørn en Tanke: ftnrer fin Ganger mod Aaen
i den Kenfigt at naa den modjatte Bred. Men i Slugtens vilde
aft tog han fejl af Ødden og ftnrede tværs over, hvor der var
dnbt Vand. En Tid bar Keften det dyre Bytte gennem Bølgerne;
da. fik den viklet fit ene Ben i Stigbøjlen og fank til Bunds
med jamt de tvende Sångtninge. ,, Kongedybet" nævnes Aaen
der, hvor Songeparret fank i Bølgerne.
Sra den modjatte Bred iagttog Dnnæskongen, hvad der fkete.
Da han faa Bølgerne lukke fig over det unge Par, forvandlede
hans Barme fig til Raferi. , Ved mit Sværd!" udbrød han,
nu har jeg ingen at leve for, fra nu af vil jeg kæmpe, til jeg
finder min Død i Kampen!"
Og han holdt Ørd. Stadig føgte han at opirre fine Mabo-
konger og laa i ftadig Krig. Længe modftod Dnynæsborgen et»
hvert Angreb, men ved at underkjøbe en af Song Laves Strids=
mænd, der em mørk Mat [od Dindebroen ned, Inkkedes det Defter:
kongen at overrumple Befjætningen paa Dnnæs, en fortvivlet
Kamp udfpandt fig. .fong Lave felv kæmpede heltemodigt med
tvende af Thorbjørns Brødre ved Indgangen til Skatkammeret,
Begge blev paa Pladfen, men Kong Lave blødte ftærkt af flere
Saar. Da hans Modftander faldt, greb han de af fine Skatte,
han kunde magte, og jneg fig med disfe ned ad en Bagtrappe i
Taarnet og kaftede dem i Søen. Derpaa ftak han. JId paa
Borgen og tog faa igen Del i Sampen og faldt med fin bræn-
dende Borg. $
Saaledes Inder Sagnet endnu den Dag i Dag blandt Ægnens
Befolkning. Øg den lille Landsbn Laven, der ligger nær ved "
Julfø, er ftolt af at være et Kongebarn. Men ude paa Dnnæs,
dnbt under Jordfladen, ftaar endnu Ørunden af kong Laves
Slot — hel og holden og frijk fom den Dag, da den blev lagt.
24 (SEØE
FSSEK
ES SES STEGE
Virkeligheds-Skitie fra Mord-
flesvig af Poul Sbertel.
Med Tegninger af Digqo
Langer.
==
Anete ftod i Butiffen.
Der havde været travlt
lige fra Morgenftunden,
ufædvanlig mange Kunder
efter Marstiden. Men nu
var hun alene og i Jærd
med at vilfe Støv af en
Del Glas og” Kopper og andre Borcellænsgenftande, der
var udftillede i Vinduerne. ; 5
Anefe var Butifsjomfru, efter landlige Forhold, og jaa
godt fom Eneherfferinde paa fit Omraade, og med fine
nitten Aar bag fig havde hun en udviflet Følelje af fit
Unjvar. Hver enejte Genftand ffulde hun have paa deng
rigtige Plads; rent og ordentligt fulde der være i hver en
S&rog. Sveden ftod i tindrende Smaaperler paa hendes
Pande, det fvære, let frujede Haar var løsnet en Smutle
i Naffefnuden; men det fit foreløbig Lov at fføtte fig jelv
— indtil dets Cjerindes Opmærffombhed pludfelig fangedes
af en Sfitfelfe, der i ca. 100 Meterz Ufftand nærmede fig
Købmandsftedet, Landsbyens yderfte Hus.
Det blinfede af Metal i Solens Stin: Ørnen i Pilfel:
huen, de blanfe, gule Knapper og Sabelfteden. — Anefes
Bob laa nemlig i en veftflesvigft Landsby.
Nu er det jo en fendt Sag, at blanfe Knapper under:
tiden er farlige for unge, ubefæftede Bigehjerter. At dette
fan være Tilfældet, endog naar Hjertet tilhører en fønder:
jyft Bige, og Knapperne en preugfiff Gensdarm, fremgit
tilftrætfeligt af Anefes Adfærd : Støvelluden ind paa dens
Plads i Bagbutiffen, en Kam op af Lommen og en hurtig
Haand lagt pan Frifuren for ved Spejlet
Et Øjeblif efter hørte hun de velfendte, taftfafte Trin
paa Stenbroen, og faa gif Døren op.
»Gun Tag, min fØfmude Vite”! Tød det paa Gendarm:
Hr de begrædelige Blanding af Danff, Høj: og
(attyft.
Deres fæmude Vife?” fvarede hun brite. »Qvem er
det, Øv Struwe?”
»&8 er jo Dem,” Io han, idet han ftrøg fit ftore, mørte
Dverffæg til Side og gjorde et Skridt frem imod hende
med tilfpidjet Mund og udbredte Arme.
»Mej, vil De nu beholde Deres Grabber for Dem felv!”
jvarede hun ffælmft og jmæftede ham over Fingrene.
De er en Sadan,” Io han forlegent-beundrende og [od
"AUrmene fynfe. ,Nun, wenn De min BVife ion nidt er,
jo wil De wofl blife,” trøftede han fig.
nÆror De?” ;
r90B jal — und nun fommer jeg her for at indlade
Dem gu en Feft in den Kriegerverein po Freitag.”
"Som Deres Dame?”
»Raturlid.”
nQvad er der i Kriegerverein paa Yredag ?” ;
n'&8 er jo den Sedantag.” — DB, da jall wi daner,
Wi twei! for De gehen jo met? Nidt jandt?”
Ja, jeg ved det næften iffe,” drog hun paa det. ,,Nu
ffal jeg jo til Dans i Aften.”
,Sall De til — —? Wo fall in Tag Abend Dané
være?” fpurgte han nysgerrigt.
Det |iulde der være ude ved Thomas Tydjen ude ved
Stoven, forklarede hun; han, hvis Gaard i Maj Maaned
brændte ved Lynnedflag. Nu havde han faaet den bygget
op igen. Sognets Mænd havde gjort alle Kørslerne, og
desuden havde de hjulpet ham med Højten, jaa han var
bleven færdig fjamtidig med andre Miennejter, endda det
havde været jaa travl en Høft. Derfor vilde han nu og:
faa gøre Gilde for hele Sognet, og i den Anledning havde
han lejet et ftort Danjetelt.
Und da jall De met! Und jeg fan nit met gomme!
And da er han jo, den Jep Thordjen, den Timrer !”
,IRtej, hvorfor fulde De med?” fvarede hun ærgerligt.
De ved jo nok, at Danfferne plejer at brifte Dem fuld,
maar De er jammen med dem, og jaa gaar det gerne med ;
Ordenen, fom det fan.” : Æg
Ra, na,” udbrød han. ,,Lat ung nun ide — — —
De gommer ower fo wohl po Freitag ?”
»Rej, det gør jeg ifte,” afflog hun beftemt. — For det
Drifferi laa hende virfelig paa Sinde i Øjeblitfet. ;
Med den Bejfed maatte han drive af. Men ærgerlig
var han. Fordømt ogjaa med det Bigebarn, at han aldrig
funde fomme hende nærmere ! ; : SENSS
Sans vagtjomme Gendarm-Øje fpejdede tilhøjre og
fpejdede tilvenftre under Piffelhuen, om et Led eller en
Ladeport fulde være malet med forbudne Farver, om
en Hund fulde føbe uden Halsbaand, eller. der muligvis
fulde være noget andet at opdage. De funde være visje
paa, de danite GodtfolÉ, at de jfulde fomme heran! —
Unefe ffulde iffe anden Gang funne byde ham det, at han
fod det gan med Ordenen, jom det funde.
Baa en Gang hørte han et Køretøj i rajt Trav paa
Vejen bagved. Han vendte fig omfring og faa da — af
Donnerwetter! — af den fommende havde Vognlygterne
tændte ved højlys Dag. Bob Dufind! Dette var jo lov:
fridigt. Det var jo iffe førend en Time efter Solens
Nedgang, at Lygterne flulde tændes. -$unde det tosjede
jen iffe forjftaa faa meget! — Man! — Ja, nu fendte
han Køretøjet. Det var den fordrufne Søren Klaj (Nifolaj)
fra Sperreftrup.
»Halt!” tilraabte han den førende med Haanden paa
YFevolveren.
Vognen ftandjede med et Ryf.
Bas, was?” fpurgte han mynbigt, idet han pegede paa
de tændte. Lygter.
Ja, forklarede den anden, det var af Yorfigtighed; for
fidft havde han maattet give Mulft, fordi han havde glemt
at fan dem tændt om Aftenen, og da Aftenen og Natten
tu for Tiden næften var lige faa Iyje jom Dagen, jaa —
n9vls Mul!" bød den ftrenge Ordenshaandhæver. 190
var De wofl fult fidft?”
n3a—a, mer det var da iffe meget,” undffyldte den an-
den fig, med et Iurende Sideblik efter den alt andet end
til Spøg anlagte Gendarm. Men da han nu iffe var
fiffer paa, forflarede han videre, at. det iffe funde gaa ham
lige faa galt i Aften, jaa — —
Gr. Struwe befalede ham at flutte, tog fin Lommebog
og noterede.
De fan fabre!”
Og vel tilfreds med fig jelv ffridtede Hr. Struiwe videre
HER gl nye Bedrifter. Lejligheden fulde fnart til
yde fig. ;
Baa Anders Bolt3 Gaard i Salby ftod der en rød-
malet Vejrfløj, for Reften i al Ujfyldighed, og faadan
havde den ftaaet i over fyrretyve Mar uden at tilføje den
preusfiffe Stat nogenfomfelft Fortræd. Wen nu ftulde det
netop træffe fig faa uheldigt, at der ffulde ftaa en let hvid
Sfy paa Himlen lige bag Vejrfløjen, juft jom den ftrenge
Ordensmand hævede fit mistænfjomme Bli op imod
den. Og iffe nof med det; men i Fløjen ftod Bogftaverne
D &. Dette var mistænfeligt: En rød Vejrfløj af Form
jom et Flag paa hvid Grund, og oven i Købet Bogftaverne
D B i hvidt? Hvad fulde det vel funne fige andet end
nDannebrog?” — Nej, det funde iffe pasjere.
Gr. Struwe gif ind i Gaarden, hvor han traf Ejeren.
Den Wedderfahne mo De met en andere Farbe malel”
befalede han. i
,Saa—aa?” fpurgte Anders, en af de uforft vrelige
fønderjydife Bønder. ; Skt
Ja, den rothe Farbe er verbuten.”
,Stulde den være farlig?” fpurgte Manden. ” Den har
da ellers været malet rød i al den Tid, jeg fan hujfe.”
Jeg melde Dem.”
,Saa— aa?”
,Ba3, mwa3 heit dieje DB?”
Det Tiger David Bolt; for faadan hed min Fader,”
BE Øks Bonden.
Ja, mænd gjorde han faa ja — og jeg hedder jo An-
ders Bolt.”
Ra, nal! Wollen De den ide met en andere Farbe male?”
Fa holder jeg iffe af.”
” u !
Den myndige Bolitimand gav et fraftigt NiÉ, tog fin
Lommebog og noterede. :
,De wollen en MulÉt begomme!”
Anders Bolt faa op til fin Bejrfløj og ryftede paa
Hovedet.
Ut æ Breusjere ffulde være rædde for dig, fordi du er
rød — nej, det havde jeg aldrig troet.”
Danijen var i fuld Gang i Feltet; men Unefe havde
meget fig bort fra Seljfabet, ud i den lille Stov. Der
fad hun nu paa Diget i den mobjatte Udfant.
Solen var i Færd med at tage Ufifed. Dens fidfte
matte Straaler flød hen over de grønne Enge, hen over
Lyngen med dens Tufinder af jmaa, violette Biomfter,
mens Tonerne af Blæjeinftrumenterne Høj tværs gennnem .
Stoven, lige ind imod Anefes Trommehinder. Det var en
Turoler-Bals. Egentlig havde hun voldjom Lyft til at
være med. Det formelig fildrede hende under Fodfaalerne.
"Men hun blev alligevel fiddende. Det var denne Jep
Thordjen med hans Sang ogiføjffolepræf, denne Tømrer,
hun iffe funde lide. Og dog funde hun iffe blive. fri
for Tanfen om ham, naar hun var alene i Butifen. —
Han og Gr. Struwe. — Ja, Hvordan var det egentlig
med Ør. Struwe? Var det hans imutfe Unfigt? Det ftore
Overffæg? Hans blanfe Knapper -
Unefe ejede et trodfigt lille Hjærte, et meget oppofitio-
nelt lille Hjerte. IJ hendes Hjem havde man, fom i de
flefte andre Smaafaarshjem paa den Tid, iffe haft fynder:
lig Forftaaelfe af det nationale. Men den tyjte Lærer i
| havde været god imod hende, den tyjte Bræft ligejaa. Der: |
| imod havde hun iffe havt det godt i de Bar danffe Hjem,
| hvor hun havde tjent efter fin Konfirmation. Som Følge
| af alt dette var hun bleven noget tyftfindet. Og hvorfor
| fe? Hun fom alle de andre hørte jo nu engang til TyfÉ
| land. Hun talte jo Tyjt ligejaa godt jom Danfi; det |
| Tyjte funde hun endog bedre læje, og Danff funde hun "
' flet iffe ftrive.
: Da hun tilmed fom jagt var oppofitionelt anlagt, og
da Gr. Struwe begyndte med fine Tilnærmeljer, faa havde
det moret hende at tænke paa den torargelje, det vilde
væffe, om hun rakte Haand til en preusfift Gendarm, ijær
fordi han næften var gammel nof til at kunne være hendes
Vader. Ret alvorligt havde hun dog førft i de fidfte Dage
fænft over denne Sag, efterat hendes Moder jaa indftæn-
digt havde lagt hende paa Sinde, at hun let funde fomme
til at fortryde det. Om hun alligevel iffe gjorde retteft i
at holde op, men3 hun endnu funde? — Men Jep Thord:
jen? Nej! Sfønt han var i Grunden .. ja, han var
jo da hendes jævnaldrende, og jaa var han Good Templar.
Saa vidt var hun naaet i fine Betragtninger, da hun
paa en Gang hørte Fløjtetoner inde fra Sfoven. Stulde
det være Jep, der var ude at jøge efter hende? Hun fprang
op, og ad en Omvej ilede hur tilbage til Gildesgaarden.
Da hun naaede denne, var det faa mørft, fom det funde
blive den Aften og Nat. Solen var forlængft gaaet ned; |
met Fuldmaanen lyfte over Marferne.
Uden for Teltet mødte hun Anders Bolt, ham med
BVejrfløjen. Gan fom bærende med en ftor Lampe, og bag
efter fom en anden og en tredje, hver med fin Lampe.
nØvad jfal det betyde?” jpurgte hun.
na, det ev Gendarmen,” Io den tiltalte. r9an var her
ask EnE HED EDRRELs
nysjen og forbød 0% at have jaadanne ftore Lamper inde
i Teltet. Det er nof alt for brandfarligt — og Preugjerne
har jo en voldjom Omfu for og Danffere, for vort Liv
og vore emmer.”
… En Flof unge tumlede nu ud af Teltet, højrøfjtede og hede
i Hovederne.
Y det jamme fom Søren Klaj fra Sperreftrup forbi
igen, nu paa Tilbagevejen og nu degværre dinglende fuld.
Denne Gang havde han ogjaan godt nof Lygterne tændte;
men de vendte rigtignof Lysfiderne bagud — og fligt er
heller iffe tilladt, forflarede Gendarmen.
Se, — fad han nu iffe der og grinte Retfærdighedens
Haandlanger ind i Anfigtet, meng han jøgte at gøre ham
begribeligt, at han felv var uffyldig, og at en eller anden
Gavtyv niaatte have fpillet ham det Pudg, uden at han
havde lagt Mærfe til det.
Dette Optrin havde under disje Omftændigheder jnart
famlet en betydelig Tilffuer: og Tilhørerflof, der følte en
indre Trang til at give fit Bejyv med.
Ja, hvad, jaa fall Manden jo give Multt, hvordan
han bærer fig ad,” fluttede en. :
Gr. Struwe gif mere og mere ud af fit gode Sfind.
Omfider var der da en af Gildesdeltagerne, der godmobdigt
forbarmede fig over ham og Klajen og vendte Vogn:
lygterne om.
fr. Strumwe noterede endnu engang, og under Mæng:
den3 muntre Tilraab funde den anden endelig fejle videre.
Ymidlertid var Teltet blevet oplyft paany, denne Gang
af en hel Del Stearin- og Tællely3, Jom man i en Fart
havde faaet ffrabet jammen, og Danfen ffulde juft begynde
igen, da Gendarmen, der ivriteredes af en flig Udholden:
hed — og den er netop ægte jønderjyff — endnu engang
fom farende i rødglødende Rajeri og forbød Forjamlingen
i det hele taget at have Ly3 i Feltet.
Men udenfor maa vi da vel have Ly$?” raabte Jep
Thordjen fra Teltets Baggrund.
Ja, augen vor,” jvarede Breusferen mørk, efter at have
betæntt fig lidt. < i
Saa faar vi det nof i Gang igen,” vedblev Jep, der
var iprunget op paa en Bænk. , Jeg tylfes nu nob, der
funde være Grund til at fan det underføgt af rette Ved-
fommende, om fr. Gendarmens Adfærd her i Aften virke:
lig er fovlig Wen naar vi Danffe holder Jjammen, (maa
og ftore — jeg figer udtryffelig: [maa og ftore; for vi
maa være eet — faa er der altid en, der ved Kaad, og i
Aften tror jeg no, jeg ved et.”
Han faldte nu paa et Bar af fine. Svende. Teltbeflæd-
ningen blev i en Fart løsnet for neden, og det nederfte
lagt op vover det øverfte. Under Forfamlingens Jubel blev
alle Bogne og Cykler trufne frem i en Kundfreds omfring
Teltet, og et Øjeblik efter laa dettes Gulv i et jandt LY:
hav fra et halvt Hundrede CyÉle- og Bognlygter.
Pten udenfor ftod Gendarmen med et Anfigt jaa ftramt
og ftrengt [om en preusfijø PBitfelhue.
Anefe havde været Tilhører og Tilffuer til alt dette, og
" Hfønt det var Hr. Strumwe, det var gaaet ud over, funde
hun dog iffe andet end more fig over det; for Nordfles-
viger var hun jo alligevel.
Jep fom og bød hende op til en Cyroler-Bals, og denne
Gang fulgte hun ham gerne, mens hun gav fig |elv det
Løfte, at hun iffe mere vilde med til nogen tyfÉ Feft.
Det blev et godt Gilde. Den danffe Sønderjyde er rolig
og fat og formaar netop derfor at hæve fig over alle fine
Trængfler. ;
Men inden Gildet var forbi, havde Anefe bortifænfet fit
lille oppofitionelle Hjerte til den danffe Tømrer Jep Thord-
jen, til Dels maafte fordi hut følte, at der var mere Wie-
ning i. hang Oppofition — og oven i Købet havde hun
Iovet ham, at hun til næfte Sommer ffulde tage paa en
— fongeriji Højffole.
Høg over Høg.
Tegning af Alfred Schmidt.
I
|
if
Præstens lille Datter: »Min Høne har i Dag lagt et
Æg.«
Provstens lille Datter: »Men min har lagt to.«
Biskoppens Datter: »Er det noget? I Gaar har min
Fader lagt en Grundsten!«
MSN)
Kejser af Europa! Sultan af Asien!
Ved Ingvor Bondesen.
Med Tegning af Paul Fischer.
1811. Klokken er
hen ad ti, Napoleon
arbejder alene i sit
Kabinet i Tuille-
rierne.
Det store Værelse
er næsten mørkt.
Ud af Mørket skin-
ner en og anden
Forgyldning med
ubestemte Omrids:
Rammen om et Ma-
leri, som man ikke
ser, lo KitehSreder fra Armene paa en Lænestol; læn-
. gere tilbage glimter en tung Gardinkvast. To svære
Arimstager staar paa det store Bord; men Skinnet. fra
Vokslysene rækker næppe ud over Pladen, der er
overfyldt med Landkort og en-Mængde haandskrevne
Lister, indbundne i grønt Safian og prydet med et
å kronet N.
Et Par Timer gaar. "Kejseren sidder højet over et
stort Asienskort. Pegefingeren paa hans fine, ner-
vøse Haand glider REN og søgende gennem Per-
sien' ned til Indien.
Til "Indien! Ad Landvejen? "Ja, hvorfor ikke?
Englænderne har tilintetgjort hans Flåade, men til
Indien maa han. Han/ maa ramme Englænderne lige
i Hjertet, slaa ned i selve deres Skatkammer.
"ff Han staar påa Magtens Tinde. Han er stor.som
Cæsar, stor som Carolus Magnus, men han vil være
ID. 1904. : 15
Det er Juleaften
en Aleksander tillige. Han drømmer denne Drøm og
undres end ikke derover. Han har jo alt i Østerland
efterladt sig en udødelig Saga. -Nilen har set ham
som. den lille spinkle General bestige sin Kamel;
Ganges skal se ham som Verdenshersker paa Ryggen
af en. Elefant. Han vil føre disse Soldater med
Bronzeansigter og hvide Musselins Turbaner; han vil
se i sin Stab (disse indiske Fyrster, der gnistrer af
Ædelstene; han vil udforske sin Skæbne hos disse
vældige Gudebilleder, der sidder og drømmer i Benares's
Templer. Han spurgte i Ægypten den fladnæsede
Granitsfinks; men den, lod sig ikke fravriste Hemme- .
ligheden.
Kejser af Europa! Sultan af Asien! Det er de
to eneste Titler, der skal staa over Indgangen til
hans Grav. : 2
Og der er kun een Hindring: det umaadelige
Rusland. '
Han har bejlet til Czarens Venskab, men forgæves.
Derfor maa nu Czaren dele Skæbne med -Europas
andre Konger og Kejsere. Og Napoleons lille, hvide
Haand blader febrilt i de tykke, grønne Protokoller,
Listerne, der siger ham — næsten paa Mand —
Styrken af de vældige Hære, der allerede er paa Vej
mod den russiske Grænse. Ja, han vil knuse ham,
Selvherskeren over alle Ruslande; som ydmyg. Vasal .
skal han følge ham med sine vilde Kosakhorder paa
Toget mod Østerland.
Kejser af Europa! Sultan af Asien! Hans Attraa
flyver ikke højere, end hans Geni rækker. Og hans
Verdensrige skal ikke dele Skæbne med Aleksanders;
hans Marschaller vil ikke komme til at oprette nye
Riger. Thi Napoleon "har en Søn, en Arving -til al
sin Ære og Vælde,... og der glider et lykkeligt Smil
over Kejserens Træk ved Tanken om det Barn, som
endnu kun ni Maaneder gammelt, sover i hans Nær-
hed, inde i det store, tavse Slot.
Da, med eet løfter han Hovedet, overrasket, ufor-
slaaende. Hvorfra kommer denne underlige, dybe
Brummen, som naar ind udefra trods de tæt lukkede
Vinduer og tykke Gardiner? Det er, som om alle
de gyldne Bier, der er udsyede paa Bohavets Silke-
overtræk, paa en Gang begyndte at summe omkring
ham: Stedse mere spændt lytter han. Omsider skel-
ner hån i den voksende Lyd en dirrende Malmklang.
Aa, ja vist. Det er Midnatsmessen. Det er jo
Julenat.
Netop. Det er Klokkerne fra alle Parises Kirker,
der fejrer Jesusbarnets Fødsel, og for Resten de samme
Klokker, som for faa Aar siden ringede til Ære for
ham, da han som Førstekonsul blev Frankrig et
Pant paa Fredens og Ordenens Genoprettelse.
Og hvor tit har de ikke — ogsaa senere — ladet
deres stærke Tunger forkyndé hans Pris ved de store
Sejrsfester! . Og hvor rungede og durede de ikke"
med fulde Slag, den Dag hans lille Søn »Kongen af
Rom« 'saa' Lyset, den lykkelige Dag, da Himlen
skænkede Helten en Søn og saaledes godkendte hans
Værk og stadfæstede hans Trone.
Nu ringer de igen, disse Klokker, og det med den
samme jublende Sejrsklang, som da de ringede for
Austerlitz og Wagram; de ringer i denne kolde, klare
Vinternat for et lille, fattigt Barn, en Tømmermands
Søn, som for uendelig mange Aar siden blev født i
en Stald og puslet i en Krybbe, og de hemmeligheds-
fulde Stemmer synger igen ud over Jord og Himmel
den gamle Lovsang: »Ære være Gud i det høje og
Fred paa Jorderige!«
Kejseren sidder stille og lytter til Juleklokkerne:
Han kommer til at mindes sin egen trange Barndom
dernede i Ajaccio, naar hans Onkel, Erkedegnen,
holdt" Midnatsmesse i, Domkirken, og Forældrene
sammen med den store Børneflok gik hjem fra Kirken
til det gamle Hus, under hvis Tag den stolte, men
fattige Familie. havde døjet, saa mange Savn. Han
mindes sin smukke Moder, som hun sad der i Kred-
sen af sine nærmeste, og et Fad ristede Kastanier
var den hele tarvelige Julenadver. Hans Søn, Søn-
nen af Frankrigs sejrrige Kejser og "den østerrigske
Kejserdatter, vil aldrig faa nogen Forestilling om den
Slags Kampe, han, som er født til at være Verdens
Herre. ;
— — — Udenfor, i den kolde Nat, ringer. hele
Tiden Juleklokkerne. å
Foran Tuilleriernes Port gaar Skildvagten frem” og
tilbage. "Han stamper stærkt i Fliserne for at holde
Varme i Fødderne, og medens den gamle Gardist
lytter til Klokkeklangen, rinder et lille Salmevers
ham i Hu, et Vers, han lærte af sin Moder, da han
var lille, og han smiler under det stride, gråa Over-
skæg, mens han nynner for sig selv: »Barn Jesus i
-en Krybbe laa — —«. Kejseren tænker alene paa
sin egen Søn, og pludselig gribes han af en uimod-
staaelig Lyst til at se ham.
Han rejser sig, vender sig fra Bordet og klapper i
Hænderne. En skjult Tapetdør glider lydløst op, og
Roustan, Kejserens tro Mameluk, viser sig. Paa" et
Tegn af sin Herre griber han den ene af Armstagerne
og gaar, fulgt af Kejseren, gennem de øde Korri-
dorer, der fører til'den lille Konges Værelser. Na-
poleon træder ind; han giver Ammen og et Par andre
Kvinder et Vink om at gaa og staar et Øjeblik efter
alene foran Vuggen med den lille Verdenshersker.
Kongen af Rom sover trygt og fast. Tværs over
det hvide, kniplingsbesatte Tæppe gaar Æreslegionens
brede Baand; det lille Ansigt med de lukkede Øjne
ligger halvt begravet i Hovedpuden; den ene Haand,
buttet og spæd, hviler paa Tæppet. -Og midt i denne
rene, hvide Uskyld, som saadan et lille Barn i sin
Vugge er, ser det skarlagenrøde Moirés Baand ud
som 'en Strøm af Blod, der skal udgydes, for at, dette
sovende Barnehoved en Dag kan komme til at bære
den tungeste af Kroner, for at denne lille Haand,
yndig og fin 'Som en Blomst, en Gang med Tiden"
kan gribe et helt Bundt af Sceptre.
Napoleon staar ubevægelig og ser paa sin Søn.
Og gennem den forvirrede Lyd af Juleklokkerne er |
det. som han hører Regimenternes taktfaste March
og Munitionsvognenes Rullen langt, langt borle paa
Er
snedækte » Veje 1 Tyskland og Polen. Beruset af.
Faderstolthed er al hans Tanke hos Storarmeen, og
inere end nogen Sinde higer han. efter at erobre Rus-
- land og Indien for at kunne efterlade sin Arving
"alle den gamle Verdens Troner. Han har jo allerede,
mellem andet Legetøj, givet ham Sankt Peters By;
det skal ikke vare længe, inden han føjer andre hel-
lige Byer til. ;
Emir af Mekka! … Rajah. af Benares! Det skal
være Kongen af Roms Titler.
Han vedbliver at drømme til Klangen af Klok-
kerne, men uden.en Tanke paa Ham, som har Him-
len. til Trone og Jorden til "sine Fødders Skammel.
Han drømmer uden at se sin umaadelige Hær be-
gravet i Sneen ved Beresina, uden at skimte midt i
Oceanet Klippeøen, der venter paa sin Fange, uden
at tænke paa Parken ved Schånbrun, hvor, under
den urolige Efteraarshimmel, en-bleg, tungsindig Mand
med en østerrigsk Ordensstjerne paa sin hvide Uni-
form — den samme, der nu ligger og sover saa trygt
i sin Barnevugge — gåar forpint og hoster, mens de
visne Blade rasler under hans Fodtrin,
Og medens Kejseren forfølger sin mægtige Højheds-
drøm, vedbliver Klokkerne at ringe — lystigt, jub-
lende, som ude af sig selv til Ære for det fattige
"lille Barn, som for mere end atten Hundrede Aar
siden blev født i Bethlehem, og som i Sandhed ero-
brede Verden, ikke yed Blod og Bajonetter, men ved
Fredens og Kjærlighedens: Evangelium, og som skal
regere over Sjælene gennem alle Tider og Evigheder.
sk 3
x
Denne lille Fortælling, »yndig og fin som en
Blomst«, af Digteren Francois Coppée, udtrykker
saa ganske den dybe Stemning af Ærefrygt og Vemod,
man gribes af, naar man under Invalidekirkens tre
Hundrede Fod høje, lueforgyldte Dåm staar foran
Kisten, der indeslutter Napoleon den Stores jordiske
Levninger. i
Hans higende Aand,. hans mægtige Geni. kunde
ikke udholde Fangelivet paa den lille Klippeø ude i
det umaadelige Verdenshav, Hurtigt nedbrødes. hans
Kongen af Rom.
Helbred, og allerede i Aaret 1821 stred han sin sidste
Strid. Under »Taarepilene« paa St. Helena blev og-
saa hans Lig stædet til Hvile; men alt som Åarene
gik, voksede stærkere og stærkere Kravet "om, at
Frankrig selv vilde eje hans Grav. Omsider sendte
Regeringen et Krigsskib til Øen, og ni Maaneder
senere, i Begyndelsen af Aaret 1840, kom Kisten til
Paris,, ført af Prinsen af Joinville og General Ber-
trand, -som havde delt hele Fangenskabet med sin
Kejser -og da endnu levede. Under den største Hyl-
dest og hele Folkets levende Deltagelse stædtes Kej-
seren til Hvile i det pragtfulde Gravtempel, som forud
var gjort færdigt dertil.
Indgangen er fra Place Vauban ad en. høj Sten-
trappe. Ligefor Døren er Alteret, og midt imellem
begge er i Gulvet en vid, -kredsrund Aabning, om-
given af en lav Stenkarm. Fra denne Stenkarm gaar
Marmorvæggen lodret ned til. 9 Alens Dybde, og paa
Gulvet dernede staar Kisten. Denne er 6 Alen lang,
3 Alen bred og .7 Alen høj. Den bestaar af en eneste
Blok finsk Sandsten, mørkerød, blankpoleret, en Gave
fra Kejser Nikolaj "den Første af Rusland. Det ko-
stede 100,000 Kroner at føre den til Paris. Graven,
som altsaa er aaben oventil, er 17 Alen i Tværmaal.
Langs Væggen staar 12 kvindelige. Marmorstøtter,
som billedlig fremstiller tolv af- Napoleons vigtigste
Sejre. Selve Templet over: Graven er en stor, fir-
kantet Bygning, der foroven afsluttes af den” høje,
"pragtfulde Kuppel: I hvert Hjørne er en aaben Por-
tal, som. fører ind til Sidekapeller; i det ene er et
Monument -over Kejserens Broder Josef, som han
havde gjort til Konge i Spanien; i et andet ligger
Kejserens Broder Jeråme, som han havde gjort til
Konge i Vestfalen.
Alt herinde 1 dette Tempel er saa pragtfuldt, saa
højtidelig rent: og simpelt. Oppe fra den høje Kuppel,
falder. et gyldengult Lys over Alteret og over Kisten
dernede med de store, tavse Figurer omkring. Dette
gyldne Lys og de violblaa Skygger, der gyder en rolig,
dæmpet Glans over det blanke Marmor, er af en vid-
underlig gribende Virkning, og af Parises mangfol-
dige Seværdigheder" vil Napoleons Grav altid præge
sig dybest og længst i Sindet.
Uden om Graven runder en bred Marmortrappe- sig”
nedad og fører ind under Alteret. Her. er Indgangen
til Graven, én stor Bronzedør med .mægtige,. alvors-
Napoleons Grav. ”
fulde Statuer paa Siderne ;og Gravmæler over Kej-
serens to bedste Venner: Generalerne Duroc og Ber-
trand. Naturligvis er denne Dør lukket og. åabnes
ikke for besøgende, og derfor staar man stille -og
stirrer paa den og overvældes ganske af "Mindets
fremmyldrende Legioner. Omsider vender man sig
for at gaa bort; da staar man foran en anden Dør,
en Dør med Glasruder, hvorigennem man ser, ind 1
Invalidekirken, ser hele Langskibets Midtergang med
sine' Rækker af gamle Faner, Sejrsminder fra Napo-”
leons navnkundige Felttog, erobrede paa de store
Slagmarker og fra næsten alle Europas Riger. Gen-
nemskudte, pjaltede, falmede hænger de der under "de
høje Hvælvinger og vifter sagte i Trækvinden som
synlige Vidner om, at Napoleons Æventyrsaga er tro-
værdig Historie og ikke éndnu fulde hundrede Aar
gammel. ;
Kejser af Europa! Sultan af Asien! Nej, der
- staar en anden Indskrift over Graven. Da Kejseren
var død, og man aabnede hans Testament, fandt man
deri disse Linier: »Jeg ønsker, at mit Støv maa finde
Hvile ved Seinens Bredder; i Midten af det franske
Folk, som jeg har elsket saa højt.« Og”det er disse
jævne Ord, man har sal som Gravskrift .over. den
store Kejser.
” FRE” NEDE 4
ØR ”……
Til Eftertanke.
Et langt Haab er bedre end en kort Overraskelse. Goethe.
E E
53
Tag Raad af alle, men — opsæt dm Dom. Shakespeare.
7 N &
kol
At benytte Ungdommen påa rette Maade og i Manddommens
Tid drage Fordel af de Erfaringer, man har vundet, — deri
ligger Livets Lykke. Schiller.
SS ERSS:
Gertruds Beilere.
Sortælling af Anders 3. Criksholm.
Med Tegninger af Cari kh. 5.Sdmidt.
et var en Aften i Holbæf
ved —… Helligtrefongerstid
1658. Fjenden var i Lan:
det. Maaneder igennem
havde jvenjfe Soldater
været Sindfvarterede Hog
ByensiBorgere. Det var
iffe alle Steder gaaet lige
roligt til under det paa-
tvungne Værtifab forf de
Ar fremmede -Krigsfolf; men
mi nu havde man begyndt
at tale om Fred, og der var dem, der mente, at De ubudne
Gæfter om føje Tid drog bort. Om Rygtet havde noget
paa fig, var vel iffe givet, men det tjente dog til at mildne
Uviljen mod Fredsforftyrrerne, og deguden havde Jule:
feften med dens Sammenfomfter og Gildeslag for en Stund
bragt Ufredstidens Bryderier 1 Glemme.
08 en Borger og Laugsmefter i Staden, Miffel An-
” derjøn Kip i Fattigboftræde, gjordes denne Uften Forbe:
redeljer til Samlag af Frænder og Laugsfæller. I den
rummelige Dagligjtue fyslede Mitfels jmukfe Datter, en
granvofsen Ungmø, med Madbriffer, Fade og Sfaale, jom
hun jatte paa Bordet. Dette var duget i hele det Længde,
og midt paa det tronéde et tregrenet Ly3 i en Mesfing-
flage. Langs Vinduerne ftod en Slagbænf, paa den an
den Side af Bordet nogle Træftole med Halmjæder, fra
et Hjørnejfab i en halvmøri Krog af Stuen glimtede. det
af blant Mesfingtøj.
Ude paa Gaden” var Mørfet endnu iffe faldet paa. Den
unge Pige gif hen til Vinduerne og faa ud. Hun jmilte
og niffede, og der var paa en Gang noget varmt og flyg-
tigt i hendes Hiljen, jom naar man tager Afjfed: med en
god Ven eller Kending, man venter at je igen om faa
Timer.
Da hun vendte fig om, ftod der en ung Mand i Stuen.
Han fyntes lidt duvnaffet, fom han ftod der i Halomørfet
ved Døren, og der var i hans Blif og Minejpil en For:
jagthed og Sfyhed, der dannede en underlig: Modjætning
til- hans fæmpeftærfe Sfiffelje. .
Ved Synet af ham farvedes den unge Piges Kinder af
en mørf Vredesrødme.
rØenner!”- udbrød hun. ,Som du fommer Tliftende!
En fulde” tro, du altid gif paa Tyvefoffer, faafjom dit
Komme aldrig høres, før Én fer dig.”
Denner traadte et Sfridt fremad, og da Lyjet faldt paa
hans Anfigt, vifte det et bedrøvet, godlidende Udtryt i
hans Øjne.
neg faar vift aldrig lært at pasje Tiden faa vel, at
mit Komme bliver efter dit Tæffe, Gertrud.”
Hun fvarede iffe, men gav fig paany i Lag med Bord:
SR BER og flyttede om med Fadene paa "en ftøjende
aade.
rDu var mof ved at hilje af med Kornetblæjeren, da
jeg fom?” begyndte Henner igen.
»S&oruetblæjeren?” Gertrud gav et lille Kaft med Hovedet.
»Yan traadte juft ud fra Biflagsdøren, da jeg vilde tage
i Dørgrebet. Det er en ranf og ftovt Karl at fe til 2.
han tytfeg vift godt.om dig, Gertrud.”
»Xaa — om faa var?”
1Saa fulde du vare dig og intet Øre laane til: hang
Ganteri; de Krigsfolf er ej at lide paa — de er løje S6ugle
til Hobe. Og mindes bør du, Gertrud, at Kornetblæjeren
er vort Lands Fjende.”
1Der er én Ting, du ogjaa bør mindes, Henner.”
ng. det er?”
»Ut jeg iffe ftaar under dit Jormynderjfab!”
Atter det lille ftolte Kaft med Hovedet, fom Henner
fendte |aa godt. ; 5
Hvorfor bliver du nu vred, Gertrud? Du ved dog, at
jeg fun vil raade dig til det gode.”
Zen har jeg ffiffet Bud efter dit: Raad, Genner? Og
gaar det dig an, om den |venjte Soldat ftifter Ord med
mig? Cr han vort Lands Fjende, da har han vel iffe jelv
faaret fig dertil. Og En tør vel driftes at vije ham Gæ-
ftevenjtab, jaajom han af Byjens Øvrighed er herbergeret
1 vort -Qu$.”
Henner ftod et Øjeblik tavs. Saa nærmede han fig den
unge Pige, frygtjomt og tøvende, med den tvefindedes hele
Ubefluttethed over fine Bevægeljer. Wien hans Ord faldt
med en egen tung Klang, jom lod ane, at de hentedes op
fra hans -Væjens Dyb.
»Dar du da faa helt og ganffe forlift al Godhed for
mig, Gertrud? — Tytfes Kaarene, jeg fan, byde dig, intet
gode, eller hvad Har du at fære over? Vi har været Ven:
ner og Legejøjfende jom Børn, og du ved, at min fu
har ftaaet til dig fra den Stund, jeg fom til Sfelsaar og
Ufder. Wen nu ftøder du mig fra dig med Haan og
Kulde, Jom var jeg en bettelarm Stodder.”
Baa Gertruds &mder jynedes et varmt Sfær. Hun ftod
midt for Bordet, jmuk og tætfelig i fin mørte Hjemmetjole
med. den fridene hvide Bryftdug, og hendes Stitfelje teg-
nedes fin og rant i Lystredjen fra det tregrenede Hellig-
trefongerslys. Ved Henner3 fidjte Ord vendte hun fig om
imod ham, og deres Øjne mødtes.
rom du havde Kifter fulde af Guld, Henner,. da var
du dog ligefuldt bettelarm jom nogen Stodder; ftaar du
iffe der jom en Tigger — ja, jom en Hund, der vil trygle
lig et Kærtegn til! Men det fial du vide, Henner, at al:
drig tigger nogen fig min Kærlighed paa!”
vDu har flet ingen gode Ord til mig mere, Gertrud?”
neg har de Ord, du jelv ved dm Færd lægger mig
"paa Tungen. Du hfter og niger dig om mig, ihvor jeg
"Jtedes, og din Tale er en ynfjom Klynten, jom havde du
frijtet al Livjens Yrøvelighed. Der er jan lidet af en
Pand i dig, Henner. Hvor din Hu driver dig frem, driver
dit vantelmodige Sind dig tilbage. At du ej jelv fan je
det! Dine Forjætter gælder, fra Høns flyver ned, til Høns
eg op. Aldrig fan du jamle din Bilje til at gøre no:
Get heltal É :
net er itfe bare Smaating, du har at fige mig paa, Gertrud”.
re
ELERS ER — så
Seere,
Ry Seer
55agdnssgee mt SEE mn Wern
ans "anni de:
i
|
eg. liger fun Sandheden. Du ipurgte felv, hvad jeg |
havde at fære over. Mu ved du det. Jeg unde have |
jagt dig det med færre Ord, og da vidfte du, hvad jeg
bar røgt for 1.7
Sig fun frem.”
vt det ingentid vilde fpørges om big, at du havde øvet
en Daad, der frævede Mandevilje og Ptandemod.”
Der gif em Dirren gennem den unge Karls fraftige Le-
geme, Det var, jom om et Drag af Viljeskraft arbejdede
fig op i ham. Han rettede fin &vop, og der lyfte en blank
Glans i hans Øjne. i
De Ord ffal du fomme til at falde tilbage, Gertrud.”
Derfor raader du j|elv, Henner! Sfer det, fom du
figer, da har du mere at vinde. . . Men lad og ej ffilles |
i Vrede. Har mine Ord. frænfet dig, da hold mig det til
Gode. Jeg tror paa dig, Henner — det gælder blot
om, at du for Alvor vil.”
Gertrud rafte Haanden frem. til Afffed, men Henner tog
den iffe. Han vendte fig brat og gif, og Døren faldt tungt
til efter ham. .
EL:
Gertrud var omtrent færdig med Borddæfningen.
Ude i Forftuen lød højttalende Stemmer og Zrampen
af Støvlefødder, og jfnart bænfedes Gæfterne om Sule:
madsbordet i den ftore Bjælfeftue, hHiljet Gelfommen. af
den lille vimje Miffel Kip med det jmilende "Anfigt og de
lange Krøllebufler ved Ørene.
Gertrud gav fig 1 Lag med at ffodde Vinduerne. Ude
i Binteraftenen |finnede Sneen hvid og blændende, og Stjær-
terne tindrede paa den ftore mørfeblaa. Himmel.
Hun ftod et Øjeblif i Tanfer med Sfodden i Haanden.
Da fornam hun pludjelig et Wenneffes AMande tæt ved fit
Unfigt og jaa to jmaa liftige Rotteøjne fæftede paa. fig.
,3 havde nær gjort mig bange, Ole Kræmmer!”
Ole Kræmmer var langt ude over Ungdommens Aar,
men der var noget velplejet over hele hans ydre Stfitfelje.
Han var. fornemmere flædt end nogen anden af Gæfterne.
Med fin bræmmede Fløjlsfofte og fine udffaarne Hojer
lignede hang Dragt mere en Adelsmands end en Borgers,
og der var over hang Væjen og Dptræben en hovmobdig
Brammer, der røbede, at det var ham en Hjærtens Attraa
at bære fin Velftand til Sue.
,Jeg bringer noget med til eder, gode Gertrud. Ct lidet
Bynteftyffe fra min Bod, om IF intet vil forjmaa.” Og
£&ræmmeren viflede ud af fin Kofte et firligt jammenfoldet
Klæde, jom han gav den unge Bige i Hænde.
Et Siltetaftes Klæde — juft det famme, jeg forgangen
jaa. i eder Bod, men ej havde Benge til at føbel” Ger-
trud flyngede Klædet om fine Sfuldre, og. hendes Fingre
gled færtegnende over det fine, bløde Taft. É
De maa Rotteøjne hvilede paa hende i lurende Velbehag.
»Sij, ej, hvor den blaa Farve flæder eder! Ole er. em
Kender, faar I tro. Han forftaar at vælge det rette, og
han ved tilfulde, hvad der fryder de fmaa fnibfte Jomfru-
hjærter.”
Gertrud tog fmilende Syn af fin Vynt. Wen idet hun
mødte S&ræmmerens Blik, ftød der op i hende en Følelje,
der med et" fejede Glæden over den modtagne Gave til
Side. - Wed et brat Tag rev hun Siltetaftet af Sfuldrene
og lagde det bort paa Sfabet i Hjørnet af Stuen.
Ole &ræmmer havde nøje fulgt enhver af hendes Be-
vægeljer. i
3 ev alt træt af at bære eders Stad3?”
veg har ej Stunder dertil. Det vandt mig i Hu, at
jeg havde forfømt at lægge Bed paa Ilden, jaa after
maa fidde i fit Kammer og fryje.”
uten naar I har lagt Ved paa Ilden, fommer I atter
id. ;
»Bafter har det faa enfomt. Altfor lang vil Tiden falde
hende, om hun ftal være mig foruden den hele Aften.”
n9aa ftor en Omhu, J bærer for den gamle Kvinde,
Gertrud?” 7 «
gun har været mig i Moders Sted fra hin Dag, hun
fom Ente fom hid fra det Holftenfte. Og en god Moder
har hun været. Det Lov maa jeg give hende,”
"Gertrud fænfede fit Blit. Det ligejom gemte over noget
— moget, hun inderft inde værnede om, aft itfe Oles for:
ffende Øjne fulde hente det frem for Lyjet.
13 ved, at Fafter under Veft og hærgende Sot forlijte
al den Belftand, hun ejede ved fin Husbonds Død. Som
en fattig Kvinde fom hun i Faders us. Aldrig har hun
færet over fine Kaar, men det tyttes mig ftundom, at jeg
fan formærfe, hvor hendes Tanfer i enjomme Timer Grub-
len dvæler ved det, hun har. friftet.”
»Om det laa i eders Magt, Gertrud, at gøre hendes
Kaar lyje og gode jom før” — Kræmmeren dæmpede fin
Stemme. til en fortrolig Hviffen —; ,,0om det flod til eder
at aive hende lidt tilbage af den Velftand, hun Har forlift
— hvad vilde I da?” ;
Gertrud følte Kræmmerens ftiffende Øjne hvile paa fig.
Hun løftede iffe fit. BLÉ, hun tyftes fig fanget i et Næt
af fine Traade.
Da blev der ovre fra Mændenes Lag faldt paa Ole
Kræmmer.
, Kom hid, Ole, og tag dit Bæger fom Mand i Lavet!”
bød den tyffe Klavs Brygger. — - :
, Bi briffer paa, at Fredens Tider fnart maa være nær,
at vor By3 Handel og Næring fan. trives Jom tilforn”,
tilføjede Gert Bager.
,&n Sfaal for, at Svenffen maa være ude af Landet,
inden Faftehøjtiden fommer!” raabte den ftærfe Jes3 Kniv-
imed. ,,Død og Beftilents over alle de fjaframentilfe UtyjÉer,
Sfælmer og Stratenrøvere!”
Mændene løftede deres Krus og draf. Under Raab og
Støjen og Bægerflang jmuttede Gertrud ud af Døren.
TIT.
F et lidet hvidfalfet Kammer, hvig væjentligite Boffab
dannedes af en mægtig AlÉove, et Bord og et Bar Stole,
fad en gammel Kone og læfte langfomt og højtideligt i en
ftorftilet tylk Andagtsboaq : ; ; :
,Did, Gott, ewiger Vater, preijen tvir alle Lage; und
loben deinen Namen allezeit von Cwiafeit 3u Cwigfeit…. .”
Y den aabne Dør ftod Gertrud. Hun tryffede et Ky3
paa den gamles Læber og fatte fig derpaa ved hendes Side.
,Her har I mig igen, Fafter.. Tore Gæjter fan bravt
forlyfte fig uden min Hjælp, tænfer jeg.”
Den gamle. luffede fin Boq og lod de ftore Mesfing= -
briller glide ned i fit Sfød. Hendes kloge graa Øjne hvilte
paa den unge Pige med øm Hengivenhfed.
,Hvor du er god, Barn, at du vil blive og forte Tiden
for mig. Lange og. trifte vil Dagene falde, naar den Stund
fommer, da-jég maa fidde ene i mit Kammer, uden at fe
dit lyje Smil eller høre din Stemme . ..”
omsider.
»Som 3 taler i Aften, Fafter! Hvorfor fulde jeg for:
lade jer?” År
1&an du fpørge, hvorfor? En Bejler funde fomme og
begære dig til Xgteviv . . .”
na, en Bejler funde fomme!”
vQan er maaffe alt i Hujet, Barn.”
13 mener Dle Kræmmer ?”
»Suft ham.”
Gertrud jmilte — et fønligt Smil, der glimtede frem
jom Genifær af et ffjult Straafevæld, og jom et ungt
Hjærte næppe felv fan gøre fig Rede for,
»le fer vel til, hvem han" fæfter . ; . Men blev jeg
Kræmmerens BViv, Fafter, da fan I trygt lide paa, at jeg
fulde intet forgætte eders Godhed imod mig!”
»Åa — Taf, Taf, Barn!”
»Seg vilde hygge om Jer i mit ny Hjem, font I byg:
gede om mig, da jeg var lille. Det blødefte Sæde og den
funefte Krog jfulde være Eders. Og Piger ffulde gaa jer
fil Haande fom fordum.” ;
»Aa, Barn, Barn!” ;
129 jeg vilde trine ind i Kramboden og tage de finefte
Tøjer — blommede Fløjeler, riflet Silfe og Damaffes Klæde
og brede det altiammen ud for jer og fige: Tag, Fafter,
fag! Drøm Cders Ungdoms Velftand og Lyffe tilbage!”
ra, Barn, Barn!” >
Men jeg fommer iffe til- at trine i Kramboden fom
Dle Kræmmers Biv!”"
Uden at have hørt Gertruds fidfte Ord niffede den gamle
med et lyffeligt Smil til den unge Bige.
»Saa glad du har gjort mig, Barn!”
De to Kvinder fad tavje et Øjeblif, hver i fine Tanfer,
der bevægede fig ad vidt forjtellige Veje. Fra"Gildesftuen
føb ind til dem nogle Ord af en Driffevije :
»Saa driffe vi Santa BVentes Staal,
Santa Bentes Sfaal.. ..”
»9u, for en Lyftighed derinde, Fafter!” i
De holder jo Gilde, Barn. Om du gif dem for Borde,
vilde din Fader vift tyffes godt derom.”
…0g Ole Kræmmer?” :
»Dgjaa Dle Kræmmer.” ;
» Jeg bliver helft hos jer, Fafter. Xl den Larmen og Y
Stimen ftaar mig lidet an.” ; k
"Du er ung, Barn, og det unge Blod trænger til Mun: |
terhed og livlig Omgængelje.” (i
I taler, Fafter, jom vilde I flufs være mig kvit.” p
Det ved du, Barn, jeg iffe vil.” i
Nu, jaa lader I mig bliver her.” É
Gertrud gif hen til Ymduet, løftede Sfodden fra og jaa Øl
op imod Stjærnerne, Hendes Hjærte bankede ftærkt, en |
jæljom Uro bølgede Igennem hendes Sind. Havde hun j]
Luffe eller Sorg i Vente? Sfulde hun træde for AXltret i
fom Ole Kræmmers Brud? Nej, nej, aldrig i Cvighed! A
Om faa hendes Fader hundrede Gange vilde tvinge hende SØ
dertil! 2... Langt hellere gav hun Henner fit Jaord — leg
Henner, hende3 trofafte Barndomsven med det bløde Sind.
- Kanffe hun funde forme hang Vilje og føre ham frem til
Manddom. — —
Nej, nej, heller iffe Henner! Der var en anden, hvig
Billede trængte fig frem i Forgrunden. Naar hun tænfte,
paa ham, da ildnedes hendes: Blod, det var, Jom hendes
Sang og Samling forgiÉ, hun var baade glad og angft i
der jamme Stund . . .
Men hvad baandede digje Tanfer? Var de iffe fon Blom:
fter, der duftede i Dag for at visne i Morgen? .…… . VD,
JF hellige tre Konger, J rande et ungt, færlighedsbanfende
| Hjærte ti det Kvide — I ffærme og vogte det for Ulytfens
| bitre, fvalfulde Dage! ». . ;
Den gamle havde vendt fig lyttende om imod Døren.
Jeg tykfeg, nogen famlede ved Dørgrebet, Barn. Se
ud, om det ffulde være Kornetblæjeren.”
Ik Gertrud jaa ud, men vendte ffuffet tilbage.
Ht , Der var ingen, Fafter.”
j Saa længe han bier med at fomme i Kvarter.”
HK »Maajfe fommer han intet, Det er alt filde.”
,Dg mine Øjenlaage bliver faa'tunge . . .. Ved du,
Barn, at jeg har gaaet og været ræd for den unge fvenjfe
Soldat?” &
For Kornetblæjeren ?”
At han fulde have daaret dit unge Blod.”
ker maks AEG is;
ere ST SE
er
RENE
i
SEER AED ER
»Øvor funde JF tro. . .1” ;
»Dgfaa Ole &ræmmer bar Frygt derfor. Han fortroede
fig til miq i Cnrum forgangen.”
Han fortroede fig til jer?”
»Striftede, at han bar ftor Kærlighed til dig og vilde
gøre dig til fin Wgteviv. for Gud og Mennelfer, om du
gav dit Minde, fom din Xader havde givet fit. Men du
vifte Kornetten. din fynderlige Gunft, tyftes han.”
»Dg det fagde Ole Kræmmer?”
1Det Jagde han. Men jeg fvarte, at han dømte fejl om
dit Sind. En gaar helft faa lønfig med fligt.”
Gertrud niffede fom i Drømme. ,,Ja, det er fandt!”
Wen jeg fagde det meft "for at ftille ham tilfreds. Jeg
fendte jo intet felv dine Tanfer — dengang. Saa meget
færere er det mig mu at vide, at Ole fan være tryg for fin
Bejlen.”
nHvoraf ved I det, Fafter?”
»UfF bin egen Mund, Barn. - Du fagde det nYy8, da vi
taltes ved derom.”
.… Gjorde jeg?” ;
»Du lille Sfælm! Du har mig nof til Vedfte . .
Aa, Barn, hvilfen Luffe for dig at drage ind i Kræmmerens
rige Hu3?”
Gertrud ftod med Anfigtet bortvendt fra Fafteren. Sun
vresjede Hænderne mod Brøftet, fom ftedtes hendes HSiærte
i Angft og raadløs Kvide, og hviffende, fom for fig felv,
Jagde hun:
1Dgfaa Lyfferr fan føbes for dyrt.”
Hvad fagde Du, Barn?”
,'&n overvættes ftor Lytfe, Fafter!l”
»Sa — itfe fandt? Og glad. ffal jeg fidde i Arnefrogen
under det Tag, hvor Du raader for Dug og Difk.”
— Fra Gaden hørtes Lyd af en Fodgængers Trin over
den frosne Sne. Trinene ftandjede udenfor Mitfel Kips
Hus. Gertrud aabnede ffyndfomt Døren, men veg tilbage,
fom ramt af mørfejAneljer, da en væbnet Byjvend traadte
Ind.
»Syvad fører Cder, hid?” fvurgte ben qamtle,
n$eg bringer Bud og- Melding til Miffel Anderføn.”
n1Melding fra hvem?”
eæ
Fra den fvenjfe Kvartermefter. Unlangende Soldaten,
der er herbergeret i Miittels Hus... Dan er fommen en i
Ufærd til.” i
Gertrud var bleven hvid jom Væggen, hun lænede; fig '
til. Hendes Blif fæftede fig i angitfuld Spørgen paa By: Ø
jvenden: ,,Han er død?” |
rage,
Byfvenden niffede. 3
Den gamle havde med Møje rejft fig fra fin Stol.
Men hvordan i Herrens Navn:er det gaaet til?”
San er bleven dræbt under en Tviftighed — af Kvar-
termefteren.”
Meden3 Byjvenden gentog fin Wlelding i Gildes|tuen,
var Gertrud med et halvfvalt Sfrig funfen om paa en
Gtol. . å ;
"Men faa fat dig — fat dig, Barn! Saa holdt du
alligevel af den jvenjfe Soldat?” ;
Jeg vidjte det iffe, Fafter — før nu.”
Aa, Barn, Barn!” ;
Gertrud flog Øjnene op og faa Fafteren ftaa bøjet over
lig i dyb Smærte. Da tog det paa at bævre om hendes
Mund, og hun braft i er bæftig Hullen.
nr Zilgiv mig, Fajter! Jeg fan iffe — jeg fan iffe tage
Ole Kræmmer!” !
Det fom afbrudt af Graaden. Bafteren lod hende rolig
græde ud. Der var fommen et ejendommeligt Glimt i den
gamle Kvindes Øjne. Det pludjelige Dødsbud havde fom
et Lyn ffaaret gennem det foglende Bæv, hvori hendes Drøm
om nye Dage i Velftand og Herlighed havde fpundet hende
ind. Nu fattede hun Meningen af Oles. forblommede Tale
forgangen. ,,Om En vilde frem, da maatte En gøre fig
Vejen. ryddelig”, havde han jagt. Men Kræmmerens Meine:
[pil under denne Ordvefsel, der fandt Sted i "hendes Lam:
mer, forftod hun førft nu til fulde. Kvartermefteren var
herbergeret i Ole Kræmmers Hus. Havde iffe han været
Dig Redffab til at rydde Vejen? Var den foregivne Tvi:-
ftighed andet end. et Rænfejpil, og havde iffe Ole med
blanfe Sølvdalere betalt "den unge jvenjfe Soldats Død?
Den gamle nærede iffe mindfte Tvivl derom. Dle Sræm=
mev var fommen til. at ftaa for hende i hele hans liftige,
rænfefulde Ondifab, og hun gyfte ved Tanfen om, at hun
havde villet vende Gertruds Sind og Hjærte til ham.…
Gertrud havde lagt fit Hoved i Bafterens Sfød. Cfter
"den ftærfe Sjælefpænding med. dens Svingning mellem
Længjel og Glæde, AUngit og Sorg, var der lidt efter lidt
faldet Ro over hendes Sind. Hun græd iffe mere, men
følte fig fan ufigelig træt. Mærfede en Tyngjel i alle
Zemmer, faa hun næppe funde ftaa eller ftøtte.
Og fnart var Lyfet MufÉt i Kammeret, og den ftore AL
fove gemte to fovende Kvinder. Men da Gertrud Iuffede.
fine Øjne, gled Henners Billede jom et flygtigt Glimt forbi
hendes Syn.
IN
Gildesftuen i Mitfel Kips Hus var forlængft tom, og
Gæfterne, der var blevne ufifre paa Benene tinder rigelig
"Den ftjærneflare Vinteraften.
Nndelje af det ftærfe Julebryg, famlede fig hver til fit i
Mitfel Kip ftod i Døren og hilfte af med Gæfterne.
Hans Tunge mægtede næppe at føre Ordene frem, men
hans Anfigt fmilte beftandig, og det fyntes næften, fom
vilde det beholde det jamme maffeagtige Smil, om nogen
ftødte ham en. Kniv i Bruyftet.
Da den fidfte Gæft var forfuundet om Hushjørnet, ftængte
Miftel Døren og vaflede derpaa ind for at jøge Hvile efter
Aftenens Møje. Men da han naaede Sengen, var hang
fræfter udtømte. Wied et brændende Lys i Haanden fnub-
lede han over Sengefjælen; blev liggende tværs over Sen-
gen og jov med det jamme,
En Stund efter fom det ham for, fom hørte han en
jæljfom- Graven i fin umiddelbare Mærhed. Det lød, jom
vr det Mu3, der gnavede i Sengehalmen under ham. -Men
hans Hoved var altfor tungt. Han funde iffe løfte det fra
Buden, funde iffe faa de føvndrufne Øjne op for at fe,
" hvad der var -paa Færde. Og den guavende Lyd blev ved
.…. Den fteg til en Knitren og Knajen fom af et giubende
Povdyrs Tænder
Og da ffar et Raab gennem Natien:
»Brand! Brand! Miffel Kips gu3 brænder!”
Bægtere og Byjvende fom til. Underlig raadløfe ftod
de flefte. Med deres Spyd forjøgte de at aabne Døren
for at trænge ind i det brændende Hus, men de folide Ege-
planter gav iffe efter, og under det gavnløje Arbejde flog
Røg og flare Flammer op gennem Hujets Tag.
Da var der en høj, fæmpeftærk Svend, der med lynjnar
Haft banede fig Vej gennem Vægternes og de tililende
Borgeres Sfare. Hvorfra han form, jaa ingen. Han holdt
en ftor ØfSe i fin Haand. Med et Bar fraftige Slag
made han Dørfyldningen, hvorefter han ffyndte fig ind
it Sujet.
En fvælende Røg væltede imod ham, men han ænjede
den iffe, ilte uforjagt fremad. Og fnart ftod han 1 et
SKammer, der var opfyldt af Høg, men endnu urørt af IL
den, holdende en ung Kvinde i fine Arme.
Hun var halvt bevidftløs, da han bar hende ud, men da
den frijfe Natteluft ftrøg over hendes Bande, flog hun Dj:
mene op og fendte fin Redningsmand.
»Denner!” udbrød hun. ,,Henner!”
Ja, det var Henner. LOpfyldt af Harme over Gertruds
frænfende Ord havde han, i Stedet for at gaa til fit Hjem,
drevet rundt paa Gaderne og var faaledes blandt de førfte,
der fom til Brandftedet. Lanfen om, at Gertrud var i
are, ja maajfe død, (od ham glemme den lidte Krænfelfe
og. gav ham Mod til at trodje Dødsfaren, medeng de andre
ftod famlende og raadløje.
Han føgte atter ind i det brændende Hu3. Røgen blin-
dede hans Øjne, og Ilden, der havde faaet ny Næring ved
Luften: udefra, greb fat i-hans Klæder.
Der forløb en Tid — en Tid i angftfuld Spænding,
fang jom en Evighed. Da vifte Henner fig atter, bærende
Å ig Byrde, jom han varfomt lagde i den unge Biges
øb.
nR2ever Fafter end?”
»Dun lever.”
Henner drog fin Kofte af og jvøbte den om der gamle
Svindes Legeme. Ogfaa Gertrud var paa lignende Vis
bleven ffærmet mod Vinterfulden. :
Byfvendene havde imidlertid bragt Miffel Lip ud. Hans
Krop havde flere Brandlaar, men han fov endnu, og hans
Unfigt-fmilte fjom før.
Kort efter var Hujet brændt ned. Men da Ptorgenen
fom, var de brandlidte under Tag hos Henners Forældre
it en liden hyggelig Værtsbod ved Labefsbommen i Byens:
øftlige Del. :
Henner ftod i Stuen, hvor de to Kvinder hvilte paa et
haftigt opredt Leje.
Hans Stiffelje Jyntes helt forandret.
JF Denne Nat var han modnet til Wand. Det var, fom
han med et havde faftet Sam og-ftrøget det. forfagte, det
mobløje og tvefindede af fit Væjen jom en Fornedrelfens
Klædning. i å
Han var vofget aandelig ranf i disje Timer, hvor han
havde ftanet Anfigt til Anfigt med Pligtens Bud og følt
Dødens Sværd over fit Hoved. 2
Men heller iffe for Gertrud havde denne Nats Hændeljer
1w. 1904. F
ES ESS
været uden Betydning. Det ftolte og felvfifre i hendes
Natur havde faaet et Knæf. Hun var fommen til at je
paa Henner med andre Øjne . .. Havde hendes Cljtov
til den fvenjfe Soldat da været mere end en flygtig Brand,
let at tænde og far at fluffe? Naar hun tænfte derpaa,
var det hende altjfammen fom en underlig Drøm. Der var
Sorg i hendes Hjærte, men iffe den bitre, uhelfelige Sorg,
der ftænger fig livsfjendtligt inde fom i en Fæftning. Det
var den ftille, vemodige Sorg, der fan grædes ud ved en
trofaft Bens Bryft. -
p S al vinfede Henner hen til fig, og ftile greb hun hans
aand.
nØenner”, bab hun, ,fan du tilgive mig, at jeg har
frænfet dig, og fan du glemme alle mine umilde Ord?”
Det varme Glimt i Henners Øjne røbede, at Tilgivelje
var ffænfet hende i fuldefte Maal, og ømt bøjede han fig
he og fysjede den Haand, der frivillig havde lagt fig i
ang.
Sfæmt.
Efter et Jernbanejammenftød fandt man en Mand fiddende
uffadt i en af de fnufte Vogne. Da 2et var førfte Gang, han førte
ng Tog, fpurgte han en Konduftør: ,,Stopper De virkelig altid faa
hurtigt?”
Den rejjende: ,,Gvor Iangt ev vi fra Land, Kaptajn?” — ,,En
Inap Fjerdingvej.” —,Øm! — Jeg fan iffe fe det. I hvilfen Retning
da?” — ,Ligeneden under 083,”
—SKORE—
Ingemanns Brud og hans Sor-
lovelfesbiftorie.
Af Micolaj Bøgbt.
Lucie Marie Mandir
Y blev født i København
den 13. Februar 1792,
Hendes Farfader var Ge:
neralauditør og hendes
ader ligeledes jutridijk
, Embedsmand; Moderen
I var Datter af Kapellanen
LÅ ved Frue Kirke Hviften-
dafl. Igennem flereSlægt-
led ftammede hun baade
paa fædrene og mødrene
Side fra Embedsfamilier.
gaderen var en meget be:
gavet Mand,: der i toget
mindre end 6 Aar havde taget 5 Cr:
aminer, deriblandt 3;Æmbedseraminer:
den teologijfe, den juridijte og Den ftore
Filologiffe, alle ,med Berømmelje”.
Efter med Dygtighed at have beflædt forffellige juridiffe
Embedsftilinger blev han i 1801 Amtmand paa Born-
holm. Her tilbragte han 3 tildels glade Aar og blev jaa
Kommitteret i Hentefammeret.” En voldfom Gigtfeber med
H apopleftijf Karafter angreb ham i 181%, og i 1818 bragte
fi et lignende Anfald ham Døden nær. San fom fig dog,
F) Mine Kilder til denne Sfildring have ræret: Yngemanns ns XU-
bageblif paa mit Liv og min Forfatte: virifomhed”, hans Digte, Shjwa-
nenfliigels ,,Ingemanns Liv og Digtning”, ,,Danti Literaturtidende”
1831, Breve tilg C., Anderfen”, Ree til og fra $ S, Ingemann”
og mundtlige Meddeleljer.
faa at han i 1822 funde forfremmes til Deputeret for Fi:
nanjerne, fra hvilfen Stilling han i 1830 tog Afited med
fuld Gage i PBenfion. Han var da Konferensraad. Det
var en ftille, bramfri, redelig Mand med et lille, fvagt,
men dog udholdende Legeme, der imidlertid bevægede fig
ubehændigt, hvoraf fulgte en vis Undfeelje .og wrygt for
Unftød. "Af fin Fader var han tidlig holdt til Bøn Dg
Læsning i Bibelen, og, ffønt han med alle fin Tids livlige
unge Mennejfer hyldede de franffe Revolutionsideer, hørte
han altid til de Moderates Parti. Han var med. blandt
Borger: og Bonde-Friheden3 ædlefte Talsmænd, fendte iffe
Menneffefrygt, vijte iffe Omhu for egen Fred eller Lytte,
men røbede i Alt frimodig Sandheds- og Retfærdigheds:
Wølelje, Korthed og Beftemthed prægede ham, derfor talede
han fun lidet og fil ligefrem Kvalme ved overflødig. og
vidtløftig Snaf. De ffønne Kunfter havde han ifte ringe
Sans for. Blandt Digterne elffede han højeft Johannes
Ewald, hvem han perfonlig havde fendt, og til fine fenefte
Dage glædede han fig over Holberg; men han var aldrig
enfidig; det Sfønne fom det Gode elffede han i alle dets
Stiffeljer og var ualmindelig modtagelig for al ny opdut:
fende Ytring af ægte Boefi.
LAS fit 31. Aar (1789) holdt han Bryllup med fin 3 Aar
tidligere fæftede 33aarige Brud. Hun ftildres fom fredelig
og færligfindet; -om hendes ,fyje Aand, ædle Hjærte og
rene Tænfemaade” har han felv vidnet i et anufÉript,
beftemt til ,at bevare hendes elifelige Minde i Familien”.
Hun døde i 1816. Cfter fin Afifedigelje tog han Ophold
hos Ingemanns i Sorø og døde der 1831.
Uf dette Wgtejfab fødtes to Børn, en Søn, fom døde
tidlig, og en Datter, om hvem jeg her vil tale.
Mean mener jo — eller har i alt Fald tidligere ment —
at den unge Pige, ja, i det hele: den Kvinde, der mindft
omtales, er den bedfte. Om Lucie Mandir'es Barndom
og førfte UngdomShiltorie veed man næften Intet Dun
vorede op i et ftille Hjem 403 fint dannede Forældre, der
vare Tlyffelige ved hinanden og ved hende. Tidligt droges
hun mod Bøger og levede der et romantij Fantafiliv. Selv
fortæller hun: ,Som ganffe Lille læfte jeg en Børnebog
af Madame Genlis, hvor Scenen er i Spanien; jom Halv-
å
voren læfte jeg i,,Galathea” (2: den i Baggejen3 ,,Da jeg
var lille” omtalte Roman af Franffmanden Florian efter .
den fpanjfe Digter Cervantes), Gonfaloo de Cordova og Dot
Cunirote og levede mig ved dem ind i det fpanjfe Liv. Hyr-
dernes Nomadeliv paa deres Bjærge, jom ftræffer fig gen-
nem hele Landet, gav et jmukt Sceneri, de (maa romantijfe
Begivenheder tiltalte Fantafien, og det hele gav en Stem-
ningspoefi, Jom jeg har bevaret Indtryffet af mit hele Liv.
Krojcenerne og de fomijfe Partier, fom ere tegnede med
mere ifarpe, farafteriftijle Træf, tiltalte mig derimod mindre;
men de ftaa dog alle jaa levende for mig, jom om jeg havde
oplevet det Alt.” '
Som Supplement hertil og [om Bevis paa, hvorledes
det Ujædvanlige loffede hende og hvor følfom hun var,
fan jeg fortælle en Scene fra hendeg 16. Aar (1808). Hun
beføate en Enfefrue og dennes fire Døtre, hendes Veninder,
der boede i et Gartnerhu3 nær Indgangen til Frederits-
berg Allé. Hun figér da: ,,To eller tre Vogne med en
Mængde jpanjfe Soldater bleve førte tæt forbi Vinduerne.
Vi fløj naturligvis Alle med ftor Deltagelje til Vinduet.
Bi vare fem Brunetter, og mine fire Veninder vare meget
imuffe. Det var forunderlig gribende at je disje lænfede
Menneffer, fom jan uffyldige bleve førte til Døden, ligge
der i dereg hvide Uniformer med de brune Anfigter og,
idet de fåae 03 unge Biger, glemme hvad de drog i Møde,
brede Armene ud mod 08 med Overraffeljens Udbrud, me:
dens de forte Øjne ftraalede af Glæde. Dette barnlige i
Sjælen er faa dejligt. For 03, fom vidfte, at de jom De:
fertører ffulde ffydes af de Franffe, var det fmerteligt at
"Je det fidfte Glimt af dem.”
Ingemann figer om hende:
D, Du var fføn jom Barn; Du fane fun iffe
det 2y3, der gav nt Stær til Lof og Kind
og delftenens Glans i Øjets Blifte,
Han taler om hendes ,,Væfens aandsbelyfte Barnebilled”,
om hendes brune Øjnes Dyb, jom var Aandens Spejl, det
dunkle Haar og de brune Kinder, fom iffe behaged hende
jelv. Han figer:
FF?
neg fane Din Alvorsleg i Barnehjemmet,
nDin Studfen, naar de ldre ad Dig Io,
nDin Fryd, naar frit DU fad, hvor Fugle bo,
»Mmens Duffeverdnens Glæde var Dig fremmed.
nåeg faae Din Ungdoms Sjæleflugt, uhæmmet
na ydre Tvang, en Billie, faft og tro,
ven Kærlighed, en Aandens Tilltdsro,
nÅom ingen Magt i Farens Siund har ffræmmet.”
Sandheden af dette fidfte Udfagn bevifte hun BY. a., da hun
var 15 Aar gammel. Det var i 1807, og hun havde da
erfaret, at hendes Moder mange Mil borte fra hende laa
farlig jyg. Hun vilde ftrav ile til hende for at pleje hende,
hvilfet hendes Nærmefte føgte at forhindre, da Sjælland
var overfvømmet af engelffe Soldater. Saa tog hun Orenge-
dragt paa og forlod ved den førfte gunftige Lejlighed fit
Hjem; men hun for vild og” maatte tilbringe en Nat i
et Træ, medens hun ftadigt var udjat for at falde i Fjende:
vold. Endelig fandt hun et Tilflugtsfted, Hvorfra hun
blev bragt til fit Hjem. Det er om denne Begivenhed,
Ingemann fynger:
Jeg jer Din Gang hin Nat blandt Fjendehære:
alene ledet af Din Engels"gaand,
formummet, tryg, Du bjærger Liv og re.
Du vil hvad Dig tilhvifter Ganbets Aand,
Du vil til Hjælp i Smitfotdødens Bolig —
og hvad Gud vil i Dig, Du vover rolig.
ra fit 9. til fit 12. Aar opholdt hun fig paa Born:
holm, ellers i København, hvor hun altjaan i en Alder af
9 Aar — fort før hendes Fader blev Amtmand — op:
levede Slaget paa Rheden og i Femtenaarsalderen Eng:
lændernes Bombardement. Hun fif da Bud fra en mindre
fredelig Verden end den, hun ellers var vant til at leve i.
Hun vorede frem til ftadig ftærfere aandelig Udvikling.
Megen mufifalff Begavelje vifte hun og dyrfede Mufitlen
vraftijt. Aftetijf Literatur var3 hendes Trøjft og Glæde,
hun. forftod den fint og optogiden energift i ig. Der
boede en Kunftnerjjæl i hende, og denne vendte fig med
fin dybefte Trang mod Malerfunfter.
Ligejom hendes Natur ingenlunde var almindelig, faale-
deg var hendes ydre Berfon det heller ifte. Hun var fnarere
over end under Middelhøjde, havde et flankÉt, elegant Le-
g me med en fuld Barm, hendes Træf vare fmuft mar:
ferede, hendes Læber (malle, fint formede, og hendes
brune Øjne ualmindelig ftore og udtryfsfulde. - Hendes
Fødder og Hænder vare fniaa og jmuft ffabte. Der var
noget graciøft og fvævende over hende, og iffe meget ,jor-
diff” var det Indtryk, hun gjorde. ;
% 1806 fom Ingemann, 17 Aar gammel, jom Student
til Københavi. Da var hun henved 14 Aar. Det fremgaar af
. hang Digte, at han har fendt hende fom Barn, og han
maa altjaa temmelig jnart efter fin Anfomft til Hovedftaden
have truffet hende. Ved Myaarstid 1811 fif han Bolig
paa Walfendorfs Kolleginm i St. Bedersftræde, og da blev
han hendes Genbo. Her er han meget optaget af hende.
Han ffriver:
Derfra fan jeg nu fe, naar Porten hos Genboen rasler,
Hvo der gaar ud eller ind, og om ej hende det er,
om ej det rødlige Sjal hijftovre paa Fortovet blinfer,
om hun med Faderen ej gaar den jædvanlige Gang;
og, ev det hende, o Fryd, faa feer jeg dog hende jan længe,
indtil det rødlige Sjal gantfe er Hjørnet forbi
Undenfteds fynger han:
St, Peders Navn jeg nævned tit med Glæde:
det var, jom han fin Nøgle mig betroede
til Baradifet, hvor min Lytfe boede —
St. Beders lille Iyffelige Stræde.
For mig blev det et Paradis hernede:
hos Dig en Gren af Livets Træ der -groede;
ved Rudens Karm, hvor Dine Blomfter ftode,
var ftundum deres Engel felv tilftede.
SYøn fra Walfendorfs Afyl hveriMorgen,
naav Du til Vindvet fom, jeg forffed nøje,
om ej dér fløj en Straale fra dit Øje;
Dø, fløj den, Iyå og mil; — Alverdensforgen
jeg lunde frejdig fue hele Dagen
i Ungdomslivets:&imod Verdensbragen.
Gan fom paa Bal med hende, og till fin Død gemte
han de jmaabitte Baljfo, hun havde havt. paa, førfte Gang
han danjede med hende. Han havde [ovettatilaane hende
Schillers Tragedie ,Die Jungfrau von VOrleang” og
med denne begav han fig til fin ,,Fremtids Sanggudinde”.
Han fÉriver:
SEEEEERERNSS
Jeg ftandjed ved din Dør. Min Haand den vørte,
et Fremtidsliv laa fijult i Drøm og Tanfe
og vilde fprænge Gjærteftrømmens Stranfe.
Du aabned Døren, og Din Røft jeg hørte.
Hint Belfomftord endnu faa ifønt mig finger,
Jom naar til Gelligaften Kloffen ringer.
JS 1811 udgav han fin førfte Digtjamling, og han figer,
at hun med færligt Sind og Øje har fulgt ham, fra han
førfte Gang greb i Lyrens Strænae. Han var den Gang
meget vemodig og føljom; hans Moders, fire Brødres og
hans færefte Ungdomsvens Død medvirkede til hans førg:
modige Stemning, og han troede, at den Lungetæring, jom
havde dræbt hans Moder og tre Brødre, ogfaa fÉulde gøre
det af med ham; han var gennemfigtig, bleg og fin med
en Ipinfel Legemsbygning og i nogle Aar faa udmagret,
at det var en Gru at fe paa; han levede fun i en drømt
Verden, og al hang Trang jamlede fig i »&ærlighedens
grænjeløje Længjel og Higen”,. men jaaledes, at denne Kær:
lighed næfter var ganife uden Sanjelighed.
JS fit romantijte Digt ,,Varners poetiffe Banbdringer”,
hvor Varner efter hans egen Tilftaaelje er ham jelv, har
han ffildret 03 fin Kærlighedshiftorie. Denne Stfildring
er i Aand og Form faa vidt forffellig fra det, der tiltaler
vor Tidg Læjere, at jeg fun ffal gøre et fort Uddrag af
den. Jeg begynder der, hvor Lucie Mandir betræder
Scenen. Han figer: Hvordan ffal jeg beffrive Dig, hvad
der er foregaaet med mig? Jeg er blevet et andet Men:
nejfe; der er opgaaet et Lys for mig, .jom vijer mig Jor:
den fan fføn, fan himmeljf. Jeg far jet hende — hende,
jom jeg elffer, fom jeg evigt har elffet, men aldrig før fet
med legemlige Øjne. — Nu forftaar jeg førit mig felv til
fulde. Wu veed jeg hvad jeg manglede. — Jeg havde fet
mange ffønne Viger i Verden; men hun var iffe iblandt
dem. Dog har jeg feet hende: jeg fane hende for længe
fiden blandt min BGarndoms lyffelige Syner: hun har
ftaaet fom en Engel vedTmini Vugge og lullet evige Har:
Monteres Og nu har jeg jet hende igen! Det valr
hende, det maa være hende, eller Himmel og Jord og min
egen Tilværeljelfer et Fantom. JegTvar i Kirke i Søn:
dags; det var, til, Fropræbdifen. . . . . »Aldrig før har jeg
- Fald
følt Jana inderlig Crang til Samfund med Gud, og aldrig
før har jeg følt mig ham |aa nær; der gennemfo'r mig
en befynderlig Gyjen, fjom fnart opløfte fig i en dyb og
hellig Rørelfe. Jeg hældede mit- Hoved til en affides
Bille, og hede Taarer nedrullede over mine Kinder. Jeg
bad til min Gud; jeg bad iffe om Lyfjalighed, jeg bad
fun om Fred; og, da jeg hævede Øjet, jaae jeg Himmelen
aaben, og den evige Fred ftod forklaret for mig med den
himmeljffe Marias Aalyn; ja, det var en himmelf? Maria,
.…. guddommelig i fin Mennejfelighed. Mørfebrune Lof:
fer henbølgede over den fyjfe Barm, fom et jort Silfeflør
indhyllede, og andagtåfulde Taarer opfyldte det flare, him:
melvendte Øje. Hun |aae mig iffe; thi hendes Sjæl var
hos Gud. Men, da hun rejfte fig- for at gaa, da blev
hun mig vær; thi jeg ftod fom naglet til Jorden og
mægtede iffe. at røre mig. Hun maa have mærket, hvad
der rørte fig i mig; thi en pludfelig Rødme udbredte fig
over hendes Kinder, og, før jeg funde fomme til mig felv,
var hun forfvundet. Som berujet tumlede jeg et Bar
Sfridt fremad, men vovede iffe at følge hende. Jeg fatte
mig nederft i Kirken i en enlig Stol og græd og taffede
UD
Jeg er faa lyffelig ved at have feet hende og- har dog
iffe gjort et Sfridt endnu for at oplede hende. Jeg veed
jo, hvor hun er. Hun indaander jo den famme Luft fom
jeg, gaar paa den jamme velfignede Jord og tilbeder den
Jamme Gud jom jeg. O, ..: jeg er blevet et bedre Men:
nejfe: jeg fan atter med barnlig Glæde je Faderens Aajyn
i Himmelen og hans Billed. i Wennejfet og den |fønne
Natur. Jeg elffer!
Hvilfen Verden af evige Tanfer -ligger der iffe i dette
ene Dyd.
REESE Sun ftaar fom en Kerub og værner om Para-
dijet i mit Hjærte, og der opftaar ingen Tante, fom Uffyl
digheden vilde blueg ved. Om hende drømmer jeg, paa
hende tænfer jeg, om hende fjunger jeg, og hende, fun
hende, jeer jeg i den hele Verden. Allevegne føler jeg,
in er mig nær; thi imellem Mander gives ingen Adftil-
lejere
Han fommer nu til et Bryllup, Hvor der er Dans, og
fortæller da: 3 >
Jeg traadte ind, og — det Førfte, jom mine Øjne faldt
paa, Det var hende. Som en blusfende Ildftøtte var jeg
fommet ind; men, da jeg jaae hende, ftod jeg pludfeligt
fold og bleg fom en Snemand; thi jaaledes havde jeg iffe
ventet at je hende: hun for fmilende forbi mig i en Dan:
jer Arme ti ftøjende Balls. DO, Gud, hvis hun var Brut:
den! Den Tanfe for fom et Lyn igennem min Sjæl og
— forjvandt; thi med jaa glad, faa barnligt et Mafyn fan
ingen Brud danfe. Jeg ffyndte mig ind i et andet Væ:
relje og fatte mig hen i en Krog, hvor jeg ubemærfet funde
je paa de Danfende. . : . Maria hvirvledes atter hen for
mit Øje. ,,Er det den famme Maria”, tænkte jeg, ,fom
jeg førfte Gang fane for Guds Øjne i den helligfte Andagt?
Hvilfen Forffel! Og dog den Samme: SHift en bedende
Helgeninde, her en danfende Gratiel” Det varede længe,
inden jeg funde forfone mig med denne Dobbeltfed. .. .
Nu form Maria til; hun hilfte mig lidt fremmed; men .
fnart tog hun Ordet og holdt en Lovtale over Danfen med
jaa megen Livlighed, Uffyldighed og Naivitet, at jeg var
glad ved, hun iffe havde hørt mine SÉruplerier , . . Nu
udbad jeg mig en Dans med Maria . . .; men hun bad
mig lade hende udhvile fig lidt til næfte Gang. Og...
tænf min Lyffalighed, jeg Jjad alene med hende en hel Time,
og, ev det muligt i |aa fort Tid at gøre dybe Blik i et
Wcennejfes Indre, faa er det Iyffedes mig. Uden i mindfte
Maade at ville glimre eller lægge overordentlige Kund:
Jfaber for Dagen har hun i en enfelt Samtale med den
huldefte Naturlighed røbet. faa megen Aand og Smag og
Sans for alt Sfønt og Godt, at jeg havde Møje med at
jfjule min Henryffelje. Hun fortalte mig tilfidft, at hun
g havde hørt . ... mine Sange, og hun taffede mig
derfor med Inderlighed .... Om den ftumme Scene i
Kirken talte hun iffe et Ord, og jeg vovede iffe at minde
hende derom: Tiden løb bort, ien ny Dans begyndte, og
vi mærkede det iffe. En let Rødme for over Marias An:
figt. , Kom, lad 0% ffynde 0%”, fagde hun, ,,at vi fan faa
en god Plads.” Og i:et Øjeblif ftod vi i de Danjendes
Ræffe, . . . Jeg fane paa Maria og mødte et Øje, bejjælet
HP-HANS:
Ingemann jom ung.
Efter et Maleri af Koop.
af den fivligfte, næften barnlige Glæde: Danjen og Mu:
fiffen vare vift nu hendes enefte Tanfe. Men jeg — jeg
tumlede hen jom berufet og vidfte iffe felv, hvor jeg var.
Med Maria ved Haanden fløj jeg gennem de fvævende
Ræffer, og det var mig jaa jælfjomt lyfjaligt, jom var jeg
føgreven fra Jorden og henhvirvledes med hende til Sfærer:
neg Toner i det evige Rum. Saaledes har jeg aldrig
været tilmode. Wiod Morgenftunden ffilteg Seljfabet ad.
Jeg tumlede hjem og fajtede mig paa mit Leje, og i
Drømme nød jeg Samtalen med Maria og Danjen igen.
Da jeg vaagnede, fyntes det Hele mig en lyffelig Drøm.
Jeg har . . . været hog hendes Forældre. Det er mig
jaa vel, jaa elfteligt der, jom var jeg i min Faders Hus,
Jom vare mine Forældre fomne til Live igen og havde
medbragt en Søjter fra en bedre Verden, og fom om jeg
fun havde drømt engang, at jeg var fader= og moderløg
og forladt. VD, .... jeg fan iffe bejfrive, hvad der faa
forunderlig mægtig drager mig til disje Mennefter. Naar
jeg iffe har været der i nogle Dage, er jeg næjften fyg af
Vængjel, og, jan ofte jeg tør uden Frygt for Baatrængen:
hed, gør jeg mig et lille Crinde derover, nu med en Bog,
mu med Wufif, nu med en Biomft. Vore flefte Samtaler
have hidtil været om Walerfunft og Digtefunft, og jeg
gaar aldrig fra hende uden med de dybefte Føleljer at
Ugtelje og Kærlighed.
Hun havde nylig læft (SHillers) ,,Don Carlos”; den
havde henrevet hende, og Hun talte derom med Følelje og
Begejftring. ,,Wen”, jagde hun, ,,E&t forftaar jeg fun iffe;
Don Carlog liger i fidite MÉt: :
n»EniDrøm faa lang og fvær har tynget paa mig.
neg elffede. Nu er jeg vaangnet. Glemt
måfal nu det Forbigangne ftedje være.”
Det forftyrrer mig det Hele. Sin timelige Lyfjalighed fan
han opofre, enhver jordiff Forbindelje fan han refignere
pan; men hvorledes opofre fin Sjæl, fit Haab om evig
Syfjalighed?” — Saaledes tænfer hun om Kærlighed. O,
mon hun faaledes funde være i Stand til at elfte?
…….…. deg havde givet hende Goethes ,,Fauft” at læje;
ment hun gav mig den tilbage og jagde: ,, Jeg forftaar
den iffel” Og det glædede mig, at hun iffe forftod den.
Det Gode ftaar jaa ffønt og klart for hendes Øje, at det
Onde felv fun bliver flygtige Sfyer pan den lyje Himmel,
fom opløje fig i de evige Solftraaler og vorde gyldne
Troner for Guds Engle, jom nedftige og forfynde hans
Herlighed. Jeg vilde bevije hende et Helvedes Mulighed ;
men jeg blev ftum, da hun Jagde: ,,. . . Vil De vije mig
et Helvede for at berøve mig en Himmel? Hvor fan gode
ander være jalige, naar der gives Fordømte, jom lide
evindeligt?” — ,,Nej, nej”, jagde jeg henryft; ,,for Dem
gives der intet Helvede; thi De har Himlen — —"; jeg
holdt inde for iffe at began en Daarlighed i min Glæde,
eller vel endog fige jmutfe Ting.
.….…. Hvad Laura var for fin Petrard, det er Maria
for mig, og, fynger jeg end iffe faa ffønt om min Elffov
fom han, |aa. elffer jeg dog viff iffe mindre. OD, ffal end
denne Kærlighed blive min Død, faa jfal jeg dog i min
fidfte Stund velfigne den; thi den har viift mig det evige
Liv, og Himlen er fføn, om vi end fe den gennem Taarer...
.…. Hvad ffal jeg tro om Maria? Hendes Brliffe [ynes
mig undertiden faa betydningsfulde; men hendes Tone, af,
den er dog for høflig, for fremmed til at være fortrolig,
ME, mon hun da flet Intet ffulde føle for mig?. . .
.…. Jeg gaar mørk og tungfindig omfring hende fom |
Sfyen om den lyje Maane; og, maar hun er munter og
glad, jan (miler jeg ogjan; men mit Hjærte er færdig at
brifte derved . . . Græde — felv det fan jeg iffe. Kun,
maar vi om Aftenen fidde jammen i Tusmørfet og Stem:
ningen bliver højtideligere iblandt 0% og Maria fætter fig
til Klaveret eller griber Harpen og fynger Aladdins Vugge:
fang ved hans Moders Grav eller Sføn Valborgs BVije,
da fan mit beflemte Hjerte faa Luft . . . Jeg vender mig
roligere til Maria igen, hører paa den jøde, vemobdige
Hal og maa ftundum jønderhnuje en hed, brændende
aare.. :
.… J Gaar fad jeg ene med hende ved Klaveret; hurt
fang en Hymne af Thaarupijaa ffønt,€ faa føleljesfuldt,
der glinjede en Taare i hendes Øje, og — ved Gud: "i
det BLÉ, hun gav mig, laa der mere end Venifab. Til
ftaaeljen fvævede mig paa Læberne, mit hele Legeme ffæl:
vede, jeg vilde gribe hendes Haand og trykte den til mit
Hjærte. Mteinr da verlede hun pludjeligt Farve. (Der for
en Jånen igennem mig — jeg talte et Par Ord og holdt
inde. Hun flog nu Afforden an til en Dans, og — det
var de jamme forunderlige Toner, jom henrev mig jaa ube:
JÉrivelig mægtigt, da jeg danjede med hende ved Brylluppet.
.… Jeg var en Afmagt nær og ffyndte mig i det Frie. .
LES Hun maa have mærfet min Lidenjfab. Der er
foregaaet en mærfelig Forandring med hende, og jeg. veed
iffe, om den fpaar mig Lytfe eller Ulyffe. Hun er iffe -
længer faa munter fom før, hun feer iffe mere paa mig
med Dette rolige Smil, fom har foftet mig min Rolighed.
Men hendes Øje glider frygtjomt over mit Xafyn, om
var det en myfttjf Bog, hvori hun allerede havde læft for
meget. Hun undgaar at være alene med mig, og, ttaar
jeg taler med hende, mærfer jeg undertiden noget bævende
i hendes Stemme .
Hvad ffal det blive til? . . . Hendes Forhold mod mig
bliver mere og mere frygtjomt og tilbageholdent. Har jeg
fornærmet hende? Cr hun vred paa mig, fordi jeg eljfer
hende? OD, jaa er det ude med mig! Jeg føler daglig
mine Kræfter aftage, jeg er fyg, jeg føler en fortærende
Jld i mit Inderfte; men jeg ffjuler min Smerte; thi der
er fun En i Verden, fom fan helbrede mig, og, jfer det
iffe mart, jaa bliver det for filde. Men fan hun ogjaa
elife mig? Cr jeg da elffværdig? AÉ, ...nu falder det
mig førft ind, jeg er jo iffe elffværdig. Waturen gav mig
ingen Sfønfed. Der ftaar jeg i hele min Ubetydelighed
og vover at fafte mine Øjne paa Waturens ffønnejte Mefter-
værk . .. Jeg gør det fidite, afgørende Sfridt, og, er der
Redning for mig, jaa maa den fomme nu eller aldrig. Læs
her hvad jeg fÉriver til hende:
Du, jom fvøbt i Sfønfeds Rofenflæde
gaar i jordiff Dragt, en hunmeljt Aand, -
Du, hvis Øje ftraaler hellig Glæde,
Bige, fe, mit Liv er i Din faand!
Som en enlig Lampe fvagt det brænder,
viftende i Nattens Mulm og Slud,
o, bejffærm den huld med Dine ænder,
eller — fluf den ganffe ud!
Kan Du elffe dette dunfle Zje?
Det har ftundum fmilet, ofte grædt;
længe har det ftivret mod det Høje
og om en fortrolig Stjærne Tedt.
Mange Stjærner fane det foldt nedblinfe,
ingen, fom det funde tale til,
ingen fane det fympatetijt vinfe:
verfor Dæmped Graad bets JlDd.
Kan Du elffe disje blege Kinder?
Glædens Rofer blomftrer ej paa dem;
fun fog Dig jeg Glædens BIomft genfinder
eller hisfet i et bedre Hjem.
D, faa jlyng da Dine Rofenfæder
om min Garpe, om mit Digterliv!
Væf min Aand til bedre Bæsners Glæder
ved et mægtigt Jympatetijt Bliv!
Lampen grib, imens endnu den brænder!
Se, den vifter jaa i Mulm og Slud!
D, beffærm den huld med dine ænder,
elev — flut den ganffe ud!
Her fidder jeg nu en halv Dag paa mit Værelje i den
pinligite Forventning, og jeg føler med Gyjen, at min
hele Tilværelje hænger ved et Haar og at enefte Ord ffal
tilintetgøre mig eller væffe mig til et evigt: LW...
Endnu intet Svar! Jeg forlader life 3 dette? VBærelfe,
E
førend jeg veed, hvorhen jeg ffal gaa. Dog. .., Gud har
ftyrfet mig for min Bøng Sfyld og givet mig Mod og
aab igen. Hvo, der elffer fom jeg, maa elffes igen, eller
Kærligheden fommer iffe fra Gud, men er et mennejfefjendfÉ
Bæfens Lune, fom vil udipænde Sjæle paa Binebænfen.
Hvor fan jeg ogfan tvivle? Kunde noget Øje i Verden
lige mig mere end Marias? Og Læben maatte jo være
ftum, til jeg gav den Brihed til at tale ; . . Sfulde hun
maaffe dele mine Lideljer? Stulde hun maajfe have elffet
mig i Løndom, jom jeg. elifede hende? DO, Gud, var det
muligt! . . , Men hvorfor tøvede hun da jaalænge? ...
.……. Uldrig har Livet faa mægtigt gennemftrømmet mit
hele Bæjfen fom mu. Hun eljfer mig ! Hører Du det
…., hun elffer mig! OD, Gud, hvormed har jeg fortjent
denne Salighed?
OU er mi — min for Gud og for Verden, Dg
nu ffal Intet — felv iffe Døden — adffille os... Cr:
delig rørtes Faderen veg min Kærlighed, tog den frygt:
fomme, grædende Bige ved Haanden, ledte hende hen i
mine Arme og velfignede 03 <E
VD, hvilfen Simmel er nu iffe aabnet for mig! Hvilfe
jøde Tilftaaeljer har jeg iffe hørt af disje rene, hellige
let; fom jeg iffe har vovet at berøre, jom frygtede jeg
fortrolige, Jom havde vi elftet hverandre i en Evighed. 3
Uftes fad jeg ligeover for hende; jeg fane dybt og flart i
denne ffønne Sjæl, og hendes eljfovsfulde Bliffe begej:-
trede mig . .,”
Sru Ingemann fom ung
Med dette Uddrag lader jeg mig nøje. At det er Virle:
lighed, omfat ti Digtning, behøver jeg iffe at erindre om;
det væjentlige i disje Udtaleljer er imidlertid Sandhed
Naar egentlig Forloveljen fandt Sted, vidfte de Elitende
iffe felv; Ingemann fagde fjenere ,,Det var den midterfte
- Søndag i en Maaned, hvori der var fem Søndage,” Det
var officielt den 15. November 1812, og da var der ganjfe
rigtigt 5 Søndage i en Maaned Svaret pan fit Frieri
har han faaet gennem Lucies Fader, hvilfet fremgaar af
følgende Sfrivelje:
Af Deres Brev, Hr. Ctatsraad, har jeg draget den
glade SIutning, at min Kærlighed til Deres Datter iffe
er ugengældet, uden hvilfet al anden Tale var overflødig.
Det Førfte og Vigtigite haaber jeg da afgjort; men det
Andet ftaar endnu tilbage: Forældrenes Samtytfe.
Jeg fan iffe fortænfe Dem i, at De jom gader og ældre
Mand maa betragte Livet og Beftemmeljen fra en mere
husfaderlig Side, end jeg og formodentlig ogjaa Lucie.
Men det ev vel fornuftigt og rigtigt, at, faalænge vi leve
paa Jorden, maa vort Forhold til den og til Selffabet
heller iffe være 0% uvigtigt.
wørend jeg havde Noget pan Jorden at hælde mit Ho:
vede til, gif jeg — jom min Frelfer ftundum — uden
borgerlig Beftemmelje den jordijfe Vej og ftundede fun til
Hjemmet hos min bimmelfte Fader; og jeg troede iffe at
have levet forgæves, naar jeg brugte mit Liv til at for:
ædle mig jelv, udvide-mine Kundffaber og dyrfe min Kunft,
jom da var min enefte Cljfede. i
Med mine Tanfer om Frihed og højere Mennejtebe-
ftemmelje har jeg aldrig ret funnet forene den Tvang og
— fom det fyntes — Tidsjpilde, fom Embedsmanden — of:
feft uden indre Kald, alene for at funne leve med Familien
— maa underfafte fig. Og, da jeg aldrig har følt andet
Kald til at virfe for mine Medborgere, end det, jeg jom
Digter frivilligt har valgt, har det hidtil været mit Ønife
ene at funne gan frem paa denne Vej, indtil den maafte
ogjaa funde bringe mig dette Livs Frugter. Jeg tilftaar,
det var iffe at bygge fit Hus paa en Klippe; men det
Juntes mig dog bedre faa end at glemme Himlen for at
grundmure mig paa Jorden.
Nut derimod, da min Kærlighed er bleven mig vigtigere
felv end min Kunft og faa at fige den Traad, hvori min
hele Tilværelje afhænger, jaa følger det af fig jelv, at jeg
underfafter mig enhver Betingelje, jom den udfræver, og
at intet Offer. vil være mig for tungt, fom jeg bringer
Lucie og min Kærlighed.
Her feer De altjaa min Beftemmelfe; den beror paa
Lucie og paa Dem, og, da vi endnu begge ere unge og
hendes Lytte er mit højejte Formaal, faa tror jeg iffe, at
De med Grund vil forhindre eller opjætte en Forbindelfe,
hvorpaa i det. mindfte min hele Lyffalighed beror; thi at
mine Henfigter ere redelige, derpaa fan De vel iffe tvivle?
Jeg venter endnu i Dag Deres afgørende Svar og er .
ifte rolig, førend jeg faar det. i
Lucie funde ved et Bar Linier angaaende det allerførfte-
Bunft gøre mig ufigelig fyffelig; thi, førend jeg har Den
fuldfomnefte Vished i Alt, fan jeg hHverfen je Dem eller
hende. :
F det gladefte Haab underffriver jeg mig med fønlig
Højagtelje Deres
B. S. Ingemann.
Her fom altjaa den unge Digter og fagde til fin Eljfedes
Fader omtrent det (amme, [om hans Varner jynger:
Jeg ejer ej Gods, jeg ejer ej Guld; i
min Fader og Moder, de ligger i Muld; 3
med eljtende Hjærte alene jeg gaar
ni Verden den vide og Strængene jlaar”.
Y ,Tilbageblif over mit Liv og min Forfattervirfjom:
hed” figer Ingemann: Uagtet minzudfigtsløje Stil
ling gav min Svigerfader Minde til min Forlovelje med
hans Datter, og han blev min anden Fader. Sfønt Aar
paa Mar gif hen, uden at nogen Udfigt i borgerlig Hen:
jeende aabnede fig for mig, har han dog iffe med et enefte
Ord føgt at afdrage mig fra den brødløje Kunft, 1 hvis
Dyrfelje min Lyfjalighed og bedfte Birfjomfed beftod.”
Han figer endvidere: ,,Til den Digterlyffe, jom jeg havde
følt ved mine førfte Arbejder, fom der nu en anden, der
havde lige faa vigtig og vel endnu ftørre Indflydelfe paa
mit Liv og min hele aandelige Retning. Den i mine Digte
udtalte Tærlighedslængjel uden Maal og Grændje vandt
og aabnede mig det Hjærte og den rige fvindelige Aand,
der uden Henfyn paa min udtærede Sfiffelje og min fnart
formodede Død-fluttede fig med en længe fjult Kærlighed
til mig og i et helt Aar var Idealet og den hemmelige
Genftand for mine meft begejftrede Kærlighedsfange. - En:
delig vovede jeg at affløre mit Sjærtes Hemmelighed, og
min Lyfjalighed blev ftor. Det var, fjom min Boefi førft
nu var traadt ud af Drømmeverdenen i Livet og i den
Eljtedeg Sfitfelje.” Og denne Clffede felv figer, at hun
aldrig nof fan taffe Gud for fin orloveljesdag, for de
Maaneder, der gif forud, og for de War, fom fulgte efter;
det jagde hun ofte fig felv fit lange Liv igennem,
Det bedfte ved det hele var, at wrugten fenere fom til
at fvare til Blomftringen.
Lige tilpas.
En Rejfende, fom ffulde til en Landftation, førte med en gammel
Bonde og fyntes, det gif for langfomt, hvorfor han fagede over, at
Vejen var jaa lang.
— ,Javift ev han lang,” bemærkede Manden ført, ,men hvis han
var fortere, faa naaede han itte Stationen.”
Nye Bidenffaber.
Datteren: ,,Nu har jeg taget Cfsamen i Filofofi.... Nu flal
jeg ftudere Bfyfologi og Biologi”.
Moderen: Nej, lille Karen, nu er det bedft, at du begynder at
jtudere Kogelogi, Syltelogi og Bajfelogi. Tag bare et Forklæde paa
og gaa med ud i Køffenet.”
er
Hvad en Vanddraabe kan indeholde.
Ved Dr. St. N.
and er jo en af Hovedbetingelserne for alt Dyre- og
Planteliv, og Myriader af levende Væsener lever deraf
og tildels deri. Men i Vandet lever ikke alene de utallige
smaa Dyr, som vi kan se med det blotte Øje; naar und-
tages ganske rent Kilde- og Brøndvand, som kommer dybt
nede fra Jorden, findes der i alt Vand, rindende saa vel
som stillestaaende, i fersk Vand som i Havvandet, en
umaadelig Mængde ganske bitte smaa Organismer, som kun
kan ses under det stærkeste Forstørrelsesglas, Mikroskopet.
Lad os tage en Draabe Vand fra en Grøft, et Gadekær,
en Tørve- eller Mergelgrav og se paa den gennem et Mi-
kroskop; den forstørres 4—500 Gange, og vi vil med
Forbavselse stifte Bekendtskab med en hidtil uanet Verden
med Hundreder af forskellige Dyr.
Det var i Slutningen af det 17. Aarhundrede, at; Mikro-
skopet blev opfundet, og først ved dets Hjælp opdagedes
denne ny Verden, som ingen hidtil havde anet noget om;
ved sin Rigdom og Mærkelighed maa den forbavse alle,
som har Sans for Naturens Vidundere.
Det var Hollænderen Leeuwenhoek i Delft, som først
opdagede, hvad en Draabe Vand kan indeholde, og' selv
om han naturligvis ikke straks kunde tyde alt, hvad han
saa, har han dog ligesom Kolumbus Æren af at have
fundet en ny Verden. Han mente, at det, han saa i Van-
det, var Verdensatomerne, det vil sige de ganske smaa
Dele, hvoraf Verden opbygges. Senere fik de smaa Væsener
Navnet Infusionsdyr, et Ord, som er af latinsk Oprindelse
og nærmest kan oversættes som »Paahældnings- eller Paa-
gydningsdyr«, idet man nemlig saa, at de altid vrimlede
frem, nåar man hældte Vand paa f. Eks. Plantedele og
lod det staa nogen Tid. Man troede, at Infusionsdyrene
ligefrem opstod paa denne Maade, at de dannedes af Van-
det. Senere kom man efterhaanden Sandheden nærmere,
indtil man til sidst kom helt paa det rene med, at »af
intet kan intet opstaa«, omne vivum ex ovo (alt levende
stammer fra et Æg, en Kim), som de lærde siger, intet
Dyr, ingen Plante kan skabes, uden at et andet Individ
af samme Årt er gaaet forud. Og naar der i-stillestaaende
med Planterester blandet Vand udvikler sig et saa rigt Liv,
saa er det, fordi Luften, Vandet og Plantedelene indeholder
Kim, hvorfra Livet kan kåmme. Hvor disse allestedsnær-
værende Kim holdes borte, - hvis Vandet koges, saa dets
eget Indhold af Kim tilintetgøres, og det sættes ind f. Eks.
i en Glasklokke med kimfri Luft, vil man selv efter nok
saa lang Tids Forløb forgæves lede efter levende Organis-
mer deri. Men de Kundskaber har man været mange,
mange Aar om at erhverve.
Lad os nu se lidt nærmere paa Vanddraaben, hvis Billede
viser en broget Samling af langstrakte, runde, stilkede,
tornede Væsner. Disse er nu af vidt forskellig Art; nogle
er jo Kæmper, andre bitte smaa. De aller mindste, som
har flokket sig i Bunker, er Bakterier (s'). Vi ser, at alle
disse forskelligt formede smaa Dyr, hvoraf nogle sidder
fast paa smaa Plantetrævler, andre svømmer frit om, har
et fælles Kendetegn, nemlig en Kost, Dusk eller Krans af
Haar eller Børster i den ene Ende. Naar Dyrene. boltrer
sig omkring i Vandet, skal de paa Grund af disse Haar
kunne faa en vis Lighed med et rullende Hjul og derfor
har man kaldt dem Hjuldyr. At anføre Navne paa alle
disse smaa Dyr, skal vi ikke indlade os paa; lad de lærde
beholde dem for sig selv.
Men-lad os et Øjeblik se paa disse Repræsentanter for
den usynlige Verden og undres over, hvad Naturen har
haft Raad til at udstyre dem med.
Hvor store er Hjuldyrene? Ep de allerstørste Kæmper
blandt dem kan naa at blive 2 Linje lange, men de aller-
fleste er meget mindre, saa man slet ikke kan se dem med
det blotte Øje. De sagkyndige erklærer, at Hjuldyrene er
nærmest i Slægt med Ormene. Hvor underligt at tænke
sig, at disse bitte smaa Orme er helt vel udrustede i legem-
lig Henseende+ de har næsten alle de Organer, hvormed
vi andre opholder Livet. De har baade Øjne, Svælg med
Tænder, Mave og Tarm, ja endogsaa Kirtler, Muskler, Nerver
og Aarer. Det er derfor ikke værd, at vi føler os for højt
hævede over dem.
De findes over hele RE, i salt, men dog navnlig i
fersk Vand; men de forsmaar heller ikke at tage Bolig i
Mosset paa vore Tage, hvor de dog kun i Ny og Næ faar
en Taar Vand, naar det regner. De er meget livlige i deres
Bevægelser, saaledes at man i den Vanddraabe, man har
under Mikroskopet, ser er uophørlig Uro;. de. større Dyr
svømmer i Reglen temmelig sindigt om, medens de smaa
er nogle rigtige: Sprællemænd, der ligesom Børn har ondt
ved at være i Ro noget Øjeblik. Men der er ogsaa nogle,
som sidder fast og fører en skummel Tilværelse som Snyltere
paa andre Dyr eller Planter, der faar Lov til at underholde
dem, akkurat ligesom Mennesker og Pattedyr jo mangen
Gang har den tvivlsomme Fornøjelse at være Værter for
-Hjuldyrenes. Fættere, Indvoldsormene.
De før nævnte Haar eller Børster har en dobbelt Op-
gave, nogle af dem er Fingre eller Føleapparater, andre
er Ben eller Finner, hvormed Dyrene dels svømmer om i
Vandet dels sætter dette i Hvirvel, saaledes at deres Næ-
ring — endnu mindre Dyr — af sig selv kommer hen til
Munden og bliver slugt. '
Hjuldyrenes Øje er rødt, deres øvrige Legeme ufarvet.
Øjet sidder i Forenden lige ved Nerveknuden, eller er dog
nøje forbundet dermed ved fine Traade. Maden glider ind
i Munden, derfra hen mod Tyggeapparatet, hvor den grun-
dig bearbejdes, før den gaar ned i Maven. Tænderne er
temmelig indviklede, de er haarde og dannede af Chitin,
en Slags Horn, som vi kender fra Vingerne paa mange
Insekter, f. Eks. Billerne. Maven er rund eller pølseformet,
og i den fordøjes Maden ligesom hos højere Dyr; derfra
glider den saa ud i Tarmen, hvorfra den- periodevis ud-
tømmes. En Slags Blod har Hjuldyrene ogsaa, derimod
ejer de ingen Lunger, men aander gennem Huden. I Bag-
enden findes Fødderne, der kan trækkes ind og skydes ud
som en Kikkert; gennem dem udmunder et Par Kirtler,
der afsondrer en klæbende Vædske, "hvormed Dyret limer
sig fast til en eller anden Genstand, hvor det har faaet
Lyst til at sætte sig til Ro. Muskler findes som et Næt
over hele Legemet og tjener dels til at bevæge Dyret, dels
til at forandre Legemsformen, der kan skifte, saa den snart
er rund snart mere langstrakt.
Hunnen lægger Æg, nogle ganske tyndskallede, hvoraf
hurtigt — efter et: Par Timers Forløb — et lille. Hjuldyr
kommer fuldt færdigt til Verden, andre med en tykkere Skal,
som føres med en Tid, fastsiddende paa Bagkroppen, indtil
den. brister, og det ny Individ- kommer frem.
ID. 1904.
Kampen for Cilværeljen.
To Træjnit af $. PP. Sanfen.
” Saa godt du kan — under Dagens Stræb —
du bruger til Angreb dit lille Mæb,
du er en fornuftig Elling.
Bun bruger fit Mæb paa en anden Dis
— den lillé Tosfe — og giver til Pris
for Dnret fin dejlige Dælling.
Jkona Darius af Perfiens Seal.
£ertavlerne fra flinive og Babvion.
Af G—n.
SJ en Tid, hvor Spørgsmaalet om de gamle ASfyrer
og Babyloner har faaet fornyet Jnteresje gennem Striden
om ,,Babel og Bibel”, vil nedenftaaende Sfildringer fra
den asfyriff-babyloniffe Samling i det ftore britifte Mufeum
i London, formentlig læjeg med Jnteresje. ,
& x
x
Svundne Aartufinders Hiftorie, riftet i brændte Ler:
plader, oprulles for vort Blif under Montrernes Glaslaag
i Mujeet. Hvor forunderligt! Disje graagule Lerflumper,
myretæt bejat med fileformede Tegn, er Uftftyffer, fom,
da man lærte at tyde dem, aabnede for mange Indfyn i
de ældgamle Dage3 Tildrageljer. Omtrent paa den Tid
— ja længe, længe før — Mojes huggede Lovens Bud paa
Stentavlerne, er disle Lerplader blevne dannede, hærdede i
Ilden og gemt — for i Slutningen af det andet Tufind-
aar efter Chrifti Fødjel atter at blive draget frem af
Jordens Sføb.
Og mu fan man tyde, hvad Lerflumperne beretter, tyde
det og fammenligne det med, hvad en af de gamle Kilder
til Viden om Oldtidens øfterlandffe Hiftorie, det gamle
Teftament, fortæller 03. Og underligt er det at lægge
"Mærke til den Samftemning, der er mellem meget af Ler-
pladernes Beretning og Bibelens Ord.
Den asfyrijf-babylonijfe Samling af gamle Indffrifter
fylder Sale i Britijp Mufeum. Turiften, der af Nys-
gerrighed jøger herind, fan felvfølgelig iffe ffelne den ene
Lerplade fra den anden. Men raadjpørger man den praftijft
affattede, tryfte Fører, et Bærf paa over 200 tættryfte
” Sider, begynder Lerpladerne at faa Liv. Saa finder man
Braden med Cyrus” Beretning om Babylons JIndtagelje,
fer de ældgamle Blader, der indeholder Beretningen om Synd:
floden eller om Babelstaarnet eller om felve Sfabeljen ofv.
Ult dette er hentet frem af Jordens Sfød, af Højene
ved Cufrats og Tigris" Bredder, disje Høje, der er de enefte
Refter af Byer, hvis Glans og Storhed næppe gav Nu-
tidens meget efter. Stenene ere forvitrede, Murene blevne
til Jord, blandt Beboerne af det mejopotamiffe Lavland
lever næppe de gamle Navne mere, men bdisje nanfelige
Lerplader har holdt fig. SKæmpetaarnene, hvis Tinder
rafte mod Himlens Skyer, er forjvundne, men de |maa
Plader, der dulgte fig i Sfødet ho3 Moder Ford, har
holdt Stand.
Forifellige Tidsalderes Sprog tales fra disje Plader:
babylonijk, asfyrijk, fcytiff, perftjf etc. I Berdenshiftorien
"deles dette Tidsrum paa 4000 Aar i følgende Affnit: den
før-babyloniffe Tid, der ftræffer fig fra omtrent 4500 Aar
f. Chr. til 2300 f. Chr., det førjte babyloniffe Rige fra
2300 til 622 f.Chr. og jamtidig hermed det asjyrijte Hige
fra omfring 2000 f. Chr. til 615 f. Chr. Endelig det
andet babylonifte Rige fra 538 til 424 f. Chr.
Det blev den paa Lerpladerne fra den fidfte Periode
benyttede Kilefkrift, der løfte de gaadefulde Runer, fom
Bidenifaben forgæves havde føgt at løje paa de førfte Fund
fra Landene omfring Eufrat og Tigris. I 1801 l[yffedes
det Forjferen Ørotefend at udtyde de fra Verdens-
hiftorien fendte Navne Hyjtajpes, Darius og Xerres;
men overfor de øvrige Ord, fom de pangældende Ind:
ffrifter indeholdt, maatte han melde Pas. Blandt de Sprog
forjtere, fom hjalp Ørotefend, var ogjaa vor Landsmand
Rasmus Rajk Men førft en MWennejfealder fenere,
nemlig i 1837, fandt den. engeljfe Forjfer, Sir Senry
Rawlinfon, Wøglen, der aabnede Døren til nogle af de
interesfantefte Uffnit af Oldtidens Hiftorie. Nøglen var
en Jndftrift, jom. fandtes paa Bagiftan-Klippen i Berfiens
Indre, IndfÉrifter, der fvarede til HDelleriftningerne. Her
havde Darius ladet indhugge Beretningerne om fine glor-
rige Bedrifter. I henimod halvtredje Tufindaar havde
ØL. Babnlonijk. Asfnyrifk. Yin Babnlonifk.
sk —>f- — Gud.
Fr —— Ssere == JRonge.
SS AR Å os.
If <a) SY Port.
(rf SUL SE] sus.
SÆT == << Maaned.
Klippen bevaret fin ejendommelige n»&æbrelandshiftorie”,
ulæfelig for alle. Fra SKlippens Top [od Ramwlinfon fig
hejfe ned, og med den ftørfte Møje afridjede han Klippens
Beretning. Og gennem et uhyre Arbejde naaede han
endelig i 1847 til det Refultat at funne forelægge Verden
en Overfættelje af den perfiffe Zefft, og i Forening med
andre Bidenffabsmænd fortjatte han Arbejdet, faaledes at
det efterhaanden Iyffedes ogfaa at faftflaa det gamle asly: |
riffe og babylonifte Alfabet.
Med jærlig Interesje vil man lægge Mærfe til den
ftore Samling af Lerplader, der ffriver fig fra Ninive.
Gennem de foretagne Underføgelfer er det faftflaaet, at der
har effifteret et fuldftændigt fongeligt Bibliothef i Ninive
omfring 700 Aar f. Chr., famlet af den Tids Konger,
blandt hvilfe fan nævnes Sanderib. Dette ejendomme:
lige Biblivthet har haft et betydeligt Omfang. Fra den
Plads, hvor det har ftaaet, er der hentet iffe mindre end
ca. 25,000 Lerplader til Britijp Muleum. Tavlerne, der
it Almindelighed fun er faa Tommer i Yitlant, er lavede
af et [ysbrunt eller rødligt Ler. Jndffrifterne er anbragt
paa Leret, men3 dette var blødt, riftede med en trefantet
Stift af Træ, Metal eller Elfenben. - Tavlen, der er be:
ifrevet paa begge Sider, er hul, og for at den iffe ved
Brændingen (fulde jførne eller Dampen fprænge der, er der
boret maa Huller i den ene Ende, hvorfra Fugtigheden funde
flippe ud. Man har fra forffellige Tider ogjaan cylindriffe
eller anderledes formede Tavler eller Plader. At disje
Tavler har været nøjagtigt ordnede i ,,Bibliothelet” efter
deres Indhold, fynes fiffert. Alle de vigtigfte Tavler bar
en Indifrift; |aaledes finder . man mange, paa hvilfe den
fidfte asfyrijfe Konge, Sardanapal, har ladet indridje
en fort Beretning i KHanden. Det hedder der: ,,Jeg har
ladet indffrive paa Tavlerne de ædle Frugter af de Skrift:
floges Arbejde, de Frugter, jom ingen af Kongerne før
mig fendte. ... JZeg har ordnet dem i Klasjer, jeg har
gaaet dem igennem, jeg har anbragi dem i mit Palads,
at ogfaa jeg, Herjferen, fjom fender Lyfet fra Ajhur, Guder:
nes Konge, funde læje dem. Om nogen fører denne Tavle
bort eller rifter fit Navn Side om Side med mit — maatte
Ajfhur og Belit, Guderne, jeg trov paa, fomme over ham
med Straf og Brede og maatte de tilintetgøre hans Navn
og hans Cfterfommere i Landet.” ;
Mange af Lertavlerne er færlig ejendommelige derved, .at
de har været indefluttede i Hylftre af Ler, fvarende til Kon-
volutter. Dette er fjærlig Tilfældet med Indberetninger
fra Statholdere i Brovinjerne og lignende.
Blandt de mange mærkelige Ting, det fongelige Biblio-
thef i Ninive har indeholdt, og fom nu findes i Britifh
Mujeum, er ogjan Lertavlerne med den asfyriffe Beretning
om Sfabeljen. Beretningen findes. paa en |ammen-
hængende Ræfte Plader. Den fortæller om den Tid, da
hverfen Himlen eller Jorden var til, og da Guderne endnu
iffe var bleven Bæjener. Banddybet var alle Tings Op:
rindelje og Kilden til alt. Vandmasfernes mandlige og
fvindelige Guddomme var Apju og Tiamat, disjeg Børn
var Lafhmu og Lafhamu, deres Børnebørn Anfhar
og Kifhar og deres Børnebørnsbørn Anu, BEL (Baal),
Ea og de andre ftore Guder. De følgende Tavler inde-
holder Beretningen om, hvorledes den kvindelige Guddom
Tiamat avlede en Yugel af Uhyrer, hvem Liamat op:
hidjede mod fit førfte Affom. Til Kamp mod Ubhyrerne
Jendte da Guderne Mardul (Bibelens Mardodai.) Kam-
pen var voldfom, Tiamat ftred jelv med, men Mardut
fejrede. ,,Han faftede fit Mæt vover hende, famlede - Bin:
.Dene mod hendes Strube, faa hun fvalteg, han ftødte fit
Spyd gennem hendes Legeme, han fønderhuggede hendes
Judvolde og delte hendes Legeme i to Dele.” AF den ene
Del ffabte han Himlens Dæffe, af den anden Yorden.
Den femte Tavle fortæller om Stjærnernes Sfabelfe rl
Aarets Inddeling i 12 Maaneder og Maanens Sfabelfe
for at danne Sfellet mellem de enfelte Dage. Et lille
Brudftyffe mener BVidenifabsmændene udgør en Del af den
6te Sfabelfestavle; her fortælles om, hvorledes Marfens
Dyr og Kryb ffabtes; hertil, mener man, har fluttet fig
Beretningen om de førfte Menneffers Sfabelfe. - Endvidere
findes et Grudftyffe af en anden Lerplade, pan bvilfen
man læfer Guden Marduts Wormaninger til det førft ffabte
Menneffe: Dit Hjerte ffal være rent for din Gud, thi
dette er retfærdigt for ham. Du ffal bede, og Du Hal
vende Dig ydmygt til ham i den tidlige Morgenftund.
É
Gudsfrygt avler Naade, Ofre forlænger Livet, og Bønnen
er Syndens Naadeftol. Tal aldrig ondt om din Ven og
Nabo. Naar du har gjort et Løfte, aflad da itfe fra bet,
Du har lovet.”
Den asftriff-babyloniffe Syndflodsberetning findes
indriftet pan en Rælfe Lertavler, der gaar under Navnet
Gilgamejf-Ræffen.. Den har fit Navn efter den mythiffe
Helt Gilgamejh og menes at ffrive fig ra Tiden mellem
4000 og 2300 Aar f. Chr. Den fremftilles fom en Beret-
ning, Gilgamejh fif under fin Søgen efter Udødelighed,
en Søgen, under hvilfen han fom til Gudernes Boliger,
hvor Tjit-napijhtim levede i evig Udødelighed. Beret-
ningen lyder:
Guderne havde befluttet at fjende en Flod over Jorden,
og Guden Ca advarede Tfit-napijhtim, jom boede i den
… gamle Stad Shuripaf ved Cufrat. Paa Gudernes Be: "|
faling famlede han Tømmer og Materialier for at bygge
et Sfib, jom ffulde frelfe ham, hans Huftru, hans Familie
og hans Dyr fra Flodens Bande. Han byggede et Sfib,
fom (fulde være 120 Fod bredt, og pan Dæffet byggede
han et $u3, jom var 120 Fod højt. Hujfet var delt i 6 -
Stofværk, jom hver indeholdt -9 Værelfer. Og han tæt:
tede Stibet indvendigt og udvendigt med Jordbeg og Beg.
Saa flagtede Tfit-napijhtim en Ofje, bragte Guderne den
fom Offer, Hvorefter han med fin. Familie og alle fine
Cjendele gif ind i Sfibet, jom han overlod til Styrmanden
Buzur:Bel at ftyre. Samme Nat begyndte en voldjom
Regn at falde, em vældig Storm ledjagede Regnifyllene,
Lynene fnittrede, og Tordenen rullede over Jorden, og faa-
ledes blev det ved i 6 Dage og 6 Nætter, indtil jelve
- Bjergene Toppe overffylledes af Bølgerne. Ban den
fyvende Dag ftandjede Uvejret, og Søen begyndte at fynke,
men pan den Tid var al Mtennejfeheden med Undtagelje
af dem, der var med Tfit-napilhtim i det ftore Sfib, om-
fomne. Sfibet var drevet til Landet Nitjir, hvor det
grundftødte paa et. højt Bjerg. 12 Dage jenere fom
Landet atter tiljyne. 7 Dage 'efter udjendte Tfit-napijhtim
en Due, men den fandt intet Hvilefted og vendte tilbage
til Stibet. Cfter nogen Tids Forløb udfendte han en
Svale, men ogjaa den fom tilbage; men da han endelig
fjernede fig atter for at blive borte for beftandigt. Da
vidfte Tfit-napifhtim, at Vandene atter var bejejrede. Han
og hans Familie og alle Dyrene, fom var med ham, gif
ud af det ftore Sfib, Tfit-napifbtim bragte Guderne et
pilbtim, faaledes at denne og hans Familie fif Tilladelfe
til at leve. Tfit-napifbtim fif Udødeligheden i Gave og tog
Bolig i de fjerne Egne ved Flodens Munding, hvor Gil
gamejh fandt ham.
Da Tfit-napifbtim havde endt denne fin Beretning —
hedder det videre baa Lertavlerne — var Gilgamefh fegnet
lug om i Baaden, i hvilfen han fad; men efter fyv Dages
Søvn blev han helbredet ved en Kilde med frelfende Vand.
Saa erflærede Zfit-napifbtim, at Udødeligheden iffe mere
vilde blive noget Mennelte givet Men helt uden Hjælp
[fulde Gilgamejb iffe drage bort fra Tfit-napijhtim, denne
fortalte ham, at der et Sted vofjede en Urt, jom havde
den Egenifab — vel iffe at give det evige Liv — men dog
forlænge det nærværende. Gilgamejb fandt Stedet, pluffede
Urten. Men paa Hjemvejen ftandjede han for at læffe fig
ved en Kilde, men her blev Urten ham fraftiaalet af nen
oud Aand i en Slanges Stiffetfe,”
Ptærfelige er ogjaa de gamle asfyriff-babylonifte
Lowvregler, der, efter hvad der gennem de nyere Under:
føgeljer er faftflaaet, rimeligvis flammer fra Tiden 2300
f. Chr. (300 Mar før Abraham levede) og giver inter-
egjante. Bidrag til Borftaaeljen af den Tida Woral: I:
1Derjom en Søn liger til fin Fader: »Du ev iffe min
Fader,” da ffal der jættes et Brændemærfe paa ham, og
han ffal fluttes i Lænfer, og han ffal fælges for Benge
jom en Slave,” 2. ,Derjom en Søn figer til fin Woder:
1Du er iffe min Poder,” da ftal hans Aafyn brænde:
mærfes, han jfal drives bort fra Hjemmet og forviles
Byen.” 3. ,Derjom er SHuftru afffyr. fin tand, og
figer til ham: ,Du er iffe min Mand,” da ffal hun faftes
i Floden.” 4 Derjom en Mand figer til fin Huftru :
Du er iffe min Huftru,” da ffal han betale hende en
halv Wtianeh Sølv.”
Det funde være friftende at gengive endnu mange af de
mærfelige Ordjprog, der i den graa Oldtid er bleven riftet
i Leret, fortælle om Amuletterne, der bares jom Bejfyttelje
mod alt ondt, om de mærfelige Bønner, den troende A8-
jyrer eller B&Babyloner fremjagde; men det vilde føre for
vidt. Her ffal nævnes, at man har fundet fuldftændige
Stavebøger, hvorefter Børnene har lært at læfe, og fuld:
ftændige Grammatifer for Viderefomne. Det asfyriffe
Sfriftiprog har omfattet 570 Kiletegn — Ved Sammen:
ligning fan man felv fom uøvet iagttage Tegniprogets,
Forandring ned gennem Tiderne. ”
At Aftronomi og Aftrologi (Stjernetydning) har fpillet
en Rolle i disje Lande, har man talrige CfSempler paa.
Det hedder i en Melding: ,,Baa den 6te Dag i Maaneden
Nifan var Dagen og Natten lige lange; Dagen var 6
»fasbu” (12 Timer), og Natten var 6, fagbu”” — altfaa
en Beretning om Jævndøgn. I Reglen er Aftronomernes
Jndberetninger indledede med højtidelige Hiljener, der ned-
beder Gudernes BVelfignelje, og alt godt over. Herfferne.
De aftronomiffe Meldingers Udførlighed fynes -ftærft ge-
nerede af den megen Høflighed. Wen helt forfømt bliver
det egentlige Formaal dog iffe. Saaledes melder Nabu-
fhumiddina, ,,den øverfte blandt Aftronomerne i Nimnive”:
Bi holdt Udfig efter Maanen den 14de Dag; Maanen
var formørfet.”
— Ved de Fund, man har gjort af asfyrifte og baby-
foniffe hiftoriffe Beretninger, har man funnet opftille
den fuldftændige Ræffe af asfuriffe og babylonifte Konger,
Man møder da ogjaan her Navnene paa Kongerne fra det
andet babyloniffe Rige, førft blandt hvilke Nebufad:
negar den Anden. (den Store) ftaar. Naar hang Navn
i Kileffriften føreg over i vort Alfabet, lyder det: Nabi-
um fudwurrin-fnur, jhavr Babili »: Konge af Babylon.
Hans Titel fortæller, at hanl'er ,,Templernes Beffytter,
ældfte Søn af Nabopolasjar, Konge af Babylon.” ,,For
- Nebo, den ophøjede himmeljfe Herre, fom har forlænget
mit Livs Dage, har jeg genopbygget Templet i Borfipya.
Nebufadnezar fortæller jelv om fine mægtige Byggefore:
tagender; men interesfanteft ev den Beretning, hvor man
føres tilbage til Babelstaarnet. Om det genopbyggede
Tempel i Borfippa (eller Birs Nimrud) fortæller Webu:
fadnezar, at en Konge i ældgamle Dage havde bygget
dette Taarn, men at den øverfte Del af det aldrig fuld-
endteg, fordi Storm og Regnjfyl ødelagde Arbejdet. NMe-
bufadnezar byggede Templet og tæffede det med glagjerede
Tegliten i forifellige Farver, og det faldtes ,,Templet for
Himlens dg Jordens 7 Dele”.
Borfippa eller Birs Nimrud ligger veft for Eufrat og
meneg at have været det gamle Babylong jydveftlige Punit.
Byen Iaa, jom befendt, paa begge Sider af Floden. Nu
ligger Stedet øde hen. Kun Ujævnhfeder i Jordbunden
viljer, at Grunden under Grønfværet er forvitrede Levninger
af Mure om fordums Herligheder.. Sletten Sønner,
Womaderne, farer hen over Stederne, mod hvilfe en Cyrus
rettede hele fin vældige Magt:
Cyrus! Ogjaan hans Beretning om Erobringen af
Babylon findes i den rige Samling: En Lercylinder, be:
ffvevet helt rundt med Kilelfrifteng underlige Tegn. Deri for:
tælles, hvorledes Cyrus af Guderne fit Befaling om at gaa
til Babylon, og der fortælles, hvorledes Guderne ftod Erobre-
ren bi, jaa at Byen overgav fig til ham uden Sværdflag.
— Gom ofte nævnt bringer de agjyrijte og babyloniffe
Tavler 03 hyppigt Beffed om de famme Tildrageljer, jom
omtales i den hellige Sfrift. Et Var Beretninger, |om er
ældre end de ovenfor nævnte, indeholder de asiyriffe og
babylonijte Stilbringer af Ygraels og Juda Riges
Forhold til Asfyrerne. Der fortælles om Salmanasjar
den Andens ftore Krige med alle Nabolandene, hvor:
ledes den mægtige asfyriffe Lunge udftrafte fit Gerredbømme
over Landene fra de armenijfe Bjerge til den perfilfe Hav:
bugt og til Middelhavet.
En Lertavle indeholder Bevis for,” at ,,Jehu, Omri'g
Søn” betalte Asfyrerne Sfat og bragte Salmanasfar
Guld, Sølv, Bly ofv. Baa en jort Stenobelift bliver
dette fortalt, og Jehu nævnes fom en af de bejejrede-
Fyrfter. I em anden Beretning fra det jamme Lidsrum
fortælles, at blandt Salmanasjars Forbundne i hang
jenere Feltog var ,Ahab af Israel”.
Song Ahaz afiJnda faldt til Hjælp mod Kongerne
Beleh af Israel og Regin af Damaskus. Tiglath
BPilejer drog mod Judag Yjender i Syrien og flog dem, derefter
drog har mod S8raels Rige og bortførte (734 Mar f. Chr.)
Ruben, Gad og den halve Wanasie Stamme, der boede
øft for Jordan. Under den nye Konge, Hofjeas, blev
Jsraels Rige Lydland under ASfyrien, og da Tiglath Bi-
lejers Efterfølger, Salmanasjar den YFlerde, opdagede,
at Israels Konge blejede hemmelige Underhandlinger med
Wgypterne, blev Hoféas ført i Yangenffab til Ninive.
Samaria belejredes i2 Mar, men før den faldt, Havde et
Oprør ftyrtet Salmanasfar, og det blev Sargon, ,,Søn-
nen af Ingen”, der fuldendte Israels Riges Undergang.
Sargons Søn var Sanderib, fom førte en Ræffe Krige
mod Syrerne og andre veftlige Folk, deriblandt ogjaa
mod Kong Ezefia3 af Juda (Kha-za-ki-a-u Ja-u:da-ai).
Med en mægtig Hær drog Sandjerib” ind i Landet og
gjorde 200,000 af Indbyggerne til Slaver.' ,,Jeg belejrede
— faaledes hedder det i Lertavlens Beretning — Kongen
af Juda. Jeg erobrede 46 af hans fafte Stæder og Fæft-
ninger og utallige mindre Byer ved mine Stormbuffes
Knusninger og mine andre Krigsmafjfiner og mine Fodfolfs
Angreb gennem Brejdjerne. Jeg bragte bort fra Landet
to Hundrede Tufinde eet Hundrede og halvtreds Mennefter,
Mænd og Kvinder, baade jmaa og ftore, og Hefte og Mul
dyr og Offer og Kameler og utallige Faar. Ham. felv
(Czetias) fpærrede jeg inde i Ur-fa-li-im-mu (Jerufalem);
jeg opfaftede Sfanjer imod ham, og jeg tog Hævn paa enhver
Mand fom fom fra hans By.” Czefias maatte fluttelig
overgive fig, men friføbte fig for Asfyrernes Rajen. To
Aar efter fom Sanderib atter med en mægtig Hær i Ju:
dæa, idet han beftyldte Ezefias for at have plejet hemmelige
Underhandlinger med Egypterne mod ASfyrerne. San
cherib mariderede førft mod den ægyptijffe Grænjeftad Pelu-
finm, for derefter at vende fig mod Jerujalem, men Slaget
fom aldrig til at ftaa. En frygtelig Ulyffe — man mener
en voldjom Veftjot — gif over den asfyrijfe Hær. ,,Baa
en Mat ihjelflog Herrens Engel 185,000 Asfyrer.” (2,
Kong. 29, 35). X '
x
Æ
Bladfen er iffe her til at fomme ind paa en Omtale af
de Stridslpørgsmaal, der i de fidfte Aar har ftaaet paa
Dagsordenen i Anledning af de nyere Fund i det fjerne
Øfterland. - Forfatteren af ovenftaaende haaber derimod at
have givet Læjerne et lille Indblif i, hvilfe Sfatte det
britiffe Mufeum ligger inde med. Og Samlingen øges
ftadig — her jom i de andre Mujeer rundt i Cvropa, hvor
de mærfelige Fund fra Oltids-Stæderne famles.
5 7?
Tersløfegaard, jet fra Vejen.
ersføfegaard.
Af Gbriftine Reimer.
Med Cegninger af Érik Struc mann.
SBotbergs Gaard i Tersløfe, 1Y2 Mil nordveft for Sorø, ejer
noget fængslende, ikke blot minderigt, men ftemningsfuldt, fom
den ligger der, lidt fornemt tilbagetrukket, med £Landsbnens Jdnl
omkring fig.
Saerligt tager Egnen fig ud, naar man i den tidlige Sommer:
morgen kafter et Blik ud over den duggede, opvaagnende Matur,
Jom Gaardens Kaneflok førft hiljer efter dens korte Hattehvile, og
fom derpaa faar fin anden Bilfen, naar ,den fignede Dag" for:
kyndes af den nære Kirkeklokke, der nej til Kovedftæder ftøbtes,
men til den lille By." Kerligt, naar Solen fenere fra fin Mid-
dagshøjde fender kraftige Straaler hen over Dang og Dænge —
ogfaa naar man i Skærfommeraftenfkæret tæller en 30 flammende
Baal til St. ans Mattens Pris.
Gaardens Kiftorie føres tilbage til Esbern Snares Datter,
gift med Anders Graa, der i fin Tid ejede den; men vi fprin:
É
E
ger den optegnedeӃjerlifte over, indtil Gaarden under 18. NTaj
17452kom i Kolbergs Éje.
Sporene af den Kolbergike Befiddelje er dog kun fvage, Kak:
kelovne fra Chriftian den Sjettes Tid kunde vel fortælle mangt
et. ufkrevet Cræk om Borgen og Borgens erre, om de fik Mæle,
og felve Stuerne med. Ligejaa de høje Linde foran Koveddøren,
fom Kolberg fkal have plantet med egen Baand. Ét iftandjat
Stenbord i Maven er ogfaa paa fit ftumme Sprog et desværre
tavjt Bind ,Øolbergiana”. Men forfvunden er den gamle Kinld,
i-hvis Skygge Kolberg ofte (kal have hvilet fig, og borte er
den ftore Sten, hvorfra han efter Sigende plejede at ftige til Geft,
Vil man vide nøjere Bejked med ,Tersløje Bovedgaard og det
Bolbergike Enkejæde”, gør Man bedft i at tn til en ældre Artikel
i ,Soranfk Tidsfkrift", og den lægges da ogfaa til Grund for
det efterfølgende.
Tersløjegaard, olbergs niaarige Sommerbolig, var Kovedfædet
i det Baroni, fom han den 6. Marts 1747 dannede af Åoved:
gaardene Tersløfegaard og Brorup, med underliggende Bønder:
gods. og Skove, og fom han 20. Januar 1748 fkænkede Sorø
Akademi, og hvor han i den føndre Sløj oprettede et Enkejæde.
J Traps Danmark figes i Udgaven 1858: , Det er kun en
fimpel Bngning, men ingen Danfk vil betragte den uden In-
teresje.” Men der var da blevet henfnnsløft handlet med den
og Kaven, uden Zrefrngt for de hiftorijke NTinder, jaa der føjes
til: ,Saa daarligt har man fredet om Mindesmærkerne om vor
udødelige Digter, Sorø Akademis Delgører.”
Det ftore Gods:Ømraade, jom hører under Akademiet, blev
folgt paa Skovene, Kirkerne og et Par Kovedgaarde nær, men
det var faa langt fra, at Beftnreljen for Akademiet i det 19.
Kundredaar gjorde noget for olbergs kærejte Opholdsfted, at
det endog faa ud, jom om man havde lagt an paa netop at øde:
lægge denne Kovedgaard.
Man udftnkkede Jorderne. Størfteparten folgtes til Ejeren af
Bondegaarden Kammergave (ao: Gave af Rentekammeret.) Ja,
Arvefæfteren deraf ejede foruden Ladebngningerne ogjaa den nordre
Sidefløj af Tersløje Kovedbygning og bennttede den i en Aarrække
fom Udhus. Den var, uden Gulv og Loft, og Lemme gjorde
Tjenefte for Dinduer. Selve hovedfløjen udlejedes til Solk, der
s
ftod paa Mippet til at komme i Snens Sattighus. Øg efterfom
Jammergave udvidede fig, formindfkedes Tersløfegaard, faa den
fra 34 Tdr. Kartkorn fank ned til 3 Tdr., og i famme Grad
fom Jorderne frafolgtes, forfaldt Gaardens Bngninger.
Det kom faa vidt, at en hoved = Fftandfættelfe maatte fil, hvis
den faldefærdige Bolig ikke fkulde ftnrte fammen; og falde
maatte ØGaarden ikke, da det af Kolberg 1748 ftiftede Enkefæde
i Sølge teftamentarifk Beftemmelfe og kongelig Stadfæftelfe af
17. Maj 1754 fhulde opretholdes. Øg dette blev da ad Ømveje
Gaardens Redningsplanke.
Skønt Baroniet Bolbergs Bøndergods var folgt til lave Prifer,
havde det dog indbragt ftore Summer, og der var Overflod paa
Penge i Akademiets SJkasfe; men de 5—6000 RåL., Jjtandfætteljen
anfloges til, fandt Beftnrelfen ikke Gaarden værd, og 19. Sebruar
1861 nedlagdes Enkefædet, og det beftemtes at Jælge Bnaninger,
Pave og Jorder. Til Dederlag for Enkejfædet — fom næppe
koftede Akademiet 100 RL. om Aaret — vedtoges det, under
Havn af Kolbergs Underftøttelfeslegat, at fordele af Akademiets
Midler 800 fr. aarligt i mindre Portioner til Énker og Døtre
af det kal. Theaters Embedsmænd og Betjente og til Skuefpillere
og Skuefpillerinder, der ikke ved deres Afgang var penfions-
berettigede.
Gaardens Dødsdom var fældet, men man anfaa den faa usfel,
at man ikke [od- den fom andre Landejendomme udbndes paa
Stedet ved flere Auktioner; den fkulde under Kammeren ved en
enefte Auktion paa Tinghufet i Sorø, og af Stngt for Mangel
paa Købere havde man valgt en Markedsdag, den 22. Marts
1861. Stampen førtes mellem Bønder og en Darlæge, der anfaa
de gamle Bngninger for at være gode nok til Opftaldning af
Dnt, lidende af Smitfot. Plads var der jo nok af. Men paa
en Gang I[nder et Bud fra en nn Jøber, Bammeren falder, og
det. kundgøres, at ofjægermefter Øriiner til Raunftrup har
købt Tersløfe Kovedgaard for ialt omtrent 10,000 RåL.
Øvennævnte Artikel af 1865 fkriver om Auktionen og dette Bud:
n»Øvad mon han vil med den faldefærdige Gaard, der ligger
4 Mil fra Raunftrup ?” fpørges der.
n»fdan ev gammel Soraner,” fvarer Godsinfpektøren, idet han
hemmelighedsfuldt blinker med Øjnene.
y F«
i"
i "uaavej val Jal 'Qavv9aløjs13D
Man havde i den Grad vænnet fig til, at ingen refpekterede,
hvad Kolberg havde elfket, at en glad Bifaldsmumlen ved denne
fimple Ytring gik igennem den forfamlede Mængde, jom Mar:
kedsdagen havde hidlokket. Inftinktmæsfig følte alle, hvad den
gamle Mand figtede til, han, fom i et halvt Kundredaar havde
arbejdet for at øge Akademiets Gods, fom havde jet det fplittes
ad, og fom nu, nogle Maaneder før fin Død, paa Embedsvegne
fhkulde foranftalte Auktion over Kolbergs gamle Gaard.
Den 3. Marts 1862 kundgjorde de offentlige Blade, at ks.
Maj. kongen havde meddelt allerhøjefte Stadfæftelfe paa de
under 24. December 1861 udfærdigede Statutter for ,Det af fire
foranike Akademifter opretholdte Enkefæde paa Tersløfegaard."
De fire Mænd, der opretholdt Kolbergs Enkejæde, tilhører
hver fin af de fire Kovedprovinfer: Grev C. €. Juel:Dind-Srijs
til Grevfkabet Srijfenborg i Inlland; Grev S. J. Juel-Dind-Srijs
til Baroniet Juellinge paa Lolland; Baron Ø. D. Rofenørn:Lehn
til Baronierne Guldborgland (paa Lolland) og Lehn i Syn; of:
jægermefter 6. J.R. Griiner til Raunjtrup og Tersløfe i Sjælland.
Øg Artiklen flutter faaledes: Ded det foranike Samfunds fidfte
Møde blev der ndet Øpretholderne af det Kolbergike Enkejæde
paa Tersløfegaard fuld Paafkønnelfe, og Kaab og Ønjker blev
udtalte om, af denne Øerning, den førfte, fom Soranere har ud:
ført med forenede Kræfter, maatte blive efterfulgt af mange
lignende.
Enkefædets Kapital er 15,000 Jr., hvoraf Renten tilfalder den
Enke eller ældre Dige, der paa Livstid nyder Ret til Sribolig
med dertil hørende hyggelige Have. Det øvrige Kusrum paa
den trefløjede, hiftorifke Gaard er nu udftinkket i forfkellige Lejlige
heder; og dens nuværende Beboere værner alle med Kærlighed
om Ludvig Kolbergs udødelige Minde.
Øg endnu er der paa Egnen Vidnesbyrd om denne Ejers Sær-
den og Dæren — lige ned til den JØro, han fkal have givet det
retzbetegnende Mavn ,Stodderklemme".
Som vel kendt døde Kolberg den 20. Januar 1754. Det er
altfaa i 1904 halvandet Kundrede Aar, fiden han gik bort.
FOSKRE
Skagens-Sifker. uTegning af Digg0 Johannfen.…
Skaaret i Træ af h. P. hanjen.
Én Uvejrsnat paa Prærien.
Dirkeligheds-Skildring af 2. 9.
et var oppe i Montana, i Nærheden af Baer
PBatv Bjærgene, at jeg gjorde Tjenefte jom
K&væghyrde. Randen”) havde et Tiliggende
af ca. 12,000 Ufres Land og afgrænjedeg
(9)mod nordøjt af Bjærgene, medens der til
7 de andre Sider iffe fandtes ffarpt afftufne
Grænfer, og i den Tid, jeg opholdt mig der, lærte jeg fun
omtrentlig at fende Randens Omrids. Men vore Naboer
var heller iffe fmaalige; der var Land nok, og man fivedeg
iffe om Hegn og Sfel.
Arbejdet jom Kvæghyrde er ingenlunde hverfen let eller
behageligt. I al Slags Vejrlig maa man fom ofteft. til
bringe det mefte af Døgnet paa Ryggen af en af de iltre,
hafvvilde Broncoert=), Jom har deres Hjemftavn her ude
paa de vide Prærier. Sommerarbejdet beftaar hovedfagelig
t at holde Hjorden nogenlunde famlet indenfor Ejendom:
mens Grænjer. Men man maa ftedfe være i Sadlen, altid
paa ærde, ofte ride haardt og foretage lange, enfomme
Ridt efter bortfommet Kvæg. Men man lærer Selvtillid
og at funne hjælpe fig under vanjtelige Forhold.
Ved Nattens Frembrud lægger Kvæget fig fædvanlig
til Ro, men Hyrden maa blive paa fin Boft Natten igen:
nem, da de halvvilde Kreaturer er ffy og let ffræmmes.
En fnigende Ulv, et frembrydende Uvejr eller en eller
anden ufædvanlig eller mistænfelig Lyd fan ofte være nof
til at ffræmme dem. Hvis et Dyr fpringer op og vijfer
Tegn paa Frygt, er hele Floffen øjebliffelig pan Benene,
og ført af en Leder, fædvanlig en Tyr, ftyrter de alle af
Sted paa vild Flugt over Stof og Sten, og intet formaar
at ftandje den vilde Hjord. Og hænder det, at Hjorden
ffræmmes og farer af Sted, er det enefte, Hyrden fan gøre,
for at hindre Floffen i at jprede fig milevidt omfring eller
%) Rand, Landejendoin, fom benyttes til Kvægdrift.
==) Bronco, enZamerifanft efterace.
KS ar VAT SY
ftyrte ned i-Kløfter og Flodlejer, da at føge at fommeé
foran Flolfen og med fraftige Bijtellag og ved høje Til
raab at tvinge Lederen til Siden, jaa Hjorden holdes
løbende i en Hundtreds. Men ve den Hyrde, hvis Bronco
fnubler, han bliver trampet til en uformelig Masje under
de rajende Dyr3 ffarpe Klove.
Natten igennem rider Hyrderne derfor rundt om den
hvilende Hjord, ftadig fyngende, nynnende eller fløjtende,
for med fin Stemme, jom de mistænfjomme Dyr Tender,
at berolige dem. Og mangen en Nat, mens Maanen
ffinnede ned over de vide Prærier, eller Stormen hylede
hen over dem, har jeg junget for mine drøvtyggende Til:
hørere: ,IJyland mellem tvende Have”, -,,RHolen blusfer
alt i Dana3 Have” eller andre af de mange Sange, |om
Mindet holder faft ved, og fom man faar færeft, naar man
er langt borte fra Danmart.
Den ftore Afftand fra Civilifation og Medmenneffer
føleg undertiden, ijær i Førftningen, jom et Savn, men
til Gengæld har det frie patriarfalffe Liv paa Prærien fin
Ynde, fremfor det larmende Byliv eller det træljomme Slid
paa en Farm. Og maar de milevide Prærier er dæffet
med fjaftigt Græg, med enfelte ftore, grove og mange farte,
fine Blomfter, naar ftatelige Hejrer og Traner og larmende
Bildgæs gæfter de grundede, mudrede Smaaføer, naar den
tunge Brærielærte flaar fine ensformige Triller, naar Prærie-
ulven Mmiger fig om efter den diende Spædfalv, jom Mo:
deren har ffjult i Græsjet, og naar Præriehanen furrer
fine ejendommelige Loftetoner og træder en fejende Rund:
dans om Øenftanden for fine ømme Føleljer, da er der
jfønt her ude.
Det var en brændende varm Dag i Juli. Solen bagte
ned paa den tørre, fforpede Jord, jom havde flaaet dybe
Revner. Den ophedede Ford fajtede Barmen tilbage, Luften
var fvælende hed og tyf med flimrende Dis. Heden fyntes
at flappe Syn og Hørelje.
Sommeren havde været ufædvanlig varm, og Kvæget
var meget uroligt, da Græsjfet var tørt og fparjomt, og det
begyndte at fforte paa Band. Sfygge fandtes der iffe i
hele Egnen.
1&t faar Uvejr i Mat, er jeg bange for,” fagde m
Medhjælper, Jim Mc Donald, en .Sfotlænder, da vi ve
Solnedgang ffiltes. Vi havde holdt paa et Højdedrag,
hvorfra vi funde .overje det mefte af Gjorden, der havde
grægjet i Udfanten af en ftor Sump, hvor Græsjet endnu
havde holdt fig grønt. Men nu, da Solen fanf, fom
Mosquitoerne frem og drev Kvæget op paa den højere
liggende Brærie.
| En halv Time- efter, at Solen var gaaet ned, bredte
Tusmørfet fig, og Kvæget begyndte at lægge fig til Ro
| for Natten. De Køer, jom havde diende Kalve, -føgte med
| en forunderlig Sifferhed tilbage til de Steder, hvor de
| havde gemt deres Affom, gav nogle fagte, faldende Brøl,
og Kalvene fom frem af deres Sfjul for at nyde den
fvægende Mælf. IJ ungdommeligt Overmod var et Bar
unge Tyre ved at prøve Kræfter. Panderne. ftødtes Jam:
men med et Brag, Mujtlerne fpændtes, der ftredes frem
og tilbage, jaa Jord og Græstørv fløj til Vejrs, indtil en
ældre Tyr, der nu fyntes, at den Spas var lang nof,
gjorde en brat Ende paa Legen ved at give en af de
rrDeie Grønffollinger et Hug i Siden, faa den fløj langt
ort.
Natten var ved at brede fig. Luften var endnu tryffende
barm,.og.det var blifftile. Ildfluer funflede og glimtede
i Luften, og i Græsjet larmede Græshupper og andre Jun:
jekter.” Fra den mobdjatte Side af Hjorden hørte jeg Jim
Nynne paa en Sang om fit Hjemlands Bjærge og dybe,
blanfe Søer, og et Steds i Nærheden hørtes en Brærie-
ulvs forte Bjæf, der endte i et langt, tudende Hyl, jom
bejvaredes af en af dens Kammerater længere ude.
Det jaa ud til, at Jim fulde faa Ret i fin Formod:
ning om et fommende Uvejr. Ude i fydøft [aa3 vage
Lynglimt, fom ftedfe blev ftærfere, og under Lynglimtene
Jaas forte, tunge Sfymasjer at optaarne fig.
Uvejret fom nærmere. Lyn fulgte paa Lyn, og ude i
det Fjærne hørtes et langt, rullende Tordenbulder.
Kvæget havde rejft fig og vifte Tegn paa Uro. Mellem
Lynene var det bælgmørft, men jnart fulgte de faa hurtigt
efter hverandre, at der iffe var Tale om at funne tælle
de enfelte Lyn. Hele Synsfredjen var opljt af et flarpt,
vefslende, uftadigt Ly3, jom blændede Øjet Og voldjomme
Tordenbrag rullede, jaa Jorden fyntes at ryjte.
Langt ude hørtes Vinden at fpille op paa fin dybe Ba3.
Den naaede 03 hurtigt, hylede, peb og hvinede, bøjede
Græsjet fladt hen ad Jorden og foer ind paa 0% med en
amet, faa den nær havde faftet mig og min Bronco
omfuld.
Og med Vinden fulgte Regnen. Tørt faldt der enfelte
tunge Draaber, jaa brød det løg med et voldjomt Sfybrud,
der hurtigt gennemblødte Klæderne og føltes isnende fold
efter den jør jaa trytfende Varme. Der var jet et hurtigt
Omflag i Quftens Temperatur, og vilde, løsjlupne Xatur:
fræfter rajede med en Styrke, fom fun ev mulig i et ftort
Faltland.
Rvæget drev fangjomt med Stormen, og der var iffe
andet -for 08 at gøre end at holde 0$ paa Siderne af
Hjorden og følge den, indtil Stormen havde udrajet.
Et Lynifær, jtærfere end de andre, og et drønende Tor-
denbrag. Min Bronco janf i Knæ, for derefter at ftejle,
fre rundt og jætte af Sted ud over Brærien, bort fra
jorden. 3 å
Da jeg atter fit Hold paa den, jaa jeg, at der ovre paa
den modjatte Side af Hjorden var Høre blandt Kvæget,
og fnart var hele Floffen faa vild Flugt. Over Stormen$
Hulen hørte jeg Jorden gungre af den underlige fnætfende
Lyd af de mange Klove. Men da Hjorden Huygtede til
den modjatte Side af, hvor Jeg befandt mig, var det mig
umuligt at fomme foran og hindre Flugten. Der var iffe
andet at gøre, end at følge efter Hjorden og overlade til
Qyffen at finde den igen.
Uvejret |tilmede efterhaanden af. Lynene blev j|vagere,
Tordenen lød fjærnere, Vinden aftog noget i Styrfe, men
Regnen vedblev at falde i Strømme, og det var faa mørft,
at man iffe funde |e en Haand foran fig.
Jeg red Reften af Natten. JY Morgenftunden fif jeg
Øje paa et Bar Smaafloffe af vore Kreaturer, [om jeg
- drev med mig, og op paa Formiddagen fandt jeg Jim og
en anden Del af Hjorden ved en næjten udtørret Sø. Tæt
vaffet langs Søens ene Bred fad de uhjælpelig faft i det
bløde Dynd, pruftende, ftønnende, væltende, og længft ude
laa Jim Bronco. Under Nattens vilde Jagt. var de
ftyrtede ud i Dyndet. Jim havde været foran, og til alt
Held for ham var Broncoen maaet faa langt ud, at han
undgif at blive nedtraadt af Kvæget.… Med ftort Befvær
havde han faaet Sadlen af Broncoen og reddet fig i Land,
hvor han ftod og halede i ZLasfoen, fom han havde faaet
om Heftens Hals, da jeg traf ham.
Ved at flan Lasioen om min Saddelfnap fif vi hurtigt
Broncoen op. Og nu, fif vi en god Dags Bryderi med
at hale Kreaturerne op af Dyndet, iffe mindft derved, at
mange af de halvvilde Krveattirer var blevne opirrede i den
Grad af at fidde og ælte i Dyndet, at de angreb bereg
Redningsmænd, faa fnart de atter følte faft Bund under
fig, faa vi. maatte flygte, for iffe at faa Heftene revet op
af de rajende Dyrs ffarpe Horn. Og det tog flere Dages
ÆnRN Ridt og ivrig Søgen, inden vi atter fif Hjorden
amlet. ;
Da vi nogle Dage fenere fom tilbage til Stedet, hvor
Stormen overraffede 08, fandt vi fire døde Kreaturer, fand-
fynligvis dræbte af Lynet hin Uvejrsnat.
Sfæmt.
Et godt Middel. Tiggeren: ,,En lille Stilling, gode Dame?”
(Gammel Frøen: ,,Men Dog — De fer jo faa ftært ud. Hvorfor
arbejder De iffe 2”
Tiggerer: Sa, hvis jeg bare var faa ung fom De, Frøfen,”
Frøfenen: ,,Øm! Værsgod, her har De en 2, Øre!" ;
Enevældig. Lærerinden: ,Gvad vil det fige, at en Konge er G
enevældig 2”
Vigebarnet (efter nogen Betænkning): ,,Det er, faa længe han iffe
er gift.”
—40Rs—
»;Tomwer-Broen'” i London.
Prinfemordet i Cower.
Af I. B.Cbhriftenfen.
lg
De er med underlige Føleljer, at man, efter at have
læft Towers Hiftorie, træder indenfor de alentyffe Mure,
der omflutter den ældgamle Borg, jom ligger midt i det
moderne London — paa Grænjen mellem Verdens livligfte
Forretningskvarter City og Verdens elendigte Fattigfvarter,
Londons Caftend.
Blodige er Billederne, der oprulleg for Ens Fantafi.
Her er Fængjelsrum, hvis Vinduesaabuinger er faa fmalle,
at man iffe fan putte fin fnyttede Haand ud igennem dem.
Her er Laaje, hvis indviklede Mefanisme maa have frævet
fange Tiders Arbejde at udpønje. Her er tyffe, jærnbundne
" Døre, der luffer for dybe Kældere, fra hHvilfe en gravtung
Luft flaar 03 i Møde. Selve de gamle Mure i FJængs-
lerne er iffe ftumme, men fortæller med Ofrenes egne Ord
om mennejfelige Lidelfer. Til den haarde Sten har de
TD, 1904, B
Ulykfelige betroet deres Kvaler. Turiften, der flandjer
foran en Jaadan Indffrift og raadfører fig med fin Haand
bog om den, tænfer fun lidt paa, hvilfen Sum af Lidelje,
pe eler fig bag disje i Stenen møjjommeligt indfradjede
r
Maaffe har det taget Aar for Fangen at prente det paa
Stenen, at forme disje mærfelige Sfiffeljer. San meget
desbedre; den Tid gif dog med Arbejdet, og fun. Døden
jfulde jo blive den endelige Afflutning paa al Clendigheden.
Et langt Tog af blodige Sfiffeljer drager 03 i Møde
fra Towers graa Stenmasgjer.
1Dømt til at halshugges paa Toiver-Højen” blev man:
gen em Stormands Lod — med eller uden Sfyld — i de
Tider, da Englands Hiftorie figejom er gennnemfyret af
Oprør, Broderfrige og Undertryffelje. Tower er Sind:
billedet paa dette mørfe Affnit af Englands Fortid. Snart
Sæde for Fyrfter, genlydende af Baufers og Gigers Klang,
fnart- Fængjel for Oprørere eller for Piænd, der ftod
fyrannijfe Wtagthavere imod, fnart begge Dele; et Sid eftyffe
til den franjfe ,,Baftille” under Ludvig den Fjortende.
Under disje gamle mosgroede Mure faldt den ffønne
Anna Boleyns Hoved for Bøddeløfsen paa hendes
WEgtefælles, den grufjomme Henrif den Ottendes Be
faling. Hun var Henrifs anden Huftru; han faa hende
førfte Gang Dagen efter fin førfte Huftrus Død og ægtede
hende fort efter. Anna Boleyn blev Moder til en af Eng:
landå navnfundigfte Kvinder, Dronning Clifabeth, men
blev efter 4 Aars gteffab forjfudt, dømt til Døden og
halshugget — og allerede Dagen efter denne Forbrydelje
ægtede den ryggesløje Konge Jane Seymour, Anna
Boleyns Kammerpigel!
Her pan Toiwerhøjen- faldt Hovederne for tre Led af
den jamme Slægt for Bøddeløfsen: Henrif den Syvendes
Minifter Dudley, hans Søn Hertugen af Northum-
berland, hang Sønneføn Lord Guildford, den førfte
i 1510, den fidfte i 1554.
") De her gengivne Indffrifter findes paa Murene i et af Towers
gamle Jangetaarne. Den nederfte Indffrift giver Navnet paa en Mand. |.
der fpilledbe en Rolle under de her omtalte Borgerfrige.
Jndfkrifter fra Cowers Mure, g |
Foran 03 ligger ,,Forrædernes Port” med tunge graa
Buer; funde de tale, vilde de fortælle om en Ræffe af
Mænd og- Kvinder, der bar de ftore Wavne i Englands
Hiftorie; thi disje Buer har fet dem drage forbi paa Vej
til Fængslet eller til — Sfafottet paa Tower-Højen, —
Dronninger jom Adelsmænd, Erfebiffopper jom Feltherrer.
Rn dk
Over for ,,Forrædernes Port” hæver fig ,,the bloody
Tower” 3: det blodige Taarn, til hvilfet [nytter fig Be:
retningen om en af de mørfefte, meft.fantaftill-ubyggelige
Tildrageljer i Toivers Hiftorie. Med hulflidte Trin nor
Trappen fig op i det fiumle Taarn. Ved Trappens Fod
er det Sted, hvor for mere end 200 Aar fiden fandtes
Benradene af to Børn, fom med nogenlunde Sifferhed an-
tages at have været de to myrdede Brinjer.
Slutningen af det 15de Hundredaar faa England fønder-
flidt af blodige Burgerfrige og langvarige Kampe paa den
anden Side Kanalen mod ,,Jomfruen af Orleans” og
hendes Landsmænd. Kampen rajer i England mellem den
møde” og hvide Roje”, faaledes nævntes de to Tron:
fræver-Bartier efter de fyrftelige Huje Yorfs og Lancafter3
VBaabener
J 1461 befejredbe Prins Edward af York fine Modftan-:
dere og befteg Englands Trone jom Edward den Fjerde.
Han var Englands fmuffefte Konge, fortæller de gamle
Kvad; han var tillige en af de grufomfte, fortæller Hiftorien.
Men blodig Strænghed maatte der til for at befæfte Tronen
for Yorferne. Var det alt det udøfte Mennejfeblod for
Kronens Guld, der jenere fom over hang unge uffyldige
Sønners Hoveder?
Edward den Fjerde døde 1483.
.... Gaa hviler da Englands Scepter i en Ynglingé
Haand. Kong Cdward følges paa Tronen af fin Iåaarige
Søn, den blege, gulloffede Prins Edward med de førg-
mobige, blaa Øjne. Barn og Konge! Hellere havde den
fpædlemmede Dreng nof leget i Sfyggen af den gamle
B+
Stad Yorfs Bolde, flatret om paa Slægtsbyens vedbend:
franfte Mure med Broderen, den elleveaarige Ridard. Og
hellere legede han Tavlbord meg filfeflædte Bager, end
har faa paa de barife Krigeres Sysjel og Ruftningerne,
der endnu vifte Buler fra Slagene for at vinde Slægten
en Krone. ngftes Ynglingen af Forudantelfer om Hævnen
for Blodet, der flæber ved Kronen?
Og dog fulde der jo nu være Ko i Landet. Derfor
var det jo, at Barnefongens ftrænge Fader lod alle Fyr:
fterne og Vyrfteætlingerne af ZLancafter henrette. Og det
er Barnefongens egen Farbroder, Hertug Ridard af
Giloucefter, der er Rigsforftander. Budingham og fa:
[tings var Ediwards tro Mænd. Men Kongefarbroderen
maa dog vel følge Blodets Røft, naar han trods alt mener,
der bør tages færlige Borholdsregler for at beffytte Kongen
og hans Broder. Hvem ved, om iffe man fnart vil ipørge
om nye Oprør, nye Rænfer mod Kronen, der fidder faa
ufiffert paa de lange blonde Loffer? Hvor jfulde der da vel
være. fifrere end i den ældgamle Borg ved Themjen, i
Wjertet af Rigets Hovedftad I Bag de tyffe Mure finder
Avindsmændene iffe Vej. Der er Barnefongens og hans
Broders foftbare Liv fifre. Gloucefter ér der faderlige
Bejfytter, og alle den unge Konges Benner giver Gloucefter
Ret. Thi Gloucefter betænfer dem alle jammen med Lehn og
Udmærfelfer. Wen hvorfor er Budingham og Hajtings
mod Rigsforftanderens vije Amordninger ? Bønjer de paa
Rænfejpil fammen med andre, fom en Gang var Kong
Edward den Fjerdes trofafte Mænd? Der maa en Under:
føgelfe til, og den ender med, at adjfillige adelige Hoveder
maa rulle i Grønfværet paa Tower-Højen. Budingham
fommer faa i Tanfer om, at Gloucefter nof alligevel har
Ret. Og da Haftings jer Bødlens blinfende Sværd over
fit Hoved, ev han vel nok tilbøjelig til at dele Buding-
hams Mening. Wen da er det for filde. Haftings har
utvivlfomt været med i en Sammenfværgelje med et eller
andet Formaal mod Kronen. Nu er han uffadelig, alle
de fande Venner af der lille Barnefonge med de lange
blonde Loffer og de fungfindige Øjne er nu gjort uffade:
lige, Og alle er enige om, af Gloucefter gør rigtigt i at
førge for, at Kong Edward bevogteg i Tower, til Kro:
ningen i Weftminfter Abbediet har gjort Barnet til Eng:
lands retmæsfige, jalvede Herfter.
ITE
Det juffer og flager jom af Henfarnes Xander, naar ”
Binden piber ind mellem de tyffe Jærnftænger eller baner
fig Vej ad bugtede Gange og under tunge Buer. Kavnene
ifriger om en Forbryder — eller var han maaffe netop
iffe em Forbryder? — der flæder Stejle og Hjul derude
paa den nøgne Høj. Sfildvagten paa Taarntinden ftøtter
fig til fin Helebard og fafter et fpejdende Blif ud over
City, den ældgamle londonffe Bydel, der rejfteg ved Them:
jens Bred, før Momerne fandt Britannien, Byen, der faa
danjfe Vifinger hærge Bretland og rejje Huneftene, hvor
nu St. Baulsfirfens Kæmpebygning ligger. Men han
fender intet til Hiftorien. Han |ynes blot, han har hørt
liftende Trin i Gangen, der fører til ,,det blodige Taarn”.
Et underligt Sted. at forvare en Konge! tænfer Taarn
vægterenr — og ftøder fin Hellebard i Gulvet. Wen det er
noÉ iffe værd at grunde over fligt, tænfer han videre, meng
Bliffet føger over mod Forbryderen, om hvis Lød Ravnene
flaas. Dybt nede fluffer Themjen fin ensformige Tone;
den hafter affted forbi Sejlerne, der er fommet hjem fra
de fjærne Lande. Har mon Taarnvægteren hørt noget
out de ftore Planer dernede i fydlige Lande, om at finde
Søveje til Indien fønden om Afrifa eller veftpaa over
Atlanterhavet? Det har han filfert iffe; England er
endnu iffe Foregangslandet; thi det flider fig felv op i
blodige Borgerfrige. .... Som en Sfygge mod den af
Nymaanen jvagt oplyfte Nathimmel vandrer Sfilbvagten
der oppe bag den jvære Stenmurs Bryftværn. Hvad ved
han vel om, at Conftablen af Tower, Sir Robert Bra:
denbury, i Dag har faaet en hemmelig Befaling fra
Giloucefter, en Befaling, han har nægtet at adlyde, hvorfor
han er bleven. afløft af Sir James Tyrrell. aa, det
er heler iffe noget, en fimpel Krigsmand i Jærnbrynje
ffal blande fig i. Han flaas for den, der betaler bedft.
Men han flaa3 jom færlig Kriger, og han vilde aldrig
"v.æær fæ ==
|
i
nedværdige fig til at gøre det, jom hans to Sammerater,
Dighton og Forejt, i denne Nat ffal udføre.
Tu Iysloffede Hoveder hviler Side om Side pan den
flamme Bude i Rummet med det hvælvede Loft. En Nat:
færte fafter et ipariomt Sfær over to runde Barneanfigter.
" Den yngftes Mund dirrer endnu fom efter Graad, og der
er Taarer under de fange Øjenhaar. Det er Englands
låaarige Konge, der fover her Side om Side med fin
lille Broder, begge under Hertugen af Gloncefters Beffyt:
telje. Drømmer den unge Konge, er det i hvert zyald
iffe Barndommens lyje Drømme. Længe er bet fiden,
han legede med fine 5 maa Søftre — og længe, længe
vil det vare, før Legen fan fortfættes! Den lide Legetøjs:
Daggert ligger paa, Armftolen udenfor Sengen. Var bin
Urm kraftigere, havde Du vel Brug for den, Konge. Nu
vilde den dog intet nytte Dig.
Unter de to [maa i deres fredelige Søvn, at Løndøren
aabnes, at tre vildt udjeende Krigerjtikfelfer glider [lydløft
ind, medens Døren Jvinger paa fine nylig fmurte Hængs-
ler? Wej, har de end grædt fig i Søvn, faa er Søvnen
des dybere nu.
Saa dyb, at de to Smaabrenge — af hvilfe den ene
om 14 Dage ffulde være jalvet og fronet — aldrig vaagner
af den mer. De tre Stiffeljer, der fom ind, var Tyrrel,
Dighton og oreft; og før Miduat var omme, var der af
Englands Konge og hans Brodel fun to Barnelig tilbage.
De var fvalte i Sengens Puder af de grujomme Mordere.
Deres Lig blev faftet i en Grav under Trappen til ,,det
blodige Taarn” og dæffet med tunge Stene.
Uglen tudede fra det mørfe Taarn over endnu en For:
brydelje, en af de mange under Towers ffumle Mitve.
Men Dagen efter var Hertug Ridard af Giloucefter
Kong Ricard den Tredje af England. Og hvem
boyede at drage Kongen til Anfvar. Alle tav, ingen vovede
at granjfe Gaadenr om de forfvundne Brinjer.
— — SKrigsfaflen hede atter Dover Landet; fnart ffulde
Hævnen fomme over den grumme order. Henrvif Tu
dor, Jarl af Richmond, drog mod Ricard den Tredje,
og efter 2 Wars Hegering blev den fongelige Tronrøver
==
——e
og Barnemorder faaet af Tudor ved Bosworth og fandt
jelv Døden paa Balpladjen.
IV.
Henrif Tudor befteg Englands Trone fom Henrif den
Syvende, og under hans Regering fom det til Almen:
hedens Kundifab, hvad der var blevet af Edwards Sønner.
Men hvor de var jordede vedblev at være en Gaade.
Mordet blev begaaet 1483, men førft- 200 ar fenere,
under Kong Carl den Anden, da der blev foretaget
forjtelige Fftandfætteljer i Tower, fandt man under Trap:
pen til, the bloody Tower” Levningerne af to Børnelig.
&ongen befalede, at de ffulde føres til Weftminfter Abbebdiet,
Akt de jordfæftedes fom Edward den Yemte og hang
roder.
.…… Den gamle Tower-Garbdift i fin pudfige blufelignende
Dragt fortæller gerne om Prinjemordet. Den gamle Tower:
Gardift var en Gang en flot Tommy Utfing") i Dronnin:
gens Armé; nu er Sfægget graanet, Zemmerne gigtivæffede
af mange Mars Liv i Barafferne eller paa Valpladfer
rundt om i det britifte BVerdengrige. Tower - Gardiften
pasjer ind i Billedet med det ældgamle Fæftningsflot fom
Baggrund. Han er Mellemleddet mellem Fortid og Nutid:
Qortiden, om bvilfen de gamle Beretninger fortæller, og
om hvilfen Towers mægtige BVaabenfamling med fine Har-
niffer, Sværd og Lanier og gamle Faner ftaar fom et
haandgribeligt Bevis, Nutiden, der rører fig i den myre-
travle Millionftad, fra hvis mennejfefyldte Gader der af
og til jendes et Sfvæt af Turifter ind i den ftile Borg.
=, Svarer til Kælenavnet nens” for danjfe Soldater
Korijet paa Klippen.
Sortælling af' Ingeborg Maria Sid.
Med Tegninger af F.P. Lindeburg.
en Sti, fom førte op over Højden.
Træet og drøftede Dagen3 Begivenheder.
Marianna.
god Gang vraltet henad Vejen efter ham.
derens Død, maattet overtage hele Husføreljen,
DE faa to Landsbyer med en Bjerghøjde imellem fig.
LQandevejene jnoede fig i mange Bugter om Højdens Fod
og førte fra den ene til den anden. Men den var jaa
fføvet og |aa lang. Bebverne foretraf at jyde Genvej ad
Midtvejs omtrent havde man paa den ene Side af Stien
en dyb Kløft, og påa den anden en bred og blød Grøn-
ning. Der ftod et mægtigt Kajtanietræ, og der jamledes i
varme Sommeraftener Ungdommen fra begge Landsbyer
for at fynge, lege eller danje, medens de ældre jad under
Her plejede ogjaa Anton Hutter fra Rejden, Landsbyen
mord for Bjærget, at ntøde med fine to Børn, Franz og
Frans var Midtpunftet for alle de unge. Ingen funde
fynge, jodle, danje jom fan, eller gøre jaa lange Spring
med fin Alpeftof. Og føn var han med fit [offede Haar
og fine forte, fpillende Øjne. Gale Streger havde han
gjort, lige fra han var Dreng, og det havde han iffe lagt
af, fordt han gif i fit tyvende Yar. Det var blot iffe
mere Naboernes Blommer og Ferjfener, han nu var ude
efter. Man havde faaet bedre Smag, jagde hat, — og var
da ogjan Kærefte jaa med en, faa med en anden af Bigerne.
Bift blev der ryftet paa Hovedet af ham mellem de ældre
under Kaftanietræet; men der var det ved ham, at man
finde iffe være vred paa ham. Selv den gejftlige Herre
faa gennem Fingre med ham, og Franz havde dog mangen
Marianna jad ved Faderens Side med fin tunge graa
Strifteftrømpe. Fra fit trettende Aar havde hun, ved Mo-
Faderen og gøre godt hvad Broderen gjorde galt. Med
det famme var hun uvilfaarlig bleven mbdrulleret blandt de
ældreg KHælfer. Og nu, da hin var fyldt en og tyve,
var hun faadan en gammel Husmoder og Plejemoder for
rang, at ingen funde falde paa at tænfe, om hun iffe
bag fin graa Strømpe funde fidde med en lille bævende,
undjeelig Lyft til at være med i Legen, til at prøve, hvor:
dan det var at være en Smule ung imellem.
Undertiden flog Bernhard Wengler fig ned ved Marian:
nag ander Side. Bernhard fra St. Johann, Landsbyen
jyd ae Bjærget, fom havde bande Sognefirfe, Boftgaard
og Kro.
Bernhard var bleven jaa -alvorlig og eftertæntffom, fiden
han, efter fine Yorældres Død, maatte flide og flæbe for
fine tre unge Søjftre. De fre beførgede Munterheden i
Hjemmet, og gjorde det til Gavns. De var eng høje, fyl-
dige og frijte, med røde Kinder og ffinnende, brune Øjne.
Altid gif de med hinanden i Haanden eller om Livet Dog
talte og fo i Munden paa hinanden, gartffe. fom tuglene
fvidrer om Foraaret.
1De er lige til at tage om Halfen alle tre paa en Gang,”
lagde rang. ,,Og det ender man da ogfaa mof med at
gøre!”
Marianna taffede fin Helgen for, at Bernhard ifte hørte
det. Bernhard var faa ftræng og retfindig.
Naar hari fad ved Siden af hende paa Grønningen,
plejede han at tage hendes Garnnøgle op, hver Gang det
trillede fra hende. Undertiden beholdt han det i fin Haand
og jad og vandt Garnet af for hende, medens hun ftriffede.
Engang imellem, naar hun traf Garnet til fig, Jaa hun
paa ham med et lille dvælende Bli af fine blaa Øjne, og
Bernhard forftod ganffe, hvad Øjnene mente:
n»Det er faa godt at have dig her 603 mig. Det er lige-
fom at fidde Haand i Haand at ftriffe med det Garn, der
former til mig fra dig. Jeg funde fidde jaadan og ftriffe
Strømper til den hele Verden, uden. at vide, hvor Tiden
Blev af.
Dette vidfte han ligefaa flart, fom om hun havde fagt
ham det med rene Ord. Og han fynteg meget bedre out,
af hun iffe fagde det. :
En Aften i Maj, da de alle var ved at bryde op.fra
Grønningen, og Marianna vilde tage MWøglet for at rulle
fin Hofe fammen, lagde Bernhard begge fine Hænder om
hendes Haand. Hun lod Striffetøjet Jynfe ned i fit Sfød
og jad ubevægelig med fænfede Øjne jom i Kirken.
De fad |fjult under nedhængende Grene, lidt affides fra
de andre, fom flet iffe agtede paa de to.
Bernhard blev ved at fnuge hendes Haand mellem fine,
og hun gav ham god Tid til at jamle fig.
Ja, du — Mtarianna,” fom det endelig. ,Du ved hvad
jeg mener... Jeg har dig jaa fær . .. Nu er det jagt.”
Hun faa mellem Løvet hen paa de andre, ingen vendte
fig imod dem, og med et pludfeligt Udbrud af den inde-
ftængte Ungdom bøjede hun fit Anfigt hen imod ham.
Wen da han havde fysjet hendes Læber, blev hun jaa
forffræffet over fig jelv, at hun flet iffe funde le paa ham
eller fige ham Godnat, men med glødende Kinder hurtig
Muttede fig til de andre, medens han faa efter hende med
Iyjende Øjne...
Anton Hutter blev jaa forbavjet, da Bernhard Wengler
friede til hang Datter, jom om han aldrig havde anet, at
hun var Kvinde og mu i giftefærdig Alder. Derefter Jagde
han, at det funde der foreløbig iffe være Tale om, for
han og Franz funde jo iffe undvære Warianna.
Men Bernhard jagde, han funde dog iffe hjemføre nogen
Brud, jaa længe han havde alle tre Søftre at førge for.
Om blot han og Wtarianna maatte være Kæreftefolf og
vente paa hinanden ?
Naa, ja, Det funde de jo gerne, naar blot de iffe talte
om Bryllup, og Bigebarnet iffe forjømte noget hjemme
for det.
Bernhard og Miarianna faas da langtfra faa ofte jom
han funde ønjfe; men for hende var dette iffe noget egent-
ligt Sfaar i Lyffen. Bernhard var hendes, og hun var
hans, det var fom at have den flare Sol om fig til alle
Tider. Og en Gang ffulde Klofferne i St. Johann ringe
for dem ud i den blaa Luft, Præften ffulde vie dem til
et — og hun ffulde have Lov til at følges hjem med Bern:
hard og flide fig op for at gøre det rigtig godt for ham.
Befymringen for Frang var den enefte Stygge paa hen-
deg Vej. Han havde begyndt at driffe og jad tidt pan Kroen
i St. Johann, hvorfra han vendte hjem fortumlet og fuirende.
Warianna fad oppe efter ham, Hvor jent han jaa fom,
og føgte blot at ffjule det altjammen for Faderen; thi
Franz var hans Hjertes Afgud. Men Bernhard tog ofte
Jin Svoger i Skole og formanede ham til at føre et bedre
Levnet, i mere velmente end belvalgte Ord. Hans egen
moraljfe Overlegenhed ffinnede igennem dem og opæggede
Franz, faa det blev- bare til Sfænderier mellem de to.
Saa fom den ftore Ulyffe dalende ned over Hujet med
lange, forte Vinger, fom luftede al Solen ude.
Et Aarstid efter Mariannas Forlovelje blev Franz en
Nat baaret til tit Hjem, bevidftløs og blodig. Han var
jammen med: flere fommen fra Kroen i St. Johann, og
vilde i Maanejfinnet gaa hjem ad Bjærgftien, men midt:
vejs omtrent havde han gjort et Fejltrin og var ftyrtet ned
ad Klippefiden.
Saadan fortalte de andre, og Marianna hørte Ordene,
men forftod dem iffe. Hun vidfte fun af ét i Berden: det
hvide Anfigt foran hende, med de I[uffede Øjne og det bøl-
gende Haar ganife fjfammenfiltret af Blod. . .
J tre Dage og Nætter hang hendes Øjne ufravendt ved
dette Syn, meden3 hun fnælede ved Sengen med Armen
inde under Buden, for lempeligt at løfte det blodige Hoved
og føle, at hun holdt ham faft, |aa ingen [unde tage hendes
egen vilde, elffede Dreng fra hende.
Han flog fun Øjnene op et Bar Gange, fendte hende i
Gilimt, troede, at han var Barn igen, og havde ftødt fig
paa en af fine vovelige Farter, føgte at klappe hendes blege
Kind og mumlede:
uret ffal nof være god — — iffe være faa vild næfte
ang.”
»Sej, Franz, fære — du gør det aldrig, aldrig mere,
vel? Jeg bliver faa angft, jaa angft! Du maa iffe fomme
noget till” !
Og hun holdt ham tættere til fig, medens hun fysjede
hans [muffe Bande. i
Gennem Taage faa. hun, at det blev fyft og mørft, og
atter luft om Sengen. Gennem Taage hørte hun fin Fader
gaa op og med i den anden Stue og ftønne eller tale højt
og vredt til nogen. Gennem Taage fyntes hun, at Nabo-
fonerne vilde have hende til at lægge fig, men hun vilde
SN
iffe vige fra Franz — maatte holde ham faft, for at ingen
| fulde tage ham.
j Men Døden jad ved Hovedgærdet og tog ham ud af
| hendes moderømme Armes Greb, og bar ham derhen, hvor
hun fun funde ræffe foldede Hænder ud efter ham.
| Taagen blev ved at være der; gennem. den Jana hun, at
Laaget blev Iukfet over det Hvide AUnfigt, aabnet igen, for
af hun funde fysje det en Gang endnu — og derefter
naglet til. Gennem Taagen gif hun bag efter Kiften,
medens Klofferne fra St. Johann ringede ud i mørk, bly:
| tung Luft. Gennem Taage faa hun Kiften blive borte i
den forte Jord, medens der bølgede et Hav af Anfigter
rundt om — — faa gled de bort alle jammen, og hun
fad ene. med Faderen i de tomme Stuer, hvor Sfumringen
| liftede fig ind.
' Da |tod Faderen pludjelig for hendes Stol og fæftede et
| Bar ftive, blodunderløbne Øjne paa hende.
É Det er Bernhard: Wengler, fom har gjort det,” ftødte
| han frem. ,,gan er min Dreng MWorder, hører du?”
Et Lyn ffar gennem Taagen. Baa en Gang duffede
| hele den Verden op igen, jom hun havde glemt, og frem-
meft han, der dog ftod hendes Hjerte allernærmeft.
! Hun rettede fig jom en, der vaagner, og fan forfærdet
É Dp imod Faderen.
, neg figer, det var Bernhard, hører Du? Han løftede
fin Haand mod min Dreng og ftødte ham ned.”
»Det har han iffe gjort! Det fan han iffe have gjort!”
ES har han gjort, og jeg har forbandet ham ud af
-… Mit $us3.” 3
| Hun ftod op uden et Ord mere, gif ud af Hujet og ned
| ad Vejen mod St. Johann. Ved Wenglers Hus, jom er
; det yderfte til Venftre, ftandfede hun og banfede paa.
De tre Søjftre Iuffede op med Armene om hinanden, og
brød ud i enftemmig Hulfen, da de faa hende.
Bernhard ftod bag Søftrene og ffød dem tilfide for at
Omme ud. Warianna gif foran ham lidt hen ad Vejen,
| så: Hatte hun og fatte fig paa Grøftefanten; hun var
aa træt.
I næfte Nu faftede han fig ned foran hende, og hang
Hoved faa i hendes Sfød, medens den ftærle, findige Mand
hulfede fjom et Barn.
Marianna blev fold helt ind til Hjertet, men ftrøg ham
moderlig bejfyttende over Haaret, jom hun faa tidt havde
ftrøget en andens viltre Loffer. å
»Sortæl mig det alt jammen,” bad hun.
Bernhard fortalte da. Han havde i den jenere Tid hørt,
at Franz ofte drev ind i hans Hjem, naar han var borte,
og at han var bleven jet forffellige Steder, jaa med en, faa
med en anden af Søftrene. Derfor pasjede han ham op,
da han den Aften fom fra Vinftuen med Kammerater, og
flog ind med ham paa Stien for at tale med ham.
San jagde ham, at faa længe han var en faa letfindig,
fordruften Karl, maatte han bede ham holde fig borte fra
hans Hjem og lade hans Søftre gaa i Fred.
Franz, hvem Binen var gaaet til Hovedet, havde førft
flaaet en høj Latter op, faa var han bleven rajende. Det
ene Ord tog det andet; til fidft væltede han fig ind imod
Svogeren. :
Da løftede Bernhard fin ftærfe Haand for at tage imod
ham. Franz duffede fig for at undgaa den, gled ud med
Foden og ftyrtede ned, før den anden funde gribe ham.
Gud ved,” jagde Bernhard, ,,at jeg vilde give mit Liv
for at føbe hang tilbage. Det nager mig Dag og Nat,
at min Haand var løftet imod ham, endda jeg fun gjorde
det for at værge mig. Og det nager mig mere, at jeg jaa
ofte har følt mig langt oppe over ham, har ftaaet i høje
Tanfer og jet ned paa ham. Ja, ja, Hovmod ftaar for
Fald! For ftal jeg aldrig je dig mere, Mtarianna, jaa er
det mig — det er mig, der er ftyrtet ud i Døden.”
Har Fader jagt det?” fpurgte hun.
; 30. Gan fagde, at vor Forening var død med det
amme,”
Sun græd ftille en Stund. Saa fagde hun: »&t maa
give Tid, Bernhard. Fader bliver nof mildere, naar Sor-
gen har lagt fig. Men nu ffal Du iffe fomme.”
Han holdt faft om hendes Hænder: ,,Men du, Marianna,
du flipper mig da iffe for det?”
Han fif et BliÉ fan fuldt af maalløs Forbavjelje, at han
fortrød at have funnet jpørge.
»Xaar faar jeg dig at je igen?”
rBaa Søndag i Kirken,” fagde hun. ,,Naar Klofferne
ringer, faa ringer de 08 to til Møde. Saa fan vi da nof
holde Ugen ud.” ;
Dendes Fader ftod i Døren, da hun fom hjem: ,, Har
+ du været nede og talt med ham?” raabte han. Saa. |fal
du ogjaa vide, at det er fidfte Gang. Min Drengs Mor:
der, lad ham blive fra mine Øjne, til de brifter!”
Hun fagde iffe noget, men gif rolig ind i Stuen og fatte
Aftensmaden frem.
Medens Franz laa og. ftredes med Døden, var det ftore
Kaftanietreæ paa Højden ftyrtet om under en forrygende
Storm. Det laa hele Sommeren over Grønningen form en
død. Ingen famledes mere der oppe til Leg og Samtale,
Bebverne gif ad den ftøvede Landevej til hinanden.
JS Løbet af Cfteraaret [od Jojef RHeinftadler, jom ejede
Grønningen, danne et ftort Kors af Blanfer fra det fældede
Træ. Det blev malet rødt og rejft paa Stedet, hvor Franz
var ftyrtet ned. Datoen for Ulyffen var fat pan det med
ftore, hvide Bogftaver, og der under ftod: ,,Bed et Fader:
vor og et Ave Maria.”
Stedet blev fom en Kirfegaard. Marianna fyntes, det
bar hendes Liv3 Lyffe, jom (aa begravet her oppe
ele Sommeren havde hun iffe nævnt Bernhardts Navn.
Men den Dag, Korjet blev rejft, og hun ftod der oppe
med Faderen og bad jammen med ham et Fadervor og et
Ave for deres fære Drengg Sjæl, da lagde hun fin Haand
paa hans Arm og hviftede: nZilgiv nu Bernhard, Fader,
fom du beder Gud tilgive rang. Han mente det iffe ondt.”
Pen Anton Hutter rafte tre Zingre ud imod Koret og
jagde: ,,Saa fandt jom dette døde Træ, ”hvor' under vi
Jad og var glade, aldrig vil blive grønt mere, laa fandt
fommer han aldrig mere inden for min Dør! Mit Hjerte
er dødt for ham, fom løftede Haander mod min Dreng.
Sfaf mig det døde Træ grønt, |aa ffal jeg luffe op
for ham igen!”
Marianna vidfte, at dødt Træ bliver iffe grønt, og hun
forftod, at hendes Lyffe vilde ifte leve op igen.
Wen en Dag fom BPræfter fra St. Johann forbi, og
hvilede fig en Stund i den lille Stue, hvor hun fad ene
og fpandt. Da fpurgte hun ham frygtjomt over Rolfen,
om der var nogen hellig Hiftorie med dødt Træ, jom var
blever grønt.
Han jagde ja, det var der, og fortalte hende om Arong
Stav, fom bar Knopper, Blomfter og Mandler.
Da tænfte hun: ,,Se, Gud fan gøre det.” Og det havde
hun glemt. Fra den Stund bad hun daglig om, at det
maatte |Ée.
Selv gif hun aldrig mere over Stien, baade fordi hendes
fære, vilde Franz var ftyrtet ned fra den, og fordi hendes
Luffe var dømt tildøde deroppe; men hun ventede [nu
daglig, at en eller anden fulde fomme og melde, at Korjet
deroppe bar grønne Knopper, Blomfter og Mtandler.
Der fom ingen med den Melding. Alligevel holdt hun
faft ved den Tro, der iffe funde bejffæmmes, fordi den grun-
dede i Forvisning om Livets Sejr.
Hver Helligdag fan hun Bernhard i Kirfen og gav ham
fine blaa Øjnes rolige Tilfagn om ubrødelig Troffab. Wen
dereg Veje faldt eller3 aldrig jammen. Kun en Aften havde
hun truffet ham paa Engen bag Hufet, hvor han havde
pasjet hende op, fordi han maatte tale med hende. Det
var iffe til at udholde at være ffilt fra hende, havde han
agt. ;
Men hun ryftedbe paa Hovedet: ,,Du ffal iffe fomme
fandan mere, Bernhard. Bi maa vente, til Fader [luffer
op for dig.” SENG
Ja, det bliver nof, naar Tuen er grøn over min Kifte.”
,»Rej, det bliver, naar Korjet er grønt, Koret deroppe.
Der er en hellig Hiftorie om, at det før er ffet,” lagde
hun hurtig til. FG
Ja, — den Gang!”
,Er vor Herre da bleven en anden nu?”
Nej, men vi er iffe jom de hellige Mænd og Kvinder,
der funde opnaa faadant noget.”
Hun ftod lidt og tænfte fig om: ,,Jeg tror nu,” jagde
hun, ,at det, vi mangler, vil vor Herre lægge til, for at
det jamme ffal furme fe med 08.” å
Han fnsjede hende, men jaa dog faa haabløg ud, at hun
lagde begge fine Hænder om hang Kinder.
,Græd iffe,” fagde hun. ,,Der fommer npf en Søndag,
"af Foraarsfol, der faldt ind i Stuen.
da jeg fan gaa over til dig og fige: Nu maa du følge
med hjem, Bernhard! Bliver det ifte paa denne Søndag,
bliver det fanffe den næfte.”
Uger blev til Maaneder og Maaneder til ar.
Naar Marianna faa- hen paa fin Faders guftne, ube:
vægelige Anfigt, der var fom ffaaret i Træ, med det ftramme
Træf om de faft jfammenfnebne Læber, da fynteg hun ofte,
at han havde det værre end hun.
Thi det er langt værre at gaa med et dødt Hjerte end
med en død Lyffe.
Det visne Træ, der fulde løveg — hun fom efterhaanden
til at tænfe, at det var hendes Faders Hjerte. Hver
Gang. hun bad fin Bøn om, at Træet maatte blive grønt
igen, blev det egentlig ogjan ham, hun bad for. Og Aar
efter Aar ydede hun ham den ftilfærdige, utrættelige Om:
forg, der lifter fig fom en varm Solftraale ind til Hjertet.
Saa var det den ottende eller niende Vinter efter Franz'3
Død. Anton Hutter havde været jyg i et Par Maaneder,
men var under Mariannas opofrebe Bleje naaet fad vidt,
at han fad oppe igen i fin Stof i det førfte flare Sfær
En Dag, medens hans Datter puslede om fam, ftrøg
han hende med et over Haaret. Det havde han iffe gjort
T mange Tider. Var der endelig noget, der rørte fig i
ham ved Tanfer om al hendes Omfhu? — for ham, fom
"Furt fpærrede for hendes & fe
Uden at fige noget fysjede hun hans Saand. Det var,
ks dg den havde vaft hende et førfte, ganffe lille grønt
Blad. ;
Bra den Dag blev han mildere imod hende. Undertiden,
naar han faa paa hende, var det, fom om han vilde fige
noget, men iffe funde faa begyndt. Og, hun lod ham have
Tid til at betænfe fig.
Noget efter var det Baafte. Baa den hellige Baajfemorgeri
fpurgte Marianna fin Fader, om han funde følge med til
Højmesjen i St Johann. Han mente, det blev for langt,
og hun finfede fig da jaa meget med at ordne alt for ham
hjemme, at hun iffe vidfte, hvordan hun fulde naa frem
til Kirke i rette Tid. i
É ha fom det over hende, at hun vilde ffyde Genvej over
øjden.
% aarevis havde hun iffe været der oppe paa det Sted,
fom var- blevet en Kirkegaard. Itfe en ,, Guds Ager”, hvor:
fra der opftaa3, men et Dødens Svælg, der blot fluger
Livet og Lytfen.
Solen ffinnede, Lærerne fang, og om hende bølgede den
frilfe Duft af fpirende Liv. Hun fom til at tænfe paa de
hellige Kvinder, jom en Morgen gif til en Kirkegaard —
og fandt, at den var bleven til Guds grønne Ager med.
Sol og Sang, fordi Livet var brudt frem af Døde.
Da hun fom op til Stedet, hvor Stien fører lang$ med
Kløften, og har Grønningen paa fin anden Side, ftandjede
hun for at. træffe Vejret.
Og da — da var det jaa, at ogjaa her var Kirfegaarden
bleven til en Guds Ager, ogjaa her havde Livet vundet Sejr.
Mod Ifysblaa Himmel ftod Korjet jmaragdgrønt og løvet,
ffjult under fyldige blanfe Blade.
Fra Klippen havde hundredaarig Bedbend flynget fig op
om det, til hver Tomme af det døde Zræ var dæffet med
frodige, frijfe Kanter. ;
Marianna fuffede dybt — og alle de grønne Blade
bølgede for hende i Glan3 af hendes egne Taarer. Den
ftore Stilhed faldt over hende, den rolige Fornemmelfe af
at ftaa over for det naturligfte i Verden, jom griber et
Menneltehjerte, naar Opfyldeljen af af detg banfende Læng-
jel er forhaanden. SEM >
SKlofferne fimede i St. Johann for Livets Sejr. Og det
var de Kloffer, hun havde drømt om i lange Aar — Hunt
funde høre, hvor de ringede hende og Bernhard jammen i
genopftanden Lyffe. : i
Efter Gudstjeneften gif hun ganffe findig. over til ham
paa Kirfegaarder. i
SUL gr nisse kk sag nende ARNESEN søerne ike tshe sea = Gæsatsnbe . i F
SECS FS FS ge ss RS REE MEE ME LØ ED nn on DI SEERE SEES TTT] 77 OR UENENENEN
13 Dag mener jeg, Du fan følge med mig, Bernhard,”
jagde hun.
Da de gif hen ad Vejen fjammen, |yntes de begge, det"
var i Gaar, hun ftriffede paa Grønningen, medens han holdt
hendes Nøgle. Og den Lærfe, jom blev. ved at juble over
alle dere3 ftilfærdige Ord, den flog ogjaa den Gang faa
hjertensglade Triller, huffede de nu.
Anton Hutter folede fig udenfor fit Sus, da Marianna
fom gaaende ned fra Stien.
, Du maa gaa med,” jagde hun. ,,Blot op til Korfet.
Det er iffe |aa langt jom til Kirken. Og du maa med.”
Han gif da med. Men da de fom op paa Højden, ftod
Bernhard Wengler ved Korjet. Og Korfet var grønt.
Marianna greb om Faderens Arm med ffælvende Haand,
jom for at fige noget, men i det [amme braft hun i Braad:
og gled ned ved Korjets Fod.
Og Anton Hutter græd højt og lydeligt, fom han iffe
havde grædt, fiden hans Dreng døde. ;
Fra det grønne Kors forplantede Livet fig til det lille
Hus i Dalen, hvor de to igen fad Haand i Haand. Bern:
hards to Gøftre var gifte, den tredie holdt Bryllup med
Fvjef Reinftadler, jamme Dag fom Klofferne i St. Johann
ringede ud i blaa Luft for Bernhard og Wtarianna.
Og jaa gif Beboerne fra de to Landsbyer igen til hinan-
den over Stien. De maatte alle op forbi Korjet paa KVlip-
per, da de fil at vide, hvor underligt det var blevet brugt
til at føre de to trojafte Hjerter jammen igen.
, Bor Herre lod det: døde Træ blive grønt, fordi Mari-
anna bad om det,” jagde de. ,,Mnton Hutter jaa, at hans
Nag fiulde være glemt, og at han fulde lægge hendes
Haand i Bernhards. Vor Herre lod det døde Træ blive
grønt. Det er ganffe fom i den hellige Hiftorie.”
Og overalt, hvor Livet vinder Sejr over Døden, der fort:
jættes den hellige Hiftorie.
+ "4
VRINDHOlD. re
| | Sa ER
É. Kongsgaarden i Lejre. Sagnbifto:
É ” berg. Med Tegninger af Louis Moe
Juleftormen.… Digt af Peder RE Møller. Med Tegning af
Thorvv. LÅNERE ERE g- RIE HG
Jens Høgter fortæller. Børge Jansfen.… Med Tegning a
Niels Wiwel. ik " ke SAL sal
En Misforftanelje. Tegning af Niels VWiwmels= ø 5: MR STER
| ie. bre Ka RE
j Prinfentordet i Tower. Af J.V. CHrijtenien. Med fire Billeder.
fl K&orjet pna.Klippen. Fortælling af Ingeborg Maria Si ct. Men
i Zegninger af 9. P. Lindeburg. |
i Sranfebinderffen. Fortælling af Karin Midaalis, Med Teg-
i ning af Baul Fifder. ig £ i
En Tiden Krønike om enrHerremand: og en Heks. Af PalleFuet.
3 RR
ag ; ;
"Bled Tegninger af Niels Wiwe
RHimfprog om Marets Bejrlig.
tg
| Ulvehoved, Tegning af Brofegfor dage FS SRE
' Fugleneg Dont. : Fortælling af p. Th. Riitebed, Med Tegning ”
f,Vi Langer. ør Emi
| af Biggo i
' Vingtert fra Dynæg… Gt-Sagqn fra Plmelbjergegnett,s fortalt af
Sv. 3." Med Tegning af Boul'Steffenfen. i
Fra Sfotterny. Tegning af æhorv. MølPer., + 5
Ct Valg. Birfeligheds- Skitfe fra Rordjlesvig af Poul Verter.
Med Tegninger af se SM Langer, ae Æ Z
Høg over Høg. Tegning foAlfred Sømidt. Ea Es
QÅ
"Sejfer af Curopa! Sultan af Afient Bed Ingvor Bondtfen.
” … Men Tegninger af Paul Filder o. fl.
Gertrudg Lejlere, Zortælling af And. G. Eritsholm. Med eg»
x ning af Carl p.F,S midt.
Ingemanns Grud og hang Forlovelfeshiftorie. Af Nicolaj Bøgh:
” Wen tre Billeder. HER , i
Hvad en Vanddranbe fan indeholde. Ved Dr. St. NR. +
LL fan. Zilværelfen, To Træjnit "af 9. P.Sanfen. Med
FAR c a na Ø 2
a
e JE, Re $ &:
Qærtavlerne fra Winive og Babylon. Af C—n. Med fem Billeder,
Tersløjegaard. Af Chriftine Reimer. Med Tegninger af Crif
- Strudmann. ' Rg 3
Slageng Fiffer. Tegning af Viggo Johannfen. i
En Uvejrønat pan Brærien. Birfeligheds-Stilbring. af MS.
É Sår, ki: mn
ks 55 dl ig de.
rifi "Fortælling af Anna Go FE a
""
åd
Bk æt" Sa RENEE 2
JENS HANSEN,
Kjøbenhavn K. 15, Vestergade 15. Kjøbenhavn K.
Geyser Ovnen fra 14 Kr.
ø Eneudsalg i Danmark. Patent 1903.
Bedste, billigste Fodvarmer og stedse-
ØE tå brændendeOvn m. Kogeindretning, bed-
eg ste Kokesovn, mindste Forbrug, Firkan- ål
lede Kogeovne med i Kogehul, største
£ Ring 111/9% 26. Kr. Magasinovne, Kogeindretning, Rysterist 14 Kr, Do.
- Fodvarmende 61" 31 Kr. Do. 73% 37 Kr. Stedsebrændende Kakkelovne
26 Kr. Skolekakkelovne. Smaa Kogeavne 10" Kogehul 7 Kr. Komfur,
Størrelse 17» 26" 2 Kogehuller 85 Ø 7 Kr. Komfur 20x26" 3 Kogehuller,
Stegeovn, Endeplade 175 & 13 Kr. Komfur med 3 Kogehuller, Stegeovn,
Endeplade, Komfurets Bredde 281/,", Dybde 22/94, Kogehullerne 121/9%,
10/26, 51/94, Vægt 200 Ø, 16 Kr. Største Komfur i Danmark til 16 Kr.,
— FE: am kan kun faas hos mig, Komfurer med støbt
AR —E£I eller smedet Stegeovn samme Pris. Varerne
: UE…… Alm ” leveres fragtfrit paa Bestillerens nærmes«stag
i —= ll … Dampskibs- eller Jærnbanestatic”
Fritstaaende Kedler. HOR
h 55 Pot-2%4 Kr. 65 Pot 28 "7
É 75 23k BBESS ER" SE
100 — 40 - faas indtil 2" "IR
er 65-26 per— RR Sne rang ÅSE SEERE SE En ons nn gilder nd ekskl anne
Live Music
Archive
Librivox
Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland
Museum of Art
Internet
Arcade
Console Living Room
Open Library
American
Libraries
TV News
Understanding
9/11